VER-DI slutevaluering

VER-DI slutevaluering COWI Juni 2012 Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling

ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2012 REGION MIDT VER-DI SLUTEVALUERING RAPPORT PROJEKTNR. A009443 DOKUMENTNR. 1 VERSION Endelig verions UDGIVELSESDATO 12 juli 2012 UDARBEJDET BERA, MAWL KONTROLLERET NEO GODKENDT

VERDI SLUTEVALUERING 5 INDHOLD 1 INTRODUKTION 7 2 METODE OG PROCES 9 3 ANALYSE AF VER-DI RESULTATERNE 11 3.1 Tema I. Resultater af VER-DI 11 3.2 Tema II. Grænseoverskridende samarbejde 13 3.3 Tema III. Bæredygtighed 16 3.3.1 Resultaternes bæredygtighed 16 3.3.2 Hvorledes er resultaterne gjort bæredygtige 18 3.3.3 Hvorfor er nogle resultater bæredygtige og andre ikke? 20 3.4 Tema IV. Læring af VERDI 23 3.4.1 Læring: resultater og bæredygtighed 23 3.4.2 Læring: projektstruktur og grænseoverskridende samarbejde 24 3.5 Anbefalinger 26 4 KONKLUSIONER 28 BILAG Bilag A Interviews Bilag B Litteraturliste Bilag C VERDI Resultatoversigt

VERDI SLUTEVALUERING 7 1 Introduktion Et partnerskab bestående af 14 partnere fra Sverige, Norge og Danmark 1 blev i 2009 bevilliget midler af KASK-programmet til at gennemføre VER-DI-projektet, som skulle se på udvikling af det oplevelsesøkonomiske potentiale i naturbeskyttelsesområder og nationalparker. VER-DI blev bevilliget midler fra KASK samt Norske IR-midler i alt et budget på knap EUR 2,5 millioner. Baggrund og formål Geografisk fokusområde I det kontinentale Europa er der en lang tradition for at kombinere unikke naturoplevelser med erhvervsudvikling. Denne tradition er i nogen grad udfoldet i en dansk tilgang til naturområder, hvor muligheder blandt andet i forbindelse med turisme ofte er tænkt systematisk ind i relation til eksempelvis nationalparker. I Sverige og Norge er udnyttelsen af naturbeskyttelsesområder i højere grad knyttet til den rene naturoplevelse. VER-DI-projektet fokuserede på at udveksle erfaringerne med bæredygtig erhvervsudvikling knyttet til sårbare naturressourcer samt undersøge mulighederne for fælles udvikling. Projektet er gennemført i fem nationalparker og/eller naturbeskyttelsesområder: Trillamarka (Norge) Hardangervidda (Norge) Fegenområdet (Sverige) Nationalpark Mols Bjerge (Danmark) Skjern Å (Danmark) 2. Region Midtjylland er den overordnede Lead Partner for hele projektet. Dertil kommer en projektfølgegruppe bestående af relevante statslige aktører, videninstitutioner, oplevelsesøkonomiske partnere, politikere etc. fra alle tre lande. 1 Sverige: Svenljunga Kommune, Gislaved Kommune, Falkenberg Kommune; Norge: Buskerud Fylkeskommune, Sigdal Kommune, Rollag Kommune, Nore og Uvdal Kommune samt Universitetet for miljø- og biovitenskab; og Danmark: Syddjurs Kommune, Destination Djursland, Ringkøbing-Skjern Kommune, Herning Kommune, Destination Ringkøbing Fjord samt Region Midtjylland. 2 Skjern Å opnåede ikke nationalparkstatus som forudset.

8 VERDI SLUTEVALUERING Projektets opgavestruktur Midtvejsevalueringen Aktiviteterne i VER-DI blev opdelt i forskellige arbejdspakker, som er blevet revideret undervejs, blandt andet som følge af anbefalingerne i midtvejsevalueringen (april 2011). Nogle arbejdspakker havde til formål at etablere et solidt vidensgrundlag for projektet samt at bidrage til, at projektets resultater mainstreames og effekterne dokumenteres. Hovedindsatsen var rettet mod at tilbyde rådgivning og kompetenceudvikling for virksomheder; en tematisk arbejdspakke rettet mod fødevareområdet; udvikling af ny turisme gennem indsatser inden for overnatningstilbud; aktivitetsturisme; pakketilbud og nye formidlingsteknologier; og naturvejledning og formidling. I perioden august 2010 til januar 2011 blev VER-DI midtvejsevalueret 3. Fokus for midtvejsevalueringen var projektets tilrettelæggelse og gennemførelse. Data til midtvejsevalueringen blev indsamlet gennem interviews med projektpartnere samt andre deltagere i projektet på baggrund af en interviewguide og en valideringsworkshop i januar 2011. Midtvejsevalueringen konkluderede, at der var mange aktiviteter i gang, men at det hele var en del forsinket, og at der var stor forskel på, hvor langt de forskellige områder var nået. Forsinkelserne skyldes til dels en lang opstarts- og planlægningsfase, dels at flere af partnerne ikke kunne lægge den tid i projektet, som de have angivet. Sidstnævnte blev understreget som vigtig i forhold til at nå de angivne mål. Organisationsmæssigt var der problemer med, at den overordnede projektledelse trak for stor en opgave, og at andre koordinationsfunktioner (område og arbejdspakke) ikke rigtigt var kommet i spil. Det blev anbefalet i midtsvejsevalueringen, at der blev strammet op på planlægningen, så alle havde det samme, tidssvarende billede, samt at der blev ryddet ud i de aktiviteter, som ikke ville blive til noget. Budgettet skulle tydeliggøres, så partnerne vidste, hvad de kunne anvende midler til. Det skulle sikres, at man fik identificeret det, man skulle lave sammen tværnationalt, og kommunikationsmuligheder og midler skulle anvendes bedre. Slutteligt skulle alle involverede afsætte mere tid, og der skulle strammes op på projektstrukturen. Slutevalueringen Denne slutevaluering har primært fokus på de resultater, der er kommet ud af projektet, og hvorledes disse er gjort bæredygtige. Rapporten er som sådan ikke en opfølgning på midtvejsevalueringen, og på hvorvidt projektet har implementeret de anbefalinger, som blev gjort i midtvejsevalueringen. Indirekte vil forskellige midtvejsevalueringstemaer dog også blive berørt. Evalueringen tager sit udgangspunkt i de resultater, som projektdeltagerne selv har identificeret, og som er skitseret i Appendiks 3. Slutevalueringen er baseret på interviews (interviewguide dansk/svensk), deltagelse i afslutningskonferencen, desk-research af rapporter, desk-research af materiale om resultater, nyhedsbrev, og fem casestudier af resultater (et fra hvert område og et fælles). 3 Midtvejsevaluering af VER-DI. Marts 2011. COWI.

VERDI SLUTEVALUERING 9 2 Metode og proces Evalueringstema Evalueringsspørgsmål Denne slutevaluering har primært fokus på de resultater, der er kommet ud af projektet, og hvorledes disse er gjort bæredygtige. Rapporten er som sådan ikke en opfølgning på midtvejsevalueringen. Indirekte vil forskellige midtvejsevalueringstemaer dog også blive berørt. Evalueringen tager sit udgangspunkt i de resultater, som projektdeltagerne selv har identificeret, og som er skitseret i Appendiks 3. Evaluatorerne har ikke direkte tjekket, om disse resultaterne også findes, men gennem interviews og deltagelse i afslutningskonference undersøgt, hvad projektdeltagerne mener om resultaterne og disses bæredygtighed. Evalueringen er styret af en række overordnede temaer, som blev udarbejdet sammen med projektledelsen. For at gøre disse spørgsmål operationelle har vi inddelt evalueringen i en række evakueringsemner og -spørgsmål. Disse evalueringsemner repræsenter forskellige sider af projektet: de opnåede resultater, samarbejdet i VER-DI, bæredygtighed og læring. Endvidere har vi opstillet en række spørgsmål, som vi svarer på i analysen. Tabellen nedenfor indeholder en oversigt over anvendte spørgsmål per område. Tabel 2.1. Oversigt over evalueringsområder og -spørgsmål Evalueringstema Evalueringsspørgsmål I. Resultaternes bæredygtighed II. Grænseoverskridende samarbejder III. Hvorledes er resultaterne gjort bæredygtige IV. Læring af VER-DI Hvad er de vigtigste resultater af VER-DI? Var resultaterne planlagt fra starten? Er resultaterne blevet til på baggrund af: samarbejde i nationalparkområdet? de grænseoverskridende samarbejder mellem områderne? begge dele? Er resultaterne allerede bæredygtige (før projektafslutning)? Hvorledes er resultaterne gjort bæredygtige? Hvorledes har man skaffet midler/ressourcer til videreførelse? Hvorfor er nogle resultater bæredygtige og andre ikke? Hvad er den vigtigste læring af VER-DI? Hvorledes kan denne læring anvendes fremover i andre projekter? Hvad bør de vigtigste tiltag være for at styrke samarbejde i fremtidige projekter?

