Pædagogens arbejde med udsatte børn i daginstitutioner VIA University College Pædagoguddannelsen Århus Eksamen: Bachelor Januar 2016 Hold: 12S3 Studerende: Vejleder: Christian Rask Mathiesen Censor: Niels Christian Jensen Anslag: 59.462 1
Indholdsfortegnelse Abstract... 3 Indledning... 4 Afgrænsning... 4 Problemformulering... 5 Metode- og teoriafsnit... 5 Målgruppe... 5 Hermeneutik... 5 Kvalitativ metode... 6 Interview... 6 Observationer... 7 Empiri... 7 Etik... 8 Disposition af opgaven... 9 Barnets livsforudsætninger... 10 Familien... 10 De udsatte familier... 10 Udsatte børn... 11 Barnets første leveår... 13 Relationer... 13 Tilknytning... 14 Omsorg... 15 Omsorgssvigt... 16 Pædagogens lovmæssige udgangspunkt i forhold til udsatte børn... 17 Underretningspligt... 19 Pædagogens arbejde med socialt udsatte børn i børnehaven... 19 Opsporing af socialt udsatte børn og tidlig indsats... 20 Effekter af den tidlige indsats... 21 Pædagogens relation med barnet... 22 Hvordan kan pædagogen styrke barnets trivsel i børnehaven?... 24 ICDP... 24 Case... 26 Analyse af case... 27 Konklusion... 28 2
Perspektivering... 29 Kildeliste... 30 Bilag... 32 Abstract Opgaven er udarbejdet med henblik på at undersøge, hvem de socialt udsatte børn er, hvordan pædagogen gennem relationen kan arbejde med de socialt udsatte børn, og hvordan pædagogen gennem dette arbejde kan forbedre barnets chance i livet. I opgaven søger jeg at finde en definition på socialt udsatte børn. Dette gøres ved at se på barnets opvækstvilkår, og hvad der i relationen, tilknytningen og omsorgen kan få betydning for om barnet bliver udsat. Det pædagogiske arbejde med de socialt udsatte børn belyses i analysen, hvor der er fokus på den omsorg, pædagogen yder overfor barnet. Her inddrages ICDP-metoden som en guide til hvordan pædagogen, kan være i samspillet med barnet. 3
Indledning Under min uddannelse har jeg været fascineret af børneområdet. Jeg er her stødt på mange forskellige børn, heriblandt børn der har haft udfordringer i det at være udsat. Jeg synes derfor det kunne være interessant at se nærmere på de socialt udsatte børn i samfundet. I det daglige bliver de socialt udsatte børn omtalt i f.eks. medierne, hvor de har fået betegnelser som fokusbørn, risikobørn og gråzonebørn 1 Men hvem er de socialt udsatte børn? I det danske samfund er næsten 97 procent af børn i alderen 3-5 år i en institution i dagligdagen, mens deres forældre er på arbejde 2. Ifølge Per Schultz Jørgensen udgør de socialt udsatte børn omkring 15-20 procent af en årgang 3. Det er derfor vigtigt, at pædagogerne i institutionerne får opsporet de socialt udsatte børn, og hvis der er grund til det, lave en underretning til kommunen. I Danmark blev der i 2014 underrettet om 42.484 udsatte børn. Af underretningerne, handlede en stor del af dem hos de yngre børn, om omsorgssvigt og overgreb mod barnet. Ifølge statistikkerne blev mellem 23 procent og 27 procent af underretningerne hos børn i alderen 0-11 år begrundet med omsorgssvigt og overgreb mod barnet. 4 Det er derfor vigtigt, at pædagogerne sørger for at få opsporet de socialt udsatte børn og laver en tidlig indsats, da dette kan få stor betydning for barnet, der har haft en vanskelig start på livet. Ifølge dagtilbudsloven 1 stk. 3 skal pædagogen forebygge social arv og eksklusion. Pædagogen skal dermed sikre at barnet får gode livsbetingelser, der kan forebygge de konsekvenser, den negative sociale arv, kan medføre for barnet. I arbejdet med de socialt udsatte børn, skal pædagogen reflektere over egen praksis, da pædagogens valg og fravalg vil have betydning for relationen til barnet. Afgrænsning Gennem uddannelsen til pædagog, har jeg fundet det spændende at arbejde med socialt udsatte børn, der har nogle vanskeligheder med sig. Jeg finder det derfor interessant, at undersøge hvem de udsatte børn er, og hvorfor disse børn bliver udsatte. Jeg vil også undersøge, hvordan pædagogen, kan hjælpe det socialt udsatte barn gennem arbejdet i institutionen. 1 Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i børnehaven, Side 45. 2 Professionel kærlighed, Side 48. 3 Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i børnehaven, Side 47-48. 4 Ankestyrelsen Underretningsstatistik. 4
Problemformulering Hvad gør et barn socialt udsat, og hvordan kan pædagogen arbejde med et barn, der er socialt udsat og gennem dette arbejde skabe en relation til det socialt udsatte barn, der kan forbedre barnets chance i livet? Metode- og teoriafsnit Jeg vil i afsnittet herunder nævne min metodiske tilgang til opgaven, da den viser det grundlag jeg arbejder ud fra og bearbejder opgaven med. Målgruppe Jeg vil i opgaven tage udgangspunkt i børnehavebørn i alderen 3-6 år, der gennem deres opvækstvilkår er blevet socialt udsatte. Denne gruppe har jeg valgt, da jeg gennem uddannelsens praktikker har fået kendskab til aldersgruppen. Hermeneutik I min videnskabelige tilgang til opgaven vil jeg overvejende benytte mig af den filosofiske hermeneutik af Hans-Georg Gadamer, der mener at mennesket er et fortolkende væsen. I Gadamers filosofiske hermeneutik er den hermeneutiske cirkel et bærende princip. Dette skyldes at mennesket hele tiden vil indgå i den hermeneutiske cirkel, og udfra det sted vi befinder os i cirklen, vil vi fortolke og forstå verden. Der vil altså være en bevægelse fra fortolkeren til genstanden og derfra tilbage til fortolkeren igen. Den hermeneutiske cirkel vil aldrig gå i stå og derfor vil den hele tiden påvirke den menneskelige erkendelsesproces, eksistens og erfaring. Dette ses også på billedet til højre, hvor man kan se ens forståelse/forforståelse, vil føre til en ny fortolkning og derved en ny erkendelse. 5
