Aalborg Universitet Miljøstrategisk Årsmøde 5-6 december 2016 Landbrugets produktivitet: i Løsning eller problem? Søren Kjeldsen-Kragh Professor Københavns Universitet
10/12/2016 2 Høj produktivitet bør aldrig i sig selv være et mål 1. Hvad er produktivitet? 2.Hvordan opnås produktiviten? 3.Produktivitet ses ofte som et mål. Det er i bedste fald et middel til at opnå delmålet god økonomi
10/12/2016 3 Mål: Ønsket om produktivitetsgevinster ligger bag strukturudviklingen Udvikling hen imod industribrug betyder Øget produktivitet betyder Forbedret økonomi
10/12/2016 4 Konventionelle mælkeproducenter. Drifsresultat for forskellige brugsstørrelser Perioden 2008-2014. 2014 1ooo kr. Antal malke- Driftsresul- Generelle Driftsresultat køer tat driftstilskud før tilskud Under 100 161,7 241,9-80,2 100-200 24,1 476,9-452,8 Over 200-244,9 806,7-1051,6
10/12/2016 5 Konventionelle svineproducenter. Driftsresultat for forskellige brugsstørrelser Perioden 2008-2014. 1000 kr. Generelle Driftsresul- tilskud tat før tilskud Antal årssøer Driftsresul- tilskud tat Færre end -139,4 263,7-403,1 250 250-499 -319,3 531,6-850,9 500 og der- -808,4 842,9-1651,3 over
Enhedsomkostninger ved forskellige brugsstørrelser Enhedsomkostninger Produktionsomfang
10/12/2016 7 Hvilke mål skal landbruget opfylde? 1.Sikre erhvervsudøverne rimelige indkomster og gode arbejdsforhold. Socioøkonomi. 2.Sikre produktion af kvalitetsprodukter. Ernæring og sundhed 3.Sikre at landbruget bidrager til opfyldelse af men en række mål, som samfundet stiller. Miljø- Natur- Klima- Biodiversitet- Dyreetik- Landdistrikter
10/12/2016 8 Primærlandbrugets betydning Beskæftigelse BFI mia.kr 1000 kr. Primærlandbrug 40 23,4 Afledede aktiviteter 55 29,3 I alt 95 52,7 Hele samfundet 2650 1670 Primærlandbrugets andel 1,5 1,4 Samlede andel 3,6 3,2
Har dansk landbrug valgt forkert spor? Er der alternativer? Industribrug Multibrug Subsistensbrug
10/12/2016 10 Landbruget og landmændene er i en meget svær situation Når man først har valgt spor er det meget vanskeligt at skifte spor 1. Den enkelte landmand har meget svært ved at lægge om 2. Det er svært at lægge det fødevareindustrielle kompleks om
Samspil imellem primærlandbruget og det fødevareindustrielle system Primær- landbrug Det fødevare- industrielle system
Det fødevareindustrielle kompleks er interesseret i industribedrifter Distribution Forarbejdnings- industri Politiske system Interesse- organisationer Primærlandbrug Inputs Forskning og uddannelse Rådgivning
10/12/2016 13 Locking-in effekter 1.Stiafhængighed 2.Succeskriterier på mikroplan 3.Succeskriterier på makroplan 4.Interessehorizonten er kort 5.Tænkning i afgrænsede områder frem for i helheder 6.Distributionskanalerne 7. Stor vægt på international handel 8.Magtstukturer
10/12/2016 14 Multinationale virksomheders markedsandel 1. 3 selskaber- 50 pct. Af det kommercielle salg af såsæd (2007) 2. 7 selskaber- næsten 100 pct. Af salget af kunst- gødning (2012) 3. 5 selskaber- 68 pct. af det agrokemiske marked (2012) 4. 4 selskaber- 67 pct. Af R&D inden for svin og kvæg (2014) 5. 4 selskaber- 97 pct. af R&D i fjerkræ (2014) 6. 4 selskaber- 90 pct. af handelen med korn (2014)
10/12/2016 15 Problemer og løsninger Koncernerne formulerer problemerne og finder løsningerne 1. Problemet: Det internationale fødevareproblem 2. Løsning: Øget produktivitet gennem industribrug 3. Koncernernes indsats: Den nødvendige forskning, de nødvendige indsatsfaktorer og yder støtte til samfundet
10/12/2016 16 Multinationale koncerners dominerende magt 1. Markedsdominans med højere priser 2. Mindre udvalg af såsæd og avlsmateriale 3. Kombinerer interesser. GMO-såsæd og ukrudtsmid- ler 4. Stor privat forskning og indflydelse på offentlig forskning 5. Reduceret innovationstakt 6. Lobbysktivitet over for forskning, erhverv og samfund Andre problemer og alternative ti løsninger forsømmes
10/12/2016 17 Hvad kan vi gøre i dansk landbrug? 1. Manglende tilgang til erhvervet 2. Uddannelserne 3. Generationsskiftet