Bladredaktion: Henning Bjerre ansvarshavende e-mail: 2xbjerre@ishoejby.dk Tlf.: 32 84 56 65 Hans Juul Christensen e-mail: hansjuulchristensen@hotmail.com Ole Bjørstorp e-mail: obj@ishoj.dk Tlf.: 43 99 68 44 Eva Amdisen e-mail: eva.amdisen@3f.dk I. maj på Egely Vi starter kl. 07.00 med morgenkaffe, brød med div. Pålæg, og en lille én til halsen (pris kr 25,- for det hele). Dagens talere bliver: borgmester Ole Bjørstorp (ca 07.45), folketingsmedlem Sophie Hæstorp (ca 08.00), Sascha Madsen, FOA-ungdom og Lars Kronborg, næstformand i 3F-ungdom(ca 08.45) forsvarsminister Nick Hækkerup ( ca 09.05). Musikalsk underholdning ved Claus Mortensen. Vel mødt til en god 1. maj på Egely, Vejlebrovej 132, bag Q8-tanken. Hjemmeside: www.socialdemokraterne.dk/ishoej Dead-line næste nummer: den 14. maj 2012 Indlæg sendes til Eva Amdisen Ørnekærs Vænge 28 e-mail: eva.amdisen@3f.dk Tryk: IKON Nummer 745 april/maj 2012
Nulvækst Kommunerne er blevet pålagt NULVÆKST. Det vil sige, at udgifterne ikke må stige mere end den lave sats, der er afsat til regulering. Og med den stigning, der er sket på en lang række områder, så bliver der reelt tale om nedskæringer. Det vil blive svært for en kommune med et stort antal ledige, at holde udgifterne nede, for kommunen skal træde til med hjælp til en del af de ledige. Man kan håbe at regeringen vil tilgodese kommuner med mange arbejdsledige, som eksempelvis Ishøj. Som privatperson og pensionist oplever man ikke nulvækst. Tværtimod stiger ens udgifter meget mere end den lave sats, pensionen er reguleret med. Således er min husleje steget mere end 3%, udgiften til el og varme er steget, benzin er steget voldsomt, fedtafgifter osv. Osv. Nulvækst burde også gælde de nævnte områder. Hans Juul Christensen Sundhedsudgifter og økonomi Et område, der har stor betydning for kommunernes økonomi, er sundhedsudgifterne til de borgere, der indlægges på hospitalerne. Det er et område, som kommunerne fik ansvaret for delvist at finansiere med strukturreformen, men som den tidligere regering og Kommunernes Landsforening ( KL ) fra i år har aftalt, at vi mere direkte skal finansiere via den såkaldte aktivitetsbestemte medfinansiering af hospitalsindlæggelser. Modellen er grotesk. Et eksempel er en borger, som bliver indlagt op til en weekend, hvorefter patienten med det samme sendes hjem på orlov, fordi der ikke sker meget på hospitalerne i weekenderne. Her betaler kommunen for indlæggelsen i hele weekenden, selvom borgeren rent faktisk er hjemme. Oven i købet har kommunen tit udgifterne til hjemmepleje med mere, mens borgeren er på weekendorlov. Vi ser ligeledes, hvordan hospitalerne får penge fra kronikerpuljen til at lave forløbsprogrammer, mens de samtidig kræver betaling fra kommunerne for specialiseret genoptræning til de samme patienter. De får således dobbelt betaling for deres arbejde. Hvis Ishøj kunne drive kommunen på samme måde, så var vores økonomiske problemer hurtigt løst. Og som et andet eksempel kan jeg nævne de såkaldte DRG takster. Det er de takster, der bestemmer, hvor meget den enkelte hospitalsafdeling får for indlagte patienter. Jo flere diagnoser hospitalet kan definere hos den enkelte patient, jo flere DRG takster kan der opkræves hos kommunen. Hospitalet behøver ikke at Debatblad for partiforeningen side 2