For at kunne opnå forståelse, må man gøre brug af sin forforståelse og sin forudfattede mening. Forforståelse betyder at der har været en tidligere forståelse forud for vores nuværende forståelse. Vi går derfor altid ind i en sammenhæng med en forforståelse, der er vores forståelse af verden og det er herpå, vi kan bygge en ny forståelse. I forhold til vores forudfattede mening, der ligger forud for en forståelse, menes der at mennesket aldrig møder verden uden nogen forudsætninger, men at mennesket altid vil være præget af en mening om verden. Vi har altså gjort os en mening om verden, der er vores forudfattede mening. Disse forudfattede meninger er med til at vi kan forstå og tolke verden. Når vi skal prøve at forstå og fortolke en tekst, eller en relation, vil det altså ikke være muligt at lægge vores forforståelse og forudfattede meninger væk, da de vil indgå i forståelsen og fortolkningen 5. Jeg vil benytte mig af hermeneutikken, til at fortolke på de tekster, jeg bruger i opgaven og til at fortolke og få en forståelse af casen, jeg vil bruge i min analyse. Kvalitativ metode Jeg vil i opgaven benytte mig af kvalitative metoder i form af interview og observationer omskrevet til en case. Interview I opgaven vil jeg gøre bruge af et interview, som er en kvalitativ metode. Det kvalitative interview bruges til at indsamle viden fra folks livsverden, med henblik på at fortolke meningen. Her er det væsentligt at være åben og rummelig overfor personen, man interviewer, da det ikke er sikkert, denne person deler samme holdning eller forståelse som én selv. Der findes flere former for interview, nemlig det semi-strukturerede interview, det narrative interview og det diskursive interview. Jeg vil i opgaven benytte mig af det semi-strukturerede interview. Det semi-strukturerede interview er kendetegnet ved, at man inden interviewet har udarbejdet en interviewguide, hvor man har nedskrevet sine hovedspørgsmål, som gerne skal lede interviewet i den retning man søger svar indenfor. 5 Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, Side 320-323. 6
Ved at inddrage et interview i opgaven, benytter jeg mig af den kvalitative metode. Her søger jeg, at få kendskab til hvordan interviewpersonen, ser på verden i forhold til de ting, jeg spørger om. Interviewpersonen vil kunne fortælle med egne ord ud fra sin erfaring gennem arbejdet i praksis 6. Observationer Jeg vælger at inddrage observationer, der også er en kvalitativ metode. Observationer bruges til at skabe viden til brug i forskning eller den pædagogiske praksis. I den pædagogiske praksis, benytter man sig af enten hverdagsobservationer eller systematiske observationer. Jeg vil her i opgaven have fokus på hverdagsobservationer. Ved en hverdagsobservation kan observatøren registrere de sociale samspil, der foregår. Dette sker ved at observatøren står udenfor det, der observeres og derved kan se kompleksiteten i institutionskulturen, med fremmede øjne. Når observatøren laver en observation, vil observatøren altid have et filter af sin egen forforståelse for øjnene, som udvælger hvad der bliver set, og hvordan dette fortolkes. Derfor må man være bevidst om, at man som observatør er med til at bidrage til observationen igennem sin egen forforståelse. Man skal derfor som observatør altid reflektere over, hvad det er man ser, og om man kunne se det på en anden måde. Man kan altså ikke lave en observation, der ikke påvirkes af ens egen forforståelse. Her må man så træde et skridt tilbage og fagligt vurdere, hvad det er, man ser, for at kunne fortolke observationen. Når man fortolker observationen, skal man have empati, og sætte sig selv i den andens sted og tage dennes perspektiv, så man kan forstå og se meningen i den adfærd, der bliver udført. Herefter må man tage højde for sin egen position, altså om man ser observationen udefra eller om man indgår i observationen. Den position man har, får betydning, for hvad man ser i observationen 7. Empiri Jeg vil i min opgave benytte mig af empiri i form af et interview og observationer omskrevet til en case. Interviewet jeg inddrager dele fra senere i opgaven er med Kit Hartmann Hansen, der er leder i Hjallerup børnehave. Jeg har valgt at inddrage et interview, da jeg på den måde kan få indblik i interviewpersonens egne holdninger og meninger i forhold til mit emne. På den måde kan jeg finde 6 Sundhedsfremme i teori og praksis, Side 215-216. 7 Metodebogen, Side 128-135. 7
ud af hvordan, der bliver arbejdet med socialt udsatte børn i den børnehave min interviewperson arbejder i. Dette giver mig et indtryk af hvordan nogen arbejder, selvom det ikke så bredt, at jeg vil kunne generalisere og sige, at alle børnehaver arbejder på samme måde. Under mit praktikophold har jeg lavet observationer af en pige på 5 år, som jeg vurderer til at være socialt udsat. Jeg lavede observationer ved at være i samme rum som pigen, hvor min position var udenfor selve observationen. Jeg har efterfølgende brugt min egen forforståelse til at forstå, hvad det var jeg så, mens jeg observerede. Disse observationer har jeg bearbejdet, ved at jeg har fortolket, på hvad jeg har set. Under fortolkningen har jeg været opmærksom på, at observationerne kunne fortolkes på flere måder, alt efter hvem der lagde øjne til. Det jeg er kommet frem til, har jeg omskrevet til en case, som jeg i analysen vil analysere på. Etik Når man arbejder med socialt udsatte børn, er det væsentligt at tage højde for etik. I en relation med et socialt udsat barn, vil pædagogen holde en del af barnets liv i sine hænder, og det er derfor vigtigt, at pædagogen kan se de muligheder, der ligger i samspillet med barnet, og forholder sig til det ansvar pædagogen har overfor barnet. I en professionel relation med et barn, er det derfor vigtigt at være bevidst om, at de valg man tager, får konsekvenser for barnet. Derfor skal man forholde sig til mulighederne i samspillet og sin egen rolle, hvor man reflekterer over samspillet med det enkelte barn og træffer sit valg ud fra refleksionen. I nogle tilfælde vil pædagogen kunne tage et valg om at have en tæt relation med barnet, hvor der kan opstå en vis fortrolighed. I andre relationer vil pædagogen tage et valg om at relationen kun er overfladisk, som kan føre til en hånd på skulderen, men uden den tætte relation, hvilket gør, at der ikke opstår fortrolighed mellem barn og pædagog. Det er dog altid pædagogen, der tager valget om hvilken relation han/hun vil danne med barnet 8. I forhold til etik er det også vigtigt, at pædagogen i forældresamarbejdet, har taget stilling til hvordan, han/hun taler med barnets forældre, da forældrene kan have svært ved at tale om deres barns problemer eller egne problemer i hjemmet. Valget om hvordan man taler med barnets forældre, er op til den enkelte pædagog. 8 Professionel kærlighed, Side 56-57. 8
