Ingerfairs Frivilligkoordinatoruddannelse

Dagens program Velkomst, introduk8on 8l uddannelsesforløbet og forventningsafstemning Om uddannelsen: Formål, indhold og undervisere Tendenser i frivilligheden: Fast beslu@et på en fejlslagen kurs og samfundets udvikling og de seks typer frivillige Frivilligkoordinering som faglighed Organisering af frivillige Frokost fra kl. 12.55-13.40 Viden om frivilligheden Eksamen / sæt mål for modul 1 Læringslog

Frivilligt arbejde hvad taler vi egentlig om? Frivilligt arbejde defineres som et menneske, der udfører et stykke arbejde: som ikke er lønnet, dog med mulighed for kompensa8on. er frivillig, dvs. at den udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang. er 8l gavn for andre end én selv og ens familie. er formelt organiseret. er ak8v. Dvs. medlemskab af en forening er ikke frivilligt arbejde. A wide range of ac8vi8es, including tradi8onal forms of mutual aid and self-help, formal service delivery and other forms of civic par8cipa8on, undertaken of free will, for the general public good and where monetary reward is not the principal mo8va8ng factor, Talco@ 2011, p. 9

Formål, indhold og undervisere Formålet med hele uddannelsen er: At træne den systema-ske og strategiske arbejdsform i arbejdet med frivillige Formålet med modul 1 er: Give jer viden og forståelse om den systema-ske og strategiske arbejdsform i arbejdet med frivillige Formålet med modul 2 er: At træne anvendelsen af den systema-ske og strategiske arbejdsform i arbejdet med frivillige

Formål, indhold og undervisere Modul 1 - indhold DAG 1: Frivilligkoordinering som faglighed, organisering af frivillige, viden om frivilligheden DAG 2: Rekru@ering og fastholdelse af frivillige DAG 3: Ledelse af frivillige DAG 4: Frivillighed, demokra8 og samskabelse

Formål, indhold og undervisere Modul 2 - indhold DAG 5: Mødet med cases, perspek8ver på organisa8onsudvikling og kulturanalyse DAG 6: Forandringsledelse og frivilligstrategier og -poli8kker DAG 7: Mini-konference og den perfekte frivilligkoordinator

Formål, indhold og undervisere Frederik C. Boll Marie B. Holdt Julia B. Hunt Troels B. Carlander

Fast beslu@et på en fejlslagen kurs Ind8l vi passerer 200 kr. er auk8onen et spil om at vinde. Dere`er ski`er auk8onen karakter fra at være et spil om at vinde 8l at være et spil om ikke at tabe. Ra8onal Choice: Træk dig uanset om det betyder, du taber Escala8on of commitment to a failing course of ac8on: Vi forsæ@er nu8dige handlinger baseret på for8dens erfaringer 8l trods for nye fakta

Fast beslu@et på en fejlslagen kurs COOP (FDB) versus Københavns Fødevarefællesskab To veje 8l: Billige, økologiske og bæredyg-ge samt lokalt producerede vare -l forbrugerne

Fast beslu@et på en fejlslagen kurs Tradi8onel foreningsorganisering Genera8onsski`et Vækst i antal frivillige er svært Vi siger mærkesagen Løst-koblet foreningsorganisering Fornyelse Vækster i antal frivillige Vi gør mærkesagen

Fast beslu@et på en fejlslagen kurs Københavns Fødevarefællesskab versus COOP (FDB) Venligboerne versus Røde Kors Game versus det Boligsociale område Hvordan kan det være, at store, ressourcestærke og kompetente organisa-oner ikke formår at følge med udviklingen? MAGELIGHED!

