Statsforvaltningens udtalelse af 28. januar 2011 til et byrådsmedlem: 28-01- 2011 Vedr.: Klage over Nordfyns Kommunes administration af natur i landbrugssager: Du har den 26. maj 2007 klaget til Statsforvaltningen Syddanmark, det kommunale tilsyn, over Nordfyns Kommunes vedtagelse af et administrationsgrundlag for beskyttelse af natur i landbrugssager. Statsforvaltningen har nu afsluttet sagens behandling. Det er statsforvaltningens opfattelse, at administrationsgrundlaget for beskyttelsen af natur i landbrugssager er at betragte som kommunalbestyrelsens retningslinier til forvaltningen om, hvilke ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven, der kan behandles administrativt uden at blive løftet op til behandling i udvalg eller i kommunalbestyrelsen. Statsforvaltningen finder, at sådanne retningslinier lovligt kan fastsættes af Nordfyns Kommune. Sagens oplysninger giver ikke grundlag for at antage, at Nordfyns Kommune ikke foretager en konkret og individuel vurdering af hver enkelt ansøgning efter husdyrgodkendelsesloven. Statsforvaltningen finder ikke grundlag for at antage, at Nordfyns Kommune ved behandlingen af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven har handlet i strid med lovgivningen. TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK STATSFORVALTNINGEN SYDDANMARK STORETORV 10 6200 AABENRAA JOURNAL NR.: 2007-613/219 SAGSBEHANDLER: IMSOE DIREKTE TELEFON: 7256 7956 TELEFON: 7256 7900 TELEFAX: 7462 8409 EAN-NR. 5798000362291 SE-NR. 29 37 62 71 tilsynsyd@statsforvaltning.dk www.statsforvaltning.dk EKSPEDITIONSTID: MANDAG - ONSDAG: 10.00-15.00 TORSDAG: 10.00-17.00 FREDAG: 10.00-13.00 TELEFONTID: MANDAG-ONSDAG: 09.00-13.00 TORSDAG: 12.00-16.00 FREDAG: 09.00-13.00 Statsforvaltningen har herudover ikke grundlag for at tilsidesætte Nordfyns Kommunes vurdering af, at omfanget og kvaliteten af oplysningsgrundlaget til brug for beslutningen om at vedtage et administrationsgrundlag var tilstrækkeligt. Statsforvaltningen foretager derfor ikke videre i sagens anledning.
Her følger en gennemgang af sagens baggrund og derefter en nærmere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund: Følgende fremgår af punkt 118 på dagsordenen til kommunalbestyrelsens møde den 16. maj 2007: Nordfyns Kommune skal ved behandling af sager om tilladelse/godkendelse af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug sikre, at Habitatdirektivet overholdes. Dette fremgår generelt af 19, 23, 27 og 31 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug nr. 1572 af 20. december 2006 (herefter Husdyrgodkendelsesloven) og specifikt af reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter. Af hensyn til en ensartet og effektiv sagsbehandling, der udover kravene i Husdyrgodkendelsesloven også lever op til kravene i Habitatdirektivet, er det relevant at udarbejde retningslinier til sikring af, at Habitatdirektivet overholdes i forbindelse med tilladelse/godkendelse af etablering, ændring eller udvidelse af husdyrbrug. Jævnfør 4 i Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (BEK. nr. 477 af 7. juni 2003) må Kommunalbestyrelsen ikke give tilladelse eller godkendelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, såfremt dette kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper, der er omfattet af habitatdirektivet. ( 4, stk. 3, 11) Et af formålene med Habitatdirektivet er at opretholde eller genoprette "gunstig bevaringsstatus" af naturtyper eller arter og udpegningsgrundlag for international natur. På den ene side lægger Husdyrgodkendelsesloven op til, at kommunen kan acceptere en ansøgning om etablering eller udvidelse af husdyrbrug, som medfører øget belastning af sårbar natur og sårbare vandområder i områder omfattet af EU's direktiver. På den anden side gælder reglerne i Habitat- Fuglebeskyttelses- og Vandrammedirektiverne, og kommunen må ikke acceptere øget belastning af sårbar natur i habitatområder og sårbare vandområder. Der er på sin vis taget hensyn til dette dilemma i Husdyrgodkendelsesloven, idet det er præciseret, at kom- SIDE 2
munen skal sikre, at Habitatdirektivet overholdes. Men der er ikke klare retningslinier for, hvad kommunerne skal gøre i praksis. Følger kommunen Husdyrgodkendelsesloven uden at tage hensyn til Habitatdirektivet, vil en klager muligvis kunne få medhold i en klage over, at kommunen accepterer øget belastning af sårbar natur i et Habitatområde. Følger kommunen Habitatdirektivet vil landbruget muligvis kunne få medhold i en klage over, at der stilles for stramme krav til landbruget. Der er ikke lavet afgørelser efter Husdyrgodkendelsesloven, der trådte i kraft 1. januar 2007, og spørgsmålet er ikke blevet prøvet i klagesystemet. Miljøklagenævnet er klageinstans. Bilag: Notat af 17. april 2007 fra teknik og Miljø Kortbilag 1-4 Pressemeddelelse fra Fyns Amt af 12. december 2005 Økonomiske oplysninger: De økonomiske konsekvenser kan være, at nogle tilladelser og godkendelser efter den nye husdyrgodkendelseslov sandsynligvis vil mindske effekten af miljøtiltag og realiserede og planlagte investeringer i natur- og vandområder. I forbindelse med opfyldelse af miljømåleloven kan kommunen være nødt til at foretage yderligere investeringer i natur- og vandområder, og evt. tilbagekøbe miljøgodkendelser (f.eks. minkfarmen i Svanninge Bakker). Der ønskes en stillingtagen til: 1. Skal Nordfyns Kommune have ens administrationspraksis for naturområder, der er udpegningsgrundlag for international natur, uanset om de er omfattet af husdyrgodkendelsesloven. Indstilling: Det indstilles der skal være ens administrationspraksis for udpegningsgrundlag for international natur. 2. Stiller Nordfyns Kommune krav om lavere eller ingen merlelastning af naturområder, der er udpegningsgrundlag for international natur end de op til 0,7 kg kvælstof/ha/år, der tillades fra husdyrbrug i en afstand af 300-1.000 meter fra disse. Indstilling: Det indstilles at der skal stilles krav om ingen merlelastning (0,0 kg kvælstof/ha/år) af naturområder der er udpegningsgrundlag for international natur. 3. Stiller Nordfyns Kommune krav om begrænsning i merlelastning fra husdyrbrug, der ligger mere end SIDE 3