10 VERDI SLUTEVALUERING Data til slutevalueringen De primære datakilder til slutevalueringen har været interviews med projektpartnere samt andre deltagere i projektet på baggrund af en interviewguide (dansk/svensk) struktureret i henhold til overstående skema. Det er primært projektdeltagere, som er blevet interviewet. Aktører er kun i begrænset omfang blevet interviewet, da de har været begrænset eller sent involveret i projektet. Følgegruppens medlemmer er heller ikke indgået i interviewrækken, da de ikke have været så involveret i projektet som oprindeligt planlagt. Interviewene blev foretaget per telefon i perioden maj til juni 2012 (Appendiks 1). Observation af og deltagelse i afslutningskonferencen (Falkenberg den 29. til 31. maj 2012) samt afholdelse af workshop for styregruppemedlemmer i denne sammenhæng (30. maj 2012) har været vigtige dataindsamlingsmetoder. Afslutningskonferencen, fordi alle aktiviteter og resultater blev præsenteret, og workshoppen med styregruppe, da denne blev brugt til validering af de foreløbige analyseresultater. Der er ligeledes gennemført omfattende desk-research af rapporter og brochure/foldere om resultaterne, nyhedsbrev, hjemmeside og sharepoint (Appendiks 2). Casestudier Validering Rapport Der er blevet foretaget fem casestudier af de resultater, der blev fremhævet som vigtige, et fra hvert område og et fælles. Data til casestudierne er indsamlet ved hjælp af de generelle interviews, specifikke interview om caseresultatet, præsentationer fra afslutningskonferencen samt skriftligt materiale vedr. resultaterne. Formålet med casestudierne er at præsentere i dybden, hvad der er kommet ud af VER-DI, samt belyse både bæredygtighed og læring i fem specifikke tilfælde. Casestudierne bidrage derfor også til den overordnende analyse. Resultaterne af dataindsamlingen og analysen blev underkastet en valideringsproces, som fandt sted under styregruppemødet i maj 2012. På denne måde fik deltagerne mulighed for at give evaluator feedback på den foreløbige analyse og korrigere eventuelle fejlfortolkninger. Disse feedbacks er blevet inddraget i forbindelse med færdiggørelsen af denne rapport. Denne rapport er færdiggjort efter afslutningskonferencen og indeholder al data indsamlet til og med den 29. juni. Endvidere har vi inkluderet vores referatet af styregruppemødet samt den seneste statusrapport. Den følgende rapport er inddelt i fire underkapitler, som hver belyser et tema. Endvidere er hvert kapitel struktureret på basis af de vurderingskriterier, som vi har anvendt til analysen.

VERDI SLUTEVALUERING 11 3 Analyse af VER-DI resultaterne Det følgende kapitel er en gennemgang af den analyse, som er foretaget af VER-DI resultaterne. Analysen er baseret på interviews, dokumentanalyse og deltagelse i afslutningskonferencen. I samråd med VER-DIs overordnede projektledelse blev det besluttet at gøre især resultaternes bæredygtighed til hovedgenstand for analysen. Bæredygtighed Bæredygtighed forstås her som det forhold, at resultaterne (de fysiske eller mere abstrakte), der kommer ud af aktiviteterne, kan/bliver videreført efter projektafslutning. Bæredygtighed forstås derfor som institutionel bæredygtighed: en organisation eller gruppe af organisationer, private eller offentlige, som viderefører resultatet. Ressourcemæssig bæredygtighed forstås som det forhold, at der er de fornødne budgetmæssige eller menneskelige ressourcer til at arbejde videre med resultatet. De følgende temaer har været genstand for analysen: Resultater og disses karakteristika (resultatoversigter) Grænseoverskridende samarbejder Bæredygtigheden af resultaterne Læring af VER-DI (til konklusioner og anbefalinger). 3.1 Tema I. Resultater af VER-DI Som udgangspunkt for evalueringen har vi bedt deltagere fra alle fem naturområder fremhæve fem af de vigtigste resultater, som de mener, VER-DI projektet har bidraget med i deres område. De blev også bedt om at vurdere, hvor disse resultater var vigtige, og hvilken type resultater der var tale om. De vigtigste resultater bliver beskrevet som cases i den følgende analyse. Flertallet af de fremhævede resultater på tværs af områderne er konkrete produkter af fysisk karakter. Det betyder, at mange af de vigtigste resultater af VER-DI allerede nu eller i nærmeste fremtid vil kunne ses eller opleves af de besøgende gæster i de fire naturområder, og dermed er synlige resultater af indsatsen i de tre medvir-

12 VERDI SLUTEVALUERING kende lande. Blandt de fremhævede resultater var der dog også enkelte ikke-fysiske resultater så som netværk og kurser. Som det kan ses af Tabel 3.1, er det forskellige resultater, der fremhæves i de fire områder, men app'en er en genganger, hvilket understreger, at dette har været et vigtigt fælles produkt. Fødevarer er også et gennemgående tema, som flere områder på hver sin måde har udviklet. Tabel 3.1 De vigtigste resultater Fegen Mols Bjerge Skjern Å Trillemarka og Hardangervidda 1 Fegen Inspiration Area (FIA) App App Cykelrute 2 Cykelkort Mountainbike bane Studieture for aktører 3 Geocaching Molbordet Netværk for landsbyer App Kurser 4 GPS'er Frivillige kurser Lokale fødevarer Lokal mad 5 Hjemmeside Kyst og stikort (andet) (andet) Forskellige begrundelser Resultatet opfylder et behov Resultaterne hænger sammen Samarbejdet har været vigtigt Karakteristik af de vigtigste resultater Det er værd at bemærke, at der bag projektdeltagernes bud på de vigtigste resultater af VER-DI ligger forskellige opfattelser af, hvorfor de fremhævede resultater er vigtige. En af de hyppigt nævnte begrundelser er, at resultater er et synligt, ofte praktisk produkt, der imødekommer en efterspørgsel hos aktører eller slutbrugere (turister), eller løser et problem, som endnu ikke var adresseret af andre aktører/interessenter eller på andre måder. Flere nævner også, at det innovative og nyudviklende er vigtigt og dækker behov, som måske ikke var fuldt artikuleret. Nogle resultater er også vigtige, fordi de bidrager til en større bevidsthed om udviklingsmulighederne. Sammenbinding af resultaterne har også været meget vigtig for mange. Det er ikke enkeltstående resultater, men det, at de former en større helhed, som har været vigtig for mange af de adspurgte. Afslutningskonferencen gav også et godt billede af, at der i hvert område er god sammenhæng mellem aktiviteterne og resultaterne. Cykelruten Trillemarka Rund (se Case 2) kombinerer f.eks. mærkning af stier, overnatning, aktiviteter m.m. Det samme gælder i Fegen, hvor FIA (se Case 5), udover at være et resultat i sig selv, er blevet en samlende faktor for de øvrige resultater, man er kommet frem til. Selve samarbejdet om at producere pågældende resultat nævnes også af flere som vigtigt, hvad enten det er samarbejde mellem projektdeltagere eller samarbejde mellem aktører, f.eks. i et netværk eller mellem offentlige myndigheder. Især sidstnævnte er vigtig for mange, da dette samarbejde tidligere ikke har været særligt udpræget (Sverige og Norge). Mobilisering og inddragelse af nye aktører har også være meget vigtig.

