Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Program: Reformer i hjemmeplejen i Europa v/ Tine Rostgaard, seniorforsker, SFI Nye tendenser i USA, v/ Andrew E. Scharlach, professor, University of California at Berkeley Spørgsmål og diskussion Forfriskning
Reformer i hjemmeplejen i Europa Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Tine Rostgaard, Senior researcher SFI The Danish National Centre for Social Research tr@sfi.dk
Overblik Fælles udfordringer: Flere ældre, men også mere behov for pleje og omsorg? Hvorfor er der behov for reformer i hjemmeplejen? Hvordan har 9 europæiske lande reformeret deres hjemmepleje (LIVINDHOME)? Nye løsninger, nye udfordringer 3
Udvikling i verdensbefolkningen The Big Picture 20ende århundrede: Vækst i befolkningen -> fra 1.6 to 6.1 milliarder 21ende århundrede: Aldring af befolkningen -> fra 1% 80+ i 1950 til 10% i 2050 (OECD lande) Geografisk og demograpisk opdelt -> vækst, aldring, nedgang 4
Aldrende samfund 2 overordnede årsager: Flere 65+ Fald i fertilitetsraten 5
Befolkningen i %, Danmark 70 60 50 40 2010 30 20 10 0 0-14 15-64 65-79 80+ 6
Befolkningen i %, Danmark 70 60 50 2010 40 30 2030 20 10 0 0-14 15-64 65-79 80+ 7
Befolkningen i %, Danmark 70 60 50 2010 40 2030 30 20 2050 10 0 0-14 15-64 65-79 80+ 8
Større behov for hjælp? 3 teorier: 1. Flere leveår med sygdom 2. Udskydelse af tidspunktet for udvikling af helbredsproblemer 3. Større risiko for sygdomme med aldring, men mindre alvorlige sygdomme 9
Større behov for hjælp? Kombination af 2 og 3: Flere raske år og færre år med langvarig og belastende sygdom. Men flere udgifter. 10
Sociale udgifter til pleje og omsorg, andel af BNP 0-1.5 1.6-2.5 2.6 - Source: Huber et al. 2009, based on OECD, NOSOSCO, Eurostat and national sources. 11
Sociale udgifter, % BNP fordelt på hjemmehjælp og plejehjem Fordeling hjemmehjælp/ plejehjem ift sociale udgifter: DK: 75/25 I: 72/28 AUS: 58/42 IRE: 55/45 N: 50/50 FIN: 48/52 D: 43/57 S: 40/60 ICE: 5/95 12
% 65+ i plejehjem Source: Huber et al, 2009 13
% 65+ med hjemmehjælp Source: Huber et al, 2009 14
Behov for reformer Demografiske ændringer: Aldring Flere raske år Ændrede familiestrukturer Fra status som handicappet til bare ældre? Pensionisternes ressourcer Færre på arbejdsmarkedet Individualisme og forbrugerisme Sociale rettigheder og opfattelse af hvad der ligger indenfor velfærdsstatens opgaver 15
Living independently at home Reformer i hjemmeplejen i Europa Hvordan har ni europæiske lande reformeret deres hjemmehjælpssystemer i forhold til : Kvalitet i plejen Individualiseret pleje At styre udgifterne og opnå effektivitet Brugerinddragelse og brugerstyrede ydelser Skabe en optimal balance mellem formel og uformel omsorg Få flere varme hænder ind i sektoren. Kröger/Finland, Trydegaard & Szebehely/Sverige, Vabø/Norge, Rostgaard/Danmark, Theobald/Tyskland, Gori/Italien, Österle/Østrig, Glendinning/England og Timonen/Irland. 16
To overordnede reformtilgange Familie-orienterede systemer (Østrig, Tysland, Italien, Irland): Relativ sen udvikling af national omsorgspolitik og offentlig involvering i omsorgen. Tyskland og Østrig: Omsorgsforsikringer som sikrer universelle sociale rettigheder Italien og Irland: Mere offentlig involvering i finansiering af omsorg, men stor variation i dækning på tværs af landene 17
To overordnede reformtilgange Velfærdsstats -systemer (Danmark, England, Finland, Norge og Sverige): Udbygget national omsorgspolitik med lokalt ansvar for finansiering, organisering og produktion. Reformer ift at: introducere mere markeds- og forbrugerbaserede ydelser, kvalitetssikring af ydelserne, introducere fleksibilitet og øge effektivitet Specielt England og Sverige: ydelser målrettes de svageste 18
Styring (Governance): Balance mellem lokal og statslig styring ift finansiering, sikre sociale rettigheder og sikre kvalitet Finland: Ændringer der kom snigende om natten Sverige: Max. brugerbetaling Mekanismer til at styre udgiftniveauet og sikre effektvititet Nationalt fastsatte ydelses- og behovsniveauer (Tyskland), Mere cash, Konkurrenceudsatte ydelser, Fokus på personlig pleje, Selektivisme, NPM 19
Brugerorientering Cash (men stor variation mellem landene), frit valg mellem leverandører og mellem service og cash Offentligt vs private ansvar Ofte offentligt finansieret, leveret af private organisationer (marked eller frivillige organisationer) og suppleret med pleje fra familien Men mere cash -> mere grå omsorgssektor Og stigende involvering af familien 20
Flere varme hænder Lav status og lavtlønnet arbejde, dårlige arbejdsvilkår. Mange ledige jobs og stor udskiftning i personale Effektivitetsreformer kan forværre situationen, mindre autonomi og oplevelse af at give omsorg (N) Større problemer i den private sektor (IRE) Professionalisering, både blandt omsorgsmedarbejdere og ledere Cash -> tilgang af ikke-uddannede omsorgsgivere Anden etnisk sammensætning: rekruttering blandt indvandrergrupper, fx 90 % immigranter i I, men også i formel omsorgssektor (S og DK) 21
Kvalitetsikring og regulering Buzz-ordet KVALITET Introduktion af nationale kvalitetssikringssystemer, fokus på ledelse og management, samarbejde med fagbevægelsen (N) Stor forskel på hvor udbredt regulering er Koordinering af service: Care and case-management Nationale og lokale brugertilfredshedsundersøgelser 22
Lighed Lighed i adgang til ydelser, brugerbetaling og ydelsesniveauer afhænger af i hvor høj grad området er centralt styret Store forskelle i Italien og Irland Forsøg på at sikre lighed i brugerbetaling i (S og N), ret til visitation (FIN, S, ENG), samme visitationsregler (DK og N) Fokus på dem med største behov (bortset fra DK) Familiens ressourcer tages i betragtning i ENG Forskel ift alder: Cash ydelser mere generøse for yngre handicappede end ældre i ENG 23
Aldring Here to stay - won t go away Tendens til at vi fokuserer på vestlige lande Gode nyheder: vi udskyder behovet for pleje og har mindre alvorlige sygdomme og lidelser Men vi ser også nye brugergrupper 24
Nye løsninger nye udfordringer? Lighed mellem brugergrupper; lokal variation Flere markedsbaserede og brugerstyrede ydelser ift effektivitet, kvalitet og brugertilfredshed Brugerbetaling Hjemmehjælp kun personlig peje? Og kun for de få? Hvordan flere varme hænder? Hvordan fordeler vi ansvar for omsorg (velfærdsmikset)? Omsorgsmigration: omsorgsunderskud, men også nye kvalitetstemaer ift. omsorgskulturer, kommunikation og kvalifikationer 25
Tak for i dag! 26