Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Relaterede dokumenter
Overskrift: Rengøring af træningsudstyr Akkrediteringsstandard: Godkendt: Oktober 2016

Clostridium difficile

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Clostridium difficile

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Borgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler.

At spredning af Clostridium difficile forebygges

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Noro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at:

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

En eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion:

Afholdt d. 30. marts 2017

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejne i daginstitutionerne

Supplerende forholdsregler ved diarré

Håndhygiejne og handsker

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

Godkendt: 16/

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

Hygiejnevejledning. til Klinik for Fodterapi

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Hygiejnebesøg i Bukkebruse

Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

3.4 Anskaffelse, opbevaring og bortskaffelse af utensilier

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Desinfektion - overordnet set

Overskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Hygiejniske retningslinier

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Hygiejnebesøg i Myretuen

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Bilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID

Din indsats gør en forskel

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Hygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA.

Hygiejnebesøg i Keilstruplund

Hygiejnebesøg i Nærum Menighedsbørnehave

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Generelle infektionshygiejniske Forholdsregler - gælder altid! Ved MRSA, Norovirus og Clostridium se supplerende retningslinjer

Standard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Temaeftermiddag 5. september

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Hygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Standard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

Formål. Mål INSTRUKS. Ansvar

Mikroorganismer og hygiejne

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Hygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Sundhed & Omsorg Overskrift: 2. Generelle hygiejniske forholdsregler (Viden om smitteveje og afbrydelse af disse) Akkrediteringsstandard:

Information om MRSA af svinetype

Godkendt: Januar 2017

Godkendt: Oktober 2016

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

CPO - temadag. 15. November 2018

Hygiejneindsatsen i Køge Kommune

Hygiejne - håndhygiejne.

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Hygiejne. Retningslinje. i Dagplejen. Dagplejen. - for din og min sundhed. det gode børneliv

INFEKTIONSHYGIEJNE I NORDJYSKE KOMMUNER

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato:

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

Isolationsregimer og resistente bakterier

Frederikshavn kommune

Hygiejne på skoler og institutioner

Transkript:

1 of 5 Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Oktober 2016 Revideres: Oktober 2017 Formål: At forebygge og reducere infektioner og smitterisiko for borgere og personale Borgermålgruppe: Alle borgere, der modtager indsatser i Sundhed og Omsorg Medarbejdermålgruppe og kompetencer: Medarbejdere og ledere i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, plejeboliger, VTA, rehabiliteringsafdelingen samt AGS. Definition af begreber: Hygiejne: At holde sig selv og sine omgivelser rene, med det formål at forebygge sygdom (Ordbogen.dk). Indhold: Rengøringsaftaler er individuelt aftalt. Ved spørgsmål herom rettes derfor henvendelse til den lokale ledelse. Se bilag 1-2 for retningslinjer for brug af klor og spritklude. Forskellige typer af snavs udgør enten en risiko for overførsel af smitte, ser uæstetisk ud eller bidrager til øget slitage af inventar og bygninger. Risikoen for overførsel af smitte kan bero på indhold af mikroorganismer eller på at snavs kan resultere i opformering af en lille mængde mikroorganismer, der ellers ikke i sig selv ville udgøre en smitterisiko, men som er indeholdt i eller tilført snavset og bruger det som substrat (næringskilde). Snavs kan inddeles i følgende typer: Spild og forurening med humanbiologisk materiale Pletter Støv Affald og løst snavs Fladesnavs I borgerens hjem/ lejlighed på plejecentret skal der rengøres med vand og sæbe i alle situationer hvor borgeren ikke har smitsomme infektioner. Er der kontamineret med sekreter, ekskreter, blod eller andet biologisk materiale, skal der rengøres med vand og sæbe og herefter desinficeres. Risikopunkter er steder eller udstyr, som har særlig betydning i forbindelse med smittespredning. De kan være forurenet med humanbiologisk materiale og er ofte kontaktpunkter, som er udsat for mange berøringer. De findes typisk i patientens nærområde eller på udstyr, som personalet eller patienten betjener. Rengøring kan forebygge eller nedbringe smitterisikoen på risikopunkter. Risikopunkter rengøres dagligt. Anvendes lokalet ikke dagligt, rengøres risikopunkter i lokalet på alle lokalets rengøringsdage. Det anbefales, at der dagligt rengøres på de mest udsatte områder såsom: Sengehest (Afskærmning/kontaktflade) Sengebord (Vandret flade) 1