behandle lidelsen, blot det, at de finder den, berettiger til at opkræve betaling hos kommunen. Jeg har selvfølgelig forståelse for, at patienterne skal behandles for deres lidelser derom skal der ikke herske tvivl, men der er da noget galt med sådan et system, hvor hospitalet kan sætte flere behandlinger i gang, og blot sende regningen videre til kommunen. Hospitalsudgifter bør alene betales af dem, der styrer det der sker på hospitalerne altså regionerne. Hvad skal vi ellers bruge regionerne til? I Ishøj er vi nu gået i gang med at tilrettelægge budgettet for 2013. Nulvæksten fortsætter også til næste år. Der skal aftales en ny økonomisk ramme med regeringen. I dag skal også regnskaberne være i balance, ellers skal der betales sanktioner. I en tid hvor de sociale problemer bliver større, betyder det besparelser på andre områder. Udgangspunktet er et budgetunderskud på ca. 20 mill. kr. Der er dog også lyspunkter. De nye udligningsordninger ser ud til at give Ishøj en merindtægt på 6 mill. kr., beskæftigelsestilskuddet opskrives og selskabsskatterne giver også merindtægt. Men regeringen arbejder også med at nedbringe indvandrertilskuddet. Så vi må sige, at det er stramninger der er på dagsordenen, når budget 2013 skal vedtages. Målet må være at opretholde den høje kommunale service, som vi har. Det er ikke umuligt, fordi vi har fået flere indbyggere. I dag 21.100 borgere. Og de næste par år kommer der flere borgere til, da vi bygger mange nye boliger. Hvis der er medlemmer, der har gode ideer til besparelser, så sig endelig til. Ole Bjørstorp Større faglighed for alle Under overskriften Større faglighed for alle peges der her på 10 fokuspunkter, som kan komme til at udgøre en overordnet ramme for udviklingen af Ishøj Kommunes skolevæsen. Alle 10 punkter skal bidrage til opfyldelse af Medborgerpolitikken og Børneog Ungdomspolitikkens overordnede vision: - At børn og unge sejrer i eget liv - At børn og unge får muligheder for og rammer til at nå deres fulde potentiale Fokuspunkterne er udvalgt, så de går i spænd med allerede eksisterende initiativer og styreværktøjer i Ishøj Kommunes skolevæsen, - herunder Børne- og Ungdomspolitikken, skolernes kvalitetsrapporter, årsplaner og Nye veje i specialundervisningen. Herudover tager de 10 fokuspunkter udgangspunkt i AKF s rapport Den højt præsterende skole, om hvilke forhold og kendetegn, der gør sig gældende hos de folkeskoler, der har et stabilt, højt fagligt niveau. (AKF = Anvendt Kommunal Forskning) Stærkere forældresamarbejde Samarbejdet med forældrene i institutionerne og i folkeskolernes begynder- og mellemtrin fungerer i det store hele udmærket. Det er vigtigt med aktive forældre, som vil påtage sig et medansvar for klassens trivsel. Det kniber imidlertid mere i folkeskolens ældre klasser. Ungdommens Uddannelsescenter (UU-Syd) har taget initiativ til en vurdering af 9. klasseelevernes uddannelsesparathed. Målet er at få flere unge ind i uddannelsessystemet og meget gerne med start på den rigtige uddannelse. Dette initiativ må udbygges, og her har forældrene en vigtig rolle at spille. Det er jo trods alt forældrene, som kender deres børn bedst. Ledelse på alle niveauer (kommunalt, på skolen, i klassen) Ledelse handler om at sætte en retning, som er fælles for alle. Det er vigtigt, at der er et godt samspil mellem vores forvaltningsniveau, skolernes ledelse og helt ud til læreren, som er leder i klasseværelset. Hvis Debatblad for partiforeningen side 3
man ikke ved, hvor man er på vej hen, er det lige meget, hvilken vej man går. For alle niveauer gælder, at der skal sættes klare mål, rammer og retning, som giver mening. Ledelse skal finde sted med den anerkendende tilgang. Dette skal afspejle sig i kvalitetsrapporten, i årsplaner og elevplaner. Der skal gå en usynlig tråd gennem de forskellige niveauer for at vore elever i sidste ende kommer ud med gode resultater. Derfor skal der være fokus på alle tre niveauer, og der skal sættes ind med kompetenceudvikling, så alle er klædt på til at påtage sig lederskabet. Det samlende fællesskab Begrundelsen for at vælge det samlende