Redigeret 7. marts 2014 De nye arbejdstidsregler i den korte version Lov 409 fastsætter fra 1. august 2014 de overordnede rammer for organiseringen af dit arbejde. Når der tidligere er sket store ændringer i de vilkår, som gælder for lærere og børnehaveklasseledere på de frie grundskoler, er det sket gennem aftaler mellem Frie Skolers Lærerforening og Moderniseringsstyrelsen. I de situationer har Frie Skolers Lærerforening været med til at udarbejde aftalen og medvirket ved den endelige formulering af aftalens elementer. Det er ikke tilfældet med de nye arbejdstidsregler. De er via Lov 409 vedtaget af et markant flertal i Folketinget og udarbejdet af Moderniseringsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og regeringen. I FSL er vi af den opfattelse, at det er afgørende, at vi både lærere og ledere - prøver at få de nye regler til at fungere, da der altså er knapt 800 frie skoler, som skal leve med disse fra 1. august 2014. De skoler som vil have succes med implementeringen af de nye regler vil højst sandsynligt være dem, hvor den nye måde at lave skole på, vil blive forankret på lærerværelset. Derfor har ledere såvel som lærere brug for så klare svar som muligt på de spørgsmål, som vil dukke op undervejs i forårets proces med implementeringen af de nye regler. Det er væsentligt at understrege, at indholdet i dette materiale er udtryk for FSLs holdninger og tolkninger, hvorfor det ikke kan udelukkes, at vi vil blive udfordret på disse af skolerne, Moderniseringsstyrelsen eller skoleforeningerne.
2 Emner Arbejdets organisering - antal arbejdsdage - arbejdsdage i skoleåret 2014/1015 - ferie og særlige feriedage - arbejdets udførelse på skolen - arbejdets organisering på skolen - arbejdstidens placering - hviletid og fridøgn - værnsregler - Opgaveoversigten - generelt - undervisningsbegrebet - forberedelse - deltidsbeskæftigelse - aldersreduktion - Afspadsering/udbetaling af overtid Opgørelser - Undervisningstillæg - Ulempegodtgørelse efterskoler - Ulempegodtgørelse grundskoler - Ulempegodtgørelse særlige bestemmelser - Frihedsopsparing (37=40) - Opgørelse af arbejdstiden/tidsregistrering - Overtid - Undertid - LærerLog en app Øvrige opgaver - Generelt - Lokalaftaler - Lejrskole og hytteture Skemaer
3 Arbejdets organisering Antal arbejdsdage Der er ikke længere nogle regler for, hvor mange dage om året, du skal på arbejde. Den samlede arbejdstid beregnes for hvert år p.b.a. antallet af dage x 7,4 timer. Herfra trækkes feriedage og søgne-/helligdage. Det er skolens ledelse, som fastætter antallet af dage, hvor du skal møde på arbejde. Arbejdstiden skal i gennemsnit være 37 timer om ugen. Din ugentlige og daglige arbejdstid vil således afhænge af ledelsens beslutning. Arbejdsdage i skoleåret 2014/2015 Kalenderdage 365 dage Lørdage og søndage 104 dage* Søgne-Helligdage 9 dage Ferie 25 dage I alt 138 dage -> 138 dage Arbejdsdage 227 dage *for efterskoler 26 fridage pr. kvartal svarende til antallet af lørdage og søndage eller erstatningsfridage herfor. Ferie og særlige feriedage Du har som hidtil fem ugers ferie (25 hverdage), som med mindre skolen senest 31. marts meddeler dig andet er placeret de sidste fire uger af juli måned og den første uge i august måned.) Dit arbejde kan placeres på 227 dage også i uge 42, uge 7 eller 8, omkring jul/nytår hvor der traditionelt har været efterårsferie-, vinterferie- og juleferielukket. De særlige feriedage tæller med 7,4 timer pr. dag i alt 37 timer, som nedskriver arbejdstiden og kan placeres på alle 227 arbejdsdage. Det er foreningens anbefaling, at du anmoder om at få dine særlige feriedage udbetalt eller placeret på hele dage især i de situationer, hvor indholdet af din opgaveoversigt måske gør det vanskeligt for dig at gennemskue, hvornår du rent faktisk afvikler dine særlige feriedage. Udbetaling kan kun ske efter aftale med skolens ledelse. Arbejdets udførelse på skolen Du har ret til at være på skolen i den fulde arbejdstid. Hvis skolens ledelse kræver det, har du også pligt til at være skolen i den fulde arbejdstid. Skolen skal i denne forbindelse forstås som skolens bygninger og eks. den kommunale svømmehal, naboskolens fysiklokale, stedet for lejrskole eller der, hvor det er nødvendigt at være for at udføre sit job som lærer.