Disposition af opgaven Jeg vil nu gå videre til at forklare, hvordan opgaven er opbygget. Opgaven er opbygget ved, at jeg starter med at se på de opvækstvilkår, barnet har i nutidens samfund, hvorefter jeg går videre til at se på hvad, der kendetegner de udsatte familier. Det gør jeg ved at inddrage den inddeling af udsatte familier Per Schultz Jørgensens benytter sig af. Ved at se på hans inddeling, kan jeg få en forståelse for, hvad der kan gør en familie udsat. Efter afsnittet vil jeg fortsætte med at se på de socialt udsatte børn, for at kunne definere hvad begrebet et socialt udsat barn dækker over. Jeg vil igen benytte mig af Per Schultz Jørgensen, denne gang med hans tredeling af risikobørn og hvad der kendetegner dem. Dette vil jeg gøre, for at få et billede af hvilke børn, der særligt skal lægges mærke til i arbejdet som pædagog, når fokus er på de socialt udsatte børn. For at få en forståelse for, hvad der gør et barn socialt udsat, vil jeg videre se på barnets første leveår. Her vil jeg starte med at inddrage relationer for at forstå, hvad relationen har af betydning for det lille barn. Jeg vil her benytte mig af Donald W. Winnicotts teori omkring relation, der både lægger vægt på den gode relation og relationen, der er præget af skuffelse hos barnet. Videre i opgaven bruger jeg tilknytningsbegrebet, som blev udviklet af John Bowlby, der siger tilknytningsfasen finder sted, når barnet er ca. 6 måneder til 2,5 år. Nyere forskning viser at tilknytningen allerede ved 3 årsalderen er en integreret del af barnets personlighed. Jeg vil i dette afsnit se på hvordan tilknytningsmønstrene opstår. Da omsorg er vigtig for at børn kan udvikle sig, vil jeg bruge Per Schultz Jørgens syn til at se på hvad god omsorg er. Herefter nævner jeg de forskellige former for omsorgssvigt, som Else Christensen taler om. Dette vil jeg gøre, for at få kendskab til de tegn, jeg som pædagog skal holde øje med i arbejdet med socialt udsatte børn. Jeg vil videre i opgaven benytte mig af det lovmæssige grundlag, som pædagoger arbejder under. Jeg vil derfor inddrage serviceloven, dagtilbudsloven og underretningspligten, da det er vigtigt at have kendskab, til de love og krav der er i forhold til arbejdet med socialt udsatte børn i dagtilbud. I analysen vil jeg analysere på hvordan pædagogen, kan arbejde med socialt udsatte børn. Jeg vil her se på hvordan institutionen, kan arbejde med det opsporende arbejde af socialt udsatte børn, samt hvordan pædagogen kan arbejde med barnet gennem relationen og hjælpe det socialt udsatte 9
barn med at få en bedre udvikling og trivsel. Til dette vil jeg inddrage ICDP-metoden, der er et godt redskab, til at få et positivt samspil med barnet. Sidst i analysen vil jeg inddrage en case fra en praktik på uddannelsen, som jeg vil analysere på i forhold til hvordan pædagogerne kunne gribe casen an. Jeg vil sidst i opgaven konkludere på min problemformulering og perspektivere til eventuelt videre arbejde med problemformuleringen. Barnets livsforudsætninger Jeg vil i afsnittet se på hvad, der kendetegner den moderne familie, hvad der ligger til grund for at en familie bliver udsat og sidst definere, hvad der kendetegner et socialt udsat barn. Familien Familien har gennem de sidste mange år ændret sig, fra at moderen gik hjemme, hvor hun kunne passe familiens børn og give dem det tætte følelsesmæssige samvær, til at moderen er kommet på arbejdsmarkedet. De nye familier er dermed kendetegnet ved at begge forældre er på arbejdsmarkedet, af papirløse forhold, et stigende antal af skilsmisser, mange eneforsørgere og nydannede familier. Hertil kommer det at 97 procent af de danske børn i alderen 3-5 år, hver dag er i en daginstitution. Her har pædagogen uddelegeret omsorg, det vil sige at forældrene og pædagogerne deles om omsorgen til et barn. En meget stor del af de danske børn bliver derfor institutionaliserede i en tidlig alder. Derfor er det vigtigt at daginstitutionen har en god kvalitet, der sikrer barnets omsorg, dannelse, udvikling og trivsel 9. De udsatte familier Det er ofte ikke familien selv, der kategoriserer sig som en udsat familie. Det er en kategori samfundet, herunder de sociale myndigheder, kommer dem i ud fra deres kendskab til familien. Begrebet udsat familie dækker over familier, der ikke fungerer godt, måske med menneskelig og materiel ressourcefattigdom, familier der er konfliktfyldte, måske med overgreb og vold, eller familier der er blevet opsplittet ved skilsmisse. De ressourcesvage familier kan have problemer 9 Professionel kærlighed, Side 48. 10
indenfor områderne økonomi, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, socialt netværk og personlige ressourcer. Det kan være svært at definere, hvad der præcis kendetegner en socialt udsat familie, men ifølge Per Schultz Jørgensen, der er børne- og familieforsker kunne et bud på at definere, hvad der forstås ved en socialt udsat familie være denne inddeling: Familier med svækket socialt og materielt grundlag Familier med indre sammenbrud Familier hvor et medlem har personlige problemer Familier med anden etnisk baggrund 10 Hvis der tages udgangspunkt i inddelingen, kan den danne et grundlag for, hvem de udsatte familier er. På den måde kan pædagogerne gennem kendskabet til familien have nogle pejlemærker, de kan holde øje med, hvis de tænker en familie er socialt udsat. Ved hjælp af dette, kan der holdes ekstra øje med disse familier, da der kan være tale om et udsat barn, der skal have hjælp. For at få viden om disse forhold i et barns familie, er det væsentligt, at der tidligt bliver skabt et godt forældresamarbejde, hvor pædagogen, får et indblik i familiens hverdag og kan hjælpe og vejlede familien, hvis der er behov for dette. Udsatte børn Det kan være svært at definere, hvad begrebet udsatte børn dækker over, da de i daglig tale er omtalt som f.eks. fokusbørn, risikobørn og gråzonebørn 11. I denne opgave har jeg valgt at bruge betegnelsen socialt udsatte børn, til at dække hele gruppen af børn, der er socialt udsat af den ene eller anden grad under sin opvækst. For at få et indblik i hvor mange socialt udsatte børn der er i Danmark, og hvad der kendetegner disse børn, vil jeg nu inddrage Per Schultz Jørgensen, der taler om risikobørn. Per Schultz Jørgensen lavede i 1993 en undersøgelse, hvor det fremkom at der var ca. 10-15 procent i gruppen med risikobørn i det danske samfund. Han bruger begrebet risikobørn om de børn, der har det svært under deres opvækst. Han har en tredeling af disse risikobørn i forhold til, hvilken risikozone børnene befinder sig i: 10 Social indsigt for pædagoger, side 77-81. 11 Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i børnehaven, Side 45. 11
