DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/13892-16 Sofia Rosendahl Bøtker srb@vd.dk +45 72443122 ISTANDSÆTTELSE AF PRIVAT FÆLLESVEJ Du og din mand har i brev modtaget i Vejdirektoratet den 25. juni 2013 klaget over Kommunens afgørelse af 6. juni 2013 1 vedrørende istandsættelse af den private fællesvej H vej 65-95. I har navnlig gjort følgende gældende: Sagen er ifølge næstformanden i Teknik- og Miljøudvalget afgjort efter en forkert lov. Sagen skulle have været behandlet under vandløbsloven, idet vejens problem har sin årsag i en nærliggende planteskoles mangelfulde vedligeholdelse af dræn. Kommunens udtalelse af 13. juni 2013 må forstås som en bekræftelse heraf. Sagen har ikke været behandlet af kommunalbestyrelsen. Kommunen kan ikke lovligt bestemme, at renoveringen af vejen skal udføres ved kommunens foranstaltning for de bidragspligtiges regning, når der ikke er uenighed mellem de vedligeholdelsespligtige om, hvordan og hvornår vejen skal vedligeholdes. Sagen har ikke været tilstrækkeligt oplyst. Således er ikke alle billeder fremlagt for udvalget. Endelig beder I om, at sagen tillægges opsættende virkning, idet I har indbragt sagen for Folketingets Ombudsmand. Folketingets Ombudsmand Folketingets Ombudsmand har i brev af 8. juli 2013 videresendt jeres klage over kommunens afgørelse til Vejdirektoratet for så vidt angår spørgsmål, Vejdirektoratet kan tage stilling til som klagemyndighed. Med hensyn til manglende vedligeholdelse af dræn henviser Folketingets Ombudsmand jer til at rette henvendelse til Kommunen som vandløbsmyndighed med henblik på at få fastsat bestemmelser om vedligeholdelse af planteskolens dræn efter bestemmelserne i vandløbsloven 2. Vejdirektoratets afgørelse På baggrund af en vurdering af sagens retlige spørgsmål, mener vi ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte Kommunens afgørelse af 6. juni 2013 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af H 65-95. Vi skal dog gøre opmærksom på, at bestemmelserne om den fremtidige vedligeholdelse, herunder fritrumsprofil for vejen, er holdt i meget generelle vendinger, hvilket kan gøre det vanskeligt at give konkrete påbud, ligesom det heller ikke af gengivelsen af den supplerende aftale til 1934-deklarationen er helt klart, hvem der har ansvar for hvilke vejstrækninger. Men idet vi antager, at der er en gensidig forståelse om disse spørgsmål mellem de vedligeholdelsesforpligtede og kommunen, giver den generelle beskrivelse af de fremtidige arbejder os ikke grundlag for at anse afgørelsen for ulovlig. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til? 1 Meddelt i brev af 13. juni 2013 2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009. Administreres af Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Niels Juels Gade 13 1022 København vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 72443333 vejdirektoratet.dk SE 60729018
2 af 10 Vi kan tage stilling til lovligheden af kommunens afgørelser truffet efter vejlovgivningen 3, her privatvejsloven 4, jf. denne lovs 87, stk. 2. Vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn inden for lovens rammer. Det betyder, at vi ikke kan tage stilling til, om det f.eks. er rimeligt eller hensigtsmæssigt at kræve et vejafvandingssystem etableret på en vej. Vi kan desuden tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelig god forvaltningsskik. Kommunens afgørelse af 6. juni 2013 Kommunens afgørelse vedrører en ca. 462 meter lang strækning af den private fællesvej H vej, regnet fra kommunevejen H vej. Sidevejen ind til H vej 85 og 89 er ikke omfattet af afgørelsen. Kommunen konstaterer, at vejen er i dårlig stand, og at en istandsættelse vil forbedre de trafiksikkerhedsmæssige forhold. Kørebanen skal istandsættes, og