VERDI SLUTEVALUERING 13 Planlagte/uplanlagte resultater Fleksibel og åben tilgang til projekt arbejdet Endelig har det været et vigtigt aspekt for mange af de adspurgte, at resultatet (produkter/services/netværk) efter afslutningen af VER-DI projektet har kunnet videreføres i et andet regi enten gennem en forretningsmodel, eller fordi en deltagende myndighed eller institution har taget ejerskab af produktet og dermed ønsket at finansiere drift eller vedligeholdelse. Dette kan muligvis give nogen bias i den videre analyse, da der netop er blevet spurgt ind til bæredygtigheden af de vigtigste resultater. Men da vi ikke stiler mod at finde de mest bæredygtige, men hvad der har gjort dem bæredygtige, mener vi ikke, at denne bias skævvrider analysen Et andet fællestræk ved de nævnte resultater er, at de ofte er uplanlagte produkter eller samarbejder, der er blevet til i løbet af projektperioden. Flere af resultaterne, var med andre ord ikke planlagte fra starten, men er opstået som idé eller inspiration i forbindelse med møder eller andre aktiviteter i projektet. Det bør nok understreges, at ingen aktivitet eller resultat falder fuldstændig uden for rammerne af aktivitetspakkerne. Snarere har det været tilfældet, at pakkerne var generelt formuleret og derfor gav rum til udvikling af ideer. Den løse formulering medvirkede dog også til, at man i starten brugte en del tid på at finde ud af præcist, hvad det var man skulle, og dette har forårsaget forsinkelser i gennemførelsen af enkelte aktiviteter i projektet. Disse 'uplanlagte' resultater demonstrer en fleksibel tilrettelæggelse af og tilgang til projektets palette af aktiviteter, hvor der har været mulighed for at rumme og understøtte nye ideer. Det viser samtidig en evne blandt projektets deltagere til at tænke 'ud af boksen' og til at sikre, at de resultater, man fokuserede på, faktisk svarede til det aktuelle behov og den aktuelle kontekst, som projektet skulle forholde sig til. Et godt eksempel er mobilapplikationen (også kaldet app'en), der ikke stod beskrevet blandt projektets oprindelige initiativer. I begyndelsen blev etablering af informationsstandere i naturområderne drøftet, men satsningen på en app udnytter i højere grad de nyeste, teknologiske muligheder, og er dermed sandsynligvis også et mere relevant og tidssvarende resultat. 3.2 Tema II. Grænseoverskridende samarbejde Under dette tema forsøges det belyst, i hvor høj grad projektresultaterne er blevet til som følge af samarbejde over grænserne, eller hvorvidt det primært har været samarbejde i områderne, som har bidraget til resultaterne. Bæredygtige resultater Grænseoverskridende samarbejde Forskellig udvikling og tilgange Midtvejsevalueringen (marts 2011) pegede på, at det tværnationale samarbejde var en udfordring i projektet og generelt ikke blev prioriteret af områdekoordinatorer og andre deltagere i projektet. Der blev identificeret en tendens i projektet til at fokusere på egne aktiviteter og ressourcer inden for hvert område. Omend denne tendens i nogen grad synes at være fortsat projektperioden ud, er mobilapplikationen et godt eksempel på et resultat, der er blevet til på baggrund af det tværnationale samarbejde og endog et resultat, som de fleste peger på som meget vigtigt. De forskellige tilgange til forvaltningen af naturområderne, forskellige samarbejdstraditioner og forskellige typer aktører (for eksempel har destinationsselskaber været involveret i Danmark, men ikke i Norge og Sverige) har gjort det grænseoverskridende sværere end forudset. Dette var en udfordring, som også blev identifice-

14 VERDI SLUTEVALUERING ret i midtvejsevalueringen. Et eksempel var de fælles, tværnationale analyser, der måtte opgives, fordi det viste sig umuligt at finde en relevant fællesnævner for analyserne. Disse analyser blev derfor i stedet gennemført på regionalt (til dels nationalt) niveau med henblik på at matche de konkrete behov i området. Et andet eksempel er det planlagte samarbejde om lejrskoleophold mellem Norge og Danmark. Et praktisk problem med, at de to lande sender forskellige alderstrin på lejrskole, besværliggjorde udvekslingen det samme gjorde den økonomiske krise (begrænsede især danske lejrskoleophold). Inspiration på tværs af grænser Lokal mad og naturvejledning Omvendt inspiration Samarbejde lokalt i naturområderne Selvom kun få resultater direkte er skabt gennem grænseoverskridende samarbejde, er det dog vigtigt at fremhæve, at mange af aktiviteterne og deltagerne i projektet har draget stor nytte af inspirationen fra arbejdsmåder og ideer, som er blevet opsamlet gennem nogle af projektets tværnationale aktiviteter. Selvom denne inspiration ikke kan måles og vejes på samme måde som konkrete samarbejder og resultater, er det vigtigt her at fremhæve deres betydning for idé- og forretningsudviklingen inden for hvert af de fire naturområder. Et eksempel på ovennævnte er Molbordet, et netværk af lokale fødevareproducenter (se Case 4), der lod sig inspirere af Trillemarka og det store fokus på lokale særpræg ifm. fødevarer. Ligeledes er der i Norge og Sverige blevet genbrugt elementer af kurset for frivillige naturvejledere i Mols Bjerge. Dette afspejler ikke mindst, at de norske og svenske partnere har kunnet lade sig inspirere af den særlige, danske tradition for naturvejledning, der ikke i samme grad har eksisteret i Norge og Sverige. Projektleder Thomas Olesen fremhævede på projektets afslutningskonference, at han havde iagttaget, at VER-DI-projektet har medført en mere indirekte form for inspiration på tværs af landegrænserne. I forbindelse med studieturene har projektdeltagerne fra de andre området været i stand til at åbne værtsområdets 'øjne' for nye tilgange til, hvad der kan betragtes som en attraktion. De besøgende projektdeltagere har som udefrakommende set en værdi i steder og landskaber, som ikke opfattes som attraktive af de lokale værter. På denne måde er der skabt inspiration i projektet, der bidrager til områdernes evne til at fremhæve kvaliteterne ved den lokale natur og særkender over for gæster. Langt hovedparten af projektets resultater vurderes primært at være skabt gennem samarbejde lokalt i et naturområde. Dette samarbejde internt i naturområderne har imidlertid også været særdeles værdifuldt ifølge en stor del af de interviewede projektdeltagere. Ikke mindst fordi projektet har muliggjort etableringen af nye samarbejder blandt lokale aktører blandt andet i form af nye, lokale netværk og styrkede samarbejder mellem myndigheder og private aktører i områderne. Et vigtigt tværgående resultat af VER-DI er, at lokale, private aktører er blevet engageret i arbejdet i naturområderne og blevet opmærksomme på, hvilken konstruktiv og vigtig rolle de kan spille i forhold til at styrke udviklingen af deres lokalområde. Her tænkes ikke kun på naturvejledere, der direkte fokuserer på naturområderne, men også uddannelsesinstitutioner og foreninger (f.eks. de lokale mountainbikeklubbers involvering i Mols Bjerges mountainbikespor).

VERDI SLUTEVALUERING 15 Boks 1 - Case 1, mobilapplikationen CASE 1 (alle områder) Mobilapplikationen Mobil applikationen eller "app'en" er udviklet i samarbejde mellem alle fire områder. Den vil kunne downloades i såkaldte hotspots i naturområderne og bruges af gæsten uden at denne har netværksforbindelse. Den indeholder en række ruter og 'points of interest', som kan opdateres løbende. Hvorfor er den et vigtigt resultat? Mobil app'en er først og fremmest nyskabende i forhold til eksisterende kommunikationsformer over for gæster i naturområderne. Det er væsentligt, at den kan anvendes 'offline', da den dermed både kan anvendes i dele af naturområdet uden forbindelse til datanetværk og anvendes af udenlandske gæster, der ikke er afhængige af kostbare 'roaming'. Hvordan blev app'en udviklet? Det var oprindeligt planen, at projektet skulle have et element om "elektronisk formidling" i form af lokale infostandere (touch-screens). Disse må imidlertid ikke opstilles i mange nationalparker og blev i øvrigt vurderet som utidssvarende. I Mols Bjerge fik man derfor ideen om en app, som blev præsenteret for projektlederen, der efterhånden fik inddraget alle områder, herunder Skjern Å, der oprindeligt slet ikke skulle have deltaget i info-arbejdspakken. En virksomhed blev først hyret til at definere en kravsspecifikation, hvorefter den blev udviklet af firmaet Digitalis. Hvordan skal driften og vedligeholdelsen ske fremadrettet? Der er valgt forskellige modeller for videreførelsen af app'en i de tre lande. I Norge vil driftsudgifterne afholdes af kommunerne, mens turistdestinationerne vil stå for opdatering af indhold. I Sverige vil både drift og opdatering foretages kommunalt hvilket også er tilfældet i Skjern Å. I Mols Bjerge vil drift og vedligehold finansieres gennem nationalparkens budget. Der er ikke drøftet konkrete principper og forskrifter for opdateringer, hvilket vil være op til området selv. Digitalis vil i øvrigt forsøge at sælge produktet til nationalparker andre steder. Hvad er den vigtigste læring fra processen? Det er svært at skabe et one-size-fits-all produkt, der dækker alle behov i alle områder. Der burde nok gennemgående have været mere fokus på indhold end form (teknik). Det er krævende at være på forkant med udviklingen på et meget teknisk område.