Børn der er problembørn, som er børn der har været udsat for omfattende belastende forhold i deres opvækst. Her er børnene skadet og har evt. diagnoser. Børn der er truet i deres udvikling, som er børn, der har været udsat for alvorlige belastninger i deres opvækst, der har krævet hjælp. Børn med særlige behov, som er børn der har oplevet vanskeligheder i deres opvækst, men hvor det ikke har været så omfattende, at det har haft afgørende betydning for deres udvikling og trivsel. I 2002 lavede Per Schultz Jørgensen en opfølgende undersøgelse, hvor der kunne ses en stigning i antallet af risikobørn, da antallet var steget til omkring 15-20 procent. Han kom altså frem til at tallet på børn, der befandt sig i risikozonen ikke var faldet på denne 10 års periode, men derimod steget 12. Den negative sociale arv kan også være en årsag til, at et barn vil opleves som socialt udsat, da barnets forældre selv kommer fra et belastet liv, i form af mangel på arbejde og uddannelse, misbrug og dårlige levevilkår. Dette kan resultere i at barnet vil få nogle svære livsbetingelser, som vil gøre det til et socialt udsat barn, da forældrene måske ikke har ressourcerne til at give deres børn, hvad de har behov for til en god udvikling 13. Barnet bliver påvirket af den måde forældrene påtager sig forældrerollen og hvordan forældrene agere i det daglige. Familier der lever under socialt belastende forhold, har svært ved at udvikle og fastholde det personlige og sociale overskud, der skal til for at klare sig i samfundet. Dette mønster vil både på godt og ondt påvirke barnets egen udvikling 14. Jeg vil derfor nu definere et socialt udsat barn, til at være et barn, der har det særligt svært i sin opvækst. Barnet vil have været udsat for belastende forhold i dets opvækst, der har skadet det, eller barnet har haft brug for hjælp, da dets udvikling har været truet. Dette skyldes at forældrene ikke har overskuddet eller ressourcerne til at varetage deres barns behov. Hvilket får betydning for, at barnet ikke har mulighed for at få en optimal udvikling og trivsel gennem tilknytning, omsorg og relationer. Børnene der er socialt udsatte er altså børn med særlige behov, som ikke skyldes et handicap. 12 Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i børnehaven, Side 47-48 13 Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i børnehaven, Side 52-54. 14 Kan daginstitutioner gøre en forskel? En undersøgelse af daginstitutioner og social arv, Side 12-13. 12
Barnets første leveår Jeg vil nu gå videre til at se på hvad der i barnets første leveår, kan få betydning for om barnet er i risiko for at blive et socialt udsat barn. Her vil jeg komme ind på relationer, tilknytning og omsorg. Relationer Donald W. Winnicott, der var børnelæge og psykoanalytiker, var en af de første teoretikere, der turde skrive om relationen. I 1960 skrev han: Der eksisterer ikke sådan noget som et spædbarn, kun et spædbarn og dets mor Han mener at barnet og dets mor udgør en emotionel enhed, hvor moderen giver omsorgen til barnet, der skal få det til at udvikle sig. Hvis ikke barnet oplever denne omsorg, vil det ikke udvikle sig. Barnets potentiale og optimale udvikling, vil derfor kun udvikles, hvis barnet har en relation med moderen eller en anden omsorgsperson. Det er afgørende at omsorgspersonen forstår barnets signaler og reagerer på dem. På denne måde, vil de få en god relation. Hvis barnet derimod ikke bliver mødt med forståelse, vil det gøre at relationen bliver vanskelig og præget af skuffelse. Denne skuffelse over ikke at blive hjulpet til relationsdannelse, kan føre til følelsesmæssig frustration. Barnet skal derfor møde verden i en langsom proces, der tager udgangspunkt i barnets behov. Hvis barnet derimod hurtigt bliver inddraget i verden, uden der tages højde for barnets behov, kan det resultere i at barnet vil trække sig væk fra relationen, da det ikke føler sig mødt og forstået. Hvis barnet ender med at blive følelsesmæssig frustreret og tage følelsesmæssig skade af det, vil det komme til udtryk på forskellige måder fra barn til barn, som f.eks. at barnet vil fremtræde forvirret, kaotisk, strukturløs og med en stærk afhængighed af den struktur det omgivende miljø skaber. Derfor skal man for at hjælpe barnet videre, se på barnets ressourcer og give det struktur i hverdagen. Denne struktur skal være fleksibel, så den følger barnets udvikling 15. I en daginstitution har pædagogerne et specielt ansvar for de børn, der har det svært på grund af utilstrækkelig omsorg i hjemmet. Det er derfor vigtigt at pædagogerne etablerer nære relationer til de enkelte børn. På den måde vil de børn, der fremstår mindre charmerende eller vanskelige også få en voksen, der giver dem omsorg af emotionel karakter og tryghed, der har stor betydning for deres udvikling 16. 15 Den nye psykologihåndbog, side 74-77. 16 Relationer i teori og praksis, side 36-37. 13
Tilknytning Tilknytningsteorien blev udviklet af John Bowlby, der var psykolog, psykiater og psykoanalytiker. Han tog udgangspunkt i at spædbarnet vil bevare en tæt kontakt til sin mor, hvor barnet vil opleve tryghed og sikkerhed, hvorved spædbarnet har en base for overlevelse. Barnet vil derfor aktivt søge kontakten til moderen og vise uro ved adskillelse fra hende. Ifølge Bowlby vil tilknytningsfasen finde sted fra barnet er ca. 6 måneder til ca. 2,5 år. Her vil barnet forsøge at bibeholde nærheden til sin mor ved hjælp af kropssprog og følelsesmæssig adfærd. Barnet vil fra moderen søge ud i verden og udforske denne, for herefter at søge tilbage til sin sikre base hos moderen. Efter tilknytningsfasen vil barnet begynde at forstå, at moderen har sine egne planer og at disse kan komme i konflikt med omsorgen af barnet. Her taler Bowlby om separationen mellem mor og barn. Ved separationsangst vil angsten for adskillelse resultere i en adfærd, hvor målet er opretholdelse af kontakt eller genforening. Hvor angst for fremmede vil resultere i tilbagetrækning. Nyere forskning har vist at børn allerede i 12-18 måneders alderen har udviklet et grundlæggende tilknytningsmønster, og ved 3 års alderen er tilknytningen en integreret del af barnets personlighed. Tilknytningsmønsteret udvikles gennem forældrenes måde at regulere barnets følelser på. Disse tilknytningsmønstre er opbygget i fire forskellige former for tilknytning, der viser hvordan barnet håndterer angst og utryghed: Sikker tilknytning. Her oplever barnet tryghed og tillid gennem beskyttelse, trøst og kærlighed fra omsorgspersonen. Her har barnet en tryg base, det ses i måden barnet opsøger og indgår i interaktioner på. Barnet viser glæde og opnår et robust selvværd. Ængstelig tilknytning. Der er ambivalens og usikkerhed i forældrerollen, som hæmmer indlevelsen i barnets behov. Barnet vil have begrænset initiativlyst og have et stort behov for at føle sig tryg, hvilket kan resultere i en klæbende kontakt overfor voksne. Undgående tilknytning. 14