1.000 meter fra naturområder, der er udpegningsgrundlag for international natur. Indstilling: Det indstilles at der skal stilles krav om ingen merlelastning (0,0 kg kvælstof/ha/år) af naturområder der er udpegningsgrundlag for international natur. 4. Stiller Nordfyns Kommune krav om begrænsning i merlelastning fra husdyrbrug, i forhold til naturområder, hvor der er forekomst af arter, der er fredede og/eller rødlistede. Indstilling: Det indstilles at der i naturområder hvor der er forekomst af arter der er fredede og/eller rødlistede stilles krav om ingen merbelastning (0,0 kg kvælstof/ha/år) hvis naturområdets tålegrænse er overskredet. Hvis tålegrænsen ikke er overskredet indstilles det at der i en afstand af 1000 m fra naturområdet stilles krav om at merbelastningen ikke overstiger hhv. 0,7; 0,5; 0,3 kg kvælstof/ha/år hvis der i en afstand af 1000 m fra naturområdet ligger 0, 1, 2 eller flere husdyrbrug. 5. Stiller Nordfyns Kommune krav om lavere eller ingen merbelastning af sårbare vandområder i internationale naturbeskyttelsesområder. Indstilling: Der stilles krav om ingen merbelastning af sårbare vandområder i international natur, såfremt dette rent beregningsteknisk er muligt. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 24. april 2007: "Det indstilles, at Forvaltningens indstillinger i punkterne 1-5 godkendes. Morten Andersen og Ole Taustrup Hansen kan ikke følge indstillingen, da Morten Andersen og Ole Taustrup Hansen er af den opfattelse, at Nordfyns Kommune ikke henholder sig til den af Folketinget vedtagne lov omkring regler for fremtidig husdyrproduktion." Beslutning i økonomiudvalget den 10. maj 2007: "Et flertal på 4 (V+O) ønsker sagen tilbagesendt til Teknik- og Miljøudvalget, idet der ønskes en skriftlig redegørelse for, hvorfor den nye husdyrlovs bestemmelser ved udledning, belastning m.m. ikke i kommende sager skal indgå i sagsbehandlingen i Nordfyns Kommune for de i dagsordenen nævnte 5 punkter. Jørgen Simonsen og Pia Longet ønsker sagen optaget på Kommunalbestyrelsens dagsorden den 16. maj 2007. Jørgen Simonsen og Pia Longet indstiller, at indstillingen fra forvaltningen og udvalgsflertallet i Teknik- og Miljøudvalget godkendes og godkender punkterne 1-4. ( ) Byrådets flertal traf herefter beslutning om at følge mindretallets indstilling fra Økonomiudvalget. SIDE 4
Følgende fremgår af Miljøministerens talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål AX i Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg den 18. april 2007: Spørgsmål AX Hvis vedtagelse af vandplanen med udgangen af 2009 indebærer, at der skal reduceres i husdyrproduktionen eksempelvis det berørte område omkring Mariager Fjord, kan ministeren så bekræfte, at dette vil ske med fuld erstatning til de berørte landmænd, der har fået tilladelser efter ministerens lempeligere regler indført den 1. januar 2007?" Svar: Med loven om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug er der ikke indført lempeligere regler fra og med 1. januar 2007. Jeg vil gerne henvise til bilag 3 i bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Heraf fremgår det blandt andet, at i tiden indtil vandplanerne efter miljømålsloven foreligger, inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur og miljøtilstanden i deres sagsbehandling. Det gælder også den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vandplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner herfor. Det sikrer, at en etablering, udvidelse eller en ændring af et husdyrbrug ikke giver anledning til en miljøbelastning, der indebærer at der er en væsentlig risiko for, at natur- og miljømålene enten ikke kan sikres eller ikke kan genoprettes i det på gældende område. Kommunalbestyrelserne vurderer hver enkelt ansøgning konkret, og de kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår, der rækker udover det fastlagte beskyttelsesniveau. Det er min vurdering at det kun helt undtagelsesvist vil være nødvendigt at skulle stille vilkår, der rækker udover det fastlagte beskyttelsesniveau. Kommunalbestyrelserne kan altså i forbindelse med en miljøgodkendelse eller en tilladelse efter lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug stille vilkår eller meddele afslag af hensyn til beskyttelsen af vandmiljøet. Loven om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug er et blandt flere væsentlige redskaber til at gennemføre SIDE 5
vandplanerne. Og netop et redskab, der ikke udløser erstatning. Tilladelser efter miljøbeskyttelsesloven, som gælder for al øvrig industri kan også kun gives med respekt for vandplanerne. I begge love er der tale om et tilladelses- og godkendelsessystemer, hvor efter der kan gives helt eller delvis tilladelse henholdsvis godkendelse. Det er en juridisk grundsætning, at sådanne tilladelsesog godkendelsessystemer som udgangspunkt ikke udløser erstatning. Lad mig blot lige her slå fast, at husdyrproduktioner også på dette punkt nu reguleres som al anden industri, og ud fra princippet "forureneren betaler". Når vandplanerne og de efterfølgende kommunale handleplaner i medfør af miljømålsloven foreligger i 2009/2010, vil de sammen med kommuneplanerne indgå som et væsentligt element i miljøvurderingen af husdyrproduktioner og danne bindende grundlag for tilladelserne og godkendelserne i relation til planernes miljø- og indsatsplan. Det gælder selvsagt ikke blot i forbindelse med tilladelser og godkendelser af etableringer, udvidelser og ændringer. Det gælder også i forbindelse med de 8- årige revurderinger af miljøgodkendelserne. Ydermere har tilsynsmyndigheden pligt til at revurdere en miljøgodkendelse af de meget store husdyrbrug - IPPC-brugene og om nødvendigt meddele påbud eller direkte forbud, hvis den forurening som anlægget forårsager, er så omfattende, at dette er nødvendigt. Lad mig slå fast, husdyrproducenter har ikke et retskrav på at kunne producere et vist antal dyr og de har heller ikke et retskrav på at kunne forurene en vis mængde. Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug indeholder altså ikke særlige regler om erstatning. Miljømålsloven indeholder de bindende miljømål og regler om tilvejebringelse af vand- og naturplanerne. Heller ikke denne lov rummer særlige regler om erstatning. Hvis der skulle være situationer, hvor der skal reduceres i konkrete husdyrproduktioner med en miljøgodkendelse efter husdyrloven som følge af en vandplanlægning efter miljømålsloven, er udgangspunktet SIDE 6