4 Det medfører, at du skal have mulighed for at forberede dig både individuelt og i fælleskab, afholde teammøder, forældremøder, skole/hjem samtaler, mails og telefonopkald fra forældre på skolen. Hvis din undervisning begynder kl. 8, må din arbejdstid forventes at begynde før, så du kan klargøre undervisningen. I udgangspunktet har du fuld tilstedeværelse i hele din arbejdstid på skolen. Skolens ledelse kan således ikke pålægge dig at udføre dele af dit arbejde hjemme. Hvis tiden til arbejdsopgaverne ikke er tilstrækkelig, må du rette henvendelse til skolens ledelse, og som medlem af FSL kan du anmode TR om at deltage i et sådant møde. På skoler uden TR kan du medbringe en bisidder. Skolens TR/FSL (på skoler uden TR) kan på samtlige læreres vegne indgå en lokal aftale om, at en del af arbejdet kan udføres hjemme. I aftalen skal indgå bestemmelser om, hvilket antal timer, der kan udføres hjemme, hvilke arbejdsopgaver, der skal udføres, og evt. hvilket beløb, der skal ydes i ulempeydelser. Varslingsbestemmelser Der er ingen bestemmelser om, hvornår ledelsen skal give besked om, hvordan din arbejdstid er placeret. Der er heller ingen varslingsregler i forhold til ændringer i arbejdstiden. Dog er det et krav, at arbejdsmiljølovens bestemmelser om hviletid, fridøgn og pauser overholdes. Hviletids- og fridøgnsregler Med det nye regelsæt er der ikke ændret i hviletids- og fridøgnsbestemmelserne for alm. grundskoler og efterskoler. De aftalte dispensationer gældende for efterskoler og frie grundskoler (uden kostafdeling) fortsætter. Således er der på begge skoleområder aftalt dispensation fra hviletidsbestemmelserne i Arbejdsmiljøloven for så vidt angår lejrskoleophold, ekskursioner, skolerejser og lignende. På grundskoler uden kostafdeling er der aftalt følgende dispensationer for hviletids- og fridøgnsbestemmelserne. Såfremt et lejrskoleophold strækker sig over en weekend, omlægges det ugentlige fridøgn, således at der kan være indtil 12 døgn mellem 2 fridøgn. Ved aftenaktiviteter kan den daglige hviletid nedsættes 12 gange pr. skoleår for den enkelte lærer. 6 af de 12 gange kan hviletiden nedsættes, så aftenaktiviteten kan vare til kl. 22.00. De øvrige 6 gange kan hviletiden nedsættes uden begrænsning. De 12 ganges nedsættelse kan anvendes i forbindelse med bestyrelsesmøder, forældremøder, herunder klasseforældremøder, hytteture, fester, teaterture
5 mv., idet dog bestyrelsesmøder og klasseforældremøder altid skal slutte kl. 22.00. Den centralt aftalte nedsættelse af den daglige hviletid kan udvides indtil i alt 20 gange uden tidsbegrænsning pr. skoleår for den enkelte lærer ved skriftlig aftale mellem skolens ledelse og organisationens lokale repræsentant. På efterskoler er der aftalt følgende dispensationer for hviletids- og fridøgnsbestemmelserne. Den daglige hviletid kan ved lokal aftale nedsættes til 8 timer indtil 40 gange om året. Hviletiden kan ikke nedsættes to døgn i træk, medmindre dette sker i forbindelse med en weekend eller søgnehelligdage. Nattjeneste/rådighedstjeneste mellem kl. 23.00 og 07.00 anses for hviletid, hvad enten læreren opholder sig på skolen eller udfører nattjenesten fra sit hjem. Ved afbrydelse af hviletiden er den ansatte berettiget til mindst 8 timers uafbrudt hviletid, selv om den