Forældrene vil ikke kunne indleve sig i og handle på barnets behov, særligt ikke i angstfyldte situationer, som hvis barnet græder. Her kan barnet blive straffet både verbalt og kropsligt. Barnet vil få en undgående tilknytning, særligt i følelsesmæssige svære situationer, som skader barnets empatiudvikling og forstærker dets mistillid til andre mennesker. Barnet vil udvikle en adfærd, der ligner ADHD symptomer, men vil i denne sammenhæng skyldes fravær af følelsesmæssig støtte og trøst. Disse børn kan ende med at få en diagnose. Desorganiseret tilknytning. Her vil barnet lide under alvorlig omsorgssvigt. Barnet har ikke udviklet modeller for tillid, trøst eller god og givende kontakt. Disse børn er uforudsigelige i samspil med andre, da de har en kamp med deres indre følelser. Ofte bliver disse børn tvangsfjernet fra deres familie. Det er altså gennem barnets relationer, barnet udvikler trygge eller utrygge tilknytningsmønstre 17. Når børns udtryk og signaler bliver forstået af voksne, lærer børnene at deres behov og følelser er i orden. Ved at barnets behov bliver mødt på en kærlig og anerkende måde, vil det gøre at barnet forventer noget godt af den voksne, og på den måde vil barnets tillid til andre mennesker vokse. Ved denne form for relation, vil barnet opnå en tryg tilknytning. Hvis barnet derimod vokser op med omsorgspersoner, der er passive i forhold til barnets signaler og behov, eller reagerer med irritation, vrede eller ligegyldighed, vil barnet få en oplevelse af at dets væremåde er forkert. Dette vil påvirke barnets selvopfattelse, og gennem de negative relationer med omsorgspersonerne, vil barnet udvikle en mistro til andre mennesker, da barnet har fået en opfattelse af at dets omsorgspersoner, ikke vil det noget godt. Her vil barnet få en utryg tilknytning gennem relationen til sine omsorgspersoner 18. Omsorg Igennem årene er der gjort flere overvejelser omkring hvad omsorgsbegrebet dækker over. Det gennemgående er dog at tilknytningen mellem barnet og omsorgspersonen er en forudsætning for, at barnet kan udvikle en sund personlighed. 17 Ressourcer i teori og praksis, Side 49-51. 18 Relationer i teori og praksis, Side 49-50. 15
Ifølge Per Schultz Jørgensen findes der 3 aspekter i begrebet omsorg; tilsyn, stimulation og tilknytning. Han mener at omsorg for et andet menneske indebærer, at omsorgspersonen har tilsyn med barnet, for på den måde at forhindre ulykker i at opstå. Omsorgspersonen kan stimulere barnet via et intellektuelt indhold, aktivitet og udfordring samt tilknytning, hvor omsorgspersonen skaber den følelsesmæssige tryghed og tillid. Hvis disse tre aspekter bliver opfyldt vil omsorgen af barnet kunne realiseres, hvorimod hvis der er et eller flere af aspekterne, der ikke bliver opfyldt, vil der være tale om omsorgssvigt 19. Omsorgssvigt Det kan være svært at afgøre om et barn er omsorgsvigtet, men ifølge sygeplejersken Else Christensens undersøgelse kan man skelne mellem fire former for omsorgssvigt. Ud fra disse fire former for omsorgssvigt, er der forskellige tegn, pædagogen kan lægge mærke til i det daglige arbejde med barnet. Jeg vil herunder kort beskrive de fire former for omsorgssvigt der findes, for at skabe et billede af hvad der kendetegner omsorgssvigt, og hvad pædagogen kan holde øje med, hvis han/hun mistænker at barnet er udsat for omsorgsvigt. Aktiv fysisk omsorgssvigt. Her påføres barnet skader ved en aktiv handling i form af slag eller anden skadelig adfærd. Pædagogen skal holde øje med brud, blå mærker, rifter osv. Passiv fysisk omsorgssvig. Omsorgspersonen forsømmer barnet og tilfredsstiller ikke barnets fysiske behov. Pædagogen skal holde øje med om barnet måske ikke bliver hentet inden for daginstitutionens åbningstid, er fejlernæret, om barnet er slapt, træt, usoigneret osv. Aktiv følelsesmæssig omsorgssvigt. Her udsættes barnet for skadelige handlinger af ikke fysisk karakter i form af forskellige måder for straf. Pædagogen skal holde øje med, om barnet bliver tiltalt på en krækende måde, bliver ignoreret af forældrene, bliver passet af mange skiftende voksne osv. Passiv følelsesmæssig omsorgssvigt. 19 Den nye psykologihåndbog, Side 61-62. 16
Her bliver barnet forsømt, da forældrene ikke er i stand til at give den rette omsorg, kærlighed og tryghed. Dette kan ske ved at forældrene er påvirkede, psykisk syge eller at barnet oplever vold mellem andre i hjemmet. Pædagogen skal holde øje med om forældrene kan have svært ved at aflæse barnets signaler, eller om barnet tit bliver følelsesmæssigt afvist af forældrene 20. Børn der oplever omsorgssvigt, kan leve med kronisk bekymring, angst og kaotiske følelser, som de ikke er i stand til at sætte ord på eller give udtryk for. De savner ord for det, de oplever, de prøver at forstå for at tilpasse sig, og de udvikler tilknytnings- og overlevelsesstrategier, der skal beskytte både forældrene og dem selv. Her kan vi som pædagoger, være med til at hjælpe barnet ved f.eks. at reducere barnets indre kaos og dele dets smerte og hjælpe det til at mestre i forskellige sammenhænge, som vil styrke barnets udvikling 21. Pædagogens lovmæssige udgangspunkt i forhold til udsatte børn I dette afsnit vil jeg komme ind på det lovgrundlag, jeg som kommende pædagog vil komme til at arbejde under i forhold til udsatte børn. Jeg vil derfor inddrage serviceloven, dagtilbudsloven og underretningspligten. Når man arbejder med børn, kan man ikke komme udenom lovgivningen på området, hvori der står beskrevet hvilke regler og krav, der er indenfor området. En af de love man som pædagog arbejder under, er serviceloven, der trådte i kraft 1. juli 1998. Fra denne lov har jeg valgt at inddrage 46 som har til formål at der ydes en særlige støtte, der skal sikre at udsatte børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste. Her skal støtten ske tidligt, så problemet så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten vil tage udgangspunkt i det enkelte barn og dennes familie. Her skal støtten bygge på barnets egne ressourcer, og barnets synspunkter skal inddrages. Hvis det er muligt, skal barnets problemer gerne løses i samarbejde med familien 22. Det er altså derfor væsentligt, at der sker en tidlig indsats. Socialstyrelsen arbejder med et projekt, der hedder tidlig indsats livslang effekt. Dette projekt kører fra 2014-2017 og har til formål at styrke den tidlige og målrettede indsats overfor børn, der vokser op i udsatte familier. Socialstyrelsen bygger sit projekt på at; alle 20 Den nye psykologihåndbog, Side 62-68. 21 Omsorgssvigt praksis og ansvar, Side 187-189. 22 Serviceloven 17