der skal etableres afvandingsforanstaltninger. På en kort strækning skal kantsten sættes op. Fremover skal vejen vedligeholdes ved udlægning af grus til genopretning af huller og nødvendig vedligeholdelse af afvandingen. Der skal foretages beskæring af levende hegn, så den kørende færdsel kan ske uhindret. Oplysninger i sagen Den private fællesvej H vej 65 95 er en privat fællesvej på landet og administreres derfor af Kommunen efter bestemmelserne i privatvejslovens afsnit I, II og IV, jf. privatvejslovens 4. Den private fællesvej H vej ligger over og grænser til matr.nr. 1a, 1b, 1af, 1z, samt 4b, 5b og 5c. Vejen er på matrikelkortet optaget med en bredde på 3,77 m. Vejen henligger som grusvej med rabatter i varierende bredde. Vejsynet blev afholdt den 4. april 2013 med deltagelse af ejere og repræsentanter for H vej 65, 75, 79, 85, 89, 93, 95 og V vej 183. På mødet blev der fremsat ønske om, at kommunen fastsatte bestemmelser om istandsættelse af vejen og den fremtidige vedligeholdelse af vejen. T, H vej 65, oplyser, at efter hendes opfattelse er den gældende fordelingsnøgle ikke længere korrekt. 3 Vejloven, vejbidragsloven, privatvejsloven og vintervedligeholdelses- og renholdelsesloven 4 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj 2011
3 af 10 På vejsynet konstaterer kommunen enighed om, at fordelingsnøglen for fremtidig vedligeholdelse af grusvejen bør ske med afsæt i deklarationen fra 1934, dog med skyldig hensyntagen til nye ejendomme siden 1934. Ifølge deklarationen, tinglyst 1. marts 1934, fordeles vedligeholdelsen af vejen således, at ejeren af V vej 183 vedligeholder de første 64 meter fra vejsvinget ved indkørslen til H vej 89, de følgende 183 meter vedligeholdes af ejeren af H vej 65, derefter vedligeholder ejeren af H vej 79 de følgende 165 meter, og ejeren af H vej 75 de resterende 302 meter. Deklarationen omfatter således vedligeholdelsen af en vejstrækning på ca. 714 meter. Overfladevand fra naboejendommene har en tendens til at samle sig i nærheden af vejen og løber i ekstreme tilfælde ud over vejen. Klager har i deres bemærkninger til Vejdirektoratet oplyst, at vand på vejen ikke kun er et problem i ekstreme tilfælde, men at det er et problem i hele vinterhalvåret. Vejens manglende afvanding på visse stræk af vejen er medtaget i kendelsens afsnit om istandsættelse, og der er fra klagers side oplyst, at det er muligt at fastlægge, hvor dræn til afvanding af vejen kan tilsluttes. Det fremgår af referatet fra vejsynet, at ejeren af H vej 95 ønsker at få vejen omlagt, således at vejen på hendes ejendom løber langs nordskellet af ejendommen. Hun har ikke haft held med at samle underskrifter ind til omlægningen, og at kommunens repræsentanter har gjort opmærksom på, at en omlægning kræver, at alle vejberettigede er enige herom. Reglerne om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje på landet Bestemmelserne om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje på landet findes i privatvejslovens kap. 6, 13-22. Hvem har pligten? I lovens 13 fastslås, at en privat fællesvej skal istandsættes og vedligeholdes af dem, der er forpligtet hertil i henhold til aftale eller anden privatretlig aftale. Hvis der ikke findes en aftale, eller der er uenighed om anvendelsen af en aftale, fordeler kommunalbestyrelsen udgifterne mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen. Den private fællesvej skal holdes i en stand, så den er god og forsvarlig i forhold til færdslens art og omfang. Hvornår træffer kommunalbestyrelsen afgørelse? Hvis en vejberettiget gør gældende, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand, og at eksisterende bestemmelser om vejens vedligeholdelse er utilstrækkelig til at sikre dette, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til vejens stand. Det fremgår af privatvejslovens 14, stk. 1. Hvis den vejberettigede gør gældende, at en af kommunalbestyrelsen tidligere fastsat udgiftsfordeling mellem de vejberettigede efter deres brug af vejen bør ændres, skal kommunalbestyrelsen tage stilling hertil, jf. 14, stk. 2. Kommunalbestyrelsen er altid berettiget til af egen drift at tage stilling til vejens stand, jf. lovens 14, stk. 3. Aktuel istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse
4 af 10 Hvis de forpligtede efter 13 ikke sørger for, at vejen er i god og forsvarlig stand, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvordan og hvornår vejen skal istandsættes eller vedligeholdes. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at de enkelte vedligeholdelsesforpligtigede skal udføre en nærmere bestemt del af arbejdet svarende til deres andel vedligeholdelsesbyrden. Kommunen kan også bestemme, hvordan udgifterne ved et eventuelt vejsyn, som en vejberettiget har bedt en kommune om at indkalde til, skal fordeles. Det fremgår af 15, stk. 1 og 2. Hvis arbejdet har en sådan karakter eller omfang, at det efter kommunens opfattelse ikke er hensigtsmæssigt at lade det udføre af en eller flere som enkeltstående arbejder, kan kommunen bestemme, at arbejdet skal udføres som et samlet arbejder under kommunens kontrol, jf. lovens 21, stk. 1. Det fremgår af bestemmelsen i privatvejslovens 15, stk. 3. I henhold til privatvejslovens 15, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at flere private fællesveje, der udgør en færdselsmæssig enhed, skal istandsættes som et samlet arbejde, jf. 21, stk. 1, så udgifterne til arbejdet fordeles under et mellem samtlige bidragspligtige. Overskriften konkret, aktuel istandsættelse dækker ethvert arbejde, som kommunalbestyrelsen kræver udført, for at vejen bringes i en god og forsvarlig stand i forhold til den lovlige færdsel på vejen. Det er således uden betydning, om de arbejder, som kommunen kræver udført, bringer vejen i en bedre stand (højere stand), end den nogensinde tidligere har haft (istandsættelse), eller om der er tale om foranstaltninger med henblik på at sikre, at vejen bringes i samme stand, som den tidligere havde, da den var vedligeholdt. Bestemmelsen i 16 giver kommunen mulighed for at træffe bestemmelser om, hvordan vejen fremover skal være vedligeholdt, herunder hvem der skal udføre en nærmere bestemt del af arbejderne svarende til deres del af byrden. Bestemmelserne i 15 og 16 giver kommunalbestyrelsen mulighed for f.eks. at bestemme, at en privat fællesvej på landet skal forsynes med passende vejafvanding, eller hvordan vejafvandingssystemet skal istandsættes og vedligeholdes, når og hvis vand på vejen udgør et problem for vejens opbygning eller færdslen på vejen. Tilsvarende kan kommunalbestyrelsen træffe bestemmelse om vejens fritrumsprofil inden for de anerkendte eller af domstolene fastlagte vejudlæg således at f.eks. beplantning m.m skal klippes tilbage, studses eller lignende af hensyn til færdslen på vejen. Fordeling af arbejdet Kommunalbestyrelsen fordeler de påbudte arbejder, jf. 15 og 16, eller udgifterne hertil efter aftaler eller andre privatretlige bestemmelser. Hvis der ikke foreligger sådanne aftaler m.v., fordeler kommunalbestyrelsen arbejderne og udgifterne mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen. Det fremgår af privatvejslovens 18. Kommunens udførelse af arbejdet A. Kommunalbestyrelsen bestemmer, at det skal ske som et samlet arbejde Hvis kommunalbestyrelsen har bestemt, at et påbudt, aktuelt arbejde skal udføres som et samlet arbejde, jf. lovens 15, stk. 3 og 4, sørger kommunalbestyrelsen for udførelsen af arbejdet for de vedligeholdelsesforpligtedes regning, jf. privatvejslovens 21, stk. 1.