fællesskab (også kaldet inklusion) som det overordnede pædagogiske princip findes i den forskning, der konkluderer, at oplevelsen af at føle sig som en del af et meningsfyldt fællesskab, er en afgørende forudsætning for, at læring kan finde sted. Børn, unge og voksne har alle behov for at opleve, at de gør en meningsfuld forskel i fællesskabet, og at fællesskabet regner med dem. Hvis man ikke oplever, at man er en del af et meningsfuldt fællesskab, er der fare for, at man bruger sine resurser på at blive set og hørt, og det fjerner fokus og dræner energi fra læringsprocessen. Det samlende fællesskab skal også kunne rumme de fagligt stærke elever. Afdelingsopdelte skoler med selvstyrende teams Specialisering, målrettet faglighed og målrettet metode, - det er de tre veje, som en afdelingsopdelt skole med selvstyrende teams kan give adgang til. Med udgangspunkt i et stærkt fagligt miljø får lærerne et skærpet fokus på netop deres målgruppe indskoling, mellemtrin eller udskoling. Den afdelingsopdelte skole giver lærerne større mulighed for selv at tilrettelægge eget arbejde og selv lægge skemaer på tværs af klasser i afdelingen, - alt efter elevernes behov, ønsker og interesser samt lærernes kompetencer. En større beslutningskompetence til de enkelte afdelinger øger endvidere mulighederne for undervisningsdifferentiering og udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Attraktive faglige miljøer Forberedelse, engagement og variation er tre ord, der kendetegner undervisningsmiljøer med høj faglighed, men også tre forudsætninger for at opnå et højt fagligt niveau i undervisningen. I AKF s rapport nævnes det eleverne ønsker dygtige lærere, der ved noget om de fag, de underviser i. De ønsker lærere, som er velforberedte og som forstår at variere deres undervisning, så eleverne selv kan være aktive. Udviklingen af faglige miljøer på skolerne skal være i fokus således, at engagerede og motiverede lærere tiltrækkes og fastholdes. Det er måden, hvorpå der kan skabes grobund for elevernes gode resultater. Målrettet kompetenceudvikling At sætte resurser af til kompetenceudvikling af og for vore lærere er et meget vigtigt konkret tiltag på vejen mod øget faglighed. Planerne for, hvilke kompetencetemaer der skal satses på i vores skolevæsen skal tilrettelægges i forhold til de visioner og mål, der er for vort skolevæsen. Kompetenceudviklingen er ikke et mål i sig selv,men et værktøj, der skal bruges somled i skolens strategi for at indfri forventninger og krav, løse opgaver og nå bestemte visioner og mål, - dels den overordnede vision i Børne- og Ungepolitikken, - dels de mål som bliver sat op via kvalitetsrapporter, årsplaner mv. Større samtænkning af skole og SFO. I 2009 blev det besluttet at ændre kommunens al-klubber til SFO (Skolefritidsordninger). Dermed blev SFO erne en del af skolerne. Siden har alle SFO ere og skoler arbejdet med udviklingen af deres samarbejde. Vi ønsker dette samarbejde fortsat og styrket. SFO erne har sammen med skolen en central betydning for børns omsorg, læring, udvikling og socialisering. Et tættere samarbejde mellem skole og SFO skal bidrage til at sikre helhedsprægede tilbud og indsatser for børnene. Det er to forskellige traditioner og kulturer, der skal arbejde sammen, men sammen kan de rigtigt me- Debatblad for partiforeningen side 4