skal have reelt lige muligheder uanset hvilken familie, de kommer fra Socialstyrelsen vil med projektet gerne sikre, at den tidlige indsats bliver styrket, og at der kommer fokus på udsatte børns trivsel, udvikling og læring. Socialstyrelsen har lavet flere undersøgelser, der indikerer at der er store menneskelige, faglige og økonomiske gevinster ved at investere i tidlig forebyggelse. Derfor mener jeg også, at man som pædagog skal være bevidst om, at den tidlige indsats skal inddrages i det daglige arbejde, da denne vil på stor betydning for det udsatte barns videre trivsel, udvikling og læring 23. Som pædagog arbejder man også under dagtilbudsloven, der trådte i kraft 1. august 2007. Jeg vil fra denne lov inddrage 1 stk. 3 som lyder: forebygge negativ social arv og eksklusion Jeg forstår af denne lov, at den pædagogiske praksis, skal sikre at børn, der har behov for en særlig indsats, får denne gennem institutionen og at denne indsats skal være med til at forebygge negativ social arv og eksklusion 24. Ifølge dagtilbudsloven 8 skal den enkelte institution udarbejde en pædagogisk læreplan, der giver børnene rum for leg, læring og udvikling. Jeg tænker derfor man til det daglige pædagogiske arbejde med socialt udsatte børn, kan benytte sig af de 6 læreplanstemaer, der har til formål at skabe en sammenhæng mellem leg, læring og de færdigheder og kompetencer, barnet gerne skulle tilegne sig i institutionen. Disse læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 25 I forhold til socialt udsatte børn, kan man som pædagog særligt arbejde med alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer, da dette ofte er områder, der skal sættes en særlig indsats ind overfor, for at barnet skal få bedre chancer indenfor disse udviklingsområder. 23 Tidlig indsats - livslang effekt 24 Dagtilbudsloven. 25 Dagtilbudsloven. 18
Underretningspligt En underretning er, hvor man giver kommunen besked om et barn, man er bekymret for. I underretningen beskrives bekymringen vedrørende barnet. Hvis en borger får kendskab til et barn, der bliver udsat for vanrøgt eller nedværdigende behandling, har borgeren pligt til at underrette kommunen herom i forhold til servicelovens 154. Når en offentligt ansat har fri, er personen underlagt servicelovens 154. Personer der er offentligt ansatte, som pædagogen, har skærpet underretningspligt. Hvis en offentligt ansat får den mindste mistanke om et barn, der har behov for særlig støtte, skal han/hun i forhold til servicelovens 153 lave en underretning. Pædagogen har pligt til at lave en underretning, da han/hun er offentligt ansat. Hvis betingelserne for at bruge servicelovens 153 er opfyldt må der gerne videregives tavshedsbelagte oplysninger, hvis forældrene har givet samtykke. Der skal derfor altid forsøges at indhente samtykke fra forældrene inden en underretning. Institutionen skal dog selv have forsøgt at afhjælpe problemet, ved at rådgive og vejlede forældrene inden der laves en underretning. Underretningen kan ske både mundtligt og skriftligt. Ved en skriftlig underretning udfyldes underretningsblanketten fra kommunen, hvor pædagogen skriver sine begrundelser for underretningen. Herefter sendes underretningen til socialrådgiveren i kommunen. Hvis der skal underrettes med det samme f.eks. ved bekymring om seksuel krænkelse, kan underretningen ske mundtligt til kommunen 26. Som pædagog, har man ret til at følge op på underretningen, og høre om der vil blive sat nogen undersøgelser eller foranstaltninger i gang. Hvis pædagogen ikke oplever, der bliver iværksat foranstaltninger, der hjælper barnet, kan pædagogen rette henvendelse til ankestyrelsen, der så går ind i sagen 27. Pædagogens arbejde med socialt udsatte børn i børnehaven Jeg vil i dette afsnit analysere på, hvordan pædagogen kan arbejde med socialt udsatte børn i børnehaven, med henblik på at forbedre barnets chancer i livet. Jeg kommer først i afsnittet ind på opsporing af socialt udsatte børn i børnehaven. 26 Jura for pædagoger, side 80-88. 27 Ankestyrelsen. 19
Opsporing af socialt udsatte børn og tidlig indsats Når en professionel ser signaler på mistrivsel hos et barn, eller ved at det kommer fra en risikofamilie, skal det skærpe den professionelle i at undersøge den bagvedliggende grund til mistrivsel, og reagere hvis der er grund til det. For at opspore et socialt udsat barn, må man som professionel, lave en struktur der gør, at der skiftende bliver talt om alle børn i børnehaven på møderne, for at alle børnenes udvikling bliver gennemgået, og der kan gribes ind, hvis der er behov for det 28. Det er ikke alle steder dette bliver gjort, (se interview bilag 1 spørgsmål 5). Det fremgår af interviewet, at de i denne børnehave ikke kommer omkring alle børn, men kun de børn, der gør opmærksom på sig selv, eller har problematikker personalet kender til. Dette gør at de børn, der er normale eller usynlige ikke bliver drøftet på personale- og stuemøder. hvilket resulterer i at, børnenes udvikling ikke bliver gennemgået, og det kan medføre, at et socialt udsat barn ikke bliver opsporet. Derfor skal institutionerne strukturerer sine møder på en måde, der gør til at alle børn, kan blive vendt på møderne, så man tidligt kan opspore et socialt udsat barn 29. Her kan personalet benytte sig af Bowlbys teori omkring tilknytning, som grundlag for om barnets tilknytningsmønster giver anledning til at gribe ind. Dette kan gøres ved at se på det samspil barnet har med sine forældre ved aflevering og afhentning. Derudover ses der også på barnets interaktion med personale og andre børn. Børn der er socialt udsatte vil ofte have en upassende adfærd, og have svært ved at følge aftaler, regler og krav fra de voksne i institutionen. Personalet kan vurdere børnene til at have vanskelige familieforhold, hvor forældrene f.eks. kan have svært ved at se barnets behov før deres eget 30. Her er det vigtigt, der bliver lagt vægt på, at se på hele barnet, hvor der både ses på hvordan barnet er i institutionen, og hvordan barnets samspil er med dets forældre. Det er altså vigtigt, hvad det er personalet ser hos barnet, hvordan dette analyseres og fagligt vurderes. Det skal efterfølgende være muligt for både professionelle og forældre at gennemskue, hvordan personalet er kommet frem til vurderingen af barnet 31. 28 Artiklen - Hvorfor er det så svært med udsathed? 29 Artiklen Hvorfor er det så svært med udsathed? 30 Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i børnehaven, Side 127. 31 Artiklen - Hvorfor er det så svært med udsathed? 20