Fast beslu@et på en fejlslagen kurs Fjende # 1 er mageligheden Vi ved vi gør en forskel, vi kan bare ikke bevise det. Vores frivilligstrategi fokuserer på hvor mange frivillige vi skal have inden et bestemt årstal, den afstemmer ikke antallet af frivillige med de mål organisa8onen er sat i verden for. Vi bruger ikke 8d på at udvikle frivilliginvolverende ak8viteter, for hvis dem vi forsøger at rekru@ere ikke vil være med, så er det deres værdisæt den er gal med ikke vores organisa8on. Vi bruger kun ressourcer på at måle og veje de frivillige vi allerede har (eller også gør vi det slet ikke). Vi bruger ikke 8d på at undersøge de poten8elle frivillige vi ikke har. Vi ved ikke om vi er gode 8l at arbejde med frivillige, eller om antallet af frivillige blot skyldes at vi har et godt brand. Vi er nemlig aldrig blevet evalueret af frivillige, samarbejdspartnere eller brugere. Vores budget 8l fastholdelse og anerkendelse s8ger år for år, for der skal mere og mere 8l at fastholde dem.

Fast beslu@et på en fejlslagen kurs Sådan sikrer du at du ikke bliver fanget i mageligheden Stol aldrig på din succes! - vær ligeså kri8sk overfor din succes, som du er overfor dine fiaskoer. Brænd dine trofæer! - bekæmp følelsen af at have nået toppen, brug begrænsninger 8l at finde nye veje. Hvil aldrig! - en organisa8on befinder sig aldrig i et sweet spot for verden fly@er sig hele 8den. Forhold dig 8l den.

Fast beslu@et på en fejlslagen kurs Evner Myter Vi er dyg8ge men vi ved det ikke! Vi er heldige med vi ved det ikke! Vi er dyg8ge og vi ved det! Vi er heldige og vi ved det! Fakta Held

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Foreningen som organiseringsramme er 160 år gammel den er uforandret men det er samfundet ikke. Når samfundet ændret sig, ændrer mennesket sig. Når mennesket ændrer sig, ændres vores måde at være frivillig på. Den moderne og senmoderne frivillige. Tre markører på samfundets udvikling: 1. Flugten fra folkekirken 2. Occupy Wall Street 3. Afskaffelsen af revselsre@en

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Flugten fra de store iden7tetsskabende fællesskaber Fra 1999-2009 andelen af befolkningen, der er medlem af Folkekirken faldet fra 85,4% 8l 81,5%. Det svarer 8l 47.736 personer har forladt Folkekirken på 10 år. Fra 1995 2009 er medlemstallet i fagforeninger faldet fra 73% 8l 68%. Vi forlader de store na8onale fællesskaber 8l fordel for nære lokale fællesskaber. Vi kan leve vores liv, lige som vi har lyst 8l og der er mange udgaver af det gode og rig8ge liv.

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Verden er blevet mindre meget mindre! Occupy Wall Street startede den 17. sep 2011. Det tog bevægelsen ﬁre uger at brede sig 8l knap 1.000 byer i 82 lande verden over. Civilsamfundets sager bliver mere abstrakte og mere globale fordi verden bliver mindre Civilsamfundet er både pænt og poleret og beskidt, indigneret og kampberet

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Afskaffelse af revselsesre>en i 1997 Vi er blevet vænnet 8l at der bruges mo8va8on fremfor afstraffelse i alt fra vores børneopdragelse 8l mo8va8on af medarbejdere. Vores selvbiografiske bestræbelser re@er sig mod, at stå frem som en succes. At være nogen.

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Moderne frivillige vs. Senmoderne frivillige Loyale overfor organisa8onen. Det er vig8gt, at nogen gør det. Trives i en stærk struktur med klare opgaver og veldefinerede ansvarsområder. Er loyale overfor mange organisa8oner. Det er vig8gt, at de gør noget. Trives i det flyg8ge og foranderlige

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Lav tolerance for Senmoderne frivillige:

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Lav tolerance for Senmoderne frivillige: ledelse

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Lav tolerance for Senmoderne frivillige: ledelse ejerskab

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at rekru@ere, nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: ledelse ejerskab

