Situationen i marken Det er på høje tid med Roundup før høst! Så raps tidligt i august. Ingen svampe- eller luseangreb af betydning i roerne. Plantenyt nr. 20 den 23. juli 2015 - Situationen i marken - Etablering af vinterraps og ukrudtsbekæmpelse - Kalkningsstrategi - Sprøjtejournal - KemiTjek - Regler for slåning af støtteberettigede arealer - Plantedække og efterafgrøder - Regler for jordbehandling efter høst - Vigtige datoer i august Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon 5484 0970 Mail: oha@dlsyd.dk Korn Hvor du skal bruge Roundup før høst er det på høje tid i hveden. I vårbyggen er de første marker også klar. Kalkuler med at køre ca. 14 dage før høsten ellers ville ske (sprøjtefristen er 10 dage). Men op til ca. 20 dage før normal høst koster det ikke betydende udbytte, så det er reelt kun på de arealer, du først forventer at høste efter den 15. august (omsåede arealer), at det er relevant at udsætte behandlingen! Raps Er der mulighed for at lave et godt såbed først i august er det med at gribe chancen og så vinterraps tidligt; det giver afgrøden den bedste udvikling og dermed merudbytte men du skal holde plantetallet lavt! Husk ikke at komme for sent ud med Command CS og/eller Stomp. Er såmaskinen gjort klar, så hold også sprøjten klar. Samtidig har vi generelt observeres en del snegle i markerne. Så sørg for at få pakket jorden ordentligt, undgå gange i jorden sneglene kan bevæge sig i, og være eventuelt klar med sneglegift. Roer Der er hverken problemer med svampesygdomme eller lus på nuværende tidspunkt. Brug tiden i roerne på at luge stokløbere dem ser vi til gengæld rigeligt af! På billederne er vist vildroer fra stokløbere hvor frøene er høstet året før i starten af august. Frøene har overvintret i jorden, og som det ses spirer de fint! NovoGro Skal du have NovoGro så vær opmærksom på Eskilstrup Maskinstation. De har aftale med Novo om udspredning og kan sprede det ud efter aftale og ikke når det passer ind i køreplanen for Sjælland! Dansk Landbrug Sydhavsøerne Agrovej 1 4800 Nykøbing F 5484 0999 - www.dlsyd.dk
Etablering af vinterraps og ukrudtsbekæmpelse Vinterraps kvitterer for en god etablering. Pas på med for højt plantetal i hybridsorterne. Vær opmærksom på forekomst af snegle i marken. Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Telefon 5484 0976 Mail: eba@dlsyd.dk Allerede nu skal planlægning af etablering af vinterrapsen gøres. God etablering har betydning for op til 70 pct. af udbyttet for vinterraps. Med hensyn til rettidig etablering af vinterraps kan man stille sig selv det spørgsmål; sår jeg vinterrapsen for tidligt. Bliver den sået først i august er det absolut ikke for tidligt, dog skal man være opmærksom på vækstregulering. Etablering Rapsen skal have et godt såbed, så rødderne kan blive lange og tykke, og vækstpunktet kan holdes tæt ved jordoverfladen. Raps betaler for forudgående dyb løsning eller pløjning. Det er vigtigt at undgå strukturskade, når forfrugten høstes, og pløjningen skal udføres, så jorden falder efter ploven. For at få en hurtig og ensartet etablering er det vigtigt, at rapsen sås i ca. 2 cm dybde. Overfladisk såning øger risikoen for, at sneglene æder udsæden. I forbindelse med pløjning bør der anvendes furepakker, eller alternativt tromles, inden der sås. Det er vigtigt, at jorden straks pakkes sammen efter pløjningen, så der ikke opstår hulrum, hvor snegle kan opholde sig. Et relativt begrænset antal snegle med gode muligheder for at bevæge sig i jorden, forårsager større skade end mange snegle med dårlige bevægelsesmuligheder. De hidtidige praktiske erfaringer har vist, at der ikke er større problemer med agersnegle ved pløjefri dyrkning, snarere tværtimod. Dette skyldes nok, at der foretages stubharvning efter høst, og at sneglene har dårligere bevægelsesmuligheder i jorden (færre porer), når pløjning undlades. Endvidere er det en forudsætning, at der ikke sås for overfladisk, og at sårillerne bliver tildækket og jorden trykket til om frøene. På meget svær jord bliver jorden ofte meget knoldet ved pløjning, hvilket fremmer sneglene. På svær lerjord kan det være en fordel at undlade pløjning og i stedet stubharve flere gange, da det kan være vanskeligt at pakke jorden tilstrækkeligt efter pløjning. Flere snegle ved grubbesåning Der er set større problemer med snegle, hvor der er grubbesået. Dette skyldes, at jorden som regel var urørt indtil såningen, og at rapsen er koncentreret i få rækker med et hulrum under, hvor sneglene lettere kan bevæge sig. Risikoen for snegleangreb ved grubbesåning kan reduceres ved at harve før grubbesåning Såtidspunkt I vores område ligger det optimale såtidspunkt omkring den 17. 19. august, og ud fra et udbyttemæssigt synspunkt er det bedre at så en uge eller to tidligere end en uge senere. I et roesædskifte skal man dog være opmærksom på, at jo tidligere der sås, des større er sandsynligheden for, at roecystenematoder kan opformeres om efteråret i rapsmarken. Under Svenske forhold koster det 45 kg. frø per dag der sås senere end optimalt. Sås rapsen 15 dage for sent koster det 675 kg af 3,40 kr. per kg = 2.295 kr. per ha. Olieindholdet falder ca. 2 pct. ved sen såning og dette tab er ikke indregnet i ovenstående. 2