16 VERDI SLUTEVALUERING 3.3 Tema III. Bæredygtighed Som nævnt tidligere defineres bæredygtighed i forbindelse med denne evaluering (og i socioøkonomiske evalueringer generelt) som bæredygtigheden af projektets resultater, forstået som resultaternes videreførelse eller fremadrettede forankring institutionelt eller finansielt. I projekter af VER-DIs karakter ses det ofte, at der skabes gode resultater i form af produkter og services, som imidlertid ikke føres videre efter afslutningen, fordi de ikke fremadrettet er indlejret i en ramme. Dette skyldes ofte, at det for sent eller slet ikke indtænkes i projektets aktiviteter, hvordan projektets resultater kan gøres bæredygtige. Tidligt at vurdere bæredygtighed Eftersom denne slutevaluering udarbejdes i forbindelse med projektets afslutning, er det endnu ikke muligt at vurdere, i hvilket omfang projektets resultater er bæredygtige på lidt længere sigt. Denne vurdering kan først foretages, når der er gået en vis tid (f.eks. et par år) efter projektafslutning. Imidlertid er det muligt at få en indikation af resultaternes bæredygtighed ved at indsamle projektdeltagernes vurderinger af resultaternes bæredygtighed. I den følgende analyse ses der på, om resultaterne generelt vurderes som bæredygtige; hvorledes denne bæredygtighed er blevet skabt; hvilket tiltag der er taget i projektet; og sidst men ikke mindst hvorfor nogle resultater ikke er bæredygtige. Sidstnævnte er selvfølgelig mest tænkt som input til læringen af projektet. Det skal bemærkes, at dette afsnit kun omhandler bæredygtigheden af de resultater, som af projektdeltagerne er vurderet som de vigtigste. Dette kan give et mindre bias, da enkelte af resultaterne er vurderet som vigtige, netop fordi de betragtes som bæredygtige, hvilket dog ikke har indflydelse på diskussionen af resultaternes bæredygtighed præsenteret nedenfor. Forskellige vurderinger af bæredygtighed Bæredygtige koncepter 3.3.1 Resultaternes bæredygtighed Blandt de interviewede personer er der forskellige vurderinger af bæredygtighed. Dette synes i høj grad at afhænge af resultaterne selv (typen) samt nok også en del af dem, der vurderer dette. Der er en tendens til, at jo tættere man har været på udviklingen, desto mere positiv er man over for bæredygtigheden. Som eksempel kan nævnes den mobile applikation, som allerede nu betragtes som bæredygtig af nogle af deltagerne. Der er generelt i alle områder identificeret en institution, der skal finansiere vedligeholdelsen af app'en fremadrettet. Dog er der generelt ikke lavet konkrete planer for, hvem der skal opdatere indholdet af app'en, hvordan dette skal gøres og hvor ofte. Der er dog en klar opmærksomhed over for, at dette skal adresseres helst inden, at projektet helt er afsluttet. Der er endvidere eksempler på, at det konkrete resultat ikke nødvendigvis er bæredygtigt i sig selv, men at selve konceptet bagved, som er udviklet gennem projektet, vil blive videreført i fremtiden. Et eksempel på dette er kurserne for frivillige naturvejledere. Disse kurser vil ikke nødvendigvis blive videreført på nøjagtig samme måde med samme indhold, men konceptet vil blive fastholdt i forhold til den øgede værditilførsel ved at 'klæde lokale ildsjæle på' til at påtage sig et ansvar med at formidle lokalområdet.

VERDI SLUTEVALUERING 17 Ikke bæredygtige resultater Endelig er der den type resultater, som ikke kan siges at være gjort bæredygtige oftest fordi de slet ikke er planlagt at skulle videreføres efter projektets afslutning. Som eksempler på dette kan nævnes de analyser, der er blevet gennemført, samt de inspirationsture, som projektdeltagerne har deltaget i. Disse typer aktiviteter nævnes ofte som vigtige resultater af projektet, men er ikke i sig selv bæredygtige. Boks 2 - Case 2, cykelruten CASE 2 (Hardangervidda og Trillemarka) Cykelruten Cykelruten Trillamarka Rundt er en 120 km cykelrute, som er blevet mærket og kortlagt. Der er blevet designet en hjemmeside, der viser en vifte af oplevelses- og overnatningsmuligheder, som man kan sammensætte individuelt og derefter printe individuelt kort med disse 'points of interest'. Cykelruten knytter de to eksisterende, nationale cykelruter sammen. Hvorfor er cykelruten et vigtigt resultat? Cykelruten er et vigtigt resultat, da den blev til som resultatet af flere aktiviteter i VER-DI projektet. Derudover samler det en række forskellige aktører i netværket. Cykelruten er ikke bare et vigtigt produkt i sig selv men danner grundlag for videre produktudvikling af turismeprodukter og samarbejde både i området og med andre aktører og udbydere, også udenfor området. Hvordan blev Trillamarka Rundt udviklet? Etableringen af cykelruten er inspireret af kurserne i VER-DI-projektet. Cykelturisme er en af prioriteterne i den norske turisme og innovationsstrategier og er en konkret indgang til at udvikle mærkevarer inden for turisme. Ideen udsprang fra en gruppe lokale ildsjæle, som havde set på mulighederne for at etablere en cykelrute igennem Sigdal uden om hovedvejen. Hvordan skal driften og vedligeholdelsen ske fremadrettet? Den videre drift vil i første omgang ligge hos Buskerud Næringshage, som vil følge op på dette som udviklingsaktør. Destinationsselskaberne/turistkontorerne kommer til at markedsføre ruten. På længere sigt er det hensigten, at de lokale aktører selv skal vedligeholde hjemmesiden og ruten gennem en forening/selskab, som de betaler til. Hvad er den vigtigste læring fra processen? Cykelruten er et godt eksempel på et resultat, som samler flere del aktiviteter. Vigtigt, at alle netværksdeltagere har haft indflydelse på aktiviteterne. Inspirationen fra VER-DI et resultat af VER-DIs mobiliserings- og udviklingsproces.

18 VERDI SLUTEVALUERING 3.3.2 Hvorledes er resultaterne gjort bæredygtige Som tidligere nævnt afhænger et resultats bæredygtighed grundlæggende af, om det fremadrettet er forankret institutionelt og finansielt. Det vigtige er, om der er fundet en aktør/institution til at videreføre produktet/aktiviteten, og om der er fundet en finansieringsmodel. I VER-DI-projektet er der overordnet tre måder, hvorpå resultaterne er gjort bæredygtige: 1) De deltagende offentlige myndigheder (kommuner) overtager driften af aktiviteten; 2) Aktiviteten føres videre i regi af nationalparkssekretariatet; og 3) Der er fundet en privat finansieringsform/-model. Disse tre former skitseres kort her. Offentlige myndigheder Offentlige myndigheder kommer til at videreføre en stor del af de resultater, som er udviklet under VER-DI. Dette er ikke overraskende, da mange af resultaterne er i de offentlige projektpartneres interesse, og der har derfor fra starten været et incitament for kommuner og regioner (de har jo også været partnere) til at videreføre aktiviteten efter projektets afslutning. Derudover er det ofte resultaterne, der danner ramme om promoveringen af området, styrkelsen af det lokale miljø af foreninger og frivillige samt styrkelsen af erhvervsudviklingen centreret om naturområdet. Derfor er det naturligt, at de offentlige aktører fører projekterne videre. Man skal også være opmærksom på, at de private aktører i områderne er små og mangler ressourcer, så det offentlige har derfor en rolle i forbindelse med at danne en ramme for deres aktiviteter. For Skjern Å-området videreføres drift og vedligehold af mobilapplikationen således i samarbejde mellem de to involverede kommuner. I Mols Bjerge har kommunen det overordnede ansvar for mountainbike-sporet men selve vedligeholdelsen varetages primært af to lokale cykelklubber. I Fegen køres FIA videre af de tre kommuner. Andre offentlige aktører Private aktører Andre aktiviteter føres videre i regi af andre offentlige aktører såsom nationalparkerne. Dette er eksempelvis tilfældet for den mobile applikation i Mols Bjerge, hvor udgifterne til drift og vedligeholdelse af app'ens indhold afholdes af nationalparkens sekretariat. I Trillamarka er det Buskerud Næringshage, der fortsætter med cykelruten indtil videre. Endelig er der resultater, der videreføres i rent privat regi. Denne kategori dækker over flere former for forankring. En form for privat finansierede aktiviteter er de lokale netværk, som videreføres som foreninger finansieret gennem medlemskontingent. Disse foreninger kan også gennemføre nye og andre projekter, som finansieres gennem midler bevilget fra fonde og puljer eller gennem yderligere finansiering fra foreningens medlemmer selv. Eksempler på dette er foreningen af små landsbyer i Skjern Å-området, der er videreførelsen af et netværk etableret under VER-DI, eller foreningen Molbordet beskrevet i case 4. En anden form er de kommercielle forretningsmodeller, hvor produktet eller aktiviteten udbydes af private aktører og ganske enkelt sælges til naturområdets gæster. Som eksempler herpå kan nævnes snapseturen i Skjern Å- området (se Case 3), og lejrskolerne, der udbydes af den private operatør Natours i Mols Bjerge Nationalpark. Planen for Trillemarka (se Case 2) er en lignende ud-