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at rekru@ere, nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at rekru@ere, sværrere at fastholde ledelse ejerskab

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at rekru@ere, nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at rekru@ere, sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne ejerskab

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at rekru@ere, nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at rekru@ere, sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on ejerskab

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at rekru@ere, nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at rekru@ere, sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter ejerskab

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at rekru@ere, nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at rekru@ere, sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter ejerskab Den konven7onelle

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at rekru@ere, nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at rekru@ere, sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at rekru@ere, nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at rekru@ere, sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed - Højt 8meforbrug

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at rekru@ere, nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at rekru@ere, sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter Den sociale ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed - Højt 8meforbrug

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at rekru@ere, nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at rekru@ere, sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter Den sociale - Ambassadør ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed - Højt 8meforbrug

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at rekru@ere, nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at rekru@ere, sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter Den sociale - Ambassadør - Integrator ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed - Højt 8meforbrug

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at rekru@ere, nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at rekru@ere, sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter Den sociale - Ambassadør - Integrator ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed - Højt 8meforbrug Den entreprenante

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at rekru@ere, nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at rekru@ere, sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter Den sociale - Ambassadør - Integrator ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed - Højt 8meforbrug Den entreprenante - Sag- og resultatsorienteret

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Moderne frivillige: Sværere at rekru@ere, nemmere at fastholde Lav tolerance for Senmoderne frivillige: Nemmere at rekru@ere, sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter Den sociale - Ambassadør - Integrator ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed - Højt 8meforbrug Den entreprenante - Sag- og resultatsorienteret - Skaber opbakning

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Lav tolerance for Moderne frivillige: Sværere at rekru@ere, nemmere at fastholde Senmoderne frivillige: Nemmere at rekru@ere, sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter Den sociale - Ambassadør - Integrator Den spontane ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed - Højt 8meforbrug Den entreprenante - Sag- og resultatsorienteret - Skaber opbakning

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Lav tolerance for Moderne frivillige: Sværere at rekru@ere, nemmere at fastholde Senmoderne frivillige: Nemmere at rekru@ere, sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter Den sociale - Ambassadør - Integrator Den spontane - Friheden 8l at vælge 8l / fra ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed - Højt 8meforbrug Den entreprenante - Sag- og resultatsorienteret - Skaber opbakning

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Lav tolerance for Moderne frivillige: Sværere at rekru@ere, nemmere at fastholde Senmoderne frivillige: Nemmere at rekru@ere, sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter Den sociale - Ambassadør - Integrator Den spontane - Friheden 8l at vælge 8l / fra - Tidsafgrænset involvering ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed - Højt 8meforbrug Den entreprenante - Sag- og resultatsorienteret - Skaber opbakning

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Lav tolerance for Moderne frivillige: Sværere at rekru@ere, nemmere at fastholde Senmoderne frivillige: Nemmere at rekru@ere, sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter Den sociale - Ambassadør - Integrator Den spontane - Friheden 8l at vælge 8l / fra - Tidsafgrænset involvering ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed - Højt 8meforbrug Den entreprenante - Sag- og resultatsorienteret - Skaber opbakning Den krea7ve

Samfundets udvikling og de seks typer frivillige Høj tolerance for Lav tolerance for Moderne frivillige: Sværere at rekru@ere, nemmere at fastholde Senmoderne frivillige: Nemmere at rekru@ere, sværrere at fastholde ledelse Den jordbundne - Hands on - Involvering o`e bundet op på faste vagter Den sociale - Ambassadør - Integrator Den spontane - Friheden 8l at vælge 8l / fra - Tidsafgrænset involvering ejerskab Den konven7onelle - Procedure og punktlighed - Højt 8meforbrug Den entreprenante - Sag- og resultatsorienteret - Skaber opbakning Den krea7ve - Ikke hands on

