Nedenfor henvises til punkter og korthenvisninger i screeningsdokumentet:.

COWI A/S Att. Projekt Management Peter Hansen Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Plan- og virksomhedsområdet J.nr. Ref. kimic Den 28. august 2010 Uddybende information og data i forbindelse med VVM screeningsproceduren for Niels Bohr Science Park projektet Ved mødet den 24. august blev det aftalt at jeg sender min bemærkninger til det screeningsudkast som var udgangspunkt for mødet. Informationerne i screeningsdokumentet er givet af bygherre. Nedenfor henvises til punkter og korthenvisninger i screeningsdokumentet:. Under hvert spørgsmål er indført kommentarer/besvarelser i rødt. Oversigtskort: Der skal henvises til, hvor det vurderes at beboere, eventuelle virksomheder og institutioner kan blive påvirket af projektets anlægs- og driftsfase. Der henvises til svarene nedenfor. Pkt. 8.: Hvor lang tid vurderes at anlægsfasen vil tage? og er den tidsmæssige udstrækning kortere eller længere end hvad der normalt skønnes for lignende anlæg. Bygge-og anlægsfasen vil skønsmæssigt vare 2,5 år, hvilket vil være det normale tidsforbrug for et byggeri af denne type og dette omfang. Pkt. 11.: Hvilke mængder affald vurderes det at anlægget producere er denne mængde større eller mindre end fra de nuværende bygningskomplekser. Det er oplysninger ift farligt og andet affald der ønskes oplyst. Der er tale om fem eksisterende institutter, der skal samles i NBSP, nemlig Datalogisk Institut, Kemisk Institut, Institut for Matematiske fag, Niels Bohr Instituttet og Instituttet for Naturfagenes Didaktik. Mængder og typer affald fra NBSP forventes at være af samme størrelsesorden som summen af affald fra de fem eksisterende institutter. Pkt. 13.: I hvilke udstrækning vurderes det at støjgener (over gældende grænseværdierne) vil opstå i anlægsperioden (hvor ofte og i hvor lang tid). I Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Tlf. 72 54 65 00 Fax 33 32 22 01 CVR 30811054 EAN 5798000872110 post@ros.mim.dk www.blst.dk

givet fald hvor stor bygningsvolumen og hvor mange beboere vil dette påvirke. Generelt forventes støjen at overholde Københavns Kommunes støjkrav i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan forekomme situationer, hvor støjgrænserne bliver overskredet, f.eks. i forbindelse med nedrivning af eksisterende bygninger, mulig ramning af spuns eller pælefundering. Overskridelserne forventes i givet fald at kunne ske i løbet af byggeriets første 6 måneder. Eventuelle episoder med overskridelse af støjkravene forventes at være af forholdsvis kort varighed (timer). Hvis der f.eks. skal udføres ramning af spuns forventes Københavns Kommunes støjkrav på 70 db(a) om dagen at blive overskredet i hvert fald op til 50 m fra støjkilden og eventuelt op til 100 m fra kilden. (Ramning af spuns er en af de mest støjende type aktiviteter, der evt. vil forekomme) Inden for en afstand af 50 m fra projektområdet (som defineret i konkurrencematerialet) er der skønsmæssigt 100-150 lejligheder i etagebyggeri samt et mindre antal kollegieværelser. Det drejer sig om dele af karréen ved Skrivergangen, Rådmandsgade og Jagtvej, en mindre del af Fogedgården, samt den nordøstlige del af kollegiet på hjørnet af Jagtvej og Tagensvej. Inden for en afstand af 100 m fra projektområdet er der skønsmæssigt 300 400 lejligheder i etagebyggeri samt et mindre antal kollegieværelser. Det drejer sig om karréen ved Skrivergangen, Rådmandsgade og Jagtvej, det meste af