VERDI SLUTEVALUERING 19 vikling, således at ansvaret for cykelruten med tiden overgår til private aktører i forening. I Fegen overtages naturstien af den lokale lodsejerforening. Boks 3 - Case 3, Snapsetur CASE 3 (Skjern Å) Snapsetur Snapseturen er en aktivitet, som sammenkobler naturvejledning i Skjern Å området med kommerciel udvikling og produktion af snaps. Snapseturen giver interesserede mulighed for at tilmelde sig en guidet tur i naturen, hvor forskellige ingredienser til snaps præsenteres i deres naturlige omgivelser efterfulgt af smagsprøver. Hvorfor er den et vigtigt resultat? Snapseturen er et godt eksempel på et koncept, der kombinerer eksponering af naturen i Skjern Å området via naturvejledere med små producenters lokale produkter. Den er samtidigt muliggjort gennem et samarbejde mellem et konferencehotel (Skarrildhus) og to snapseentusiaster, der har realiseret deres interesse for snaps i et lille firma (Hardsyssels) Hvordan blev snapseturen udviklet? Snapseturen udspringer af en idé hos nogle lokale ildsjæle med interesse for snapseproduktion baseret på lokalområdets naturlige råvarer. Ved at kombinere naturvejledning med prøvesmagning af lokale snapse var der grundlag for finansiering via brugerbetaling. Man indgik derfor et samarbejde med et konferencehotel, der i forvejen udvikler og udbyder oplevelsesprodukter. Hvordan skal driften og vedligeholdelsen ske fremadrettet? I samarbejdet mellem konferencehotellet og snapsefirmaet er der fundet en forretningsmodel, som er forankret hos lokale aktører. Dermed er snapseturen ikke afhængig af offentlige tilskud fremadrettet. Uden disse tilskud vil prisen stige, hvilket ikke vurderes af arrangørerne at ville påvirke tilslutningen. Hotellet forestiller sig i øvrigt, at konceptet kan gennemføres med andre temaer f.eks. en svampetur. Hvad er den vigtigste læring fra processen? Naturformidlingskurset i VER-DI har været en stor inspirationskilde ifm. snapseturen. Snapseturens succes bygger i høj grad på vellykket samarbejde mellem lokale aktører. Vigtigt at de involverede aktører har kunnet se den kommercielle værdi af snapseturen.

20 VERDI SLUTEVALUERING 3.3.3 Hvorfor er nogle resultater bæredygtige og andre ikke? Når nogle af projektets resultater vurderes som bæredygtige og andre ikke, er det særligt interessant at forstå baggrunden. Derfor har vi i vores interviews også spurgt projektdeltagerne, hvilke elementer der har været afgørende for, at pågældende resultater er blevet bæredygtige eller ej. Det er der forskellige årsager til, selvom forklaringerne peger i retning af nogle få, væsentlige faktorer, der i projektet har gjort det vanskeligt at gøre resultaterne bæredygtige. Tidlig involvering af aktører Manglende opbakning blandt aktører Aktørernes kapacitet Det gennemgående er, at resultaterne har de bedste forudsætninger for videreførelse efter afslutningen af projektperioden, hvis aktørerne/operatørerne har været involveret tidligt i udviklingsprocessen. Det er altså væsentligt, at de aktører, der tænkes at skulle fortsætte aktiviteten/videreføre produktet, har været med i beslutningsprocessen og dermed haft mulighed for at sætte deres præg på designet af produktet og/eller aktiviteten. Det er en stærk motivationsfaktor, når aktørerne tidligt i processen 'ser lyset' i ideen bag produktet eller aktiviteten, som det f.eks. var tilfældet i forbindelse med etableringen af netværket og senere foreningen Molbordet (se Case 4). Et andet eksempel, også fra Mols Bjerge, er udviklingen af mountainbikesporet, hvor der fra starten af udviklingsfasen blev lagt vægt på at lytte til brugerne, de lokale klubber. Den primære årsag til, at det ikke er lykkedes at gøre visse af resultaterne bæredygtige, skal findes i aktiviteter, der ikke har haft tilstrækkelig opbakning og interesse blandt de involverede aktører. Det har der været forskellige årsager til, men en gennemgående pointe er, at disse aktører har været involveret for sent i processen. I andre tilfælde har den manglende opbakning simpelthen skyldtes, at projektaktiviteten ikke adresserede et markant behov, som det f.eks. var tilfældet med kunstnernetværket. Som eksempel kan nævnes fødevareanalyserne, der blev gennemført i Mols Bjerge, dog uden særlig forudgående interesse eller udtrykte behov hos Nationalpark Mols-sekretariatet. Trods en god kvalitet i analysen udfyldte den ikke et behov og blev derfor ikke anvendt i et videre, strategisk arbejde. I Fegen blev der udbudt en del kurser, men nogen havde en meget lav eller ingen deltagelse, fordi de ikke ramte aktørernes interesser og muligheder. Andre kurser, specielt guidekurserne, var derimod velbesøgte. En vigtig faktor, som også nævnes, er, at aktørerne i områderne ofte er små og ikke har mange ressourcer. Derfor kan satsninger, som alene fokuserer på, at aktører skal overtage resultaterne, være fejlvurderede. Dette har allerede givet sig til udtryk i den ofte manglende interesse i at deltage i nogle af de kurser og studieture, som er blevet udbudt til aktørerne i løbet af VER-DI-projektet. Især i Fegen blev det fremhævet, at mange aktører er for små til at være med i tiltag de har ikke tid til at tage flere dage ud af programmet. Derfor skal det, der tilbydes til de private aktører, også være meget specifikt tilpasset deres behov lige her og nu, og de skal kunne se, at de får noget direkte ud af det, som f.eks. guideuddannelserne i Fegen. Det har været for vanskeligt at skabe et resultat, som alle de involverede i aktiviteten følte ejerskab for (ildsjæle-problematikken). Dette bunder typisk i en manglende forventningsafstemning enten ved opstarten af projektaktiviteten eller i forbindelse med inddragelse af nye deltagere i aktiviteten.

VERDI SLUTEVALUERING 21 Hensyn til efterspørgsel I interviewene fremhæves det flere gange, at et resultat er blevet bæredygtigt, netop fordi det tager udgangspunkt i en konkret efterspørgsel eller behov. To gode eksempler på dette er de cykelkort, som er udviklet under projektet i henholdsvis Sverige og Norge (se case 2). I disse tilfælde eksisterede der i forvejen gode cykelruter med flere attraktioner langs ruten. Der manglede imidlertid et kort til at formidle disse to ting ruter og attraktioner på én gang. De foreløbige tilbagemeldinger på disse kort er da også særdeles positive. Et andet aspekt af at sikre sig bæredygtighed i projektets resultater er hensynet til den reelle efterspørgsel i udviklingen af produktet eller aktiviteten. Udviklingen af et produkt i et projekt som dette bygger almindeligvis på en god idé, som en projektpartner har fået og er gået videre med. Det kan imidlertid også forekomme, at et produkt udvikles med baggrund i en konkret efterspørgsel, der dog ændres eller ophører. Et eksempel fra VER-DI-projektet er lejrskolekonceptet udviklet i Mols Bjerge, som der ved projektets opstart var interesse for blandt skolerne. Denne interesse ændrede sig dog på grund af den økonomiske krise, hvilket reelt betød, at der i sidste ende ikke var efterspørgsel efter det færdigudviklede lejrskolekoncept. Det er dermed ingen garanti for et resultats bæredygtighed, at der i idé-/udviklingsfasen tages udgangspunkt i en efterspørgsel. Ændrede forudsætninger Den manglende bæredygtighed i visse resultater skal simpelthen tilskrives, at forudsætningerne for resultatets værdi og anvendelse er blevet ændret fra iværksættelsen til det tidspunkt, hvor det pågældende resultat lå klar. Et af de mest markante eksempler på dette i projektet er den ændrede forudsætning i Skjern Å-området, hvor flere aktiviteter blev baseret på antagelsen om, at Skjern Å ville få status af nationalpark og dertilhørende brand. Dette skete som bekendt ikke, hvormed en væsentlig forudsætning for flere aktørers deltagelse blev undermineret eksempelvis blev der ikke etableret et nationalparkssekretariat, der kunne varetage koordineringen af frivillige naturvejledere.