Frivilligkoordinering som faglighed

Organisering af frivillige

Organisering af frivillige 3 organiseringsmodeller Gruppen/bestyrelsen uddelegerer ansvar 8l tovholdere/udvalg Gruppen/bestyrelsen er både ledende og udøvende Gruppen/bestyrelsen uddelegere ejerskab 8l selvstændige grupper/ enheder

Hjemmeopgave: Organisering af frivillige Vælg mellem 1) Kortlæg dit frivilligmiljø vha. Organiseringsmodellen. Hvilke roller har du? 2) Uddelegering / rolle-design udfyld skemaet

Frokost fra kl. 12.55-13.40

Seneste forskning i frivilligheden Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 Samme andel af befolkningen (38%) er frivillige i 2012 som i 2004 Betyder en reel 8lvækst på ca. 70.000 mennesker I 2012 er den 8dsafgrænsede frivillighed undersøgt, hvilket giver en samlet frivillighed på 43%. Men de@e er ikke målt i 2004.

Seneste forskning i frivilligheden hvor er vi frivillige 12 11 Kulturområdet Idrætsområdet 10 Fri8dsområdet Uddannelse 8 Sundshedområdet Det sociale område 6 4 2 5 3 4 4 3 1 5 2 1 1 2 2 4 Miljøområdet Bolig/lokalsamfund Fagligt arbejde Rådgivning Poli8k 0 Procent Interna8onal Relgion og kirke Andre områder

Seneste forskning i frivilligheden små forskydelser 2% point 8lgang på kulturområdet. En s8gning på ca. 31.000 frivillige Status quo på det sociale område, interna8onale ak8viteter, religion og kirke og idrætsområdet. 1% point s8gning på sundhedsområdet. En s8gning på ca. 16.000 frivillige 1% point fald på boligområdet og fagligt arbejde. Et fald på ca. 27.500.

Seneste forskning i frivilligheden - arbejdsopgaver De frivilliges arbejdsopgaver Rådgivning/retshjælp 11 Kontaktperson/besøgsven Uddannelse/undervisning Oplysning, poli8sk ak8viter 34 35 35 Skaffe midler 25 Prak8sk arbejde 45 Sekretariats- og adm. Arbejde 35 Udvald og bestyrelsesarbejde 51 0 10 20 30 40 50 60

Seneste forskning i frivilligheden - 8dsforbrug 16 Tidsforbrug 21 24 26 29 I alt gns. 20-8mer 10-19 8mer 5-9 8mer 1-4 8mer 0 5 10 15 20 25 30 35

Seneste forskning i frivilligheden tendens 8l at flere frivillige bruger mindre 8d Der er en sammenhæng mellem sandsynligheden for at være frivillig og uddannelsesniveau. Jo højere uddannelse du har desto større er sandsynligheden for at du engagerer dig i frivilligt arbejde. Jo lavere uddannelse du har desto mindre er sandsynligheden for at du engagerer dig i frivilligt arbejde. Siden 2004 er der kommet flere frivillige med højere uddannelse. Modsat er der kommet færre med kort eller ingen uddannelse. Der er en sammenhæng mellem den gns. 8d den frivillige bruger og uddannelsesniveau. Højt uddannede bruger i gns. 13 8mer på det frivillige arbejde. Frivillige uden erhvervsuddannelse bruger i gns. 26 8mer på det frivillige arbejde.

Seneste forskning i frivilligheden - alder 60 50 48 40 30 20 26 22 37 29 41 37 35 38 41 29 30 34 27 Mænd Kvinder 10 0 16-25 år 26-35 år 36-45 år 46-55 år 56-65 år 66-75 år 75- år

Seneste forskning i frivilligheden - alder Yngre er siden 2004 blevet mindre engageret, mens ældre er blevet mere engageret. Noget tyder på at oplysningskampagne, fx Projeksrivillig, ikke har gennemslagskra` over for de unge. De er blandt de unge under uddannelse der er størst sandsynlighed for, at de laver 8dsafgrænset frivilligt arbejde.

