Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

Relaterede dokumenter
Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet

ETNISKE MINORITETER - SYGDOM OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSENET. Et registerstudie

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Teenagefødsler går i arv

Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger. Charlotte Nielsen Forskningsservice

Tandstatus hos søskende

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

13 års forskel i Ålborg

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

etniske minoriteter i Danmark

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Social ulighed i kræftbehandling

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Social ulighed i kræftoverlevelse

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018

Ensomhed og hjertesygdom

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (Omtryk Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET

Epidemiologiske hyppighedsmål

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Dag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2006

Fysiske arbejdskrav og fitness

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning

Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente?

Livsstilscenter Brædstrup

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE

Demografiske udfordringer frem til 2040

ADHD-foreningens kongres Professor, overlæge, dr.med.

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019

Diabetes Impact Study

SIKS. Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering

Transkript:

Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet)

Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet af behandling efter AMI i relation til medicincompliance blandt hhv. danskfødte og immigranter? Kan eventuelle forskelle delvis forklares af sociale forskelle?

Undren Blandt immigranter fra ikke-vestlige lande er der: flere sygehuskontakter relateret til hjerte-kar-sygdom (Folmann og Jørgensen 2006, Ingerslev 2000) generelt færre indløste recepter relateret til hjerte-karsygdomme (fx blodtrykssænkende og kolesterolsænkende medicin) (Folmann og Jørgensen 2006)

Immigrant grupper i denne undersøgelse

Hypotese Forskelle i social status Adgang til sundhedsydelser Brug af sundhedsydelser Kvalitet i behandling Sundhed

Social status blandt ikke-vestlige immigranter Generelt lavere social status blandt ikke-vestlige immigranter sammenlignet med etniske danskere Indkomst Uddannelse Beskæftigelse Boligforhold

Guidelines Medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet): Betablokkere (min. 2 års behandling) Statiner (livslang behandling)

Data 3.107.901 (bosiddende i Region Hovedstaden eller Region Midtjylland) 25.443 (322 immigranter) (AMI i perioden 2001-2005)

Metode Registre (kobling via CPR) Landspatientregistret (LPR) Indhold Sygehuskontakter Lægemiddelregisterdatabasen Indløste recepter, dosis IDA-databasen Køn, alder, indkomst og beskæftigelse Befolkningsstatistikregistret Fødeland, udvandringer, dødsdato, bopælskommune og - region

Definitioner Dansk(fødte): Personer uanset fødested der har mindst en forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark Immigrant: Født i udlandet og ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark (definitioner fra Danmarks Statistik)

Outcomes Statiner and betablokkere Opstart: indenfor 14 dage efter udskrivning Seponering: ingen refill indenfor 90 dage efter (sidste) dosis er udløbet

Metode Danskfødte (n=25.121) Tyrkere (n=148) Pakistanere (n=116) Eksjugoslavere (n=58) Køn Mænd Kvinder 61,5% 38,5% 81,1% 18,9% 75,9% 24,1% 69,0% 31,0% Alder 18-49 år 8,7% 29,1% 27,6% 25,8% 50-59 år 16,5% 27,7% 37,1% 32,8% >60 år 74,8% 43,2% 35,3% 41,4%

Research Centre for Prevention and Health Nana Folmann Hempler Tidslinje I live uden tidligere hjerte-kar-sygdom Censureret - død -udvandret -slutning af studie Inklusionskriterie: Bopæl i DK i perioden 1997-2000 1997 2001 Baseline 2005

Metode Danskfødte (n=25.121) Tyrkere (n=148) Pakistanere (n=116) Eksjugoslavere (n=58) Indlagt på sygehus efter AMI 25.121 148 116 58 Udskrevet i live 22.028 139 112 56 (87.7%) (93.9%) (96.6%) (96.6%) Død i follow-up tid 4.819 13 10 6 (21,9%) (9,4%) (8,9%) (19,7%)

Indkomst Danskfødte (n=25.121) Tyrkere (n=148) Pakistanere (n=116) Eksjugoslavere (n=58) Årsindkomst (kr.) < 150.000 56.1% 71.6% 66.4% 74.1% 150.000-250.000 22.6% 18.2% 16.4% 10.3% >250.000 21.3% 10.1% 17.2% 15.5%

Analyser A Immigrants versus native-born Quality of care SES B Immigrants versus native-born Quality og care SES

Analyse strategi Beskæftigelse indkomst Fødeland Kvalitet i medicinsk behandling

Analyser Opstart (logistisk regression) Ophør (overlevelsesanalyse - cox regression)

Resultater - opstart Fødeland Beta-blokkere Justeret for alder og køn + indkomst, arbejdsmarkedstilknytning Týrkere 1.15 (0.72-1.86) 1.31 (0.78-2.15) Eksjugoslavere 1.13 (0.53-2.40) 1.25 (0.56-2.80) Pakistanere 0.52 (0.34-0.80) 0.61 (0.38-0.98) Statiner Tyrkere 0.84 (0.58-1.23) 0.93 (0.60-1.33) Eksjugoslavere 1.53 (0.76-3.08) 1.46 (0.71-2.97) Pakistanere 1.06 (0.67-1.66) 1.55 (0.91-2.64) Ref.: danskfødte

Resultater - seponering Fødeland Betablokkere Justeret for alder og køn + indkomst, arbejdsmarkedstilknytning Tyrkere 1.36 (1.07-1.73) 1.39 (1.09-1.78) Eksjugoslavere 1.18 (0.79-1.77) 1.08 (0.69-1.78) Pakistanere 1.59 (1.21-2.08) 1.56 (1.16-2.08) Statiner Tyrkere 1.54 (0.94-2.52) 1.37 (0.80-2.32) Eksjugoslavere 1.45 (0.69-3.04) 1.13 (0.47-2.72) Pakistanere 1.19 (0.67-2.10) 1.07 (0.57-1.99) Ref.: danskfødte

Resultater - sociale forskelle Opstart: Arbejdsmarkedstilknytning (bedre opstart blandt gruppen i arbejde) Indkomst (bedre opstart i højindkomstgruppen) Seponering: Arbejdsmarkedstilknytning (ingen forskel mellem grupper) Indkomst Statiner mest ophør i lavindkomstgruppen Betablokkere mest ophør i højindkomstgruppen

Hovedkonklusioner Pakistanere og tyrkere modtog ringere behandling med betablokkere efter første AMI (større ophør) En trend i form af bedre medicin opstart blandt immigrant grupperne Ingen særlig effekt blev observeret af social status

Begrænsninger Problemerne med uddannelsesvariablen Lille sample size Brede kategorier (SES indicators) Misklassifikation af outcome

Refleksioner over resultater Guidelines mindre restriktive i perioden der undersøges Behandling i oprindelsesland Diabetes kan påvirke behandling Forskelle i ressourcer, social støtte Dårlig måling af social status Kommunikationsvanskeligheder (herunder sprog) Behandling af danskere skal ikke opfattes som guldstandard

Perspektiver I dag ved vi også: Højere incidens af hjerte-kar-sygdom blandt immigrant fra Pakistan og Tyrkiet (Hempler et. al 2011)

Hempler NF, Diderichsen F, Larsen FB, Ladelund S, Jorgensen T. Do immigrants from Turkey, Pakistan and Yugoslavia receive adequate medical treatment with beta-blockers and statins after acute myocardial infarction compared with Danish-born residents? A register-based followup study. Eur J Clin Pharmacol 2010; 66(7): 735-42.

Tak for opmærksomheden