2 of 5 Bækkenstol (Berøringsflade) Fjernbetjening til plejeseng og fjernsyn (Berøringsflade) Dørhåndtag/ greb (kontaktpunkt) Remedier som bruges til flere borgere som fx træningsinstrumenter eller hjælpemidler skal desinficeres mellem hver borger. Klinikker Rengøring kan foretages med almindelige rengøringsmidler Vægge og gulve skal være vaskbare med glatte overflader, så vidt muligt uden furer og overgange. Inventar som borde, lejer og lign. skal ligeledes let kunne rengøres og evt. desinficeres og være af materiale, der ikke sprækker eller på anden måde kan være formeringssted for mikroorganismer. Behandlingsrummet bør være ryddeligt. Det betyder, at udstyr, inventar og materiale m.v., der ikke anvendes jævnligt igennem arbejdsdagen, bør fjernes fra behandlingsrummet eller placeres i lukkede skabe eller skuffer. Ved behov for desinfektion anvendes desinfektionsmidler, jf. indkøbsaftale. Hvis borgeren har en infektion, hvor der er risiko for smitte, skal disse overflader desinficeres dagligteller ved forurening. Det vil sige at har borgeren pneumoni, halsbetændelse, diarre eller lignende skal overflader vaskes af med vand og sæbe og der skal derefter desinficeres. Der skal være ekstra opmærksomhed på personalets hænder som skal vaskes og sprittes når man har været i berøring med en borger med infektion. Bækkener: det anbefales at man sætter en affaldspose uden over bækkenet inden brug, for at undgå autoinfektion (At borgeren smitter sig selv). Daglig rengøring med vand og sæbe, hvis der ikke er mulighed for brug af bækkenkoger. Lokale kontaktinformationer: Hygiejnenøgleperson: Sygeplejerske Lene Vig Hernandez: llhe@syddjurs.dk Hygiejnenøgleperson: Sygeplejerske Kristine Kilde: kbhk@syddjurs.dk Hygiejnenøgleperson: sygeplejerske Inga Visser: iv@syddjurs.dk Kvalitetsovervågning: Der skal afholdes årlig evaluering af personalets kendeskab til og anvendelse af retningslinjerne Ledere og medarbejdere skal kunne demonstrere kendeskab til hygiejniske forholdsregler Referencer: SST 2013: Forebyggelsespakke om hygiejne til kommunerne SSI (2015): National infektionshygiejnisk retningslinje for rengøring i hospitals- og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler Forfattere: Lene Vig Hernandez, Kristine Kilde, Inga Visser Godkendelse: Ingelise Juhl, Sundheds- og omsorgschef Jette Skriver, Leder af VTA Hanne Kaagaard, Leder af Rehabilitering Syddjurs Karen Jensen, Leder af AGS Karen Thagaard, Leder af den Tandplejen 2

3 of 5 Karen Holdsbjerg-Larsen, Leder af Hjemmeplejen Birgitte Antonsen, Leder af Plejeboliger Grethe Nielsen, leder af Syddjurs Sygeplejeteam Jytte Dalgaard, leder af visitation 3

4 of 5 Bilag 1: Brug af overflade desinfektion med klorklude Hvis borgeren har diarre og/ eller opkastning, skal der iværksættes aftørring af kontaktpunkter med klor klude. Overflader skal desinficeres med klor, hvis der har været spild af opkast og eller afføring. Dette fordi der er visse smitsomme tarm bakterier der ikke er fuld følsomme for sprit fx clostridium. Synligt forurenede overflader rengøres. Herefter påføres desinfektionsmiddel i form af wetwipes med klor. Rene overflader og kontaktpunkter aftørres med klorkluden, så alle områder kommer i kontakt med desinfektionsmidlet. Overfladen efterlades våd og må ikke benyttes, før den er tør. OBS på særlig håndhygiejne ved fx clostridium (se retningslinje herfor). Midler til overflade desinfektion: findes på medarbejder portalen under indkøb- ældreområder her er en anbefalet liste over produkter til infektionshygiejne. 4

5 of 5 Bilag 2: Brug af overflade desinfektion med sprit Overflader skal desinficeres, hvis der har været spild af organisk materiale, dvs. hvis der er ekspektorat, opkast, afføring, blod eller andet der kommer fra kroppen. Er dette tilfældet skal området først rengøres med vand og sæbe og herefter overflade desinficeres med et godkendt, spritholdigt middel. Hvis en borger har en smitsom sygdom og der er risiko for nys, host mm., skal der ligeledes overflade desinficeres. Midler til overflade desinfektion: findes på medarbejder portalen under indkøb- ældreområder her er en anbefalet liste over produkter til infektionshygiejne. 5