Pløjefri dyrkning og grubbesåning Hvor der skal sås uden forudgående pløjning, skal stubmarkens ukrudt bekæmpes. Der bruges 1-2 liter Glyphosat pr. hektar - højeste dosis mod tokimbladede arter. For at sikre effekten bør der gå et døgn fra sprøjtning til såning. Lad være med at anvende Glyphosat sammen med Command CS efter såning, da jordbearbejdningen i forbindelse med såning vil tildække en del af ukrudtet, som derfor ikke vil kunne rammes ved sprøjtning efter såning. Ved grubbesåning direkte i stub sker der en betydelig brydning af jordoverfladen, som giver mulighed for, at frøukrudt kan spire. Derfor vil behovet for at bekæmpe tokimbladet ukrudt ikke adskille sig væsentligt fra traditionelt sået raps. Der er set god effekt af Command CS, selv om der sprøjtes på en jordoverflade med mange stub- og halmrester. Kvælstof Kvælstofbehovet i vinterraps om efteråret afhænger af såtidspunktet og jordens dyrkningshistorie. Sås der sidst i august kan der med fordel tilføres 20-30 kg N. Specielt efter frøgræs skal der altid tildeles N. Kvælstofbehovet om efteråret kan dækkes ved at tilføre gylle, men kun i en mængde, der er afstemt efter behovet for kvælstof husk det koster på kvælstofkvoten. Hvis gyllen nedpløjes dybt før såning, kan virkningen blive for dårlig, fordi afgrøden er for længe om at optage det. Nedfældning efter pløjning vil sikre en god effekt. Planternes behov for fosfor og kali kan med fordel dækkes i efteråret således at der kun skal gødes med kvælstof og svovl i foråret. Snegle Med den vejrsituation vi har lige nu vil det være oplagt at forberede sig på et angreb af snegle i rapsen. Sneglene gør størst skade fra fremspiring og indtil rapsen har ca. 5 blade. Det er meget vigtigt at være på forkant med snegleangrebet og derfor er det oplagt allerede at undersøge mængden af snegle i stubben inden såning af rapsen. Dette kan gøres ved at drysse lidt groft mel eller knust korn ud nogle steder i marken og placere en omvendt tallerken eller lign. over kornet. Alternativt kan man tage et gammelt stykke bræt og ligge i marken. Sneglene vil være på undersiden, hvis de er i marken. Tidligt næste morgen kan man ved selvsyn konstatere omfanget af snegle i fælden. Kig også efter snegleæg ved rødderne i stubben og andre hulrum i jorden. Snegleæg er glasklare, ca. 2 mm og lægges i dynger. Sorter Der mange forskellige sorter på markedet. Når der vælges sort er det vigtigt at vælge en sort, der har et højt udbytte og har vist det over flere år. Derudover skal der vælges sorter, der har skulpeopspringningsresistens for at undgå unødvendigt spildfrø i marken. Sidst er det også vigtigt at se på hvilke sygdomme sorterne er resistente over for samt om de udvikler sig hurtigt eller langsomt i efteråret(egner sig til meget tidlig eller senere såning). Plantetal Det optimale plantetal i hybridsorter har været mellem 30 og 50 planter pr. m 2. Tilstræb derfor ca. 40 planter pr. m 2, og i liniesorterne har mellem 60 til 90 planter pr. m 2 været optimalt, og her ønskes et plantetal på ca. 70 planter pr. m 2. Er der for højt plantetal i marken vil planterne være tynde og risikoen for lejesæd øges betydeligt. Ved tidlig såning kan man roligt ligge sig til den absolut lave side m.h.t. plantetallet. Øget udsædsmængde kan ikke kompensere for et dårligt såbed. 3
Der er 1.5 mill. frø per unit i langt de fleste solgte sorter. Enkelte sorter sælges med 2.0 mill. frø per Unit. Når frøene fås i units, kan udsædsmængden i kg pr. ha udregnes på følgende måde: Ønsket plantetal pr. m 2 * kg frø pr. unit/ antal mill. frø pr. unit Forventet markspiringsprocent Eksempel: = kg frø pr. ha 50 * 7,00/ 1,5 = 2,59 kg 90 frø pr. ha Hybridsorter sælges ofte i units på 500.000 til 2.000.000 frø pr. unit, men normalt er unit = 1,5 mill frø. Ukrudt Ukrudt i vinterraps bekæmpes både før og efter fremspiring. Bekæmpelse efter såning Command CS udsprøjtes fra umiddelbart efter såning og frem til tre dage efter såning. Command CS er særdeles effektivt mod hyrdetaske og bekæmper desuden burresnerre, fuglegræs, storkronet ærenpris og tvetand. Samtidig opnås god effekt på haremad, pengeurt og kornblomst (se effektskema). Effekten mod kamille har i forsøgene været meget varierende, men generelt må der forventes en beskeden effekt. Bemærk, at Command CS har bedre effekt mod lugtløs kamille end mod vellugtende kamille og skivekamille. Command CS bekæmper ikke stedmoder, storkenæb, valmue og græsukrudt, men der kan dog forventes en vis hæmning af græsukrudt og spildkorn. Bemærk også, at effekten af Command CS er nedsat, hvis jordens humusindhold er over 5 pct. Stomp er til bekæmpelse af valmuer m.m. i vinterraps med 0,5 l