Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

Relaterede dokumenter
Værdi- og Risikokortlægning

Alle nedenstående opgørelser er foretaget for et fremtidigt scenarie i år 2110, hvor havvandsspejlet forventes at være steget med 0,9 meter.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, Forslag til indsatsområder.

Klima- og Miljøudvalget

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Værdi- og risikokortlægning for Næstved Kommune

Bilag 1 Varde Kommune

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

ÆRØ KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 5. Klimatilpasningsplan for Ærø Kommune

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

Projektområde og problemstilling

Tillæg nr. 10 Strandens Hus. til Solrød Kommuneplan 2017 FORSLAG. i høring:

Mål for vand på terræn. i Aarhus Kommune den praktiske del

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

Tillæg nr. 6 Birkevænget og Fredensbovej

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Risikokortlægning - beskrivelse og fremstilling

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Havvand på land. Klimaportalens værktøj til screening af konsekvenser af havstigning. Morten Beha Pedersen

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune

Klimatilpasning i Vesthimmerlands Kommune. Dato November 2013

VÆRDI- OG RISIKOKORTLÆGNING. BILAG 2 TIL KLIMATILPASNINGSPLAN

Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning

Offentliggørelse af endelig vedtaget tillæg 05 til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

Serviceniveau for regnvand på terræn (SVK31)

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave

Klimatilpasningsstrategi

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

Revideret tillæg nr. 6 Birkevænget. til Solrød Kommuneplan Revideret forslag i høring:

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

Allerød Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE

Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land

Strategi for klimatilpasning

Ændring Klimatilpasningsplan for Esbjerg. Maj 2014

»Hvor truer klimaet og hvordan handler vi? ATV Vintermøde marts 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Kommuneplantillæg Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014

TILLÆG NR. 05 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Klimatilpasningsplan. Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune

Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune

NOTAT Miljøscreening af handlingsplan for klimatilpasning og tillæg til kommuneplan

Rejseholdets temamøde

Retningslinjerevision 2019 Klima

Klimatilpasningsplan for Næstved Kommune

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning

PLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimatilpasning. Louise Grøndahl

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE

Klimatilpasningsplaner. Workshop Region Midtjylland. Ideer til: baggrund, forudsætninger og risikokortlægning. Arne Bernt Hasling.

Egedal Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE

Forslaget til udpegning af risikoområder blev sendt i ekstern høring den 25. marts 2011 med frist for at afgive høringssvar den 25. juni 2011.

Partsdeling Test af principper. Materiale til drøftelse med kystsikringslaget 17.August 2017/wml

ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE

Metodenotat til analysen:

1 ' ' . 23 '$0,4 # 1 ' )! * * 5" ' #* ' 5$ 89,6 ( :,5$0,4 #6 ;< ' '' '. 1 '

Kommuneplan

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..

Alle taler om vejret vi gør noget ved det

AUGUST KLIMATILPASNING Kommuneplantillæg nr. 5

Kapacitet af eksisterende udløbsledning Med hensyn til kapaciteten af den eksisterende afløbsledning så henvises der til punkt B3.

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Naturstyrelsen Haraldsgade Kbh. Ø. cc.: j.nr. NST

Transkript:

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse med stormflod og skybrud. Dette skal nu suppleres med værdi- og risikokortlægning (VRK). Det er et krav fra Naturstyrelsen at VRK er en del af kommunens klimatilpasningsplan. VRK skal være en del af Kommuneplan 2017. Årshændelser Med årshændelse angives hvor ofte skybruddet eller stormfloden forventes. Mindre voldsomme hændelser forventes oftere end voldsomme hændelser. F.eks. forventes en 5 årshændelse at indtræffe hvert femte år, mens en 100 års hændelse tilsvarende kun forventes hvert hundrede år. For at kunne udarbejde risikokortlægningen er det nødvendigt at se på forskellige årshændelser. På den baggrund kan skader pr. år findes for de forskellige årshændelser og dermed kan risikoen for skader findes samlet for de forskellige årshændelser. Det er krav fra Naturstyrelsen at analysen udarbejdes for 5, 10, 20, 50 og 100 års hændelser. Når analysen præsenteres kan der udvælges en eller to repræsentative årshændelser, for at gøre fremstillingen mere overskuelig. Samt at de andre årshændelser findes som baggrundsmateriale i kommunen. Hovedpunkter i analysen Oversvømmelser Der tages udgangspunkt i klimatilpasningsplanens oversvømmelseskort i forbindelse med stormflod og skybrud. Oversvømmelseskortene viser sandsynligheden for oversvømmelse. Sandsynligheden beregnes pr. år. Dvs. sandsynligheden for en 20 års hændelse er 5 pct. (1/20=0,05) mens sandsynligheden for en 100 årshændelse er 1 pct. Værdikortlægning Her vises det mulige værditab ved en oversvømmelse. Dvs. hvilke værdier der vil blive ødelagt, hvis området blev oversvømmet. Hele kommunen kortlægges ensartet uagtet om der forventes oversvømmelser i området. Samfundsøkonomiske konsekvenser (f.eks. tab ved at folk ikke kan komme på arbejde grundet oversvømmelser) indarbejdes ikke i analysen. Risikokortlægning Denne analyse viser hvor stor risikoen er for at givne værdier går tabt i et givent område. I risikokortlægningen sammenholdes oversvømmelseskort og værdikort og dermed fremkommer det potentielle værditab ved en oversvømmelse. Dette sker ud fra formlen Sandsynlighed for oversvømmelse X Muligt værditab = Risiko Side 1 af 6