Fogedgården, en del af den nordøstlige fløj af Kollegiegården langs Fogedmarken, nogle boliger langs Jagtvej syd for Fogedgården samt den nordøstlige del af kollegiet på hjørnet af Jagtvej og Tagensvej. UBST vil orientere såvel naboer som Københavns Kommune forud for episoder, hvor der forventes støj fra bygge- og anlægsarbejder. Pkt.15.: I hvor lang tid vurderes det, at vibrationsgener i bygge- og anlægsfasen vil finde sted. Vurderes det at være hensigtsmæssigt fx at orientere naboer inden? Det kan ikke udelukkes, at der kan forekomme episoder med vibrationer i starten af bygge- og anlægsfasen, f.eks. i forbindelse med nedrivning af eksisterende bygninger, mulig ramning af spuns eller pælefundering. Denne type aktiviteter vil kunne forekomme i de første 6 måneder af bygge- og anlægsfasen. Eventuelle episoder med vibrationsgener forventes at være af forholdsvis kort varighed (timer). Hvis der f.eks. skal rammes spuns, kan det ikke udelukkes at der vil kunne forekomme bygningsskadelige vibrationer i en afstand på ca. 25 m fra vibrationskilden, afhængig af undergrund og nabobygningerns beskaffenhed. Eventuelle komfortvibrationer, dvs. vibrationer, der kan virke generende for mennesker vil ikke nå så langt ud som 25 m. Inden for en afstand af 25 m fra projektområdet (som defineret i konkurrencematerialet) er der skønsmæssigt 50 70 lejligheder i etagebyggeri samt eventuelt enkelte kollegieværelser. Det drejer sig om Skrivergangen, enkelte lejligheder i Fogedgården samt den nordøstlige facade af kollegiet på hjørnet af Jagtvej og Tagensvej. 2

UBST vil orientere såvel naboer som Københavns Kommune forud for episoder, hvor der forventes vibrationer fra bygge- og anlægsarbejder. Pkt. 18.: Vurderes det at anlægget vil give lys refleksioner til gene for borgere og trafik. Vurderes evt. refleksioner at være årstidsafhængigt. Hvor stort vurderes arealet (antal lejligheder mm.), som vil blive berørt af skyggeeffekter. Byggeriet må ikke give generende lysrefleksioner til gene for naboer eller trafik. Dette vil blive bearbejdet i forbindelse med projekteringen af byggeriet. Pkt. 19.: Der bør godtgøres, hvor stor mængde af især fysiske og kemiske stoffer det forventes at instituttet producere, og som kan være til skade for offentligheden. Der er tale om forsknings- og undervisningslaboratorieaktiviteter, og der vil ikke foregå kommerciel produktion af kemiske og fysiske stoffer. Typer og omfang af processer forventes at være af samme størrelsesorden som på de fem eksisterende institutter, der skal samles i NBSP. Pkt. 23. I hvilken udstrækning vurderes det, at anlægget kan påvirke anvendelsen af naboarealerne Bygge- og anlægsarbejder kan midlertidigt lægge begrænsninger på naboarealer pga. de trafikale adgangsforhold eller pga. eventuel støj, vibrationer mv. fra byggeog anlægsaktiviteterne. Lokaltrafik og parkering: Den gældende parkeringsnorm for Universitetsparken forventes generelt ændret gennem forhandlinger mellem Københavns Kommune og UBST i forbindelse med udvikling af området, idet der i forbindelse med NBSP byggeriet nedlægges et antal p-pladser. NBSP vil blive etableret med en p-kapacitet på ca.1 pr. 320 m 2. Dette forventes ved ibrugtagning af NBSP at belaste lokaltrafikken og p-pladserne i lokalområdet uden for NBSP og Universitetsparken. Der må påregnes en tilvænningsperiode, før en passende andel af de bilende trafikanter går over til alternative transportformer. Når Metrocityringen åbner (planlagt i 2018) vil de kollektive