Seneste forskning i frivilligheden hvad kendetegner ellers de frivillige At have børn under 18 øger sandsynligheden for at være frivillig særligt for kvinder. Tilknytning 8l arbejdsmarkedet øger sandsynligheden for at være frivillig, men uddannelsesniveauet betyder mere end 8lknytningen 8l arbejdsmarkedet. Der er ingen sammenhæng mellem uformel frivillighed (prak8sk og økonomisk hjælp 8l ens nærmeste netværk) og sandsynligheden for at være frivillig.

Seneste forskning i frivilligheden de ikke-frivillige 33% af befolkningen har aldrig lavet frivilligt arbejde 20% af befolkningen har ikke og vil ikke lave frivilligt arbejde 30% af danske mænd har aldrig været frivillige 35% af danske kvinder har aldrig været frivillige 37% af de 16-19 årige har aldrig været frivillige 27% af de 30-49 årige har aldrig været frivillige 32% af de 50-65 årige har aldrig været frivillige 40% af de 66+ årige har aldrig været frivillige 34% under uddannelse har aldrig været frivillige 48% ingen erhvervsuddannelse har aldrig været frivillige 24% LVU har aldrig været frivillige

Seneste forskning i frivilligheden de ikke-frivillige Årsager 7l ikke at lave frivilligt arbejde Andre grunde Du ved ikke hvordan du For strenge krav Pga. Regler for modt. Af Dårlige erfaringer med Sygdom e.l Har ikke 8d Har ikke råd Aldrig blevet spurgt Ingen interesse 1 0 1 1 1 11 10 12 12 63 Procent af ikke-frivillige 0 20 40 60 80

Seneste forskning i frivilligheden 8lknytning 8l organisa8onen Tendens 8l at ak8viteten bliver vig8gere end 8lknytningen 8l foreningen. De typiske medlemsfrivillige ser medlemskabet som meget vig8gt og kan derfor give anledning 8l konflikter med ikke-medlems frivillige. medlemsfrivillighed og alder hænger sammen. Yngre frivillige er mindre sandsynlige for, at være medlem af foreningen.

Seneste forskning i frivilligheden frivilligt arbejde i offentligt regi I 2004 var 17% af de frivillige engageret i frivilligt arbejde i en offentlig ins8tu8on. I 2012 er tallet 18%. Men der er ikke tale om en signifikant s8gning. Unge er mere posi8ve end ældre overfor at frivilligt arbejde kan foregå i offentligt regi.

Seneste forskning i frivilligheden 8dsafgrænset frivilligt arbejde De unge er mere 8lbøjelige 8l at engagere sig i 8dsafgrænset frivilligt arbejde end ældre. Mennesker med 8lknytning 8l arbejdsmarkedet er mere 8lbøjelige 8l at engagere sig i 8dsafgrænset frivilligt arbejde end dem uden for. Mennesker med børn er mere 8lbøjelige 8l at engagere sig i 8dsafgrænset frivilligt arbejde end dem uden. Mennesker med uddannelse er mere 8lbøjelige 8l at engagere sig i 8dsafgrænset frivilligt arbejde end dem uden. De ikke-konven8onelle former (ikke-medlemskab, i det offentlige, 8dsafgrænset) for frivillighed 8ltrække 8lsyneladende de ikkefrivillige.

OPGAVE I er frivilligkoordinator på et mandekrisecenter. Din leder er netop blevet opmærksom på, at i kan søge op 8l 1,8 mio. kr. fra en særlig innova8onspulje 8l at etablere et frivilligmiljø på jeres center. Der er ét 8ldelingskriterium for puljemidlerne: Man skal involvere en gruppe mennesker, der sjældent arbejder frivilligt. Hvad vil du anbefale din leder?