get, når skolen skal danne arena for samfundsmæssig erfaringsdannelse. Kombineret med 6 lektioner om dagen og satset på profilskoler kommer samtænkningen af undervisnings- og fritidspædagogik til at spille en stor rolle, når større faglighed og bedre resultater skal nås ad såvel nye som ad kendte veje på alle kommunens fem folkeskoler, Klassekvotient på max. 24 elever. AKF-rapporten omtaler også klassestørrelsens betydning for elevernes resultater. Vi skal fremover stræbe efter klasser på max 24 elever. Det vil give flere minutter pr. elev og dermed mulighed for større opmærksomhed omkring den enkelte elev. Max 24 elever er med til at sætte rammen for en folkeskole, hvor vi møder og anerkender eleverne, hvor de er, og som de er. ikke fordi vi vil have mere af det samme. De 6 lektioner skal bidrage til en bedre sammenhæng og mulighed for fordybelse i faglige forløb. Det skal give plads til nye undervisningsmetoder, hvor der lægges vægt på elevernes aktive deltagelse. Det skal også bidrage til at fremme og udfolde den enkelte skoles faglige profil. I AKF`s rapport om højt præsterende skoler fremhæves det blandt andet, at et gennemgående træk er, at stabilt højt præsterende skoler ligger i kommuner, hvor man har prioriteret at tildele klasserne i indskolingen flere timer end Undervisningsministeriets minimumstimetal. Vi mener således, at investeringen i ekstratimer i indskolingen vil give en langsigtet gevinst, når eleverne skal videre fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse. Profilskoler Alle Ishøjs fem folkeskoler skal være kendetegnet ved høj faglighed. Profilskolerne skal fungere som faglige flagskibe for de øvrige skoler og være med til at sikre et generelt højere fagligt niveau indenfor den særlige profil. Profilskolerne kan bidrage til at sikre stærke profilerede fagligheder og spændende udviklingsmiljøer, der kan tiltrække forældre samt fastholde dygtige lærere i Ishøj. 6 lektioner om dagen Når vi ønsker minimum 6 lektioner om dagen også på de yngste klassetrin er det Jørn Hjøllund NYHED - NYHED Kom og få en rød sild og en snaps Vi holder sildemøde lørdag d 2. juni kl. 11.00 13.00 i Foreningshuset, Jægerbuen 2 B. Vi serverer en sildemad (rød selvfølgelig) med brød, fedt el. smør og en snaps- gratis. Ekstra snaps kan købes for kr.10,- Du kan møde og tale med borgmester Ole Bjørstorp, folketingsmedlem Sophie Hæstorp og nogle af byrådsgruppens medlemmer. Kom og få et par hyggelige timer. Debatblad for partiforeningen side 5
Aktivitetskalender 1. maj på Egely Vi starter kl. 07.00 med morgenkaffe, brød med div. Pålæg, og en lille én til halsen (pris kr 25,- for det hele). Dagens talere bliver borgmester Ole Bjørstorp (ca 07.45), folketingsmedlem Sophie Hæstorp (ca. 08.00), Sascha Madsen, FOA-ungdom og Lars Kronborg, næstformand i 3F-ungdom (ca.08.45) og forsvarsminister Nick Hækkerup (ca. 09.05). Musikalsk underholdning ved Claus Mortensen. Vel mødt til en god 1. maj på Egely, Vejlebrovej 132, bag Q8-tanken. Grundlovsdag 5. juni Fejres også i år på Højrupgård, Højrupgårdsvej 1, Vallensbæk landsby fra kl. 12.00. Gratis kaffe og kage. Grillmad, øl og vin kan købes. Der er hoppeborg til børnene. Musikalsk underholdning ved Henning Munk Plum og Plumperne, der spiller dejlig svingende jazzmusik. HØR EKSTRABLADETS CHEFREDAKTØR: Gæstetaler er Ekstrabladets kontroversielle chefradaktør Poul Madsen. Kom og hør, hvad han har at sige om den politiske situation. Det bliver garanteret ikke kedeligt. Andre talere er Folketingets formand Mogens Lykketoft og folketingsmedlem Sophie Hæstorp. Kom og få en god eftermiddag. Kom og få en rød sild og en snaps Vi holder sildemøde lørdag d. 2. juni kl. 11.00 13.00 i Foreningshuset, Jægerbuen 2 B. Vi serverer en sildemad (rød selvfølgelig) med brød, fedt el. smør og en snaps - gratis. Ekstra snaps kan købes for kr.10,- Du kan møde og tale med borgmester Ole Bjørstorp, folketingsmedlem Sophie Hæstorp og nogle af byrådsgruppens medlemmer. Kom og få et par hyggelige timer. Mød os i Ishøj Bycenter Lørdag d. 23. juni kl. 11.00 13.00. Kom og få en rød rose og en snak med borgmester Ole Bjørstorp og nogle af byrådsgruppens medlemmer. Danmark herfra til år 2032: Torsdag d. 26. april 2012 kl. 1900 på Vallensbæk Bibliotek holder sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (MF) oplæg om Prioriteringer på velfærdsområdet. Torsdag d. 10. maj 2012 kl. 1900 på Vallensbæk Bibliotek holder formanden for folketingets beskæftigelsesudvalg Lennart Damsbo-Andersen (MF) oplæg om Vækst og beskæftigelse Debatblad for partiforeningen side 6