pågældende skulle have varetaget andre opgaver i denne periode. I det omfang læreren ikke får hvileperioder under lejrskoleophold o.l. skal læreren umiddelbart ved hjemkomsten have tilsvarende kompenserende hvileperioder og fridøgn. Hvis der i forbindelse med weekendarbejde ikke kan ydes et fridøgn på mindst 24 timer inden for 7 døgn, skal der gives mindst 48 timers hvile i den efterfølgende weekend. Hvis lejrskoleopholdet mv. strækker sig over en weekend, omlægges det ugentlige fridøgn, således, at der kan være op til 12 døgn mellem to fridøgn. På frie grundskoler med kostafdeling gælder Arbejdsmiljølovens alm. hviletidsbestemmelser dog suppleret med tjenestemændenes arbejdstidsaftales 12. Den daglige hvileperiode efter arbejdsmiljølovgivningen kan undtagelsesvis nedsættes fra 11 til 8 timer 1 gange ugentlig. Efter lokal aftale kan hvileperioden nedsættes til 8 timer indtil 2 gange ugentlig, dog ikke 2 døgn i træk. Der kan højst være 10 arbejdsdage mellem 2 fridage. Arbejdstidens placering Arbejdstiden skal så vidt muligt være samlet. Der skal altså være væsentlige forhold, som gør sig gældende, før din arbejdstid kan deles, så der bliver et ophold i arbejdet på mere end en halv time. Dette kunne f. eks. være, hvis der er skolefester, teaterar-
6 rangementer o. lign., som ikke kan ligge i direkte forlængelse af den øvrige arbejdstid. Reglerne siger: Arbejdsdage skal medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Det betyder, at din arbejdstid skal beregnes fra, du kommer om morgenen, til du igen kan forlade arbejdsstedet. Værnsreglerne I forbindelse med vedtagelsen af lovindgrebet, blev der præsenteret fire værnsregler mod det grænseløse arbejde: Arbejdstiden tilrettelægges normalt på hverdage mandag - fredag, i dagtimerne (06-19)** Opgaveoversigten udarbejdes og udleveres forud for normperioden Væsentlige ændringer i indhold eller omfang drøftes snarest med læreren Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet Ovenstående værnsregler skal betrygge lærerne. Dette medfører i denne sammenhæng, at du skal betrygges i, at arbejdstiden holdes inden for rimelige rammer. Det er således dig, der skal vurdere om den opgaveoversigt, som du har fået, er betryggende. Dette medfører, at både du og lederen kan ønske en drøftelse af opgaveoversigten og tidsforbruget. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en overenskomstregel, hvilket medfører, at uenighed om opgaveoversigten og den arbejdsmængde, som den indeholder, kan gøres til genstand for en fagretlig behandling via FSL. ** Denne regel gælder af gode grunde ikke for efterskolen. Opgaveoversigten Generelt Skolens ledelse skal udarbejde en opgaveoversigt. Der er ingen formelle krav til opgaveoversigten. Du har krav på skriftligt at få at vide, hvilke opgaver ledelsen forventer løst inden for de enkelte opgaveområder, samt hvornår du skal komme på arbejde, og hvornår du har fri. Ledelsen skal desuden udlevere en opgaveoversigt, som er så gennemskuelig, dokumenteret og målbar, at eks. medlemmer på deltid, med aldersreduktion eller på fleksjob tydeligt kan se, at deres arbejdsmængde er reduceret i henhold til deres ansættelsesgrad eller aftale. Opgaveoversigten er ikke et bindende tilsagn om, hvad du skal lave eller hvor megen tid, du har til opgaverne.