Seneste forskning i frivilligheden anledninger En anledning er den udløsende eller igangsæ@ende situa8on for, at komme i gang med frivilligt arbejde. Top 3 anledninger 1. Opfordring 2. Egen interesse 3. Børn Bemærk at 8d 8l overs ikke er en særlig stærk årsag for at involvere sig i frivilligt arbejde. Mangel på 8d er derimod den grundlæggende årsag for ikke at lave frivilligt arbejde!

Seneste forskning i frivilligheden anledninger Forskellige anledninger Andet 5 Et 8lfælde 2 Tid 8l overs 6 Pga. Medlemskab 4 Pga. Job/udd. 8 Pårørendes situa8on 4 Egen interesse Pga. Børnene 20 46 Procent Nødvendigt at nogen gør noget 13 TV/medier 2 Annoncering 3 Opfordring 52 0 10 20 30 40 50 60

Seneste forskning i frivilligheden anledninger Ældre genera8oner bliver mere opfordret som anledning end yngre. Yngre genera8oner udspringer mere af egen interesse and ældres. Større forekomst af frivillige blandt dem med et stort netværk (volumen-effekten). Mangfoldigt netværk synes ikke at give anledning 8l større forekomst af frivillighed (radius effekten). Naboer og andre (ikke familie, venner, kolleger eller 8dl. kolleger) giver de bedste anledninger for at blive opfordret. Det er svært at sige om frivilligt arbejde giver øget adgang 8l netværk eller om netværk giver øget adgang 8l frivilligt arbejde.

Seneste forskning i frivilligheden begrundelser (mo8ver) En begrundelse er det der mo8verer den frivillige 8l at engagere sig (en indre følelse). Topscoren er at kunne gøre noget konkret på et område som optager mig Opdeling af mo8ver i instrumentelle (karriere og læring) og ekspressive (fællesskab, udvikle sig personligt, være nyvg) Unge er mere instrumentelle end ældre, men de unge score stadig de ekspressive begrundelser højere end de instrumentelle.

OPGAVE Du arbejder for Mellemfolkeligt Samvirke. Som kampagnemedarbejder skal du søsæ@e en rekru@eringskampagne for med det formål at få flere frivillige 8l organisa8onens demonstra8on for Small Holder Farmers i det østlige Afrika. 1. Hvilke(n) målgruppe(r) anbefaler du at gå e`er? 2. Hvilke anledninger vil i satse på for de respek8ve målgrupper? 3. Lav en rekru@eringsflyer 1 side 8l én af de respek8ve målgrupper.

Eksamen - formalia Modul 1 på Ingerfairs Frivilligkoordinatoruddannelse er et fokuseret valgmodul Ledelse i frivillige organisa8oner under diplom i ledelse. I bliver bedømt e`er 7-trins skalaen. Det kræver 02 at bestå. Bestået eksamen giver 5 ECTS point under diplom i ledelse. Det bliver vejleder og censor, som læser opgaven igennem, og vurderer den. I skal aflevere en skri`lig opgave (skal sendes som e-mail 8l UCSyd) d. 14. juni kl. 10.00. Opgaven må maksimalt fylde 10 side á 2.400 tegn (inkl. mellemrum).

Eksamen - formalia Viden og forståelse Det er målet, at den studerende har opnået viden om og forståelse af: Teorier, begreber og metoder i forhold til ledelse af frivillige og lønnede i frivillige organisationer og den tredje sektor Færdigheder Det er målet, at den studerende har opnået praktiske færdigheder til at: Kunne vurdere og formidle betydningen af teorier, begreber og metoder, der knytter sig til ledelse i frivillige organisationer i forhold til egen ledelsesmæssige kontekst og praksis Kunne vurdere betydningen af etik og værdier i frivillige organisationer og vælge relevante ledelsestilgange Kompetence Det er målet, at den studerende kan: Lede frivillige medarbejdere på en reflekterende måde Identificere behov for egen og organisatorisk kompetenceudvikling i forhold til de konkrete kontekster for ledelsesopgaven

Eksamen - Vejledning Der er vejledning d. 6. april fra kl. 16-18 med undertegnede på SOHO (e`er undervisningen). Vejledning kan foregå via mail, telefon eller skype og kan planlægges individuelt mellem studerende og underviser. Valg af vejleder. I kan vælge Troels, Julia eller undertegnede. Vejledning betyder ikke, at opgaven bliver godkendt på forhånd, men at underviseren på baggrund af det fremlagte materiale vurderer, at der er substans nok 8l en skri`lig opgave. I kan forvente svar på mails vedr. eksamen inden for 24 8mer, og hvis ikke det lader sig gøre, får i inden for 24 8mer en melding på, hvornår i får et svar.