5 af 10 Hvis en vedligeholdelsesforpligtet ikke udfører påbudte arbejder, jf. lovens 15 og 16, rettidigt eller på en efter kommunalbestyrelsens vurdering tilfredsstillende måde, sørger kommunalbestyrelsen for, at de påbudte arbejder bliver udført for den vedligeholdelsesforpligtedes regning, jf. privatvejslovens 21, stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de arbejder, som den sørger for at udføre for de vedligeholdelsesforpligtedes regning, jf. lovens 21, stk. 1-4, udføres billigst muligt. De vedligeholdelsesforpligtede kan forlange, at kommunalbestyrelsen fremlægger dokumentation herfor. Det fremgår af privatvejslovens 21, stk. 5. Når påbudte arbejder udføres af kommunalbestyrelsen, jf. 21, kan kommunalbestyrelsen medregne et administrationstillæg på op til 9 pct. af udgifterne, jf. lovens 53, ligesom kommunalbestyrelsen kan træffe bestemmelser om afdragsvis betaling, jf. lovens 54. Det fremgår af privatvejslovens 22. Procedure Før kommunalbestyrelsen træffer afgørelse, om at en privat fællesvej skal istandsættes eller vedligeholdes, eller om at ændre en tidligere fastsat byrdefordeling, skal kommunalbestyrelsen enten afholde vejsyn eller møde, jf. stk. 2-4, eller gennemføre en skriftlig procedure, jf. stk. 5. Medmindre kommunalbestyrelsen inden for de sidste 2 år har truffet beslutning om vejens istandsættelse og vedligeholdelse, skal kommunalbestyrelsen afholde vejsyn, hvis en vejberettiget anmoder herom. Det fremgår af privatvejslovens 17, stk. 1. Vejmyndigheden Det er kommunalbestyrelsen, der er forvaltningsmyndighed (vejmyndighed) for de private fællesveje i kommunen, og dermed kommunalbestyrelsen, der træffer de afgørelser, som der er hjemmel til i loven, vedrørende de private fællesveje. Det fremgår af privatvejslovens 1, stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilket omfang kommunalbestyrelsen kan delegere sine beføjelser i henhold til denne bestemmelse er ikke reguleret i privatvejsloven. Spørgsmålet må besvares ud fra almindelige kommunalretlige regler om delegation og henhører under tilsynsrådet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Kommunen har oplyst, at Teknik- og Miljøudvalget i overensstemmelse med en kompetencefordelingsplan godkendt af kommunalbestyrelsen på møde den 24. juni 2008 har truffet afgørelse om vejens istandsættelse og vedligeholdelse. Vi har ikke grundlag for at antage, at afgørelsen af 6. juni 2013 er truffet i strid med bestemmelsen i privatvejslovens 1, stk. 2. De påbudte aktuelle arbejder (istandsættelsen) Som oplyst ovenfor, kan og skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om en privat fællesvej er i god og forsvarlig stand i forhold til de vejberettigedes færdsel på vejen. Hvis kommunen skønner, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand, skal den bestemme, hvad der skal udføres, for at vejen bliver i god og forsvarlig stand.