altså, at tilsynsmyndigheden ved revurderingen af godkendelsen kan nedsætte husdyrproduktionen erstatningsfrit. Af Teknik- og Miljøforvaltningens notat af 13. april 2007 omkring problemstillinger i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug contra EU s Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiv (Natura 2000) samt Vandrammedirektiv fremgår følgende: Indledning Pressemeddelelse fra Miljøministeriet 14. marts 2007: Flere kommuner overvejer i denne tid, at lave deres egne regler for regulering af husdyrbrug i deres kommune. Folketinget vedtog sidste år en ny lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug, der fastiægger klare rammer for kommunernes sagsbehandling. "Det er derfor ikke bare tidsspilde, men også helt igennem i strid med lovgivningen, hvis kommunerne nu begynder at sagsbehandle ud fra deres egen fortolkning af loven....", siger miljøminister Connie Hedegaard (K). Fra Landbrugsavisen 9. marts 2007: "... Der ligger et fuldt administrationsgrundlag, og det er både ressourcespild og i strid med lovens intentioner, hvis de (kommunerne) nu begynder at opbygge selvstændige administrationsgrundlag," siger Sune Schou, kontorchef i Skov- og Naturstyrelsen. Han understreger, at det kun er i helt særlige tilfælde - som vejledningen til loven giver eksempler på - at kommunerne må stille krav, der går videre end det niveau, der er beskrevet i de nye regler. På trods af denne melding fra miljøministeren og en kontorchef i Skov- og Naturstyrelsen står det fast, at kommunen ved behandling af sager om tilladelse/godkendelse af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug skal sikre, at Habitatdirektivet overholdes, Dette fremgår generelt af 19, 23, 27 og 31 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug nr. 1572 af 20/12/2006 (herefter husdyrgodkendelsesloven) og specifikt af reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter. Af hensyn til en ensartet og effektiv sagsbehandling, der udover kravene i husdyrgodkendelsesloven også lever op til kravene i Habitatdirektivet, er det relevant at udarbejde retningslinier til sikring af, at Habitatdirektivet SIDE 7
overholdes i forbindelse med tilladelse/godkendelse af etablering, ændring eller udvidelse af husdyrbrug. Habitatdirektivet Jævnfør 4 i Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (BEK nr. 477 af 07/06/2003) må kommunalbestyrelsen ikke give tilladelse eller godkendelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, såfremt dette kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper, der er omfattet af habitatdirektivet. ( 4, stk. 3, 11). Et af formålene med Habitatdirektivet er at opretholde eller genoprette "gunstig bevaringsstatus" af naturtyper eller arter og udpegningsgrundlag for international natur. Naturklagenævnet (NKO nr. 330) har i forbindelse med de tidligere VVM-regler vurderet at; "på baggrund af reglerne i habitatbekendtgørelsen og de bagvedliggende EF-direktiver må det antages, at der i forhold til de internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder gælder et særligt forsigtighedsprincip. "Det forudsættes at der er tale om et område med naturinteresser, som er sårbare overfor en forøget tilførsel af næringsstoffer. Det kan eksempelvis være på grund af ringe vandudskiftning. Et område kan også være sårbart på grund af eksisterende baggrundsbelastning. Selv om der således er tale om en mindre påvirkning - der i sig selv ikke vil påvirke miljøet væsentligt - kan tilstedeværelsen af andre husdyrproduktioner medvirke til, at et yderligere aniæg i kumulation med de allerede eksisterende aktiviteter og forventes af ville indebære en sådan miljøvurdering, at projektet skønnes væsentligt [...]."(NKO nr. 330) Endvidere skriver Naturklagenævnet (NKO nr. 330) at; "Det følger endvidere af ovennævnte forsigtighedsprincip, at eventuelle usikkerhedsmomenter i et konkret projekt bør komme miljøet til gode [...]." I brev fra SNS til amterne af 16. marts 2005 uddybes NKO nr. 330: "Derimod vil det som udgangspunkt i VVM-pligtige sager ikke være muligt at tillade merbelastning til Internationale naturbeskyttelsesområder, hvor belastningen i forvejen er for høj. I den sammenhæng må det indgå i vurderingen, at beregninger af belastningen er behæftet med store usikkerheder. Dermed sikres, at der ikke sker yderligere belastninger af Nature 2000-områder, der i forvejen har for høj belastning". SIDE 8
Miljøministeren bekræfter Naturklagenævnets vurdering i NKO nr. 330 og svarer på spørgsmål S1662 "at forud for meddelelse af tilladelse til aktiviteter, der kan føre til en forøget belastning af et Nature 2000-område, der allerede er belastet ud over naturens tålegrænse, skal der under hensyn til bevaringsmålsætningen for området foretages en nærmere vurdering, hvis aktiviteten i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke området væsentligt. Dette følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, (direktiv 92/43/EOF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter), der bl.a. er implementeret i dansk lovgivning med bekendtgørelse 477 af 7. juni 2003 med senere ændringer. Der er tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Såfremt den nærmere vurdering viser, at tilladelsen vil skade at Natura 2000-områdes integritet, kan tilladelsen ikke meddeles." Med en dom mod Irland ved EU Domstolen prima 2002 (Grousedommen) blev det slået fast, at Habitatdirektivet indebærer, at medlemslandene har en forpligtelse til også at bringe igangværende aktiviteter til ophør, hvis disse aktiviteter medfører en negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget. Dette også selvom aktiviteterne er lovlige i henhold til den nationale lovgivning. Natur i habitatområder Naturområder karakteriseres typisk ved forskellige plantesamfund og inddeles herefter i kategorier som strandeng, mose, overdrev etc. De fleste naturområder er i dag overbelastet med kvæistof, hvilket på sigt vil skabe en ændring af plantesamfundene fra de karakteristiske arter til mere næringskrævende arter. Eventuelle merbelastninger med kvæistof fra husdyrproduktioner i nærområdet til sådanne naturområder vil fremskynde at naturtyper forsvinder. Kun en del af de naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområder er omfattet af husdyrgodkendelsesloven. Flere naturtyper, herunder flere sårbare naturtyper, er ikke omfattet. Derudover tillader husdyrgodkendelsesloven, at de naturtyper, der er omfattet, merbelastes med op til 0,7 kg kvæistof/ha/år fra husdyrbrug i en afstand af 300-1.000 meter fra de pågældende naturområder. For husdyrbrug, der ligger mere end 1.000 meter fra de pågældende naturområder, reguleres en eventuel merbelastning af naturområdet ikke. ( ) Vandrammedirektivet. I forbindelse med husdyrgodkendelsesloven har DMU udpeget hvilke habitatområder der er kvæistof- og/eller SIDE 9