Eksamen - anbefalinger 1. Valg af opgavens art. Skal din opgave være orienteret mod: at løse en konkret udfordring i din organisa8on? at undersøge mulighederne for et nyt 8ltag i din organisa8on? 2. Indsnævring af opgavens indhold: Hvad vil jeg gerne konkludere på? Hvad kræver det, så at jeg undersøger? Og hvad kræver det så, at jeg diskuterer? 3. Tjek en god eksamensopgave på Black Board FÅ STYR PÅ JERES PROBLEMFORMULERING INDEN NÆSTE GANG

Eksamen - anbefalinger Du kan have opbygning af opgaven: Indledning (baggrund, organisa8on) ca. 1 side Problemformulering og afgrænsning ca. 1/3 side Videnskabsteori (hvilket perspek8v) ca. 1/3 side Teori (hvad anvendes) ca. 1 side Metode (hvordan anvendes teorien) ca. 1/3 side Empiri ca. 2 sider Analyse ca. 4 sider Konklusion ca. ½ side Perspek8vering ca. ½ side Li@eraturliste

Eksamen - problemformulering Problemformuleringen giver din opgave retning. Den skal være præcis, og må ikke kunne besvares med ja eller nej. Dur ikke Er frivillige i min organisa8on søde? Hvordan får vi flere unge frivillige? Dur Hvordan kan Kirkens Korshær rekru@ere flere frivillige i alderen 18 8l 25 år 8l deres varmestuer i Odense og Aarhus? Hvilke muligheder og barriere har Ældrecenter Dalvangen for at samskabe med foreningerne Blomstervennerne, pigespejderne og strikketanterne? Vi taler mere om de@e d. 6. april hvor der er vejledning.

Eksamen - videnskabsteori Videnskabsteori er limen i din opgave. Den limer din problemformulering, metode, analyse, teori og konklusion sammen. Videnskabsteori beskæ`iger sig kort fortalt med forholdet mellem virkeligheden og vores mulighed for at undersøge denne (ontologi og epistemologi) Virkeligheden kan eksistere (fakta/objek8vitet) eller være skabt (fortolkning/social konstruk8on) I opgaven skal i huske at redegøre for 1) hvad er det i kigger på (ontologi) og hvordan kigger i på det (epistemologi) og hvordan vil i skaffe empiri. Vi taler mere om de@e på dag 4.

Eksamen - empiri Hvad er empiri? Dokumenter, fx strategier, projekt og puljeansøgninger Ar8kler Rapporter og undersøgelser Interviews, fx med ledere, kolleger og frivillige Observa8oner skal være deskrip8ve og vedlagt som bilag med dato for observa8on Hvad er ikke empiri? Egne erfaringer Syns ninger Forskellen på en observa8on og egen erfaring: En observa8on er deskrip8v og neutral: ved teammødet diskuterede vi frivillighed. En kollega påpegede, at de frivillige ikke var professionelle. Det gav 3 ud af de 10 -lstedeværende hende ret i. En egen erfaring er fortolket: ved teammødet var mine kolleger sure på hinanden og der var ikke opbakning -l at involvere frivillige fordi de mener, frivillige er uprofessionelle.

Læringslog 1) Hvad har været de vig8gste læringspunkter i dag? 2) På baggrund af undervisningen ind8l videre, er der noget du vil gøre anerledes i din praksis?