transportmuligheder blive væsentligt forbedret, idet stationerne Skjolds Plads og Vibenshus Runddel vil være i gåafstand fra NBSP og Universitetsparken. Byudvikling: NBSP forventes sammen med udviklingen af Nørre Campus og åbningen af Metrocityringen, at kunne medvirke til positiv udvikling af forretningslivet i denne bydel, herunder handel, restaurationer og forlystelser. Pkt. 30.: Er der konstateret flagermus i de træer, som planlægges fældet. UBST har rådført sig med Kurator Hans Baagøe fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, vedr. en eventuel bestand af flagermus i træerne på 3

parkeringspladsen, som fældes i forbindelse med opførelsen af Niels Bohr Science Park. Hans Baagøe finder det ikke sandsynligt, at flagermus yngler i træerne på parkeringspladsen, da flagermus yngler i hulrum i ældre (gerne syge) træer og træerne på parkeringspladsen er yngre. For imidlertid at afklare det yderligere vil UBST iværksætte en nærmere undersøgelse. Pkt. 31.: Hvor stor vurderes boligmassen (boligområder) at være, som kan blive påvirket af støj, lys og luft i primært anlægsfasen samt lys og skygge i driftsfasen (se ovenfor oversigtkort). Bygge- og anlægsfasen Støj: Københavns Kommunes støjkrav vil kunne overholdes i det meste af byggeperioden. Hvis det bliver nødvendigt med ramning af spuns eller lignende skønnes det, at op til 150 400 boliger kan blive udsat for støj, der overskrider Københavns Kommunes grænser i løbet af byggefasens første 6 måneder. Det samme kan gøre sig gældende ved nedrivning af eksisterende bygninger. Det skal bemærkes, at støjudsættelsen vil være af kortere varighed. Det skal ligeledes bemærkes, at ikke alle boliger vil blive udsat for støj samtidigt, idet støjkilden flyttes, når arbejdet skrider fremad. Vibrationer: Det meste af byggeperioden vil være fri for vibrationsgener. Hvis det bliver nødvendigt med ramning af spuns eller lignende skønnes det at op til 50 70 boliger i værste fald kan blive udsat for bygningsskadelige vibrationer i kortere perioder i løbet af byggefasens første 6 måneder. Det samme kan gøre sig gældende ved nedrivning af eksisterende bygninger. Det skal bemærkes, at eventuel generering af bygningsskadelige vibrationer vil være af kortere varighed, og at ikke alle boliger vil blive udsat for vibrationer samtidigt. Der forventes ikke væsentlige komfortvibrationer fra bygge- og anlægsarbejderne. Lys: Lys fra bygge- og anlægsarbejder forventes ikke at udgøre et væsentligt problem. Luft: Emissioner fra entreprenørmaskiner bidrager til luftforurening i lokalområdet. På baggrund af erfaringer fra lignende sager, forventes de mest problematiske emissioner at blive partikler og NO X, idet koncentrationerne af disse stoffer i den københavnske luft i forvejen ligger tæt ved grænseværdierne for disse stoffer. Der kan gøres en del for at nedbringe emissionerne af partikler, f.eks. ved at stille krav til partikelfiltre på entreprenørmaskiner, ligesom det for nogle processer er muligt at bruge el-drevet maskinel i stedet for dieseldrevet. Erfaringsmæssigt vil emissioner fra til- og frakørende lastbiler være beskedent i forhold til emissioner fra entreprenørmaskiner. Bidraget fra entreprenørmaskiner og lastbiler forventes at være beskedent i forhold til de samlede bidrag til luftforurening i København. Det kan dog ikke afvises, at der i kortere perioder i bygge- og anlægsfasen vil kunne forekomme situationer, hvor grænseværdierne for partikler og NO X i luften bliver overskredet lokalt omkring byggepladsen. Drift 4