fosforfølsomme vandområder. Hvis der sker en (forøget) tilførsel af husdyrgødning til udbringningsarealer i oplandet til disse vandområder, vil det kunne bidrage med forøget kvælstof- og fosforudvaskning til vandområderne. For Nordfyns Kommune er dette aktuelt for Odense Fjord. I de oplande, hvor der er størst risiko for udvaskning af nitrat til kvæistoffølsomme vandområder, er der krav om, at udvaskningen ikke må overstige udvaskningen fra et husdyrtryk på 50 % af harmonikravet (dvs. 0,7 DE/ha for svinebrug og 0,85 DE/ha for kvægbrug). Det betyder i hvert fald ved etablering af husdyrbrug at der vil kunne ske en merudvaskning til sårbare vandområder, hvilket er i strid med Habitat- og Vandrammedirektivet. I forklaringen til husdyrgodkendelsesloven står der, at samtidig nediæggelse af andre brug vil betyde, at der ikke sker en merbelastning af vandområderne. Det er tvivlsomt, om det er tilstrækkeligt til, at kommunen kan sige ja til merbelastning uden at komme i strid med habitatdirektivet jf. EU-dom ang. Lille Vildmose (NKO 392). Hvis kommunen skal være på den sikre side ifht. Habitat- og Vandrammedirektivet, skal vi således kræve 0 merudvaskning. Det kan blive vanskeligt rent beregningsteknisk, da udvaskningsberegningen (Farm-N) er en integreret del af det digitale ansøgningsskema. Dilemma Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug contra EU's Habitat-, Fuglebeskyttelses- og Vandrammedirektiv. På den ene side Iægger husdyrgodkendelsesloven op til, at kommunen kan acceptere en ansøgning om etablering eller udvidelse af husdyrbrug, som medfører øget belastning af sårbar natur og sårbare vandområder i områder omfattet af direktiver. På den anden side gælder reglerne i Habitat- Fuglebeskyttelses- og Vandrammedirektiverne, og kommunen må ikke acceptere øget belastning af sårbar natur i habitatområder og sårbare vandområder. Der er på sin vis taget hensyn til dette dilemma i husdyrgodkendelsesloven, idet det er præciseret, at kommunen skal sikre, at Habitatdirektivet overholdes. Men der er ikke klare retningslinier for, hvad kommunerne skal gøre i praksis. Følger kommunen husdyrgodkendelsesloven uden at tage særlige hensyn til Habitatdirektivet, vil en klager muligvis kunne få medhold i en klage over, at kommu- SIDE 10
nen accepterer øget belastning af sårbar natur i et Habitatområde. Følger kommunen Habitatdirektivet vil landbruget muligvis kunne få medhold i en klage over, at der stilles for stramme krav til landbruget. Der er ikke lavet afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven, der trådte i kraft 1. januar 2007, og spørgsmålet er ikke blevet prøvet i klagesystemet, Miljøklagenævnet er klageinstans. ( ) Fremtiden og økonomiske konsekvenser De tre EU direktiver er implementeret i Miljømålsloven, hvor kommunen skal have udarbejdet handleplaner for sårbare natur- og vandområder senest 2010 og områderne skal have opnået "gunstig bevaringsstatus" senest i 2015. Det kan blive vanskeligt at opfylde målsætningen for Nærå Strand og især Odense Fjord. Handleplanerne vanskeliggøres yderligere ved at give tilladelser og miljøgodkendelser efter den nye husdyrgodkendelseslov. Miljøgodkendelser har som hovedregel 8 års retsbeskyttelse. De økonomiske konsekvenser kan være, at nogle tilladelser og godkendelser efter den nye husdyrgodkendelseslov sandsynligvis vil mindske effekten af miljøtiltag og realiserede og planlagte investeringer i natur- og vandområder. I forbindelse med opfyldelse af Miljømålsloven kan kommunen være nødt til at foretage yderligere investeringer i natur- og vandområder, og evt. tilbagekøbe miljøgodkendelser (f.eks. minkfarmen i Svanninge Bakker). ( ) Statsforvaltningen modtog den 5. oktober 2007 kopi af sagens akter samt Nordfyns Kommunes bemærkninger til din klage: Svarskrivelse til klage over kommunalbestyrelsens beslutning af 16. maj 2007 omkring beskyttelse af natur i landbrugssager (pkt. 118 i kommunalbestyrelsesmødet den 16. maj 2007). Viceborgmester Christian Sommerlund klager over følgende (klagepunkterne er gentaget enkeltvis i understreget kursiv): SIDE 11
Fejlagtige og vildledende oplysninger omkring økonomiske forhold, jf. Pressemeddelelse fra Fyns Amt af 12. dec. 2005, samt Miljøministerens talepunkter af 18. april 2007. Med de anførte henvisninger formodes klagen at være rettet mod følgende citat fra pkt. 118: I forbindelse med opfyldelsen af miljømålsloven kan kommunen være nødt til at foretage yderligere investeringer i natur- og vandområder, og evt. tilbagekøbe miljøgodkendelser (f.eks. minkfarmen i Svanninge bakker). Fyns Amts pressemeddelelse er en faktuel oplysning med baggrund i Fyns Amts beslutning den 12. december 2005. Med hensyn til Miljøministerens talepunkt af 18. april 2007, omtales de to situationer, hvor kommunen erstatningsfrit kan reducere i husdyrbrugene, nemlig i forbindelse med tilladelser og godkendelser af etableringer, udvidelser og ændringer, samt i forbindelse med de 8- årige revurderinger af miljøgodkendelserne. Miljøministeren har i talepunktet ikke taget stilling til erstatning eller tilbagekøb af tilladelser på andre tidspunkter. Det gøres opmærksom på at Miljøministerens talepunkter af 18. april 2007 kun vedrører vandområder, mens kommunalbestyrelsens beslutning af 16. maj 2007 vedrører landbaserede naturområder. Indstilling i punkt 1 omkring ensartet administrationspraksis for udpegningsgrundlag for international natur er i strid med afsnit 5 i Miljøministerens talepunkter af 18. april 2007 (Kommunalbestyrelserne vurderer hver enkelt ansøgning konkret, og de kan på den baggrund i særlige tilfælde beslutte sig for at stille vilkår, der rækker udover det fastlagte beskyttelsesniveau.) (Indstilling: Det indstilles, at der skal være ens administrationspraksis for udpegningsgrundlag for international natur). Hver enkelt ansøgning vurderes konkret. Jf. Miljøministerens talepunkt af 18. april 2007, har kommunalbestyrelsen den 16. maj 2007 besluttet at de omtalte særlige tilfælde, der kan stilles vilkår til, udover det fastlagte beskyttelsesniveau, er i situationer hvor ansøgte husdyrproduktioner merbelaster naturområder, der er udpegningsgrundlag for international natur, med ammoniak. SIDE 12