Hvis pædagogerne i en børnehave får mistanke om, at de har et socialt udsat barn, skal der gøres en indsats i forhold til servicelovens 46. Her skal institutionen, sikre det socialt udsatte barns udvikling, så det får samme vilkår som jævnaldrende. Det samme nævner socialstyrelsen i projektet tidlig indsats livslang effekt, hvor der bliver lagt vægt på, at alle skal have reelt lige muligheder, uanset hvilken familie de kommer fra. Den tidlige indsats skal derfor sikre, at der bliver gjort noget for barnet, for at styrke det socialt udsatte barns trivsel, udvikling og læring. Der kan gøres en tidlig indsats ved at pædagogerne inddrager forældrene i bekymringen vedrørende barnet, da man som pædagog altid skal forsøge at løse problemet i samarbejde med barnets forældre. Det er derfor vigtigt at barnets pædagoger, har et godt forældresamarbejde med barnets forældre, hvor de har kendskab til familiens liv og kan rådgive og vejlede familien og derved hjælpe barnet, hvis der bliver behov for det 32. Hvis det ikke er muligt at løse problemet i børnehaven i samarbejde med barnets forældre, skal personalet underrette kommunen om barnet i forhold til servicelovens 154. Her skal personalet i børnehaven indhente samtykke fra barnets forældre, hvis det er muligt. Hvis det derimod ikke er muligt at samarbejde med familien, ved f.eks. mistanke om seksuel krænkelse, kan personalet lave en mundligt underretning direkte til kommunen 33. I 2014 blev der underrettet om 42.484 udsatte børn. Af underretningerne, handlede en stor del af dem hos de yngre børn, om omsorgssvigt og overgreb mod barnet. Ifølge statistikkerne blev mellem 23 procent og 27 procent af underretningerne hos børn i alderen 0-11 år begrundet med omsorgssvigt og overgreb mod barnet 34. Der er altså på landsbasis mange socialt udsatte børn, der bliver opsporet af pædagoger eller andre, som gør at der laves en tidlig indsats, så barnet kan få den hjælp, det har behov for. Effekter af den tidlige indsats Ifølge forskningsrapporten Socialt udsatte børn i dagtilbud, har institutionerne ofte en generel holdning om, at deres indsats kan sørge for at give de socialt udsatte børn et frirum i hverdagen med støtte og trygge rammer, men at denne indsats ikke altid rækker langt nok til at gøre en forskel i hjemmet. I forskningsrapporten socialt udsatte børn i dagtilbud menes årsagen til dette, at det kan være, at det forebyggende arbejde i daginstitutionen i højere grad drejer sig om identifikation og indberetning af problemer og i mindre grad om egentlig løsning af dem 35. Ligeledes fremgår det af 32 Serviceloven. 33 Jura for pædagoger, side 87-88. 34 Ankestyrelsen Underretningsstatistik. 35 Socialt udsatte børn i dagtilbud, Side 17. 21
forskningsrapporten Kan daginstitutioner gøre en forskel? En undersøgelse af daginstitutioner og social arv, at størstedelen af pædagogerne ikke tror på, at indsatsen har en effekt, der rækker ud over den tid, de udsatte børn, befinder sig i daginstitutionen, selvom de anvender støttepædagoger til de socialt udsatte børn, benytter sig af forældresamarbejde og tværfagligt samarbejde med andre faggrupper 36. Hvis dette er tilfældet, burde man i institutionerne gøre en større indsats for at hjælpe barnet. Her kunne personalet forsøge at styrke forældresamarbejdet mere og blive bedre til at vejlede og guide forældrene i forskellige tiltag, de kan foretage i hjemmet, der kan lette deres og barnets hverdag. Det kunne også være at personalet, har brug for at få styrket deres viden indenfor området med socialt udsatte børn, så de har bedre forudsætninger for at kunne gøre en optimal indsats, der hjælper det socialt udsatte barn i stedet for blot at give det et frirum i institutionen. Pædagogens relation med barnet Jeg vil nu gå videre til at se på, hvad relationen mellem pædagog og barn har af betydning i forbindelse med arbejdet med et socialt udsat barn. Når et barn kommer i en børnehave, vil det tage sine tidligere erfaringer med sig fra sin opvækst i hjemmet. Børnehaven vil være en ny arena, hvor barnet gennem de nye relationer i børnehaven vil blive socialiseret, og gennem denne socialisering, vil barnet få nye erfaringer. Der sker her en dobbeltsocialisering, da barnet både vil blive socialiseret i hjemmet og i institutionen. Børnehaven, kan give det socialt udsatte barn nye muligheder, til at bryde de negative mønstre, der følger barnet hjemmefra. Her skal pædagogerne i børnehaven, arbejde med at udvikle nye handlemønstre og kompetencer hos de socialt udsatte børn 37. Når en pædagog og et barn indgår i en relation, vil relationen være asymmetrisk, da pædagogen har magten over barnet 38. Det er derfor pædagogens ansvar, at tage styringen i relationen og være tydelig overfor barnet. Dette er specielt vigtigt i forbindelse med socialt udsatte børn, da de har behov for, at der er en fagperson, der tager ansvar for dem. Som pædagog, skal man kunne rumme barnets vrede, sorg, gråd, tristhed og de spørgsmål, de søger svar på. Her skal pædagogen tage ansvar og vise barnet vejen ud af situationen 39. 36 Kan daginstitutioner gøre en forskel? En undersøgelse af daginstitutioner og social arv, Side 10. 37 Kan daginstitutioner gøre en forskel? En undersøgelse af daginstitutioner og social arv. 38 Relationer i teori og praksis, Side 184-185. 39 Det professionelle kram, Side 41-44. 22