Lys: Der forventes ikke generende lyseffekter fra refleksioner, se under pkt. 18. Skygge: Skyggeeffekten fra bygningerne vil på nabobygninger blive begrænset. I en vintersituation, hvor solen står op i sydøst og går ned i sydvest vil der være en vis skyggeeffekt om morgenen på den vestlige side af Jagtvej overfor bygningsafsnit 1 samt på boliger på Skrivergangen. Om foråret og om efteråret, når solen står op i øst og går ned i vest, vil skyggevirkningen om morgenen på Jagtvej muligvis være lidt større, mens skyggevirkningen på Skrivergangen vil være begrænset. Om sommeren vil skyggevirkningen på boligbygninger være begrænset. Pkt. 33.: Har relevante parter været hørt i forbindelse med Fogedgården? For NBSP afsnit 2 (vest for Jagtvej) skal der udarbejdes tillæg til Københavns Kommuneplan 2009. Københavns Kommune har i august 2010 gennemført en offentlig høring om NBSP forud for udarbejdelsen af kommuneplantillægget. I forbindelse med kommuneplanarbejdet vil der blive gennemført en offentlig høring. Der skal endvidere udarbejdes ny lokalplan for NBSP bygningsafsnit 1 og 2 med tilsvarende offentlig høring. Pkt. 34.: Hvilke trafikomlægninger vurderes det at der skal foretages i anlægsperioden hvor og hvor længe vil disse pågå? Det vurderes, at de eneste veje, der vil have behov for trafikale foranstaltninger er Jagtvej og Rådmandsgade. På Jagtvej skal der ske trafikomlægninger i forbindelse med etablering af gangforbindelse på tværs af vejen. Det kan formentlig ske i to tempi, således at kun halvdelen af Jagtvej skal spærres af på én gang. På Rådmandsgade vil det formentlig være nødvendigt at inddrage noget af vejarealet til byggeplads. Afhængigt af omfanget kan det blive nødvendigt at spærre Rådmandsgade helt, således at der ikke er mulighed for gennemkørsel. På de øvrige veje i området er der ikke behov for trafikomlægninger. Hvordan vurderes det, at trafikafviklingen skal foretages/afvikles i anlægsfasen (se endvidere ovenfor)? Jagtvej er en hovedfærdselsåre på Østerbro og Nørrebro, og det er vigtigt, at trafikken fortsat kan passere. Ud fra Københavns Kommunes trafiktællinger skønnes årsdøgntrafikken (ÅDT) på stedet at være ca. 19.500 motorkøretøjer og 7.500 cykler i de to retninger tilsammen. Tværprofilet på Jagtvej er forholdsvis bredt med 4 kørespor, midterrabat samt cykelsti og fortov i begge sider med bredde på ca. 25 meter. 5

Hvis halvdelen af kørebanen inddrages til byggeplads, vil der derfor være ca. 13 meter til afvikling af trafik, hvilket er tilstrækkeligt til 3 kørespor a 3 meter samt dobbeltrettet cykelsti og fortov. Den mest hensigtsmæssige udformning vurderes at være med to spor i sydgående retning og ét spor i nordgående retning. Cyklisterne kan samles på en dobbeltrettet cykelsti i den ene side af vejen, og den bør strække sig hele vejen mellem de to signalregulerede kryds ved henholdsvis Tagensvej og Lersø Parkalle. Denne løsning vil ikke have store konsekvenser for trafikafviklingen, idet der i dag er god kapacitet på det pågældende sted. Flaskehalsene på Jagtvej ligger lidt længere mod syd, på strækningen syd for Tagensvej. Ikke desto mindre er det muligt, at enkelte bilister vil vælge andre ruter, f.eks. ad Nørre Alle og Tagensvej, der dermed vil få mindre stigninger i trafikken, men det vurderes kun at blive marginalt. På Rådmandsgade vil det muligvis være nødvendigt at spærre gaden for gennemkørende trafik. Det vil i givet fald medføre øget trafik på de tilstødende