6 af 10 Hvis vandsamlinger på vejarealet indebærer en risiko for trafiksikkerheden på vejen (aqua-planing eller glatføre) eller for vejens opbygning (f.eks. risiko for erosion eller frostskader i vejens bærende lag), skal kommunalbestyrelsen træffe bestemmelser om, at der skal etableres et vejafvandingssystem eller at et eksisterende system skal istandsættes. Privatvejsloven indeholder ikke særlige erstatningsregler, og kommunalbestyrelsen kan derfor ikke tage stilling til, om vandsamlingerne på vejen skyldes vand, der falder på vejen, eller vand, der strømmer til vejen fra naboejendommene, eller vand der ledes til vejarealet. Uanset årsagen, hvis vandsamlinger på vejarealet er et problem for vejen eller færdslen på vejen, kan kommunalbestyrelsen kræve det løst efter privatvejslovens regler. Dette udelukker dog ikke, at den vedligeholdelsespligtige kan gøres ansvarlig over for tredjemand efter anden lovgivning eller de almindelige erstatningsregler. Udgiftsfordelingen Kommunalbestyrelsen fordeler de påbudte arbejder, jf. 15 og 16, eller udgifterne hertil efter aftaler eller andre privatretlige bestemmelser. Hvis der ikke foreligger sådanne aftaler m.v., fordeler kommunalbestyrelsen arbejderne og udgifterne mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen. Det fremgår af privatvejslovens 18. Som sagen er oplyst, synes der at være enighed blandt de vedligeholdelsesforpligtede efter 1934- deklarationen, således som den i dag anvendes også på senere opståede ejendomme, om, at det konkrete, aktuelle istandsættelsesarbejde ikke skal fordeles efter deklarationen. Udgifterne skal derfor fordeles mellem de vejberettigede brugere i forhold til deres brug af vejen, jf. privatvejslovens 18, stk. 2. Ved fordeling efter brug af vejen er det kommunen, der skønner, hvilken brug, den enkelte vejberettigede gør af vejen. Kommunen kan i den forbindelse både tage hensyn til den enkelte vejberettigedes slid på vejen, og den enkelte vejberettigedes behov for, at vejen har en bestemt standard. I praksis lægges der vægt på, til hvilket formål benyttelsen finder sted, f.eks. landbrug, erhvervsvirksomhed, beboelse, sommerhus. Herudover kan der lægges vægt f.eks. på ejendommenes størrelse og især ved blinde veje på, hvor lang en strækning af vejen den vejberettigede benytter. 5 Som sagen er oplyst, har Vejdirektoratet ikke grundlag for at antage, at kommunalbestyrelsens skøn over de vejberettigedes brug af vejen ligger uden for lovens rammer. Beslutningen om at gennemføre de påbudte istandsættelsesarbejder som et samlet arbejde Selvom udgangspunktet fra den offentligretlige regulering af private fællesveje er, at de forpligtede grundejere selv sørger for, at vejen er i god og forsvarlig stand, indeholder privatvejslovens 15, stk. 2-4, om kommunens kompetence til at bestemme, at påbudte arbejder skal gennemføres som samlede arbejder ikke en forudsætning om, at denne beslutning kun kan træffes, når der er konstateret uenighed mellem de vedligeholdelsesforpligtede. 5 Jævnfør de særlige bemærkninger til 18 i Lovforslag nr. 48 af 5. november 2010, den senere lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje
7 af 10 Kommunen kan således bestemme, at arbejdet skal gennemføres som et samlet arbejde, hvis den skønner, at det er mest hensigtsmæssigt at gennemføre arbejdet som et samlet arbejde på grund af dets karakter eller omfang. Vi har ikke grundlag for at antage, at Kommunen har varetaget usaglige hensyn i forbindelse med dette skøn. Som nævnt kan vi som klagemyndighed ikke tage stilling til et lovligt skøn. Forvaltningsretlige regler Privatvejsloven indeholder som nævnt i 17 særlige procedureregler, når kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse efter lovens 15 og 16. Disse regler skal som det også er nævnt suppleres af de almindelige forvaltningsretlige regler. Ifølge dansk forvaltningsret skal en sag oplyses og undersøges af den kompetente forvaltning så langt, som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en forsvarlig og lovlig afgørelse. Der kan ikke opstilles nogen almindelig regel om, hvilke oplysninger og undersøgelser der er nødvendige for at træffe afgørelse i en sag. Oplysningen af de faktiske omstændigheder styres i første række af det retsgrundlag, som afgørelsen søges truffet efter. Myndigheden er derfor allerede sideløbende med sagens afgørelse