7 Sker der væsentlige ændringer i opgavernes indhold eller tilføjes der nye opgaver, skal ledelsen drøfte såvel indhold som omfang med dig. Der er ingen fastlagt definition på, hvad væsentlige ændringer er. Det er derfor FSLs råd, at du i det første skoleår skal ønske en drøftelse ved ændringer, således at ledelse og ansatte på sigt kan finde en balance for begrebet væsentlige ændringer. Undervisningsbegrebet Der er ikke ændret ved undervisningsbegrebet, så: Det, der var undervisning i går, er også undervisning i morgen. Forberedelse Der er ikke længere noget, som hedder egentid. De fire elementer, som før indgik i egentid (forberedelse og efterbehandling af undervisningen, forberedelse af mødevirksomhed, faglig ajourføring og spontan kommunikation med forældre og elever) skal stadig udføres, men ikke som en på forhånd fastsat mængde. Der skal være tid til disse opgaver i den planlagte tjeneste. Det er op til skolens ledelse, hvor meget tid til forberedelse der afsættes direkte eller indirekte i din opgaveoversigt. Du skal være fuldstændig opmærksom på, hvor meget tid du anvender til forberedelse. Derfor har FSL udviklet en app LærerLog som kan være et godt redskab i denne forbindelse. Hvis du ikke mener, at du kan nå en faglig forsvarlig forberedelse indenfor den afsatte tid - eller den rest, som der er tilbage, når de øvrige opgaver i opgaveoversigten er løst - skal du straks henvende dig til din leder og drøfte problemstillingen. Til et sådant møde kan du som medlem af FSL evt. bede din TR deltage. På skolen uden TR kan du medbringe en bisidder. Hvis du er på en skole, som ønsker at opgradere den fælles forberedelse, skal der desuden fortsat være afsat tid til individuel forberedelse. Den indbyrdes vægtning mellem disse to områder kommer bl.a. an på, hvordan arbejdet tilrettelægges på den enkelte skole. Skolen skal afsætte den nødvendige tid til forberedelse. Nogle skoler arbejder med at indføre differentieret forberedelse i en eller anden forstand. Det vil kunne skubbe til opfattelsen af, hvor meget forberedelse der skal afsættes til den enkelte lærer. Du skal have den nødvendige tid til at varetage dine arbejdsopgaver. Det indbefatter selvfølgelig også tilstrækkelig tid til individuel forberedelse, da det fortsat er udgangspunktet for at foretage god og kvalitativ undervisning. Hvis skolen lægger andre opgaver ind på tidspunkter, hvor du skulle udføre en planlagt opgaver (eks. forberedelse), skal skolen samtidig meddele dig, hvornår den oprindelige opgave.
8 Deltidsbeskæftigelse Den opgaveoversigt, som du får udleveret, skal leve op til i hvert fald tre krav: Den skal være gennemskuelig, lederen skal kunne dokumentere opgavernes omfang, og den skal være målbar. Det gælder især som deltidsbeskæftiget medlem om at føle sig betrygget i, at opgaveoversigten flugter med ansættelsesgraden. Er dette ikke tilfældet, må du henvende dig til TR/FSL (på skoler uden TR) med anmodning om at videreføre spørgsmålet overfor skolens ledelse. Det er FSLs råd, at du som et hjælperedskab henter LærerLog se under LærerLog en app. Aldersreduktion Ansatte, som er fyldt 57 år 31. juli 2013 eller før, har 175 timer til egen disposition i den normperiode, hvor de fylder 60 år. Dette sker med fuld løn og pension. Ansatte, som er fyldt 50 år, men ikke 57 år, 31. juli 2013, har ret til op til 175 timer til egen disposition i den normperiode, hvor de fylder 60 år. Dette sker mod lønnedgang, men med fuld pensionsoptjening. Benytter du dig af ordningen, kan du ikke samtidig få overtidstillægget på 50%. Begge ordninger træder i kraft pr. 1. august 2014. Det er et krav, at det fremgår af din opgaveoversigt, at din arbejdsmængde er nedsat med 175 timer, eller det antal timer, som du har anmodet om. Ligesom med deltidsansatte er det afgørende, at det er gennemskueligt, at din arbejdsmængde er reduceret i overensstemmelse med den konkrete timenedsættelse. Opgørelser Undervisningstillæg Der skal fortsat udbetales undervisningstillæg for de timer, som er undervisning. Der er ikke ændret i satserne, og tillægget udbetales månedligt p.b.a. det planlagte undervisningstimetal. Ved årets afslutning opgøres det endelige timetal og evt. flere undervisningstimer udbetales. Ulempegodtgørelse - efterskoler Lærere på efterskoler får et kostskoletillæg, som dækker diverse ulempetillæg. Se dog under Frihedsopsparing (37=40) Ulempegodtgørelse - grundskoler Du får som lærer på grundskoler som hidtil 59,77 kr./måned i fast ulempetillæg, som dækker: a) deltagelse lejrskoler, hytteture og skolerejser b) møder i det rådgivende organ