Et normalt barn, der ikke er socialt udsat skal lære noget af at være i en daginstitution og lege, da det er vigtigt for en god barndomsudvikling. Et socialt udsat barn derimod skal først og fremmest have en masse omsorg. Denne omsorg gives af personalet, ved at se barnet, høre det og hjælpe det i forskellige problematikker i løbet af dagen. Det kunne f.eks. være hjælp til at komme med i en leg eller løse konflikter med andre børn. Ved hjælp af omsorgen fra personalet, skal barnet føle det bliver set, hørt og anerkendt, som den unikke person barnet er. Denne omsorg gives på baggrund af den formodede omsorgssvigt, et socialt udsat barn lever under i sit hjem 40. Dette er vigtigt, da barnet skal opleve omsorg, for at få mulighed for at udvikle sig, som Donald W. Winnicott mener. Personalet omkring barnet har altså et specielt ansvar for de børn, der ikke får tilstrækkelig omsorg i hjemmet. En pædagogs relation med et socialt udsat barn, kan her være afgørende for, om barnet får den nødvendige støtte til sin udvikling og et værdifuldt supplement til de forhold, barnet oplever i hjemmet. Denne gode relation pædagogen skaber med barnet udenfor hjemmet kan betyde, at barnet kommer til at klare sig bedre, end man kunne forvente ud fra barnets opvækstbetingelser 41. Pædagogen har ansvaret for at tage kontakten til barnet, og tale om de svære ting, da barnet som regel ikke selv opsøger en voksen for at sige, at det har det svært 42. Ved at pædagogen giver barnet en god relation udenfor hjemmet, kan pædagogen opfylde dagtilbudslovens 1 stk 3, hvor pædagogen via relationen kan være med til at forebygge negativ social arv og eksklusion. Her skal pædagogen sørge for at inddrage barnet i børnefællesskabet, så det bliver inkluderet fremfor ekskluderet. Et socialt udsat barn, der har udviklet en utryg tilknytning på grund af omsorgsvigt, har svært ved at indgå i en relation med andre, da det ikke er blevet mødt med anerkendelse og forståelse. Dette har resulteret i, at barnet ikke forventer noget godt af voksne og ikke har tillid til andre mennesker. Her kan pædagogen hjælpe barnet, ved at være særligt opmærksom på at skabe en tilknytning, hvor barnet er trygt og det føler sig set, hørt og værdsat, og hvor barnet bliver bekræftet i sine følelser. Det er også vigtigt at pædagogen skaber en struktur i hverdagen, da det hjælper barnet til at kunne overskue dagen 43. Omsorgen der gives til barnet skal stimulere barnets udvikling. Personalet kan her benytte sig af de 6 læreplanstemaer, særligt med henblik på alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer, for på den måde at give det socialt udsatte barn nye muligheder for udvikling. Samtidig vil de nye kompetencer, give barnet bedre mulighed for at det opnår det samme indenfor 40 Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i børnehaven, Side 176-178. 41 Relationer i teori og praksis, Side 37. 42 Det professionelle kram, Side 24. 43 Den nye psykologihåndbog, Side 76-77. 23
personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv på lige fod med deres jævnaldrende, som det fremgår af Servicelovens 46, at de skal. Det er dog ikke altid, at de socialt udsatte børn, bliver opsporet af personalet. Det kan føre til at de socialt udsatte børn, er de børn, der udfordrer pædagogerne og derfor får skældud, hvilket blot forværrer børnenes mistrivsel. Af det interview jeg har lavet, fremkommer det, at personalet ikke føler de yder den optimale indsats overfor de socialt udsatte børn, da tiden ikke er der til det. De ønsker dog at de kunne gøre mere. (Se interview bilag 1, spørgsmål 8) Hvordan kan pædagogen styrke barnets trivsel i børnehaven? Jeg vil i afsnittet herunder se på, hvordan pædagogen kan skabe bedre trivsel for barnet i institutionen. Jeg vil inddrage ICDP-metoden, for at se på hvordan pædagogerne skal være i samspil med børnene, for at kunne udvikle børnenes potentiale. ICDP Socialt udsatte børn har et stort behov for at blive mødt på en positiv og anerkendende måde, hvor barnets omsorgspersoner kan se barnets udviklingspotentiale og ressourcer. Derfor vil jeg nu inddrage ICDP-metoden. For at der i institutionen bliver lagt vægt på barnets ressourcer, kan institutionen benytte sig af metoden ICDP International Child Development Program, som blev grundlagt af professor Karsten Hundeide og Professor Henning Rye. Metoden bruges til, at barnets omsorgsgivere får styrket deres relationskompetencer, så de kan indgå i et anerkendende og udviklingsstøttende samspil med børnene. For at metoden kan benyttes, er det vigtigt, at omsorgspersonen har en positiv opfattelse af barnet, så omsorgspersonen kan skabe et godt samspil og yde omsorg overfor barnet. Hundeide mener her, at man skal have barnet inde i sin intime zone, hvor man oplever deres følelser, ønsker og hensigter på godt og ondt, så man får en empatisk relation til barnet. Hvis omsorgspersonens syn på barnet er negativt, vil barnet blive udstødt af den intime zone og barnet kan ende med at blive behandlet med ligegyldighed. Hundeide har inddelt ICDP-metoden i 8 samspilstemaer, hvor det ottende er delt i tre: 24
Den emotioneltekspressive dialog 1. Vis, at du holder af barnet 2. Følg barnets initiativ 3. Intim dialog 4. Giv anerkendelse Den meningsskabende og udvidende dialog: 5. Fælles opmærksomhed 6. Giv mening til kende 7. Udvid, giv forklaringer Den regulerende dialog: 8a. Planlægning trin for trin 8b. Gradueret støtte 8c. Positive grænsedragninger 44 For at pædagogen i en institution kan benytte sig af metoden, skal pædagogen i første omgang vise at han/hun holder af barnet, hvorefter pædagogen kan læne sig op af de 8 samspilstemaer i arbejdet med at styrke barnets udvikling. Et socialt udsat barn har brug for en god kvalitet i samspillet. Det er derfor vigtigt, at pædagogen kan skabe et trygt og tillidsfuldt samspil, der kan føre til at samspillet imellem barn og pædagog, kan give barnet nye muligheder for at udvikle sig og opnå nye selverkendelser. Den måde pædagogen oplever og beskriver barnet på, har altså afgørende betydning for den måde barnet bliver mødt på, og de udviklingsmuligheder det får. Derfor er ICDPmetoden en god måde at skabe et overblik over, hvordan man som pædagog kan indgå i en god og positiv relation med et barn, så barnets udviklingsmuligheder styrkes. Gennem metoden tages der udgangspunkt i barnets initiativ og anerkendelse af barnets initiativ, hvor man taler om det barnet interesserer sig for, og pædagogen kan komme med nye synspunkter, der kan udvide barnets horisont, eller pædagogen kan støtte barnet i at komme videre indenfor en udfordring. På den måde vil der ske en udvikling hos barnet, som er resultatet af et godt samspil barn og pædagog imellem. 44 Relations- og ressourceorienteret pædagogik ICDP, Side 12-21. 25