Manglende skriftlig redegørelse for, hvorfor den nye husdyrlovs bestemmelser, vedr.: udledning, belastning m.m., ikke skal indgå i sagsbehandlingen i Nordfyns Kommune for de i dagsordenen nævnte 4 punkter. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (lov nr. 1572 af 20. december 2006), anvendes i sagsbehandlingen af husdyrbrugssager i Nordfyns Kommune. Den skriftlige redegørelse, som er baggrunden for, at et flertal af kommunalbestyrelsen besluttede, at der skal være et særligt forsigtighedshensyn i forhold til naturområder der er udpegningsgrundlag for international natur samt områder med forekomst af rødlistede og/eller fredede arter, fremgår af punkt nr. 118 på kommunalbestyrelsesmødet den 16. maj 2007: Nordfyns Kommune skal ved behandling af sager om tilladelse/godkendelse af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug sikre, at Habitatdirektivet overholdes. Dette fremgår generelt af 19, 23, 27 og 31 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug nr. 1572 af 20. december 2006 (herefter Husdyrgodkendelsesloven) og specifikt af reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter. Af hensyn til en ensartet og effektiv sagsbehandling, der udover kravene i Husdyrgodkendelsesloven også lever op til kravene i Habitatdirektivet, er det relevant at udarbejde retningslinier til sikring af, at Habitatdirektivet overholdes i forbindelse med tilladelse/godkendelse af etablering, ændring eller udvidelse af husdyrbrug. Jævnfør 4 i Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (BEK. nr. 477 af 7. juni 2003) må Kommunalbestyrelsen ikke give tilladelse eller godkendelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, såfremt dette kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper, der er omfattet af habitatdirektivet. ( 4, stk. 3, 11). Et af formålene med Habitatdirektivet er at opretholde eller genoprette gunstig bevaringsstatus af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlag for international natur. På den ene side lægger Husdyrgodkendelsesloven op til, at kommunen kan acceptere en ansøgning om etablering eller udvidelse af husdyrbrug, som medfører øget belastning af sårbar natur og sårbare vandområder i områder omfattet af EU s direktiver. SIDE 13
På den anden side gælder reglerne i Habitat- Fuglebeskyttelses- og Vandrammedirektiverne, og kommunen må ikke acceptere øget belastning af sårbar natur i habitatområder og sårbare vandområder. Der er på sin vis taget hensyn til dette dilemma i Husdyrgodkendelsesloven, idet det er præciseret, at kommunen skal sikre, at Habitatdirektivet overholdes. Men der er ikke klare retningslinier for, hvad kommunerne skal gøre i praksis. Følger kommunen Husdyrgodkendelsesloven uden at tage særlige hensyn til Habitatdirektivet, vil en klager muligvis kunne få medhold i en klage over, at kommunen accepterer øget belastning af sårbar natur i et Habitatområde. Følger kommunen Habitatdirektivet vil landbruget muligvis kunne få medhold i en klage over, at der stilles for stramme krav til landbruget. Efterfølgende er BEK. nr. 477 af 7. juni 2003 blevet erstattet af Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 1. maj 2007) Flertallets beslutning er truffet på et for løst grundlag, på grund af manglende, fejlagtige og vildledende oplysninger. Et flertal i kommunalbestyrelsen har truffet en afgørelse om ovenstående ud fra den overbevisning at de relevante oplysninger er blevet forelagt og er valide. Nordfyns Kommunes besvarelse foranledigede statsforvaltningen til at rette henvendelse til Miljøstyrelsen samt By- og Landskabsstyrelsen med henblik på en generel og vejledende udtalelse om forståelsen af Habitatdirektivet og husdyrbrugsloven. Miljøstyrelsen svarende den 11. februar 2008 følgende på begge styrelsers vegne: Statsforvaltningen Syddanmark har med brev af 9. november 2007 henvendt sig til By- og Landskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen og bedt om en vejledende udtalelse i forbindelse med behandlingen af en klage over Nordfyns Kommunes beslutning om et administrationsgrundlag for beskyttelsen af natur i Iandbrugssager. Statsforvaltningen stiller i den forbindelse en række spørgsmål til styrelserne, som Miljøstyrelsen hermed besvarer på begge styrelsers vegne. Ad bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyt- SIDE 14
telsesområder samt beskyttelse af visse arter. (Habitatbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen er helt central i implementeringen af Habitatdirektivet. Bekendtgørelsen pålægger myndighederne at screene og evt. konsekvensvurdere projekter og planer i forhold til beskyttelsesinteresserne i Natura 2000 områder (fuglebeskyttelsesområder og habitatområder) som led i behandlingen af ansøgninger om tilladelse mv. og forud for vedtagelse af planforslag. Viser vurderingen, at et projekt eller en plan kan påvirke et Natura 2000område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det. Viser vurderingen, at projektet vil skade det pågældende område, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. Se bekendtgørelsens 6-7. 8 lister de sager, som inden for Miljøministeriets område er omfattet af 7, herunder sager efter lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Der skal i den sammenhæng henvises til bekendtgørelse nr. 648 af 18. juni 2007 om tilladelse og godkendelse mv. at husdyrbrug. Heraf fremgår det, at en ansøgt aktivitet i henhold til 29 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug skal vurderes konkret, blandt andet med henblik på at vurdere om den vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Målet for naturtilstanden er fastlagt i Habitatdirektivet - at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus, men planlægningen for de enkelte områder er endnu ikke tilvejebragt. Til brug for blandt andet den konkrete vurdering, som kommunerne som nævnt skal foretage af ansøgte aktiviteter i medfør af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, er der udsendt en vejledning. Vejledningen henviser til, at de basisanalyser om trusselsog tilstandsvurdering til brug i planiægningen kan være væsentlige dokumenter, som kommunen kan anvende til sine konkrete vurderinger. Se "Supplerende vejledning om fastsættelse af yderligere vilkår efter 29 i lov nr. 1572 af 20/12 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug". ( ) Ad forholdet mellem lov om miliøgodkendelse mv. af husdyrbrug og Habitatdirektivet. Kommunerne skal i forbindelse med behandlingen af ansøgning om godkendelse af nye husdyrbrug eller udvidelse mv. af eksisterende brug følge reglerne i SIDE 15