9 c) medvirken ved prøver/eksamen Alt andet pålagt arbejde (eks. forældremøder, skole-hjem samtaler, julemarked m.m.) mellem kl. 17-06 og i weekender udløser tillæg af forskellig størrelse og karakter. Et eksempel Der er planlagt et forældremøde fra kl. 19-21. Da arbejde efter kl. 17 udløser et tillæg på 25% pr. time af din timeløn, skal der udbetales et tillæg. Timelønnen er 1/1924 af din årsløn incl. faste og midlertidige tillæg herunder undervisningstillæg, men uden pensionsbidrag og overarbejdstillæg. Der er mulighed for, at TR og skolens ledelse kan indgå en lokalaftale, som indeholder et samlet beløb til samlet afregning til hver lærer for ulempeydelserne (en beløbsakkord), således det ikke er nødvendigt at registrere det enkelte arrangement placering med efterfølgende udbetaling. Hvis en sådan aftale skal indgås på skoler uden TR, så skal skolelederen træffe aftale om dette med FSL. Det er foreningens anbefaling, at TR har sat sig grundigt ind i hvilke arrangementer, skolen har på de tidspunkter, hvor der udløses tillæg - 17-06 på hverdage, i weekender og på søgnehelligdage. Du kan i skemadelen se, hvor meget de forskellige typer af opgaver giver i tillæg, når de er placeret på forskellige tidspunkter. På skoler uden TR indgår FSL kun i særlige tilfælde aftaler om fravigelser af tillæg for arbejde på ubekvemme tidspunkter. Se under skemaer på hvilke tidspunkter, der udløses tillæg/tid. Ulempegodtgørelse særlige bestemmelser Ulempetillægget skal opgøres en gang årligt ved normperiodens afslutning, hvorefter det skal udbetales med førstkommende løn. Der kan indgås aftale mellem TR og skolens ledelse om andre og hyppigere opgørelser. Det er derfor også afgørende, at skolen holder nøje regnskab med, hvor mange timer den enkelte lærer har arbejdet på de tidspunkter, som udløser tid og/eller tillæg. Det vil bestemt være en god ide, at du også fører timerne minutiøst i LærerLog en. Ulempegodtgørelsen er ikke en del af Ny Løns midlerne. Frihedsopsparing (37=40) Er du efter- eller kostskolelærer skal der føres et særskilt regnskab for det arbejde, der ligger aften og nat. Har du mindst 4 timer i intervallet kl. 15-07, tæller arbejdstimerne i en særskilt frihedsopsparing. Har du mindre end 4 timer, tæller kun timerne i intervallet kl. 17-06 med. For hver 37 timers arbejde på disse tidspunkter optjenes 3 timers frihed heraf udtrykket 37=40. Regnskabet er løbende og uafhængig af normperioder.
10 Du kan under skemaer finde det skema, som angiver, hvornår du optjener 37=40. Opgørelse af arbejdstiden/tidsregistrering Der skal foretages en registrering af dine præsterede timer altså en tidsregistrering. Det er skolens ledelse som afgør, hvorledes tidsregistreringen skal foregå, ligesom det er skolens ledelse, som skal foretage registreringen. Der er ingen formkrav, men du og TR har krav på at se en opgørelse, som viser, om du har overtid eller ej. Overtid Når du overstiger årsnormen, er der tale om overtid. Det er vigtigt at understrege, at der kun kan forekomme overtid, hvis arbejdet er pålagt eller nødvendigt af hensyn til tjenesten. Det er altså ikke timer, som du selv finder nødvendige for at løse opgaven. I et sådant tilfælde skal det være aftalt med ledelsen på forhånd. Det bør tydeligt fremgå af enten en lokal aftale mellem TR og ledelsen, eller ved en orientering fra ledelsen, hvornår der er tale om overtid. På skoler uden TR vil FSL på medlemmernes vegne stille krav om, at overtid er drøftet, såfremt vi bliver bedt om at indgå en eller anden form for lokalaftale. Hovedreglen vedr. afvikling af overtid er afspadsering i den følgende normperiode. Afspadsering skal som udgangspunkt ske i hele eller halve dage og ikke som en generel nedskrivning af arbejdstidsnormen. Der er ingen varsler for afspadsering, men det mest naturlige vil være, at du ved skoleårets start er klar over på hvilke hele eller halve dage, at din afspadsering er placeret. Sker dette ikke, kan skolens ledelse med et varsel på mindst 80 timer meddele dig afspadsering. Det er foreningens anbefaling, at du anmoder om at få såvel din overtid som dine særlige feriedage udbetalt især i de situationer, hvor det måske kan være vanskeligt for dig at gennemskue, hvornår du rent faktisk afspadserer din overtid. Udbetalingen skal ske efter aftale med skolens ledelse. Har du optjent over tid i skoleåret 13/14, skal skolen udbetale disse efter de nuværende regler. Undertid Der findes ingen regler om undertid, hvilket medfører, at undertid ikke længere kan overføres til næste normperiode. Den evt. undertid, som du måtte have pr. 31. juli 2014, kan heller ikke overføres til den normperiode, som starter 1. august 2014.