Sophie Hæstorp ny spidskandidat til regionsvalget Vibeke Storm Rasmussen har meddelt at hun ikke genopstiller til regionsvalget næste år. Derfor skulle vi finde en ny spidskandidat. Sophie Hæstorp meldte sig som kandidat. Hun er partiets sundhedsordfører og derfor godt inde i sundhedsspørgsmål. Da fristen for andre kandidater udløb, var Sophie den eneste anmeldte og hun er nu indstillet som regionens spidskandidat. Vi ønsker Sophie good luck og ser frem til at få hende som ny regionsformand(forkvinde). Et nyt Bredekærgaard har set dagens lys Den 1. april slog Bredekærgaard dørene op for publikum, efter en større omstrukturering. Omstruktureringen skulle ses som led i et besparelsesprojekt, som Byrådet vedtog i forbindelse med Budget 2011. Besparelsesforslaget skulle ses i forbindelse med de svigtende besøgstal, som de sidste år har været set, især blandt de unge som frekventerede gården om eftermiddagen. Der har det sidste års tid været arbejdet med, at finde nye modeller til udnyttelse af gården på den bedst mulige måde. Flere afdelinger på Rådhuset bl.a. Kultur og integration og Teknik og Byg har været ind over, men også en del foreninger der til daglig har til huse på Bredekærgaard, har ydet en stor indsats, og her tænkes der bl.a. på Lokalhistorisk Forening, Ishøj rideklub og pilefletterlauget. Alle involverede parter har ydet en kæmpe indsats, så man på et tidspunkt, slet ikke havde opfattelsen af at det var et besparelsesprojekt. Det har længe været tanken at Naturcenteret på en eller anden måde skulle tænkes ind i Bredekærgaards dagligdag. Og naturvejlederne er svært tilfredse med de omgivelser de nu er kommet i. På åbningsdagen var der også stor søgning, til de ting naturvejlederne lavede, med bl.a. madlavning over bål, pizzabagning m.m. I hovedhuset som før var beboet, er nu i brug som museum, hvor genstande fra fortiden skal udstilles, ligesom et værelserne er taget i brug for at vise hvordan TV Ishøj arbejdede i fortiden. Det store besøgstal som der var på åbningsdagen håber man i en hvis grad at kunne beholde, det vil være rigtig dejligt for Bredekærgåd. Der mangler stadig nogle småting som inden for kort tid vil være på plads. Men alt i alt en god premiere på det nye Bredekærgaard. Henrik Olsen Formand for Kultur- og integrationsrådet Debatblad for partiforeningen side 7
Partiforeningens bestyrelse 2012 Formand Henning Bjerre Brolæggerpladsen 18 Tlf.: 32845665 E-mail 2xbjerre@ishoejby.dk Næstformand Bjarne Andersen Lærke Alle 16 Tlf.: 43739590 E-mail babka@ishoejby.dk Kassere Marete Larsen Torslunde Bygade 24 Tlf.: 43520486 E-mail merete.larsen@ishoejby.dk Sekretær Jan Skov Granlunden 62 Tlf.: 43548577 E-mail janskov@ishoejby.dk Carsten Pålsson Tjørnelunden 14 Tlf.:43544298 E-mail paalsson@ishoejby.dk Hans Juul Christensen Gildbrostien 7 3.th Tlf.: 51331825 E-mail hansjuulchristensen@hotmail.dk Lisbeth Rasmussen Vibevej 3 Tlf.: 25121348 E-mail.: liza344@hotmail Vibeke Kjærgaard Lille Strandvej 17 43547737 E-mail b.kjaergaard@ishoejby.dk Annelise Madsen Tranegilde Strandvej 65 Tlf: 43543981 e-mail: annelise.madsen@live.dk Bestyrelsesmedlemmer: Svend Nordbo Vejlebrovej 6 O Tlf.: 44945080 E-mail svno@vd.dk Debatblad for partiforeningen side 8