delse mv. af eksisterende brug følge reglerne i bekendtgørelse nr. 408. 7 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug forbyder etablering af nye brug inden for 300 m fra en række opregnede ammoniakfølsomme naturtyper. For udvidelser mv. gælder, at de kun kan tillades, hvis de ikke medfører forøget ammoniakfordampning fra anlægget. Kommunalbestyrelsen skal sikre sig, at der ikke sker en sådan forøgelse af ammoniakfordampningen, førend en ansøgt udvidelse eller ændring kan godkendes. I medfør af 25 i lov om miljøgodkendelse mv. at husdyrbrug skal kommunalbestyrelsen endvidere vurdere merdepositionen af ammoniak fra stald og lager, hvis en ansøgt etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug ligger i afstand fra 300 til 1.000 m fra en naturtype, fra hvilken der gælder et afstandskrav efter 7. Der er fastlagt regler om merdepositionen af ammoniak, der vurderes at kunne have en væsentlig virkning på miljøet i en afstand fra 300 til 1.000 m til: Maximalt 0,3 kg N/ha ved mere end 2 brug, 0,5 kg N/ha ved 2 brug og 0,7 kg N/ha ved 1 brug. Se bilag 3 i bekendtgørelse nr. 648 af 18. juni 2007 om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Der er ydermere indført generelle krav om reduktion af ammoniak for husdyrbrug, der skal miljøgodkendes efter lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. De ovenfor nævnte fastsatte grænser på 0,3 til 0,7 kg N/ha er blandt andet fastsat ud fra en udmelding fra Danmarks Miljøundersøgelser om, at merdepositioner på under 1 kg N/ha ikke isoleret set forventes at give anledning til påviselige biologiske ændringer med de nuværende undersøgelsesteknikker. I den nævnte bekendtgørelse nr. 648 af 18. juni 2007 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug er ud over beskyttelsesniveauet for ammoniak, også beskyttelsesniveauer for lugt, fosforoverskud og nitrat nærmere fastsat. Nar det gælder nitrat er der således fastlagt et beskyttelsesniveau med henblik på at husdyrtrykket skal reduceres i forhold til de generelle regler herfor i områder, der afvander til Natura 2000-vandområder, hvis jordens kvælstofreduktionspotentiale her er under en vis størrelse. Disse krav skærpes yderligere i de tilfæide, hvor der tale om afvanding til særligt sårbare Natura 2000- vandområder. SIDE 16
Når det gælder fosfor er der også fastlagt et beskyttelsesniveau i forhold til de særligt sårbare Natura 2000- vandområder. Fosforbelastningen afhænger af jordbundstype, afvandingsforhold og jordens aktuelle fosfortal. Det fastlagte beskyttelsesniveau vedr. fosforoverskud i husdyrgodkendelseslovgivningen er således fastlagt med udgangspunkt i disse forhold. De fastsatte beskyttelsesniveauer vurderes i de allerfleste tilfælde at opfylde Habitatbekendtgørelsens krav ( 7, stk. 2) om, at projektet ikke må skade Nature 2000- området. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at stille skærpede krav. Vurderingen af, om det fastsatte beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt, er konkret og skal fremgå af afgørelsen. De fastsatte beskyttelsesniveauer for ammoniak, fosfor og nitrat gælder indtil vand og Natura 2000-planerne måtte fastsætte andre beskyttelsesniveauer. Ad retningslinjer for administrationen af husdyrloven i lyset af Habitatdirektivets forpligtelser. Vejledningen til husdyrloven (december 2006) og supplement af 14. december 2007 med yderligere vejledning om miljøvurdering ved miljøgodkendelser indeholder retningslinjer for administrationen også i forhold til Habitatdirektivets forpligtelser. ( ) Det udsendte vejledningsmateriale beskriver nærmere, hvordan udformningen af administrationsgrundlag i overensstemmelse med det ovenfor anførte kan ske, f. eks. i forhold til de beskyttelsesniveauer, der er fastlagt vedr. ammoniak, nitrat, fosfor og lugt i medfør at lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Ad anvendelse at administrationsgrundlag i forvaltningen. Det kan oplyses, at Naturklagenævnet har truffet afgørelser om anvendelse af administrationsgrundlag i forvaltningen. Heraf fremgår, at der forvaltningsretligt ikke er noget til hinder for, at der politisk fastiægges et administrationsgrundlag med nærmere retningslinjer for forvaltningens behandling af sager om husdyrbrug. Sådanne retningslinier kan også lovligt omfatte en intern hovedregel om, hvordan sager med en bestemt problematik som udgangspunkt skal afgøres, forudsat at afgørelsen i den enkelte sag tillige beror på en konkret vurdering. SIDE 17
Hvis den interne regel indebærer, at det på forhånd er normeret, hvordan visse sager skal afgøres, og at der ikke er levnet plads til en konkret vurdering i hver enkelt sag, er den interne regel udtryk for den forvaltningsretlige grundsætning, der kaldes "skøn under regel". Isoleret set er konsekvensen heraf, at afgørelsen er ugyldig. Se f.eks. Naturklagenævnets afgørelse af 21. juni 2006 - J.nr.: 03-33/800-0405 ( ) Nordfyns Kommune afgav den 22. april 2008 følgende udtalelse: 344. Klage over Kommunalbestyrelsens beslutning vedrørende beskyttelse af natur i landbrugssager ( ) Statsforvaltningen Syddanmark har med brev af 21. februar 2008 anmodet Nordfyns Kommune om bemærkninger til Miljøstyrelsens vejledende udtalelse i sagen. Derudover ønsker Statsforvaltningen en redegørelse for, hvorledes Nordfyns Kommune sikrer sig, at der ikke sættes skøn under regel. Det skal oplyses, at Kommunalbestyrelsens beslutning af 16. maj 2007 udelukkende omhandler ammoniakbelastning af sårbare, terrestriske naturområder omfattet af Habitatdirektivet og Naturbeskyttelseslovens 3. Det fremgår af Husdyrgodkendelsesloven med tilhørende vejledninger, at kommunen har pligt til at sikre at Habitatdirektivet overholdes, således at der sikres eller genoprettes gunstig bevaringsstatus for Natura-2000- områder. Nordfyns Kommune finder, at det ikke ligger inden for Habitatdirektivets rammer at tillade en merbelastning med ammoniak fra etableringer og ændringer af husdyrproduktioner på baggrund af forventningen om generel reduktion i baggrundsbelastningen. Bl.a. påpeger Naturklagenævnet i orientering nr. 330 af september 2004 at det på baggrund af reglerne i habitatbekendtgørelsen og de bagvedliggende EF-direktiver må antages, at der gælder et særligt forsigtighedsprincip, således at eventuelle usikkerhedsmomenter i et konkret projekt bør komme miljøet til gode. I hver enkelt sag vurderes beliggenheden af naturområder i nærheden af ansøgers bygninger. Naturområdernes registrerede status, botaniske indhold og forekomst af bilag IV arter findes på Miljøportalen hjemmeside for natur (www.naturdata.dk). SIDE 18