11 LærerLog en app Frie Skolers Lærerforening har udviklet et hjælperedskab til registrering af din arbejdstid. Det er kun medlemmer af FSL, som kan hente LærerLog. Dette sker med en særlig kode, som kun medlemmer modtager. LærerLog er udviklet specielt til dig, fordi du her let og tydeligt kan holde løbende regnskab med dit tidsforbrug - både dit faste skema samt ændringer og tilføjelser. Desuden kan du fremskrive dit forventede tidsforbrug, så du hele tiden har en fornemmelse af, hvad dit årlige tidsforbrug vil blive. Hvis du ikke finder, at ledelsens arbejdstidsopgørelse er korrekt, kan du dokumentere egen opgørelse her er LærerLog et anvendeligt redskab. LærerLog vil således indeholde den opgørelse, som er nødvendig, når du evt. skal drøfte ændringer i din opgaveoversigt. Opgørelsen vil ligeledes være anvendelig, hvis der opstår en uenighed om arbejdstidsopgørelsen, således at sagen evt. skal videreføres i det fagretlige system. Særlige forhold Lokalaftaler Der er intet ændret vedr. den formelle indgåelse af lokalaftaler. Det er forsat TR, som indgår lokalaftaler, som dækker og gælder for alle ansatte eller grupper af ansatte på overenskomsten for lærere og børnehaveklasseledere. På skoler uden TR er det FSL,
12 som forhandler og evt. indgår lokalaftaler med den enkelte skole, hvis skolen har fremsat et ønske om indgåelse af lokalaftaler. Rammerne er en smule ændret, idet alle områder i reglerne principielt kan gøres til genstand for en lokalaftale mellem TR og ledelsen. Alle lokalaftaler skal være skriftlige og velbeskrevne. Det er vigtigt at understrege, at det kun er TR/FSL (på skoler uden TR), som kan indgå lokalaftaler. Overordnet er der p.t. usikkerhed om, hvilke aftaler TR kan indgå på alle læreres vegne på den ene side og i hvilket omfang, at den enkelte lærer kan indgå aftale om sin arbejdstid på den anden. Når der foreligger en afklaring, bliver denne vejledning opdateret. Lejrskole og hytteture Det er vigtigt at hæfte sig ved planlægning og opgørelse af lejrskoler og hytteture. Der findes som udgangspunkt to former for tid på lejrskoler: a) Almindelig tjeneste, som tæller 1:1, og b) Rådighedstjeneste, som tæller ¾. Almindelig tjeneste er tjeneste, hvor du er sammen med elever. Rådighedstjeneste er tidspunkter, hvor du ikke er sammen med eleverne, men skal stå til rådighed og kan tilkaldes øjeblikkeligt. Det kan fx være om aftenen, hvor eleverne har tid til egne fritidsaktiviteter, om natten, eller hvis eleverne selv er på eks. museum, men du skal kunne tilkaldes hurtigt. Der er således som udgangspunkt ikke tale om, at du kan holde fri på en lejrtur. Hvis skolens leder ønsker dette, skal lederen foretage en præcis tjenesteplanlægning af lejrskolen. Denne planlægning skal indeholde oplysninger om, hvornår du er i almindelig tjeneste, har rådighedstjeneste, og hvornår du holder fri. Der kan kun være tale om frihed, når der er minimum tre lærere med på en given tur, og den lærer, som er planlagt med frihed, reelt kan frigøre sig fra lejrskolen og eleverne. Det skal altid fremgå, hvor mange undervisningstimer en lejrskole eller lign. indeholder.
Skemaer 13