22 VERDI SLUTEVALUERING Boks 4 - Case 4, Snapsetur CASE 4 (Mols Bjerge) Molbordet Molbordet er et netværk af lokale fødevareentusiaster på Djursland-området i Danmark. Netværket har deltagelse af primær producenter såvel som repræsentanter fra detailhandlen, der har det til fælles, at de ønsker at fremme og promovere kvalitetsfødevarer fra lokalområdet. Hvorfor er Molbordet et vigtigt resultat? Molbordet er et vigtigt resultat, fordi der gennem VER-DI projektet er blevet etableret et netværk af aktører, der ikke på forhånd selv havde set potentialet i et sådan netværk. I sammensætningen af netværket er det lykkedes at samle stærke kræfter og skabe synergi mellem lokale spillere på fødevareområdet blandt andet gennem adgang til hinandens markeder/kunder. Molbordet har potentiale til at sætte Mols på landkortet på fødevareområdet og dermed styrke Mols Bjerges 'brand'. Hvordan blev Molbordet udviklet? Oprindeligt blev 15 fødevarevirksomheder inviteret til at deltage i netværket, hvoraf 12 takkede ja. Der var fra starten planlagt seks møder og allerede inden sidste møde var det besluttet at fortsætte netværket. Netværksmøderne blev faciliteret af en privat konsulent finansieret af eksterne midler (LAG), timeforbrug 4 til indkaldelse, mødedeltagelse og opfølgning var finansieret gennem VER-DI. Møderne foregik indledningsvist som virksomhedsbesøg, der havde til formål at identificere fællesnævnere/samarbejdsområder. Hvordan skal driften og vedligeholdelsen ske fremadrettet? Molbordet blev i efteråret 2011 formelt etableret som en forening med vedtægter og en generalforsamling. Tre virksomheder sidder i bestyrelsen (sammensat af en købmand, en producent, en caféejer og en landmand). Foreningen finansieres gennem et medlemskontingent på 1.500 kroner om året samt konkrete finansielle bidrag ved behov. Hvad er den vigtigste læring fra processen? Identifikation af velvillige og engagerede deltagere fra starten var vigtig for succes. Vigtigt at give netværksdeltagerne stor medindflydelse på aktiviteterne. Inspirationen fra Norge fokus på særpræg ved lokale fødevarer har været vigtig. 4 Bo Kristensens

VERDI SLUTEVALUERING 23 3.4 Tema IV. Læring af VERDI Et af formålene med denne evaluering har været at samle læring for deltagerne i projektet, som de vil kunne anvende i forbindelse med andre projekter. Eftersom denne evaluering primært fokuserer på resultaterne og disses bæredygtighed, er dette derfor i fokus, selvom anden læring også er samlet op undervejs. I forlængelse af læringsdelen indeholder kapitlet samtidig vores anbefalinger, da disse bl.a. udspringer af den læring, der er indsamlet i projektet. Afslutningen af VER-DI har givet anledning til en række refleksioner over, hvilken overordnet læring fra projektet man bør tage med videre i forbindelse med eventuelle fremtidige projekter både nationale og grænseoverskridende projekter. Projektledelse satte på styregruppemøde i januar 2012 en proces i gang hvor deltagenere blev bedt om at reflekter og læring og resultater og fremsende dette til projektledelsen. Afslutningskonferencen i Falkenberg ultimo maj og interviewene i forbindelse med denne slutevaluering har i tillæg hertil givet projektdeltagerne mulighed for at overveje, hvad der især bør fremhæves i erfaringsopsamlingen. Resultater og bæredygtighed 3.4.1 Læring: resultater og bæredygtighed Der er helt klar samlet en række erfaringer i forbindes med udviklingen af resultaterne og samtidig sikre, at disse bliver bæredygtige. Dette var allerede et tema i midtvejsevalueringen, hvor det konkluderedes, at der var stor opmærksomhed på bæredygtighedsproblematikken, og at mange projektdeltagere både havde positive og negative erfaringer med bæredygtighed og derfor var meget opmærksomme på problematikken. Indragelse af private aktører Større inddragelse af private aktører Foruden den tidlige inddragelse af projektets partnere er det også en vigtig læring, at projektets aktiviteter i højere grad bør tage udgangspunkt i private aktørers ideer, forslag, erfaringer, udfordringer og ønsker. Som projektleder Thomas Olesen slog fast ved afslutningskonferencen, gælder dette dog ikke nødvendigvis alle aktiviteter. Mens de offentlige partnere har erfaring med at gennemføre kompetenceudviklingsaktiviteter og udvikle rammebetingelser, så har disse i mindre grad erfaring med at udvikle produkter og services, hvor man er afhængig af kommercielle eller frivillige aktører og disses interesser. I VER-DIs tilfælde er der tale om naturområder med meget få og forskellige aktører, og disse er ikke nødvendigvis særlig ressourcestærke. Værdiskabelse tydeliggøres Værdiskabelsen for medvirkende aktører skal tydeliggøres I forhold til inddragelsen af private aktører hvad enten det er kommercielle eller frivillige aktører er det vigtigt at tydeliggøre for dem, hvilken værdi de får gennem deltagelse. Med henblik på at adressere dette bør der f.eks. fokuseres mere på konkret værdiskabelse, som kan beskrive skridt for skridt, og mindre på overordnede, langsigtede ambitioner. Dermed er der større sandsynlighed for at skabe mening i projektet for den enkelte aktør (f.eks. naturvejleder), som er afgørende for projektets succes. Lokale konference/informationsarrangement kan anvendes til dette, i så fald at de times rigtigt (behøver ikke at være fra starten af) og tilpasset

24 VERDI SLUTEVALUERING modtagergruppen. Afholdes disse for tidligt i projektet er der ikke information nok - for sent svært at få indflydelse på processen. 3.4.2 Læring: projektstruktur og grænseoverskridende samarbejde Som del af besvarelsen om, hvad deltagerne lærte af at være med i VER-DI, fremkom en række mere generelle erfaringer fra gennemførelsen af projektet. Tabel 3.2 giver et overblik over de forskellige områders erfaringer. Tabel 3.2 Lære af VER-DI - projekterfaringer Forudsætninger i projektansøgning Bedre planlægning (mere tid til implementering) Møder, administration og økonomi Grænseoverskridende samarbejder Egne forudsætninger for at deltage Sprog Fegen Mols Bjerge Skjern Å Ikke korrekt Mere tid er nødvendigt Mere styr på det Finde fælles mængde Klart, hvad man melder sig til Stort problem mister indhold Være med i ansøgningen Urealistiske mål Flere ressourcer til ledelse Mere fokus på partnermatch - - - Forskelligheder bruges som styrker Aktørerne med fra starten - Finde fælles mængde Bedre forberedt på samarbejde Trillemarka og Hardangervidda De, der skal udføre, bør være med) Begrænset, hvad man kan nå Mere klarhed om mål Bedre kommunikation Ressourceproblemer Positivt/eget sprog Fælles udgangspunkt Vigtigt med et klart fælles udgangspunkt for grænseoverskridende samarbejde I udformningen af projektets fælles aktiviteter på tværs af grænser er det vigtigt at sikre sig, at aktiviteten adresserer den samme problemstilling på tværs af områder og grænser. Hvis områderne har forskellige forventninger til og interesser i, hvilken problemstilling eller behov en aktivitet skal adressere, bliver det overordentlig vanskeligt at samarbejde om aktiviteten. I VER-DI var partnerne i projektet meget forskellige og havde til dels forskellige interesser (destinationsselskaber og universiteter). Dette er ikke nødvendigvis en nem forudsætning for et projektsamarbejde. Dette især når man ikke havde haft et forprojekt til at definere de fælles problemstillinger. Projektdesignfasen Projektdeltagerne bør tidligst muligt inddrages i opstart af projektet Opstarten af projektet foregik meget hurtigt og fik ikke i tilstrækkelig grad inddraget de centrale partnere i projektet. Dette gjorde, at der ikke blev skabt en fælles forståelse fra starten, og at interesser og forventninger ikke blev afstemt. Dette gik blandt andet ud over forståelsen for de konkrete arbejdspakker og for projektets økonomi og mulighederne i ressourceallokering. Samlet set gik det ud over projektets startfase, der blev for ineffektiv og lang. Der er vigtigt, at alle projektets part-