Hvis der er naturområder, der er udpeget som Natura2000 eller på anden måde har naturindhold af høj værdi, beregnes belastningen fra det konkrete projekt vha. de værktøjer, der er anvist af Miljøstyrelsen i forbindelse med håndteringen af Husdyrgodkendelsesloven. Nordfyns Kommune finder, at der i hvert enkelt tilfælde laves en konkret vurdering der tager hensyn til såvel beliggenheden af ansøgers ejendom som sårbare naturområder. Endvidere finder Nordfyns Kommune, at der administreres i overensstemmelse med husdyrgodkendelseslovens intentioner. Administrationens indstilling: Teknik og Miljø indstiller, at forslag til svarskrivelse godkendes. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalgets møde den 25. marts 2008: Det indstilles, at forslaget til svarskrivelse godkendes. Venstre kan ikke tilslutte sig forslaget til svarskrivelse. Venstre finder ikke, at et flertal i Kommunalbestyrelsen har valgt at administrere efter Husdyrgodkendelseslovens bestemmelser, da Husdyrgodkendelsesloven ikke indeholder bestemmelser om, at der på forhånd ingen merbelastning vil ske. Der foretages dermed ikke en individuel sagsbehandling, når der på forhånd er sket en politisk beslutning om, at der ikke må forekomme en merbelastning i det konkrete projekt. Beslutning i Økonomiudvalget den 9. april 2008: Venstre udleverede deres bemærkninger til svarskrivelsen. Socialdemokraterne anbefaler den af administrationen og Teknik- og Miljøudvalget indstillede svarskrivelse til godkendelse. Socialdemokraterne finder, at der sker en individuel sagsbehandling i overensstemmelse med lovgivningen. Socialdemokraterne ønsker at sikre, at Habitatsdirektivet overholdes, og at der sikres miljømæssige gode forhold på Nordfyn. Christian Sommerlund tiltræder Venstres bemærkninger i Teknik- og Miljøudvalget og vil fremsende sine bemærkninger. ( ) Nordfyns Kommune har blandt vedlagt sin udtalelse Venstres bemærkninger til Nordfyns Kommunes svarskrivelse dateret den 25. marts 2008: SIDE 19
Nordfyns Kommune skriver, at der ikke sættes skøn under regel. I afsnit tre skriver Nordfyns Kommune, at det ikke ligger inden for Habitatdirektivets rammer at tillade en merbelastning med ammoniak fra etablering og ændringer af husdyrproduktioner på baggrund om forventninger om generel reduktion i baggrundsbelastningen. Det mener Venstre ikke er korrekt, fordi der er fastlagt regler om merdeposition af ammoniak, der vurderes at kunne have en væsentlig virkning på miljøet. De fastsatte grænser på 0,3 til 0,7 kg N/Ha er blandt andet fastsat ud fra en udmelding fra Dannmarks Miljøundersøgelser om, at merdepositioner på under 1 kg N/Ha ikke isoleret set forventes at give anledning til påviselige biologiske ændringer med de nuværende undersøgelsesteknikker. Som det fremgår ovenfor har Nordfyns Kommune lagt nogle forventninger til grund for sagsbehandlingen, samt på forhånd besluttet ingen merbelastning (0,0 kg N/Ha). Der er derfor fastlagt nogle interne regler som indebærer, at det på forhånd er normeret, hvordan visse sager skal afgøres, og at der ikke er levnet plads til en konkret vurdering i hver enkelt sag. Venstre kan ikke tilslutte sig svarskrivelsen. Venstre finder ikke, at et flertal i kommunalbestyrelsen har valgt at administrere efter husdyrgodkendelseslovens bestemmelser om, at der på forhånd ingen merbelastning vil ske. Der foretages dermed ikke en individuel sagsbehandling, når der på forhånd er sket en politisk beslutning om, at der ikke må forekomme en merbelastning i det konkrete projekt. Samt vedlagt en svarskrivelse fra dig: ( ) det er min opfattelse, at det ligger inden for Habitatdirektivets rammer at tillade merbelastning med ammoniak fra etablering af husdyrproduktion på baggrund forventninger om generel reduktion. Dette må indebærer, at enhver afgørelse, der er truffet uden en konkret vurdering i hver enkelt sag, er ugyldig. Statsforvaltningen videresendte Nordfyns Kommunes svar til Miljøstyrelsen med anmodning om at vurdere om der SIDE 20
med administrationsgrundlaget foreligger en klar ulovlighed fra kommunens side. Miljøstyrelsen afgav den 2. juli 2008 følgende udtalelse til statsforvaltningen: I brev af 12. juni 2008 anmoder I om Miljøstyrelsens vurdering af, om det administrationsgrundlag om beskyttelse af natur i landbrugssager, som Nordfyns Kommune har vedtaget, er i overensstemmelse med lovgivningen. I anmoder også i givet fald om styrelsen udtalelse om, hvorvidt der foreligger en klar ulovlighed fra Nordfyns Kommunes side, der er så alvorlig, at anvendelse af sanktioner skønnes påkrævet. Det fremgår af det materiale, I har vedlagt, at Nordfyns Kommune den 16. maj 2007 har vedtaget et sæt retningslinjer for beskyttelse af natur i landbrugssager, og at der er tale om kommunens administration af husdyrgodkendelsesloven (lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug). De retningslinjer, kommune har vedtaget, siger blandt andet, at der: 1) "skal stilles krav om ingen merbelastning (0,0 kg kvæistof/ha/år) af naturområder der er udpegningsgrundlag for international natur." 2) "i naturområder, hvor der er forekomst af arter der er fredede og/eller rødlistede stilles krav om ingen merbelastning (0,0 kg kvælstof/ha/år) hvis naturområdets talegrænse er overskredet. 3) "stilles krav om ingen merbelastning af sårbare vandområder i international natur, såfremt dette rent beregningsteknisk er muligt." Kommunerne skal fastiægge vilkår i en godkendelse i henhold til de beskyttelsesniveauer, der er fastlagt, jf. 9 og bilag 3 i godkendelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 648 af 18. januar 2007 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, som erstatter tidligere bekendtgørelse nr. 1696 af 19. december 2006). For hver ansøgning skal kommunen foretage en konkret vurdering, og kan på den baggrund i særlige tilfæide beslutte at stille vilkår, der rækker ud over de fastlagte beskyttelsesniveauer, jf. 29 i husdyrgodkendelsesloven. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at hvis Nordfyns Kommune træffer afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven i SIDE 21