pr. ha. Stomp skal anvendes efter såning og inden fremspiring og kan blandes med Command CS. Bekæmpelse efter fremspiring Hvor afgrøden er trængt, bør spildkorn og græsser bekæmpes med Agil/Focus Ultra allerede i september. Dette gælder ofte ved pløjefri dyrkning/grubbesåning. I september opnås en hurtig effekt på små planter, mens der hen i oktober, hvor græs og spildkorn er større - og vejret mindre optimalt - fås en langsommere virkning. Forsøg ved DJF viser, at dosis i højere grad bør fastsættes efter spildkornsart end efter deres størrelse. Ved pløjefri dyrkning bør spildkornet bekæmpes tidligt, inden det yder for kraftig konkurrence over for rapsen. Under tørre forhold bør man dog ikke sprøjte for tidligt, da spildkornet ofte vil spire frem over en længere periode. Bekæmpelse i oktober og frem til marts På arealer, hvor spildkorn ikke direkte presser rapsen, kan sprøjtningen vente til oktober/ november og ske med Kerb 500 SC. Fuglegræs kan bekæmpes med 0,75-1,0 liter Kerb 500 SC pr. hektar. Visse andre tokimbladede ukrudtsarter bliver samtidig hæmmet væsentligt (se effektskema). Kerb 500 SC har god effekt på alle korn- og græsarter - herunder hejrearter. Med lav dosis - cirka 0,5 liter pr. hektar - fås god effekt på vår- og vinterbyg samt på enårigt rapgræs. Gælder det andre korn- og græsarter bør dosis hæves til ca. 0,75 liter pr. hektar. Matrigon er det eneste middel med tilstrækkelig effekt mod kamille, og det må kun anvendes i foråret. Agil må også anvendes om foråret, men bekæmpelse af spildkorn og græsukrudt om foråret bør være undtagelsen. 4
Kalkning og kalkningsstrategi Få udtaget jordbundsanalyser ca. hvert 5. år. Et højt reaktionstal er gavnligt i sædskifter med sukkerroer. Tilpas kalkning i forhold til reaktionstallet. For høje reaktionstal kan give anledning til uheldige effekter som f.eks. manganmangel. Planteavlschef Bo JM Secher Telefon 5484 0958 Mail: bms@dlsyd.dk Kalk påvirker jordens ph eller jordens reaktionstal. Reaktionstallet påvirker en lang række kemiske og fysiske processer i jorden, og kalk har derfor afgørende indflydelse på jordens struktur og tilgængeligheden af næringsstoffer og dermed plantevæksten. For at sikre at der kalkes i forhold til jordens behov, er det en god idé at udtage jordprøver hvert 5. år, og på baggrund af disse fastlægge en kalkningsstrategi. På planteavlskontoret kan vi i forbindelse med jordbundsanalyserne udarbejde en kalkningsplan. Kalk kan i princippet tilføres hele året. Kalken skader ikke voksende afgrøder. Normalt tilføres kalk dog om efteråret eller om foråret før såning. Kalkningen tilføres to år før den mest følsomme afgrøde i sædskiftet for at få maksimal kalkvirkning. Hvis reaktionstallene er meget lave, skal kalken indarbejdes i jorden for at få fuld effekt med det samme. Ved meget lave reaktionstal kan kalktildelingen deles i to tilførsler, der tilføres på "hver side af pløjelaget. Det tilstræbte reaktionstal (Rt) afhænger af sædskiftet og jordtypen. På sandjorde skal Rt ligge mellem 6,0 og 6,5, på sandblandede lerjorde skal Rt ligge omkring 6,5 og på lerjorde skal det ligge omkring 7,0 på humusjorde er det vanskeligt at få Rt over 5,5. Rt vurderes derudover i forhold til afgrødernes tolerance, hvor følgende gælder: Tolerante afgrøder: Kartofler, rug, havre, græs. Middel følsomme afgrøder: Vinterhvede, vinterbyg, majs, rød- og hvidkløver, raps, markært. Følsomme afgrøder: Lucerne, sukkerroer, sneglebælg, vårbyg. Hvis reaktionstallet er under det tilstræbte niveau, anbefales det at tilføre så meget kalk, at reaktionstallet hæves til det tilstræbte niveau. Den nødvendige kalkmængde kan beregnes af planteavlskontoret og fremgår normalt af kalkningsplanen, der udarbejdes i forbindelse med jordprøveudtagning. Som tommelfingerregel kan kalkbehovet også fastlægges efter nedenstående tabel. Tabel 1. Ton kulsur kalk (kalk med 100 pct. neutraliseringsevne) til at forøge reaktionstallet 0,1 enhed: Jordtype Rt før kalkning 5-6 6-7 7-8 Mineraljord, generelt 0,5 0,7 0,9 Svær lerjord eller humusrig jord (5-10 pct. humus) 0,6 0,8 1,0 Humusjord 1,2 - - 5
Normalt anvendes maksimalt 6 ton jordbrugskalk pr. ha pr. år. Ved større kalkbehov bør kalkmængden fordeles på flere år. Hvis reaktionstallet ligger i det rigtige interval, anbefales følgende kalkningsstrategi: Tolerante afgrøder: Kalk hvert 6. år med 2 ton jordbrugskalk pr. ha. (70 pct. kulsur kalk) Middel følsomme afgrøder: Kalk hvert 5. år med 2 ton jordbrugskalk pr. ha. (70 pct. kulsur kalk) Følsomme afgrøder: Kalk hvert 4. år med 2 ton jordbrugskalk pr. ha. (70 pct. kulsur kalk) Valg af type Kalk deklareres med dens neutraliserende evne, dvs. kalkvirkningen. Der skelnes normalt mellem jordbrugskalk fra de jyske kalklejer, jordbrugskalk fra lejerne ved Fakse på Sjælland og importeret dolomitkalk. Desuden indeholder flere restprodukter betydelige kalkmængder. Det gælder f.eks. Carbokalk, der er et restprodukt ved sukkerfremstilling, NovoGro fra Novos insulinfremstiling og Cheminovafosfat. Findeling Udover kalkens neutraliserende evne har kalkens reaktivitet betydning for, hvor hurtigt kalken virker i jorden. Reaktiviteten afhænger udover kalktypen meget af kalkens findelingsgrad. Jo hårdere kalken er jo mere findelt skal den være for at få en hurtig virkning. I Danmark skal reaktiviteten ikke opgives, men der er derimod krav til findelingsgraden af de enkelte kalktyper. I dolomitkalk, der er meget hård, skal 50 pct. af varen have en partikelstørrelse på under 0,1 mm og 90 pct. under 2 mm. Normalt anses jordbrugskalk fra de jyske kalklejer at være hurtigst virkende. Da Faxekalk normalt sælges mere findelt, er der næppe den store forskel i praksis. Andre næringsstoffer De forskellige kalktyper har et forskelligt indhold af andre næringsstoffer. Dolomitkalk har et meget højt indhold af magnesium. Blandinger af dolomitkalk og jordbrugskalk sælges som magnesiumkalk med fra 2,5 til 5 pct. magnesium. Dolomitkalk kan foretrækkes på ejendomme med et meget lavt magnesiumtal. Dolomitkalk er ikke så velegnet, hvis man ønsker at vedligeholde reaktionstallet på et meget højt niveau på grund af den lavere reaktivitet. På ejendomme uden husdyrgødning er magnesiumkalk normalt en billig måde at vedligeholde eller forøge jordens magnesiumindhold på. Valget af kalktype afhænger i sidste ende af prisen i lokalområdet, men det er vigtigt at tage hensyn til mængden af eventuelle næringsstoffer i kalken og behovet for disse på ejendommen. I tabel 2 ses en oversigt over forskellige kalktyper, der sælges i Danmark, og deres neutraliseringsevne. Valget af kalktype afhænger i sidste ende af prisen i lokalområdet, men det er vigtigt at tage hensyn til mængden af eventuelle næringsstoffer i kalken og behovet for disse på ejendommen. I vores område benyttes typisk Faxe kalk eller Carbokalk fra Nykøbing eller Nakskov sukkerfabrik. 6
Tabel 2. Oversigt over forskellige kalktyper, der sælges i Danmark, og deres neutraliseringsevne. Betegnelse Pct. neutraliserende evne P, kg/ton K, kg/ton Mg, kg/ton Jordbrugskalk 70 0 0 3 Jordbrugskalk 75 0 0 3 Faxe kalk 80 0 0 2 Magnesiumkalk 78 0 0 25 Magnesiumkalk 88 0 0 50 Dolomitkalk 90 0 0 105 Carbokalk, presset 70 3 0 7 Kalkning har en række positive effekter i jorden, men også negative effekter, hvis der kalkes for meget, se tabel 3. Tabel 3. Oversigt over positive og negative effekter ved kalkning. Negative virkninger Positive virkninger Næringsstoftilgængelighed Kvælstof Tungmetaloptagelse Omsætning af organisk stof Jordstruktur og infiltration Sygdomme Reducerer tilgængeligheden af mangan, bor og fosfor. Fremmer omsætningen af organisk stof, og dermed risiko for tab af kvælstof uden for vækstsæsonen. Fremmer omsætningen, hvilket er til skade for jordens frugtbarhed på længere sigt. Angreb af kartoffelskurv øges ved høje reaktionstal. Øger tilgængeligheden af magnesium og fosfor. Fosfor bindes dog ved meget høje fosfortal. Øget kvælstofomsætning giver på kort sigt afgrøden en bedre kvælstofforsyning. Reducerer generelt optagelsen af tungmetaller (cadmium, kviksølv, chrom m.fl.). Kalk fremmer krummestrukturen i ler. Det gør jorden lettere at bearbejde og forøger infiltrationsevnen af vand. Angreb af rodbrand (navnlig på roer) og kålbrok på korsblomstrede afgrøder reduceres ved høje reaktionstal. 7
Sprøjtejournal Indsend din sprøjtejournal til planteavlskontoret inden d. 30. september og spar startgebyr på 300 kr. Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon 5484 0970 Mail: oha@dlsyd.dk Vi vil gerne have din sprøjtejournal snarest, så vi kan lave indtastningerne i august og september. Vi vil derfor bede dig indsende dine registreringer af sprøjtninger i perioden fra 1. august 2014 til 31. juli 2015. Sprøjtejournalen skal være ajourført med sprøjtedato, handelsnavn på de anvendte midler og dosering. Du skal huske at nedskrive behandlingsarealet langs vandmiljø, i forhold til afstandskravene for de anvendte kemikalier. Udover selve sprøjtejournalen vil vi gerne have en kopi af faktura over indkøbte kemikalier, så det sikres, at det er de korrekte handelsnavne der bliver anvendt. Indsender du din sprøjtejournal, så vi har modtaget den senest 30. september sparer du startgebyret på 300 kr. for udarbejdelse og indsendelse af din sprøjtejournal. KemiTjek nu også til iphone og ipad Efter kraftigt pres, har SEGES nu udviklet app en KemiTjek til iphone og ipad. Programmet kan downloades fra Apples App Store efter man har oprettet et abonnement hos DLBR. Følg nedenstående vejledning. Planteavlschef Bo JM Secher Telefon 5484 0958 Mail: bms@dlsyd.dk Siden 2012 har app en KemiTjek fra SEGES været et godt værktøj, når kemikalierummet skal tjekkes for udgået kemi. App en har, indtil nu, kun været til rådighed for Android-enheder. Men nu er den her også til iphone og ipad. Med KemiTjek kan man hurtigt og enkelt aflæse stregkoderne på bekæmpelsesmidlerne og således sikre sig, at der ikke opbevares kemikalier, som ikke længere er lovlige. Det kan blive dyrt for landmanden, hvis et udgået middel overses i kemikalierummet. Mange er ikke opmærksomme på, hvor hurtigt midlernes godkendelse forældes. Det er derfor en god ide med jævne mellemrum dvs. mindst to gange årligt at gennemgå kemirummet for udgåede midler. Det er ligeledes en god vane at sætte nyindkøbte midler bagerst på hylderne i kemirummet. Det kan være med til at sikre, at de gamle og udgående midler anvendes først. Inden ibrugtagning af KemiTjek skal man oprette abonnement, som koster kr. 89,- årligt. Abonnementet kan oprettes via dette link eller ved at scanne QR-koden nedenfor: Når abonnementet er oprettet, kan KemiTjek downloades og installeres fra Apple s App Store eller Google Play. 8
Regler for slåning af støtteberettigede arealer med græs, brak og randzoner Fra 2015 og frem skal arealer med græs, brak og randzoner slås mindst én gang årligt i en bestemt periode, for at være støtteberettiget til grundbetaling. Få overblik over det nedenfor. Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon 5484 0970 Mail: oha@dlsyd.dk Oversigt over slåningsreglerne Støtteberettiget areal anmeldt som: Græsarealer - omdriftsgræs - permanent græs Brakarealer - MFO-brak, 308 - Brak v. vandboring, 309 - Brak, 310 Randzoner og 2 meter bræmmer - MFO-randzoner Krav til årlig slåning Mindst én gang Mindst én gang Mindst én gang Slåningsperiode Forbudsperiode Må afslået materiale fjernes? 1. juni - 15. sept. Nej Ja 1. august - 15. sept. Følger reglerne for græs: 1. juni - 15. sept. Ja 1. maj - 31. juli *) Afslået plantemateriale må dog fjernes ved bekæmpelse af hejrearter samt giftige og aggressive arter Nej Nej* Ja Hvis slåning ikke er mulig, hvad så? Hvis det viser sig hen over året, at slåningskravet ikke kan overholdes, så er arealet ikke støtteberettiget til grundbetaling. Arealet bør derfor trækkes som støtteberettiget for at undgå sanktion i arealstøtten. I 2015 gælder slåningskravet alene for arealer, hvortil der søges arealstøtte. Slåning kan erstattes af afgræsning for arealer med græs og randzoner. Ved afgræsning er det en betingelse, at arealerne fremstår anvendt til afgræsning 15. september. Det betyder, at mere end 50 pct. af plantedækket skal bære præg af afgræsning og være under 40 cm. højt. Brakarealer må ikke afgræsses, da brakarealer ikke må anvendes til landbrugsproduktion. Forbudsperiode for slåning af brakarealer Af hensyn til markvildtet må brakarealer ikke slås i perioden 1. maj til 31. juli med mindre: Der er risiko for krydsbestøvning mellem arealerne og marker med frøafgrøder inden for de afstande, som er fastsat i certificeringsreglerne. Der er behov for at bekæmpe hejrearter, giftige eller aggressive plantearter som fx flyvehavre, brændenælder, tidsler, kæmpebjørneklo eller vårbrandbæger. Her må afslået materiale gerne fjernes. De vildt- og bivenlige tiltag der er tilladt på brakarealer, er ikke omfattet af slåningskravet og forbudsperioden for slåning. Man må altså slå kortholdte vildstriber jvnf. reglerne for vildttiltag, på et brakareal i forbudsperioden. Brakarealer må ikke anvendes til landbrugsmæssig produktion Brakarealer, herunder afgrødekode 308, 309 og 310, må ikke anvendes landbrugsmæssigt. Det betyder, at arealet hverken må afgræsses eller anvendes til slæt. Brakarealer må heller ikke pløjes eller 9
bruges til opbevaring af f.eks. halmballer og ensilage. Randzoner, der er anmeldt som MFObrak Vær opmærksom på, at der pga. fejl i randzonearealkortet i IMK, kan være arealer der i marken er udlagt som randzoner efter randzoneloven, men som i Fællesskemaet er anmeldt som MFO-brak. Disse arealer skal overholde slåningskravet for brakarealer, herunder forbudsperioden for slåning. Slåningskravet erstattes af forberedende aktivitet, for brakarealer der genopdyrkes med støtteberettigede vinterafgrøder Braklagte arealer, herunder arealer der anvendes til opfyldelse af kravet om 5 pct. miljøfokusområder, kan forud for såning af en støtteberettiget afgrøde i efteråret, nedvisnes fra 1. juli og jordbearbejdes fra 1. august. Slåningskravet erstattes i dette tilfælde af den forberedende aktivitet. Slåningskravet skal derimod overholdes hvis brak efterfølges af en vårsået afgrøde. Plantedække og efterafgrøder Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag træder i kraft 1. august 2015. Efterafgrødekravet forbliver på 10/14 pct., og de nye efterafgrødearter og ændringer i alternativerne består. Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon 5484 0970 Mail: oha@dlsyd.dk Uændret krav om 10/14 procent pligtige efterafgrøder i efteråret 2015 Der kommer derfor ikke krav om ekstra efterafgrøder i efteråret 2015, som der ellers var lagt op til i høringsbekendtgørelsen. Kravet til pligtige efterafgrøder for planperioden 2015/16, der skal etableres i efteråret 2015 er uforandret. Bedrifter der i planperioden 2013/2014 har udbragt husdyrgødning under 0,8 DE/ha skal etablere 10 pct. efterafgrøder, og bedrifter der har udbragt 0,8 DE/ha eller mere skal etablere 14 pct. efterafgrøder. De 10/14 procent skal beregnes ud fra efterafgrødegrundarealet på ansøgningsfristen for grundbetaling 2016. Virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet udgør mindre end 10 ha, er fortsat ikke forpligtet til at udlægge efterafgrøder. Brak indgår ikke længere i efterafgrødegrundarealet. Flere efterafgrødearter med etableringsfrist 20. august Det er nu muligt at etablere almindelig rug, stauderug, vårbyg og honningurt ud over korsblomstrede arter som pligtig efterafgrøde frem til og med 20. august. Pågældende arter kan også etableres i blandinger så de samtidig kan tælle som MFO-efterafgrødeblanding og som pligtig efterafgrøde. Det vil sige, at betingelserne for at opfylde MFO-kravet med efterafgrødeblandinger kan ske uden risiko for opformering af kålbrok. Alternativet Tidlig såning af vinterhvede er udvidet Tidlig såning af vinterafgrøder, som alternativ til efterafgrøder, udvides, så der udover vinterhvede, kan anvendes vinterbyg, vinterrug og triticale. Afgrøderne skal sås senest 7.september. 10
Omregningsfaktoren ændres fra 1:5 til 1:4. Det vil sige, at 4 ha vinterkorn kan erstatte 1 ha pligtig efterafgrøder. Nyt alternativ: Brak som alternativ til pligtige efterafgrøder Som noget nyt kan brak anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder. Det gælder både arealer med brak og MFObrak. Det vil sige, at man kan anvende det samme areal som MFO-brak og som alternativ til efterafgrøder. Der er dog en række skærpede regler til brakarealer, der indgår i alternativet, som skal overholdes for, at arealerne kan tælle med begge steder: Arealet skal være etableret med græs, der er sået senest den 1. januar 2015 for at kunne tælle med som alternativ i efteråret 2015. Der må dog gerne være spredte forekomster af naturligt etablerede planter. Arealet må tidligst pløjes den 20. oktober, og skal efterfølges af vårsæd, eller bibeholdes som brak i det efterfølgende kalenderår. Arealet ikke må være omfattet af randzoneloven. Arealet må ikke gødskes eller sprøjtes. Selektiv bekæmpelse af hejrearter, giftige og aggressive arter er dog tilladt. Arealet må ikke være omfattet af tilsagn om tilskud til miljø- og klimavenligt landbrug eller af tilsagn til økologisk landbrug under det nuværende eller tidligere landdistriktsprogram. Omregningsfaktoren bliver 1:1. Rent fagligt vurderes effekten af brak til, at 1 ha brak kan erstatte 1,8-2,0 ha efterafgrøder. Når omregningsfaktoren kun er 1:1 skyldes det, at eksisterende brak kan tælle med som alternativ. Alternativet med braklagte arealer langs vandløb og søer er gjort mere fleksibel Arealer, der kan indgå i alternativet, kan nu etableres langs alle vandløb og søer, uanset om der er krav om randzone eller ej. Selve den lovpligtige randzoner kan ikke anvendes i alternativet. Derudover gælder det at: Bredden af det braklagte areal kan variere mellem 10 og 20 meter Det er muligt, at anvende brakarealer der er placeret udenpå de lovpligtige randzoner, dvs. med en bredde på 9-20 meter fra kronekanten. Det braklagte areal skal støde op til omdriftsarealer. Arealet skal være etableret med græs, der er sået senest den 1. januar 2015 for at kunne tælle med som alternativ i efteråret 2015. Der må dog gerne være spredte forekomster af naturligt etablerede planter. Arealet ikke må være omfattet af randzoneloven. Arealet må tidligst pløjes den 20. oktober og skal efterfølges af vårsæd, eller bibeholdes som brak i det efterfølgende kalenderår. Arealet må ikke gødskes eller sprøjtes. Selektiv bekæmpelse af hejrearter, giftige og aggressive arter er dog tilladt. Arealet må ikke være omfattet af tilsagn om tilskud til miljø- og klimavenligt landbrug eller af tilsagn til økologisk landbrug under det nuværende eller tidligere landdistriktsprogram. Omregningsfaktoren er uændret 1:4, det vil sige, at 1 ha brak langs vandløb erstatter 4 ha pligtige efterafgrøder. 11
Oversigt over indberetningsdatoer og omregningsfaktor for alternativer Indberetningsfrist i Type Omregningsfaktor Tast selv-service* Pligtig efterafgrøder - 31. august Mellemafgrøder 2 ha = 1 ha pligtig efterafgrøde 31. august Energiafgrøder 0,8 ha = 1 ha pligtig efterafgrøde 31. august Afbrænding af fiberfraktion 25 DE = 1 ha pligtig efterafgrøde 31. august Braklagte arealer (Brak + MFO-brak) 1 ha = 1 ha pligtig efterafgrøde 31. august Brak langs vandløb og søer 1 ha = 4 ha pligtig efterafgrøde 31. august Tidligt såede vinterafgrøder 4 ha = 1 ha pligtig efterafgrøde 10. sept. Udover ovenstående alternativer til efterafgrøder, er det fortsat muligt at opfylde efterafgrødekravet med overskud af efterafgrøder fra en tidligere planperiode, ved overførsel af efterafgrøder fra anden virksomhed eller ved reduktion i planperiodens kvælstofkvote. Dette skal indberettes i Tast selv-service i foråret 2016, hvor også det er muligt at indberette konvertering af opsparede efterafgrøder til øget kvælstofkvote. Pligtige efterafgrøder der anvendes som MFO-efterafgrøder Der er forskellige frister for indberetning af MFO-efterafgrøder og for pligtige efterafgrøder. Det er kun muligt at anvende efterafgrødeblandinger både som pligtig efterafgrøde og som MFO-efterafgrøde hvis marken er anmeldt som MFO-efterafgrøde i Fællesskema 2015 senest på fristen 18. maj. Derudover skal fristen for indberetning af pligtige efterafgrøder også overholdes. Grøngødning og gylle Du må køre gylle og afgasset biomasse på arealer med veletableret grøngødning med gul sennep eller olieræddike forud for sukkerroer og hvor der samtidig er kontrakt med sukkerfabrikken. Grøngødningen har ingen kvælstof norm og tæller ikke som lovpligtig efterafgrøde. Den må først nedvisnes eller nedpløjes efter 20. oktober. Regler for jordbehandling efter høst Der må ikke foretages jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder fra høst og frem til den 1. november på lerjord (JB 5-11) og frem til den 1. februar på sandjord (JB 1-4). Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon 5484 0973 Mail: kbd@dlsyd.dk Der er dog enkelte undtagelser. F.eks. må man godt pløje lige efter roerne. Hvem skal overholde reglerne? Virksomheder med en årlig omsætning på over 50.000 kr. fra plante- og/eller husdyravl og som dyrker et samlet areal på mindst 10 ha, skal overholde reglerne for jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder. Det gælder uanset om virksomheden er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ej. Jordbearbejdning defineres i denne sammenhæng, som aktiviteter i marken, der har til hensigt at bearbejde jorden eller afgrødestubbe. 12
Følgende aktiviteter anses ikke for jordbearbejdning: Høst, presning, indsamling af halm, kalkning, tromling og nedfældning af gylle på udlægsgræs efter korn eller helsæd. Der må ikke foretages jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder fra høst af forfrugt frem til den 1. november på lerjord (JB 5-11) og frem til den 1. februar på sandjord (JB 1-4). JB 12 jorde skal indplaceres som den jordtype, den minder mest om i tekstur. Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø efter høst er tilladt fra den 1. oktober. Autoriserede økologiske bedrifter er ikke omfattet af reglerne om forbud mod jordbearbejdning. Desuden gælder følgende regler: Hvis der den kommende dyrkningssæson skal dyrkes kartofler, må autoriserede læggekartoffelavlere og avlere af spisekartofler, foretage jordbearbejdning fra den 1. november (uanset jordtypen). Hvis der har været dyrket kartofler, må der jordbearbejdes fra den 1. november. Arealer, hvor der har været dyrket kolbeeller kernemajs, er ikke omfattet af reglerne. Reglerne betyder, at i de marker, hvor du skal have vårafgrøde i 2016, må du, efter høst, ikke foretage jordbearbejdning før de angivne datoer. Det gælder alle former for jordbearbejdning - også nedmuldning af halm, overfladiske harvninger, grubning mv. Dyrkning af vintersæd Hvis du dyrker vintersæd, må du gøre som du plejer. Husk, at du kun bør stubharve efter høst og forud for vintersæd, hvis du ønsker at: 1. Nedmulde halm, 2. Etablere et såbed (pløjefri dyrkning) eller 3. Fremprovokere spiring af visse problematiske græsukrudtsarter som gold hejre eller af spildkorn. I disse tilfælde er det tilstrækkeligt med en øverlig harvning, som bringer frøene i kontakt med jordfugt. For andre græsukrudtsarter er det bedre at undlade at harve. Har der været dyrket roer i planperioden før, er du fritaget fra forbuddet. Arealer, hvor der etableres lovpligtige efterafgrøder, er ikke omfattet af reglerne. Arealer, hvor der har været dyrket eller, hvor der skal dyrkes visse gartneriafgrøder, er fritaget fra forbuddet om jordbearbejdning. Arealer, hvor der ifølge skriftlig aftale med offentlig myndighed ikke må anvendes sprøjtemidler, er ikke omfattet af reglerne. Arealer, hvor der har været dyrket flerårige vedplanter, eller hvor der skal dyrkes flerårige vedplanter, er ikke omfattet af reglerne. Etablering af efterafgrøder Hvis du vil etablere lovpligtige efterafgrøder, så må du foretage jordbearbejdning. Hvor der har været dyrket lovpligtige efterafgrøder, må der pløjes, eller de lovpligtige efterafgrøder må på anden måde destrueres fra den 20. oktober. For udlæg i majs er det dog først den 1. marts. Ved etablering af frivillige efterafgrøder må der jordbearbejdes ved etablering af efterafgrøden. Nedvisning og efterfølgende jordbearbejdning følger datoerne for jordbearbejdningsreglerne, hhv. 1. november (JB 5-11) og 1. februar (JB 1-4). 13
Vigtige datoer i August 2015 Grundbetaling slåning af brak Brak skal slås mindst en gang i perioden 1. august til 15. september. Grundbetaling jordbearbejdning og såning af brakarealer om efteråret Fra denne dato må arealer med brak og MFO-brak, som skal dyrkes med en vinterafgrøde, jordbearbejdes og tilsås. Det er tilladt at anvende gødning og jordforbedringsmidler i forbindelse med etablering og dyrkning af vinterafgrøder. Dette gælder ikke for brakarealer, der indgår i alternativer til pligtige efterafgrøder. Forbud mod jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder På JB 5 11, samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 1-4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til den 1. februar. Følgende er undtaget fra forbuddet: Økologer, arealer der er omfattet af en skriftlig aftale med en myndighed med forbud mod sprøjtning, arealer med efterafgrøder (afgrødekode 968), arealer hvor der samme år har været dyrket roer, en række gartneriafgrøder, flerårige vedplanter eller kolbe- og kernemajs samt arealer, hvor der det efterfølgende år skal dyrkes flerårige vedplanter og en række gartneriafgrøder. Den forlængede planperiode starter Frem til den 30. september har afgrøder, der høstes inden den 31. december, mulighed for at blive tilført gødning, som indgår i kvælstofkvoten for den afsluttede planperiode. Planperioden 2015/2016 begynder Udbringningsarealer anmeldelse af udskiftning Det er muligt at erstatte eksisterende udbringningsarealer, der indgår i miljøgodkendelser efter husdyrloven givet efter 1. januar 2007, med nye arealer, uden det kræver et tillæg til miljøgodkendelsen. Anmeldelsen skal indsendes til kommunen forud for brug af arealet. Miljø- og Økologiordninger indberetning Modtager NaturErhvervstyrelsen den årlige indberetning senere end den 1. august bortfalder tilsagn om miljøbetinget- og omlægningstilskud, og udbetalte tilskud skal betales tilbage. 14
MFO-efterafgrødeblandinger etablering Frist for at så MFO-efterafgrødeblandinger. Blandinger af korsblomstrede afgrøder, honningurt, alm. rug, stauderug og vårbyg må dog sås til og med den 20. august. Pligtige efterafgrøder - etablering Frist for at så pligtige efterafgrøder. Korsblomstrede afgrøder, honningurt, alm. rug, stauderug og vårbyg må dog sås til og med den 20. august. 70 pct. efterafgrøder såning på kvægbrug med op til 2,3 DE/ha Frist for at så græsudlæg på kvægbrug med mere end 1,7 DE/ha. Forbud mod vendende jordbearbejdning på visse arealer med en hældning på 12 grader eller mere Pløjning af sammenhængende landbrugsarealer over 5000 m2 må ikke foretages i perioden fra høst til 15. februar det følgende år, på arealer: med en hældning på minimum 12 grader og med høj erosionsrisiko og er beliggende i markblok Pløjefri dyrkning og let jordbearbejdning som f.eks. stubharvning er tilladt. Se vejledende kortlag i IMK: GLM jorderosion. 14. August Fodergræs omlægning til fodergræs Frist for omlægning af fodergræs til fodergræs og grønkorn med græsudlæg. Økologer er undtaget fra forbud mod omlægning af fodergræs. 15. August Brødhvedenorm - høstår 2016 Mulighed for at søge om ekstra kvælstof til ca. 40.000 ha brødhvede. 18. August Økologisk Investeringsstøtte Forventet mulighed for at søge om tilskud til investeringer i ny teknologi på økologiske bedrifter. NaturErhvervstyrelsen skal modtage ansøgninger senest den 18. september. 20. August Pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrødeblandinger såning Frist for at så efterafgrøder af korsblomstrede arter, honningurt, alm. rug, stauderug og vårbyg, også som MFO-efterafgrødeblandinger. 15
20. August Økologi - ansøgning til Fonden for Økologisk Landbrug Forventet frist for at søge om tilskud for 2016. Fonden skal modtage ansøgninger senest 20. august kl. 12.00. 30. August Faste affaldsprodukter / husdyrgødning udbringning Faste affaldsprodukter / husdyrgødning må efter høst udbringes på marker, hvor der er afgrøder samme vinter. Flydende affald/ husdyrgødning må kun udbringes på marker med etablerede, overvintrende fodergræs, vinterraps og på marker, hvor der er frøgræs med kontrakt om levering af frø til kommende sæson. 30. August Ensilagesaft - udbringning Det er tilladt at udbringe ensilagesaft efter høst og frem til den 31. oktober på bevoksede marker eller marker, hvor der skal være vintersæd. 3 Indberetning af pligtige efterafgrøder alternativer og udlægning Frist for at indberette alternativer til pligtige efterafgrøder, herunder det nye alternativ med braklagte arealer og brak langs vandløb, samt alle udlagte pligtige efterafgrøder i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder i Tast selv-service. NaturErhvervstyrelsen skal modtage skemaet senest den 31. august. 3 Økologi - nedsat omlægningstid efter miljøordninger Frist for at søge om nedsat omlægningstid for arealer omfattet af visse miljøordninger (MVJ m.m.), hvis ordningen udløber den 31. august 2015. Ansøgningen skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen, inden ordningen ophører. 3 Husdyrgødning på græsarealer Forbud mod at udbringe husdyrgødning, inkl. husdyrgødning afsat ved afgræsning, på græsarealer på kvægbrug med op til 2,3 DE pr. ha, hvis arealet skal pløjes i samme planperiode. Udbringning må først ske fra den 1. marts. 16