En 100-årshændelse vil ramme flere værdier end en 20-årshædenlse, men til gengæld er sandsynligheden mindre. Dermed vil det variere hvilken risiko der er ved forskellige hændelser når sandsynlighed ganges med værditab. Når de forskellige værdier er fundet, skal der udarbejdes en farveskala for de forskellige områder. Dermed kan det grafisk illustreres hvor store værdier der er i de enkelte områder. Risikoområder Risikokortlægning skal bruges til at udpege risikoområder i kommunen. Disse områder skal politisk besluttes og vil være omdrejningspunktet for det fremadrettede arbejde med at løse udfordringerne ved klimaforandringer. Dermed prioriteres de områder, hvor der er størst risiko. Geografi Analysen udarbejdes for hele kommunen, så der kan sammenlignes på tværs af kommunen. Dermed bliver alle borgere stillet lige. Screening VRK er en generel screening for hele kommunen, og bruges til at udpege risikoområder. Screening kan ikke bruges i en cost-benefitt opgørelse. Analyse af konkrete projekter og om det kan betale sig at gennemføre dem vil skulle bygge på en mere detaljeret analyse for det givne område. Faktorer Eneste krav til analysen er at ejendomme inkluderes. Hvordan ejendomme inkluderes og hvilke andre faktorer der medtages er op til kommunen at afgøre. Følgende faktorer foreslås medtaget i analysen, men dette kan blive suppleret med andre. Bygninger Værditabet for bygninger skal fastsættes, så det passer til de forskellige typer af bygninger. Samtidig skal det helst være relevante data for Næstved Kommune. Endelig skal analysen være overskuelig at udarbejde. Der udarbejdes derfor faste m2 værdier for følgende typer af huse: Helårsbeboelse i Næstved by, helårsbeboelse uden for Næstved by, erhverv og fritidshus. Der tilføjes et tillæg, hvis huset har kælder. Hvis hovedbygningen berøres af en oversvømmelse på min. 20 cm antages det at bygningen er oversvømmet i stueplan og eventuelt kælder, da vandet når over sokkelen. Fordelen ved dette er at bygninger behandles ens uanset hvor mange etager de har, da det kun antages at grundplanet og evt. kælder oversvømmes. Samtidig er data fundet på baggrund af værdier i Næstved Kommune. Endelig bliver analysen lettere at gennemføre, når der benyttes fast værdier. At benytte faste værdier kendes også fra andre kommuner. Veje Infrastrukturen vil blive beskadiget af oversvømmelser. Det er dog nok begrænset i hvor stort omfang en vej rent faktisk vil blive ødelagt af en oversvømmelse. I de fleste tilfælde vil vandet trække sig tilbage uden at vejen skal totalt genopbygges. Derfor er skaden begrænset. Side 2 af 6

Dette kræver naturligvis at man acceptere at vejene i perioder vil være lukkede, når de er oversvømmede. Kritiske installationer Nogle installationer kan være så kritiske, at en oversvømmelse af disse ville skabe store samfundsmæssige problemer. Dette vil ikke vise sig i en værdifastsættelse, da bygningens værdi er relativt lav i forhold til dens vigtighed. Disse kritiske installationer skal derfor fremhæves særskilt med en højere værdi. Andre faktorer Der kan også inkluderes andre faktorer i analysen, alt efter hvad der ønskes fokus på. Jo flere faktorer der inkluderes, jo mere kompliceret bliver analysen. Andre faktorer kunne f.eks. være landbrugsjord, vandboringer eller jernbanen. Eller blødere faktorer som kulturarv og rekreative værdier. Kort over oversvømmelser Nedenfor er gengivet kort der viser oversvømmelsernes udbredelse. Der er angivet følgende kort: 1. Skybrud for Næstved by ved en 100 årshændelse i år 2110. Dvs. det værst tænkelige skybrud. 2. Stormflod for Karrebæk- og Dybsø Fjorde ved en 100 årshændelse i år 2110. Dvs. den værst tænkelige stormflod. 3. Udsnit af stormflodskortet for Karrebæk og Enø området ved en 100 årshændelse i år 2110. Dvs. den værst tænkelige stormflod. Ønskes det at se kortene i større detalje, kan de findes digitalt på Næstved Kommunes hjemmeside: http://webkort.naestved.dk/klima.html I menuen til venstre vælges om det er skybrud (kortet Kloak for Næstved by og kortet Lavninger uden for Næstved by) eller stormflod (kortet Stormflod ). Lavninger er typisk relativt små og svære at overskue på et oversigtskort. Der henvises derfor også til Klimatilpasningsplanen, hvor de værst ramte områder er udpeget på s. 36-44. Se planen her: http://www.naestved.dk/borger/naturmiljoeenergi/baeredygtigudvikling/klimatilpasning.aspx Side 3 af 6

1. Skybrud for Næstved by ved en 100 årshændelse i år 2110 Side 4 af 6

2. Stormflod år 2110, 100 års hændelse, Karrebæk- og Dybsø Fjorde Side 5 af 6

3. Stormflod år 2110, 100 års hændelse, udsnit af stormflodskortet for Karrebæk og Enø Side 6 af 6