overensstemmelse med de retningslinjer, kommunen har vedtaget, og dermed tilsidesætter kravet om en konkret vurdering, vil sådanne afgørelser kunne tilsidesættes som ugyldige. Miljøstyrelsens vurdering skal også ses i lyset af habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Habitatbekendtgørelsen pålægger således myndighederne at screene og eventuelt konsekvensvurdere blandt andet husdyrbrug, der skal tillades eller godkendes efter husdyrgodkendelsesloven i forhold til beskyttelsesinteresserne i Natura 2000 områder. Viser denne vurdering, at et husdyrbrug vil skade et Natura 2000 område, kan der ikke meddeles tilladelse eller godkendelse til det ansøgte, jf. 6-8 i habitatbekendtgørelsen. I overensstemmelse hermed pålægger godkendelsesbekendtgørelsen da også kommunerne at foretage en konkret vurdering af den enkelte ansøgning om et husdyrbrug. Det står i kontrast til de ovennævnte retningslinjer, som Nordfyns Kommune har vedtaget, idet disse retningslinjer er generelle, og må antages at kunne tilsidesætte denne lovkrævede konkrete vurdering. Det skal derudover tilføjes, at med husdyrgodkendelsesloven ønskedes gennemført ensartede beskyttelsesniveauer i forhold til blandt andet næringsstofforureningen, der i de allerfleste tilfælde vil sikre, at der ikke sker nogen væsentlig påvirkning på miljøet, jf. 9, stk. 3 i godkendelsesbekendtgørelsen og således opfylde 7, stk. 2 i habitatbekendtgørelsen. Miljøstyrelsen kan alene udtale sig om hvilke konsekvenser, det kan medføre, hvis de pågældende retningslinjer følges i Nordfyns Kommune. Miljøstyrelsen ser sig derfor ikke i stand til at vurdere, om der er en klar ulovlighed fra Nordfyn Kommunes side, der er så alvorlig, at sanktioner skønnes påkrævet. På den baggrund rettede statsforvaltningen fornyet henvendelse til Nordfyns Kommune med anmodning om at oplyse, hvad kommunen agtede at foretage sig i anledning af Miljøstyrelsens udtalelse. Kommunalbestyrelsen behandlede sagen på mødet den 18. december 2008 og traf beslutning om at afgive følgende svar til statsforvaltningen: Statsforvaltningen Syddanmark har med brev af 30. oktober 2008 anmodet Nordfyns Kommune om bemærk- SIDE 22
ninger til Miljøstyrelsens udtalelse af 2. juli 2008, hvor Miljøstyrelsen blandt andet udtaler følgende: Det er Miljøstyrelsens vurdering, at hvis Nordfyns Kommune træffer afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven i overensstemmelse med de retningslinier, kommunen har vedtaget (den 16. maj 2007), og dermed tilsidesætter kravet om en konkret vurdering, vil sådanne afgørelser kunne tilsidesættes som ugyldige. Nordfyns Kommunes bemærkninger til Miljøstyrelsens udtalelse af 2. juli 2008: Nordfyns Kommune sagsbehandler alle ansøgninger efter lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug seriøst, og med øje for de helt særlige problemstillinger der er i hver enkelt ansøgning. Derfor beror Nordfyns Kommunes sagsbehandling af sådanne ansøgninger altid på en konkret vurdering af de forhold, der er på hver enkelt ejendom, og der praktiseres aldrig efter begrebet skøn under regel. Indledningsvis kan kommunen oplyse, at der ikke er vedtaget retningslinier med hensyn til kvælstofudvaskning til overfladevand. Derfor er punkt tre i Miljøstyrelsens brev af 2. juli 2008 ikke relevant, hvorfor resten af dette brev omhandler ammoniakdeposition. I sagsbehandlingen indgår altid en beregning og konkret vurdering, dels af ammoniakemissionen fra den pågældende ejendom, dels af nærliggende naturområder. I beregningen af belastningen på det enkelte naturområde indgår afstanden til området, vindretning, områdets naturkvalitet og sårbarhed overfor kvælstofdeposition. Der indgår tillige en vurdering af oplandets og naturområdets karakter (ruhed). På denne måde beregnes belastningen af alle naturområder og derudfra foretages en konkret vurdering i den videre sagsbehandling af den pågældende ansøgning, herunder fastsættelse af eventuelle vilkår. Der findes således ingen liste over 3-naturområder, der ikke kan gives tilladelser og miljøgodkendelser i nærheden af. Med retningslinierne vurderer Nordfyns Kommune, at Habitatdirektivet overholdes, da konsekvenserne for ammoniakbelastning af udpegningsgrundlag beregnes uanset afstanden til dem, så længe beregningen holder sig inden for beregningsmodellens rammer. Nordfyns Kommune har pr. 25. november 2008 udarbejdet 45 afgørelser i henhold til Lov om miljøgodkendelse SIDE 23
m.v. af husdyrbrug. Efter kommunalbestyrelsens vedtagelse af retningslinier den 16. maj 2007, er der givet to afslag og truffet to afgørelser med skærpede vilkår. Begge dele er i overensstemmelse med den supplerende vejledning, der er kommet senere. Nordfyns Kommune finder således fortsat, at der på husdyrområdet sagsbehandles efter god forvaltningsskik, og at hver enkelt ansøger får en konkret vurdering af sin ansøgning. ( ) Administrationens indstilling: Teknik og Miljø indstiller, at forslag til svarskrivelse til Statsforvaltningen Syddanmark godkendes. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 2. december 2008: Det indstilles, at forslaget til svarskrivelse godkendes. Venstre kan ikke tilslutte sig forslaget til svarskrivelse. Venstre finder ikke, at et flertal i Kommunalbestyrelsen har valgt at administrere efter Husdyrgodkendelseslovens bestemmelser, da Husdyrgodkendelsesloven ikke indeholder bestemmelser om, at der på forhånd ingen merbelastning vil ske. Der foretages dermed ikke en individuel sagsbehandling, når der på forhånd er sket en politisk beslutning om, at der ikke må forekomme en merbelastning i det konkrete projekt. Beslutning i Økonomiudvalget den 10. december 2008: Administrationens forslag til svarskrivelse indstilles godkendt, idet der også i fremtiden vil ske en individuel sagsbehandling. Morten Andersen og Christian Sommerlund fastholder mindretallets indstilling fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 2. december 2008. BESLUTNING: Administrationens forslag til svarskrivelse godkendt. Statsforvaltningen har den 6. februar 2009 modtaget dine bemærkninger til kommunalbestyrelsens udtalelse. Statsforvaltningen anmodede ved brev af 28. maj 2009 om kommunalbestyrelsens bemærkninger til, hvorvidt kommunens administrationsgrundlag levner plads til fravigelse. Kommunalbestyrelsen besvarede den 28. august 2009 statsforvaltningens henvendelse således: ( ) Kommunalbestyrelsens beslutning klarlægger overfor administrationen, hvorledes Kommunalbestyrelsen SIDE 24