forpligtet til at tage stilling til retsgrundlaget. Kommunen har oplyst, at de omtalte fotografier, som ikke var tilknyttet som bilag til dagsordenpunktet, efterfølgende blev sendt til udvalgets medlemmer og således indgik i beslutningsgrundlaget for afgørelsen af 6. juni 2013. Vi har således ikke grundlag for at kritisere Kommunen for at have truffet afgørelse på et utilstrækkeligt oplyst grundlag, eller at Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer ikke var gjort bekendt med jeres billeder fra vejen. Partshøringsbemærkninger Vejdirektoratet har i et brev af 31. juli 2013 sendt et udkast til en afgørelse i sagen. Fristen for at komme med bemærkninger var den 22. august 2013. Vi kan oplyse, at Kommunen ikke har bemærkninger til udkastet. De bemærker dog i e-mail af 22. august 2013, at sagen drejer sig om H vej 65-95 og ikke 65-85. Dette er derfor præciseret i denne afgørelse. Kommunen oplyser endvidere, at de tager Vejdirektoratets henstilling om at genoptage sagen vedr. omlægning af en del af vejen, til efterretning og kontakter J herom. Du og din mand har sammen med T (H vej 65) indsendt jeres bemærkninger til udkastet i en e-mail af 22. august 2013. I bemærker bl.a.: 1. at Kommunen har forholdt sig til alt andet, end det I har efterspurgt. 2. at Vejdirektoratet i udkast af 31. juli 2013 hovedsageligt er enigt med kommunen, eller også kan Vejdirektoratet ikke tage stilling, hvorfor I fastholder jeres tidligere klage over
8 af 10 Kommunens afgørelse af 6. juni 2013. Herudover oplyser I, at I vil bringe sagen videre, da I ikke kan se, at jeres klagepunkter er overbevisende tilbagevist af Vejdirektoratet. 3. at det eneste som i virkeligheden er problemstillingen, er, at I ønsker Kommunen som vandløbsmyndighed skal få fastsat bestemmelser om vedligeholdelse af planteskolens dræn efter bestemmelserne i vandløbsloven. 4. at det ikke kun er i ekstreme tilfælde, at der er vand på vejen. 5. at næstformanden i Teknik og Miljø har givet udtryk for at sagen er behandlet efter privatvejsloven medens den burde være behandlet efter vandløbsloven. 6. at I ikke har fået svar på spørgsmålet om opsættende virkning. 7. at I ikke har modtaget kommunens efterspurgte budget for de godt 70.000 kr., som Kommunen har påstået, at kommunen har behov for med henblik på at reparere vejen. I understreger, at I ikke har til hensigt at medvirke økonomisk. 8. at I har kontakt til en lokal entreprenør med henblik på at få et kvalificeret bud på, hvad det vil koste at bringe grusvejen i samme stand som Kommunens grusveje hele året. 9. at den lokale entreprenør har oplyst, at det, der skal laves på grusvejen er et dræn. Hvis vejen hæves 10 cm, vil vandet bare stå 10 cm. højere. Et fungerende dræn er det, der skal til. 10. at I har fået et tilbud fra den lokale entreprenør mht. en løsning af vandproblemet. 11. at I foreslår, at sagen stilles i bero indtil vandproblemet er løst. Sideløbende hermed bringes sagen op i forhold til vandløbslovgivningen. Ad bemærkning 1 Vejdirektoratet kan oplyse, at vi som klagemyndighed ikke har kompetence til at bede Kommunen om at trække en lovlig afgørelse tilbage. Vi henviser i øvrigt til punktet Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til?. Ad bemærkning 2 Vejdirektoratet har taget stilling til kommunens afgørelse af 6. juni 2013. Vi har på baggrund af sagens oplysninger vurderet, at kommunens afgørelse er lovlig. Vi har på denne baggrund heller ikke haft anledning til at tilbagevise sagen til kommunen. Vi kan herudover oplyse, at kommunen af egen drift kan indkalde til et vejsyn med henblik på at træffe afgørelse om istandsættelse af en privat fællesvej på landet, jf. privatvejslovens 15, stk. 2. Ad bemærkning 3 Vi henviser til vores svar under Ad bemærkning 1. Med hensyn til manglende vedligeholdelse af dræn henviser Folketingets Ombudsmand jer til at rette henvendelse til Kommunen som vandløbsmyndighed med henblik på at få fastsat bestemmelser om vedligeholdelse af planteskolens dræn efter bestemmelserne i vandløbsloven. Ad bemærkning 4 Dette er præciseret i afgørelsen. Ad bemærkning 5 Vi henviser til Kommunens udtalelse til Vejdirektoratet af 4. juli 2013. I brevet oplyser kommunens sagsbehandler, at formuleringen i brevet af 13. juni 2013 ikke skal forstås som en henvisning til at vejistandsættelsen herefter skal gennemføres efter vandløbsloven.