VERDI SLUTEVALUERING 25 nere er tilstede, når den fælles forventningsafstemning gennemføres og at der afsættes tilstrækkelig tid til at foretage afstemningen. Box 5 Case 5, Fegen Inspiration Area Case 5 (Fegen) Fegen Inspiration Area FIA Fegen Inspiration Area er et samlende koncept for markedsføring og information af Fegen-området. FIA består fysisk af en informationskiosk hvor turister kan stoppe og få råd og vejledning om aktiviteter i området. Informationskiosken er oprettet i en eksisterende bygning og bemandes om sommeren af en ansat. FIA er også en hjemmeside www.visitfegen.se hvor man kan finde information om alt fra overnatninger, aktiviteter, restauranter etc. Hvorfor er FIA et vigtigt resultat? FIA er et vigtig resultat da det er lykkedes at samle information og markedsføring af Fegen-området under et. FIA giver de tre kommuner og turismeorganisationer en platform for at udvikle turismen omkring Fegenområdet som hidtil har været sporadisk og ukoordineret og primært drevet af individuelle initiativer uden sammenhæng og reference til hinanden. FIA koordinerer og samler de øvrige aktiviteter som VER-DI projektet har været med til at støtte. Hvordan blev FIA udviklet? FIA er udviklet som del af VER-DI-projektet i et samarbejde mellem de tre kommuner og tre regioner, som Fegen-området dækker. Det er lykkedes at få de offentlige og private aktører til at samle sig om FIA og benytte dette som platform for den videre udvikling. Hvordan skal driften og vedligeholdelsen ske fremadrettet? Den videre drift af informationskiosken og hjemmesiden understøttes af de tre kommuner, som alle har afsat midler de næste tre år til at understøtte FIA. Hjemmesiden er skabt baseret på et princip om, at de lokale aktører selv er ansvarlige for at opdatere deres egne links. Ved udgangen af de tre år skal der tages stilling til, hvorledes den fremtidige finansiering skal foregå. Hvad er den vigtigste læring fra processen? At få de offentlige interessenter til at overtage videreførelsen af FIA. Af få vækket interessen hos de lokale aktører til selv at gøre en indsats. De offentlige myndigheder skal fokusere på rammebetingelserne, mens de lokale aktører skal fokusere på produktudvikling. Uddelegering i projektet Koordinationsopgaver bør i højere grad uddelegeres Det har vist sig som en udfordring i projektet ikke mindst for projektlederen at en meget stor del af projektkoordineringen har ligget hos projektets lead partner,

26 VERDI SLUTEVALUERING Region Midtjylland. Dette har blandt andet været resultatet af de forudsætninger der lå for brug af tidsbudgettet. For flere deltagere var det et langt stykke hen i projektet svært at få brugt den afsatte tid da man ikke selv havde været med til at planlægge denne (all tiden blev anvendt i den sidste fase af projektet). For få tidsmæssigt ressourcer allokeret til arbejdspakkekoordinatorerne og denne rolle blev ofte tildelt én, som måske hverken havde forudsætninger eller tiden. Der skal sættes en del ressourcer og tid af til planlægning, administration og koordination i denne type projekt, som også påpeget i midtvejsevalueringen. Tid og ressourcer Tid og ressourcer skal være til stede Et tilbagevendende tema i VER-DI har været tid og ressourcer. Både den tid, der er blevet brugt til at komme i gang, og den tid, de forskellige partnere har kunnet bidrage med i projektet. Der har været meget stor forskel på områderne og partnerne i de samme områder, og dette har givet anledning til problemer og planmæssige forskydninger og blev påpeget i midtvejsevalueringen. Dette har også givet anledning til nogen grad af frustration hos de deltagere, som har følt sig presset pga. af deres manglende tid til projektet. Det er vigtigt at understrege, at VER-DI ved den store fælles indsat for at nå i mål, anvendte al den tilbageblivende tid. Kompetencer Kompetencer i projektet Et stort og kompliceret projekt som VER-DI stiller mange krav til personer, der skal deltage. Selvom projektdeltagerne har erfaring med projektarbejde, er det ikke sikkert, at de har det i den størrelse, og med så mange partnere. Det er heller ikke sikkert, at alle har de nødvendig forudsætninger for at deltage i samarbejdet, selvom interessen og den faglige viden er til stede. Det blev nævnt, at det sprogmæssige er en stor udfordring. Flere nævnte, at de kun får begrænset udbytte af møderne, når de ikke kan følge med i alt det, der drøftes. Der var derfor nogle deltagere, som følte at kapacitetsudvikling skulle opprioriteres enten i projekterne eller overordnet i KASK-regi. Sidstnævnte især i forbindelse med udbud, regnskab og de nationale regler i forhold til KASK-regler. 3.5 Anbefalinger Som nævnte indledningsvist vil vi i dette afsnit formulerer en række generelle anbefalinger til projektet af denne type. Disse er til dels inspireret af den læring som deltagerne har givet videre både gennem interviews og i afslutningskonference. Anbefalinger koncentrerer sig om de temaer, der er kommet op i denne evalueringen om resultater og bæredygtighed, men trække selvfølge også på de observationer som vi gjorde i midtvejsevalueringen. Anbefalingerne er generelle og ikke specifikt møntet på VER-DI men projektet r af denne type og derfor møntet på VER-DI deltagere, som påtænker at deltage i andre lignende projekter. Det formodes også, at denne evaluering vil kunne anvendes af KASK-sekretariatet til indsamling af læring på tværs af programmet. Tabel 3.3 indeholder anbefalingerne struktureret i henhold til fase og tema.

VERDI SLUTEVALUERING 27 Tabel 3.3 Anbefalinger Område Anbefaling Designfasen Projektopstartsfasen Projektdesignfasen Fælles udgangspunkt Sikre at de rigtige (enten lignende eller komplementære) partnerprofiler er til stede i projektet. Projektopstart Indragelse af private aktører Værdiskabelse tydeliggøres Forprojekter kan understøtte en bedre udvikling af projektet. Det bør grundigt overvejes om et projekt ville kunne understøttes af et forprojekt. Så vidt mulig sikre, at de der skal deltage i projektet også er involveret i projektdesign og ansøgningsfasen. Være opmærksom på, i projektdesign- og ansøgningsfase, hvem projektdeltagerne er, og hvilke forudsætninger og udgangspunkt de har for samarbejdet. Forventningsafstemme i projektdeltager gruppe for at sikre en fælles opfattelse af projektet, mål og aktivitet Sikre at alle relevante er med i afstemningsprocessen, at dokumentere processen (opstartsrapport/dokument), samt at der er fornøden tid til processen. Det er vigtigt fra starten at finde ud af, hvem der skal (er bedst egnet til) gøre hvad mellem kommuner/andre og private aktører - fordele roller. Der bør foretages en vurdering af de aktører, der skal involveres (størrelse, ressourcer, interesser etc.) for at afgøre hvilke roller de kan indtage, samt hvilke aktiviteter de kan/skal deltage i, og hvilke resultater de senere ville kunne være med til at videreføre. Inddrage og tydeliggøre for aktørerne, hvorledes disse får noget ud af projektet. Have større fokus på forretningsmodeller ift. inddragelse af kommercielle aktører. Styrke lokale konferencer/informationsarrangementer, hvor ideer og forventninger kan blive præsenteret, drøftet og afstemt. Tidspunkt og indhold er vigtige for udbyttet. Uddelegering i projektet Etablere en projektorganisation med de fornødne ledelses og koordinationsfunktioner. Sikre at de, som skal have koordinationsfunktioner har de fornødne forudsætninger (og interesse) samt tidsmæssige ressourcer. Klargøre fra starten hvilke funktioner og opgaver (og sanktionsmuligheder for projektleder) de forskellige partnere har. Projektledelsen og administration Tid og ressourcer Kompetenceudvikling Sikre at den tid der er afsat til projektet også rent faktisk kan implementeres af dem, den er tiltænkt. Sætte realistiske budgetter og tids-ressourcer af. De, der skal arbejde på projektet, skal høres (som minimum) i designfasen om tidsinput. Sikre at projektdeltagere har de fornødne forudsætninger. Klarlægge om der er brug for kompetenceudvikling i projektet (projektmanagementkurser, træning i at køre udbud m.m.) Klarlægge sprogkompetencer og -forudsætninger og udvikle en strategi for dette. KASK kunne udbyde kurser/træning i relation mellem nationale og EU regler (som del af før projekt PL, økonomi, kommunikation) - dette bør ikke være for tidligt da deltagerne ikke ved hvilket behov de har. Det ville ligeledes være en hjælp hvis der blev udformet fælles guidelines per land for udbud og regnskab.