gader Titangade, Sigurdsgade og Fogedmarken. Ændringerne vil dog være marginale, da Rådmandsgade er en lokalvej med lille trafik, hvoraf størstedelen vurderes at være trafik med ærinde i gaden (og dermed ikke gennemkørende). Hvor stor forventes forskellen på trafikmængde i dag og når parken er bygget at være? Trafikmængden kan estimeres ud fra det forventede antal personer i NBSP. Der forventes at være: 3.000-4.000 studerende 800 forskere og undervisere 260 ph.d. studerende 200 TAP'ere (Teknisk-administrativt personale) I alt er der således op til ca. 5.300 personer tilknyttet NBSP. Dertil kommer et antal besøgende, vareleverandører, servicefolk mv. Som følge af sygdom, rejser, ferie osv. vil ikke alle være til stede på én gang, og det vurderes derfor, at der højst vil være ca. 4.000 personer på NBSP på én dag. Det samlede antal etagemeter er angivet til ca. 45.000 m2, og der forventes anført en parkeringsnorm på 1 plads pr. ca. 320 m2, svarende til ca. 140 pladser. Valget af transportmiddel afhænger af en lang række faktorer, såsom parkeringsmuligheder og tilgængelighed for biler og cykler, kollektiv trafik og ikke mindst personernes karakteristika. I den aktuelle sammenhæng er der en række faktorer, der indikerer, at andelen af personer, der vælger bil, vil være lavt sammenlignet med andre byggerier: Størstedelen af brugerne er studerende, dvs. unge mennesker uden bil. De fleste antages at bo i København og dermed inden for cykelafstand. 6

Antallet af parkeringspladser er lavt, og der er begrænset udbud af offentligt tilgængelige p-pladser i nærområdet. Området øst for Jagtvej hører desuden til kommunens betalingszone, hvor parkering koster 10 kr./time i dagtimerne. Den kollektive trafik får et markant løft, når Metrocityringen åbner i 2018. Der vil være to Metrostationer (Vibenshus Runddel og Skjolds Plads) inden for 700-800 meter fra NBSP. Ud fra ovenstående betragtninger anslås det, at NBSP vil generere i størrelsesordenen 1.000-2.000 bilture pr. dag (i de to retninger - ind og ud - tilsammen) og et noget større antal cykelture, formentlig i størrelsesordenen 3.000-4.000 cykelture pr. dag i de to retninger tilsammen. Hertil kommer et antal fodgængere og kollektivrejsende. Hvorledes vurderes det at mertrafikken vil påvirke trafikken i lokalområdet især trafikken på Jagtvej, Nørre Alle, Tagensvej og LersøPark Alle? Den primære adgangsvej antages at være Jagtvej, hvor der i dag er en ÅDT på 19.500 biler, jf. ovenfor. Det skønnede antal nygenererede bilture svarer derfor til en stigning på 5-10% i ÅDT på Jagtvej. Der er god kapacitet på det pågældende sted med to kørespor i hver retning, så stigningen er ikke problematisk. Der kommer desuden et betydeligt antal nye cyklister, men der er også god kapacitet på de forholdsvis brede cykelstier. Størstedelen af biltrafikken antages at være orienteret mod nord, primært Lyngbyvej og Lersø Parkalle. Lersø Park alle har i dag en beskeden trafikbelastning med en ÅDT på 9.000 køretøjer, og en mindre stigning vil ikke give anledning til trafikale problemer. Lyngbyvej er stærkt trafikeret og har allerede i dag trafikale problemer med køkørsel i myldretiderne. Trafikken til og fra NBSP vil medføre en marginal forværring af disse forhold. På Tagensvej og Nørre Alle forventes kun marginale stigninger i trafikken. I anlægsfasen - mens der bygges på Jagtvej - kan der dog være en vis stigning i trafikken på Nørre Alle og Tagensvej af biler, der vælger at køre uden om byggeområdet. 7