9 af 10 Ad bemærkning 6 Klager til Vejdirektoratet har ikke automatisk opsættende virkning, jf. privatvejslovens 87, stk. 7, 1. pkt. Ifølge bestemmelsen fritager en klage over en beslutning ikke klageren for at efterkomme denne. Vejdirektoratet kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning, jf. privatvejslovens 87, stk. 7, 2. pkt. Den konkrete afgørelse af, om en klage bør tillægges opsættende virkning, afhænger af en afvejning af det offentliges interesse i, at gennemførelsen af afgørelsen ikke udsættes, over for arten og omfanget af den skade, den pågældende berørte part kan blive påført. Det må også tillægges betydning, om der efter en foreløbig vurdering foreligger et rimeligt grundlag for påstanden om ugyldighed. Det fremgår af kommunens udtalelse af 4. juli 2013, at kommunen afventer klagens afslutning i Vejdirektoratet forinden en istandsættelse af vejen iværksættes. Vi mener derfor ikke, at der er behov for en stillingtagen til dette spørgsmål. Ad bemærkning 7 og 8 Vi henviser til vores uddybende forklaring under punktet Reglerne om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje på landet. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de arbejder, som den sørger for at udføre for de vedligeholdelsesforpligtedes regning, jf. lovens 21, stk. 1-4, udføres billigst muligt. De vedligeholdelsesforpligtede kan forlange, at kommunalbestyrelsen fremlægger dokumentation herfor. Det fremgår af privatvejslovens 21, stk. 5. Ad bemærkning 9 og 10 Som vi forstår det fremsendte, relaterer dette sig til en eventuel vandløbssag. Vi foreslår derfor, at I fremsender tilbuddet til kommunen i forbindelse med deres behandling af vandløbssagen. Ad bemærkning 11 Som nævnt kan kommunen af egen drift tage stilling til om en privat fællesvej på landet skal istandsættes. Som vi forstår kommunen, har den vurderet, at en istandsættelse af H vej er nødvendig. Vi har på den baggrund taget stilling til kommunens afgørelse af 6. juni 2013. Vejdirektoratet kan oplyse, at vi som klagemyndighed ikke har kompetence til at bede Kommunen om at trække en lovlig afgørelse tilbage. Hvis I mener, at der bør fastsættes bestemmelser om vedligeholdelse af planteskolens dræn efter bestemmelserne i vandløbsloven, må vi henvise jer til Kommunen som rette myndighed. Vores vurdering På baggrund af en vurdering af sagens retlige spørgsmål, har vi ikke grundlag for at tilsidesætte Kommunens afgørelse af 6. juni 2013 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af H vej 65-95. Vi skal dog gøre opmærksom på, at bestemmelserne om den fremtidige vedligeholdelse, herunder fritrumsprofil for vejen, er holdt i meget generelle vendinger, hvilket kan gøre det vanskeligt at give
10 af 10 konkrete påbud, ligesom det heller ikke af gengivelsen af den supplerende aftale til 1934- deklarationen er helt klart, hvem der har ansvar for hvilke vejstrækninger. Men idet vi antager, at der er en gensidig forståelse om disse spørgsmål mellem de vedligeholdelsesforpligtede og kommunen, giver den generelle beskrivelse af de fremtidige arbejder os ikke grundlag for at anse afgørelsen for ulovlig. Søgsmålsvejledning Hvis I ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88, 2. pkt.