28 VERDI SLUTEVALUERING 4 Konklusioner I det foregående har vi præsenteret den analyse, vi har foretaget inden for de fire temaer, der har været i fokus for denne evaluering: resultaterne af VER-DI, samarbejdet, bæredygtighed og læring af VER-DI. Vi præsenterer i dette afsnit de sammenfattende konklusioner på de fire områder og svarer på de overordnede evalueringsspørgsmål på basis af den analyse, som vi præsenterede i kapitel 3. Hvert af evalueringstemaerne er listet i marginen til venstre. Hvilke resultater kom der ud af VER- DI? Grænseoverskridende samarbejder Helt overordnet kan det konkluderes, at der er kommet mange forskellige resultater ud af VER-DI-projektet nogle mere konkrete, andre indirekte, men ikke desto mindre meget vigtige for deltagerne. Selvom der var nogen bekymring i midtvejsevalueringen, om man ville nå det hele, er det lykkedes VER-DI at komme til vejs ende med en række fine og sammenhængende resultater. Konkrete resultater som cykelrute, kort, app'en, netværk, kurser m.m. nævnes af alle deltagerne som vigtige for udviklingen af deres områder. Indirekte har VER-DI medført nye samarbejder mellem kommuner og andre offentlige myndigheder og mellem offentlige og private aktører. En øget bevidsthed om muligheder og områdernes potentiale hos alle aktører er også et vigtigt resultat, som kan bane vejen for udviklingen fremover. Det omtalte samarbejde nævnt ovenfor mellem aktører i de forskellige områder er delvist sket på bekostningen af de grænseoverskridende samarbejder. Midtvejsevalueringen nævnte, at det var vigtigt, at man fik identificeret, hvad det var man ville lave sammen på tværs af grænserne. Det har VER-DI også gjort, og et meget vigtig resultat er kommet ud af dette samarbejde, nemlig app'en, som helt klart får stor betydning i alle områder. Men de fleste resultater er blevet til i det lokale samarbejde, dog med væsentlig inspiration fra møderne med de andre områder. Det er vigtigt at holde sig for øje, at en af grundede til, at der måske ikke helt har været så meget af det grænseoverskridende samarbejde, som man havde forestillet sig, er, at områderne er meget forskellige i deres udvikling, ligesom de deltagende partnere er meget forskellige. Hvis man vil have mere direkte samarbejde, må man sikre, at partnere ligner hinanden og direkte kan bruge hinandens viden og erfaring. Bæredygtighed

VERDI SLUTEVALUERING 29 Hovedfokus i denne slutevaluering har været, om de resultater, der kom ud af de forskellige samarbejder, nu også vil være bæredygtige fremover. Selvom dette ikke endeligt kan vurderes, før projektet har været afsluttet i nogen tid, kan det på nuværende tidspunkt vurderes, om der er gjort tilstrækkeligt for at forankre resultaterne institutionelt og finansielt, således at de bliver ført videre efter projektafslutningen. Som også konstateret i midtvejsevalueringen har der gennemgående i VER-DI været en stor sensitivitet mht. til bæredygtighed. Alle deltagere har været opmærksomme på, at for at få de tilsigtede effekter ud af projektet skal resultaterne gøres bæredygtige. Generelt er der fundet institutionelle forankringer enten hos kommuner eller andre offentlige myndigheder, men også netværk og foreninger af private står til at overtage en række af projektets resultater. Og generelt er finansieringen også på plads, i nogle tilfælde med en flerårig horisont. Hvorfor er nogle resultater bæredygtige og andre ikke? Hvad er læringen af VER-DI? Endnu mere fokus på aktørerne Vigtighed af projektstyring og koordinering Fælles interesser Resultaterne er bæredygtige, fordi man har været opmærksom på det, selvom det måske ikke altid er lykkedes at inddrage de relevante aktører i rette tid. Man har også til en vis grad sikret sig, at produkterne (resultater) var noget, som aktørerne efterspurgte (eller turisterne). Man kunne måske have gjort mere for at vurdere aktørernes kapacitet der har i visse tilfælde været en overvurdering af deres formåen og muligheder. I nogle tilfælde har forudsætningerne ændret sig radikalt siden projektet blev designet, men det kan ikke klandres projektet. Alt i alt vurderes en stor del af resultaterne til at være bæredygtige, og at man fra projektdeltagernes side har gjort det nødvendige for at sikre dette eller planlægger at gøre det, før projektet slutter. Undervejs i et projektet som VER-DI samles en lang række erfaringer, som kan være vigtige i andre sammenhænge. Nogle af disse erfaringer går på, hvorledes man sikrer bæredygtighed, og andre er mere generelle mht. projektstyring og planlægning. Selvom der har været et stort fokus på aktørerne, kunne dette gøres endnu bedre, tidligere og mere dybdegående. Som sagt ovenfor, har der været en tendens til at overvurdere kapaciteten. Aktørerne i naturområderne er små og har ikke de nødvendige ressourcer til at deltage i aktiviteter, der ikke direkte støtter deres daglige virksomhed. En grundig analyse af aktørerne er vigtig for at målrette aktiviteterne. Derudover har projektdeltagerne lært en masse om projektstyring, samarbejde mellem forskellige organisationer og grænseoverskridende samarbejde. At de, der skal arbejde på projektet, også skal være med i designet, siger næsten sig selv. Der er paralleller til involvering af aktørerne, men på et mere overordnet niveau. Styring og koordinering af et komplekst projekt kan ikke overlades til en enkelt projektleder. Selvom de enkelte områder internt har koordineret, har de ikke koordineret med hinanden det har langt hen af vejen skullet over den overordnede projektledelse, hvilket hverken er hensigtsmæssigt eller effektivt. Det fælles udgangspunkt samt de fælles interesser er meget vigtige for at få det grænseoverskridende til at fungere. Det er svært nok at arbejde på tværs af traditioner, strukturer, sprog og kultur, men hvis man samtidig ikke har fællesinteresser, og hvis man ikke er samme type organisation, bliver det endnu sværere.

30 VERDI SLUTEVALUERING Kapacitetsopbygning i projektet Et projekt som VER-DI kan også bruges til at styrke kapacitet hos de medvirkende. I et projekt som VER-DI er det være at overveje hvilke kompetencer der er brug for og om alle de deltagende har disse kompetencer. For eksempel er det muligt at nogle af de lokale koordinatorer ville have haft udbytte af et projektledelseskursus i starten. Regnskabs- og udbudsprocesser kunne adresseres af KASK-sekretariatet det ville have lettet arbejdet for de enkelte partnere. Sprogproblematikken bør også takles man kan ikke gå ud fra, at alle er vant til at arbejde på de to andre sprog.

VERDI SLUTEVALUERING 31 Bilag A Interviews Nr. Navn Institution Dato 1 Thomas Olsen Region Midt 31.03.12 2 Søren Frederiksen Ringkøbing Skjern - Formidlerforum 25.05.12 3 Carsten Ege Møller Ringkøbing Skjern Kommune 24.06.12 4 Mette D. Koch Herning Kommune 25.06.12 5 Ellen Skarsten Rollag Kommune 21.05.12 6 Terje Halland Nore og Uvdal Kommune 21.05.12 7 Eli Reistad Sigdal Kommune 21.05.12 8 Morten Clemetsen UMB 05.06.12 9 Tore Gilhuus Buskerud fylkeskommune 22.05.12 10 Irene Ljungskog Gislaved Kommunstyrelsesförvaltningen 11 Gert-Ove Elled Kultur- og fritidschef for Svenljunga Kommune 24.05.12 25.05.12 12 Fredrik Dahl Svenljunga Komune 22.05.12 13 Randolph Stenlund Falkenberg Komune 11.06.12 14 Claes Ljung Aktør i Fegen 11.06.12 15 Inger Karlson Ullaved/Falkenberg Komune 11.06.12 16 Lene Lind Destination Djursland 23.06.12 17 Kristian Herget Syddjurs Kommune 23.06.12 18 Erling Post Nationalpark Mols Bjerge 24.06.12 19 Bo Kristensen Syddjurs Kommune 24.06.12 20 Kari Ask Sigdal Kommune 11.06.12 21 Hans Henrik Thune Rollag Kommune 12.06.12 22 Kjell Tore Finnerud Koordinator (Norge) 22.05.12

32 VERDI SLUTEVALUERING Bilag B Litteraturliste Nr. Titel Udgiver/forfatter Dato 1 Aktivitetsbeskrivelse -VER-DI Region Midtjylland 25.02.2009 2 Ansøgning til KASK for VER-DI Region Midtjylland 17.02-17.03.2009 3 Statusrapport for VER-DI 4-2011/02/01-2011/07/31 4 Statusrapport for VER-DI 5-2011/08/01-2012/01/31 VER-DI/Region Midtjylland 24.08.2011 VER-DI/Region Midtjylland 21.02.2012 5 Power point præsentationer fra alle områder på afslutningskonferencen 6 Power point præsentationer (Thomas Olsen, Karsten Bækgard) på afslutningskonferencen 8 Forskellige materiale fra de fire områder (fremlagt ved afslutningskonferencen) 9 Resultater af VER-DI (materiale produceret af projektet) VER-DI partnerne VER-DI/Region Midtjylland Forskellige udgivere VER-DI/ Region Midtjylland 29-31 maj 2012 29-31 maj 2012 Forskellige datoer n.a. 10 Midtvejsevaluering af VER-DI. Region Midtjylland/COWI Marts 2011 11 Projektdokumentation på Share-point 12 VER-DI hjemmeside + lukkede del 13 VER-DI Nyhedsbreve (3, 4, 5 og 6) Region Midtjylland/share-point Region Midtjylland VER-DI/Region Midtjylland Forskellige datoer Forskellige datoer Forskellige datoer

VERDI SLUTEVALUERING 33 Bilag C VERDI Resultatoversigt

VER-DI er medfinansieret af Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling