Ansøgning om afkortning af undervisningstiden

Transkript

1 Ansøgning om afkortning af undervisningstiden I skoleåret 2016/17 arbejder Distriktsskole Smørum med at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksenundervisning i fagundervisningen. Dette sker på baggrund af ansøgningen fra foråret 2016 til Egedal Kommune om at benytte denne mulighed. Den foreløbige indsat på dette område er evalueret i midten af januar 2017 og fremgår af vedlagte bilag. Skole: Distriktsskole Smørum Beskrivelse: Arbejdet med at konvertere den understøttende undervisning til to-voksen undervisning i fagundervisningen har taget udgangspunkt i Distriktsskole Smørums høje ambitioner for arbejdet med læring, progression og udvikling. Alle elever skal blive så dygtige, som de kan. I Distriktsskole Smørum er denne sætning lettere omskrevet Alle skal blive så dygtige, som de kan, således at den dækker over sammenhængen mellem elevernes og medarbejdernes udvikling og ambition. Med udgangspunkt i alle elevers motivation og progression arbejder vi på at fremme et undervisningsmiljø, hvor der fokuseres på progression og proces frem for produkt, hvor elevernes frustrationer imødekommes og italesættes, som en naturlig del af læringsprocessen. Det at søge hjælp anses som en effektiv kognitiv strategi og ikke en falliterklæring og endelig, hvor eleverne forstår at retfærdighed ikke handler om, at alle får det samme, men at alle får det, de har brug for for at opnå succes. Det handler om den måde, hvorpå eleverne overvåger, målretter og regulerer deres handlinger henimod læringsmålet. Selvregulering implicerer autonomi, selvkontrol, selvledelse og selvdisciplin (Zimmerman, 2000, 14). Ovenstående arbejde med synlig læring skal blandt andet styrke samarbejdet mellem lærere, pædagoger og ledelse i arbejdet med anvendelse af feedback. Vi har som skole konstateret, at det har haft en positiv effekt for den enkelte elev og for klassen i forhold til faglighed, motivation og trivsel på baggrund af den gennemførte evaluering af indeværende års projekt. (Se bilag). På denne baggrund ønsker vi at genansøge om dispensation, således at vi kan konvertere understøttende undervisning til to-voksentimer. Hvilke klasser/årgange drejer det sig om? Ansøgningen omfatter i lighed med skoleåret 2016/17 Distriktsskole Smørum og dermed alle 3 afdelinger. Ansøgningen omfatter distriktsskolens klasser på 4. til og med 9. årgang. Hvor mange lektioner ønskes omlagt til to-voksenundervisning på en given klasse/årgang? Indskoling: Er ikke omfattet af denne ansøgning, idet det vil medføre en udvidelse af SFO ens åbningstid. Mellemtrin: Forslaget forkorter den samlede ugentlige undervisningstid med: 4. årgang: 3 lektioner 5. årgang: 2 lektioner 6. årgang: 2 lektioner 1

2 Udskolingen: Forslaget forkorter den samlede ugentlige undervisningstid med: 7. årgang: 2 lektioner 8. årgang: 2 lektioner 9. årgang: 1 lektion. (der er desuden vekslet to uuv lektioner til faglige lektioner i hhv. humanistisk og naturvidenskabelig fagblok) Begrundelse for omlægning af lektioner: Ansøgning handler fortsat ikke ensidigt om at afkorte skoledagens længde, men i ligeså høj grad om at tilføre yderligere kvalitet til undervisningen i form af dobbeltlærer/-medarbejder timer. Med omlægningen sigter vi på fortsat at opretholde det intensive arbejde med den enkeltes elevs faglige progression og trivsel. Mere voksentid omkring den enkelte elev øger muligheden for at give individuel feedback. På nuværende tidspunkt har ordningen kun fungeret et halvt skoleår, men den foreløbige evaluering viser, at medarbejderne har taget godt imod ordningen, og at skolen generelt oplever en positiv effekt på både faglighed og trivsel. På denne baggrund fremsendes ansøgningen med samme fokus som i skoleåret 2016/17, idet vi ønsker en længere periode til at vurdere den endelige effekt. I skoleåret 2016/17 har medarbejderne arbejdet med begrebet feedback i forhold til indhold, metoder og betydning for den enkelte elevs progression mm. på møder i team og plenum med både lærere og pædagoger. Arbejdet med feedback har taget udgangspunkt i denne overordnede beskrivelse: Feedback er effektiv, hvis eleverne ved; hvordan succes ser ud og føles anerkender, at de sigter på at reducere kløften mellem et sted, hvor de er nu, og det sted, de har behov for at være når feedbacken er fokuseret på at give dem information om, hvor de skal hen herfra. Arbejdet med feedback er omfattende i læringsrummet og knyttes til skolens holdning til lektiebegrebet et arbejde, der drøftes blandt elever, medarbejdere og skolebestyrelse i det kommende halve år. Beskrivelse af rammer (fagområder, sluttidspunkter mm.): På 9. årgang konverteres UU til puljer, der kan anvendes til særlige kurser med holddeling på baggrund af analyser af de enkelte klasser og årganges behov for ekstra pædagogiske indsatser. Disse indsatser iværksættes kontinuerligt året igennem. Timerne læses som udgangspunkt af lærere i teamet. Konverteringen er resurseneutral, da timerne i forvejen læses af lærere. På 7. og 8. årgang konverteres UU til puljer, der kan anvendes til særlige kurser med holddeling på baggrund af analyser af de enkelte klasser og årganges behov for ekstra pædagogiske indsatser. Disse indsatser iværksættes kontinuerligt året igennem. Timerne læses som udgangspunkt af lærere i teamet. Konverteringen er resurseneutral, da timerne i forvejen læses af lærere. På klasse konverteres UU-timer med pædagoger til lektioner med 1 lærer og 1 pædagog med mulighed for holddeling med henblik på faglig fordybelse, særlige kurser, sociale tiltag, div. tiltag i forhold til inklusion mm. I tilknytning til ovenstående anvendes timerne i årsplanlægningen til særlige faglige indsatser. 2

3 Timerne tillægges teamet, så den enkelte elev, klasse, årgang kan tilgodeses med holddelingstiltag, der understøtter en indsats ifht. trivsel og faglighed. Indsatserne kan ligeledes have karakter af komprimerede læringsforløb som intentionen er i reformen. Ovenstående skal understøtte en afvekslende og varieret skoledag, ligesom tilrettelæggelsen af dagligdagens øvrige undervisning skal medvirke til dette mål. På denne baggrund kan timerne, som eksempel, anvendes til bl.a. særlige faglige kurser: stavekurser, læseforløb, matematik kurser, eksamenstræning etc. Beskrivelse af proces og inddragelse af medarbejder, MED udvalg og evt. samarbejdspartnere, herunder lærernes vurdering af, at en eller anden form for ordning med to voksenundervisere i den pågældende klasse/årgang, vil understøtte elevernes faglige udvikling: Medarbejderne anbefaler i deres evaluering at fortsætte ordningen i det kommende skoleår og uagtet, at denne ansøgning ikke indeholder beskrivelser af indskolingens muligheder for at få samme vilkår, idet indskolingen ikke er indeholdt, gør medarbejderne opmærksomme på, at muligheden vil gøre en stor forskel for at arbejde med trivsel og faglighed i en 2-lærer ordning. Fritidsklubberne Skolen har drøftet ordningen med de 2 fritidsklubber Springbrættet og Sødalen, der ligger i distriktet. Udgangspunktet er, at det er skoletiden efter kl.14:00, der bliver afkortet, så eleverne kan møde i klubben kl.14:00 eller derefter. Den tid, der er afsat til, at pædagogerne varetager understøttende undervisning (UUV) vil blive lagt på en anden opgave i skolen i et forhold, der svarer til, hvor meget UUV, der er afkortet eller alternativt: Inklusionsopgaver To-voksen-ordning i fagundervisningen Klubbernes ledere har tilkendegivet, at de bakker op om ansøgningen. Skolebestyrelsens udtalelse: Skolebestyrelsen har d anbefalet denne ansøgning. Ledelsens afsluttende kommentar: Distriktsskolens ledelse vurderer, at såvel elever som medarbejdere fortsat vil kunne få udnytte og profitere af denne mindre omlægning af UUV til to- lærere/pædagogtimer. Omlægningen vil have to gode og ønskede effekter nemlig en lidt kortere skoledag og en bedre mulighed for differentiering af undervisningens faglige og socialpædagogiske indhold. Skolen arbejder intensivt med implementering af tankerne bag synlig læring, og en imødekommelse af ansøgningen vil understøtte dette for den enkelte elev. Der er evidens for at den inkluderende skoles elever lærer bedst i mindre og varierende sammenhænge, dvs holddeling efter forskellige kriterier og med særligt tilrettelagt indhold, der understøtter fagenes undervisning og intensionerne i reformteksten. To-lærer/pædagogordninger muliggør holddelinger. Skolens ledelse er glad for at kunne søge om dette for elever og medarbejdere fra klasse, og vil ønske på sigt at kunne gøre det samme for indskolingsklasserne. Skolechefens kommentar: 3

4 Bilag: Evaluering af afkortning af undervisningstiden Kort overordnet beskrivelse af ordningen som den er gennemført i skoleåret 16/17: På 9. årgang konverteres UU til puljer, der kan anvendes til særlige kurser med holddeling på baggrund af analyser af de enkelte klasser og årganges behov for ekstra pædagogiske indsatser. Disse indsatser iværksættes kontinuerligt året igennem. Timerne læses som udgangspunkt af lærere i teamet. Konverteringen er resurseneutral, da timerne i forvejen læses af lærere. På 7. og 8. årgang konverteres UU til puljer, der kan anvendes til særlige kurser med holddeling på baggrund af analyser af de enkelte klasser og årganges behov for ekstra pædagogiske indsatser. Disse indsatser iværksættes kontinuerligt året igennem. Timerne læses som udgangspunkt af lærere i teamet. Konverteringen er resurseneutral, da timerne i forvejen læses af lærere. På klasse konverteres UU-timer med pædagoger til lektioner med 1 lærer og 1 pædagog med mulighed for holddeling med henblik på faglig fordybelse, særlige kurser, sociale tiltag, div. tiltag i forhold til inklusion mm. I tilknytning til ovenstående anvendes timerne i årsplanlægningen til særlige faglige indsatser. Timerne tillægges teamet, så den enkelte elev, klasse, årgang kan tilgodeses med holddelingstiltag, der understøtter en indsats ifht. trivsel og faglighed. Indsatserne kan ligeledes have karakter af komprimerede læringsforløb som intentionen er i reformen. Ovenstående understøtter en afvekslende og varieret skoledag, ligesom tilrettelæggelsen af dagligdagens øvrige undervisning medvirker til dette mål. På denne baggrund anvendes timerne, som eksempel, til bl.a. særlige faglige kurser: stavekurser, læseforløb, matematik kurser, eksamenstræning etc. Evaluering af ordningen herunder om ordningen har levet op til målsætningen i de enkelte klasser beskrevet i den oprindelige ansøgning. I distriktsskolen har personalet forholdt sig til fire overordnede spørgsmål. 1. Hvordan har I anvendt resursen konkret? 2. Hvilken form for feedback har det givet anledning til? 3. Hvordan vurderes effekten af brug af ekstraresurse i faglektioner og i forhold til elevernes læring? 4. Hvordan tænkes resursen anvendt fremover, hvis den fortsætter næste skoleår? AD 1) Resursen til at være to voksne med en ekstra lærer/pædagog i faglektionerne har været anvendt på flere forskellige måder i hele skolen og på alle de berørte årgange. Dels har den været anvendt i helt forskellige fag fra hovedfagene dansk og matematik til de kreative fag som musik og Håndværk og design. Organiseringen har også varieret meget fra egentlig holddeling til arbejde med mindre grupper eller individuelle forløb af kort varighed, hvor der skiftes ud blandt eleverne, så flere elever oplever at være i fokus. Herunder har der både været fokus på elevernes 4

5 faglige udvikling og på deres trivsel. Der har også været anvendt elevsamtaler og coaching af elever. Resursen har primært været anvendt som en traditionelt skemalagt undervisning, hvor der er faste og planlagte forløb. I mindre grad er der fordeles/anvendes efter aktiviteter. AD 2) Der er anvendt forskellige former for feedback til eleverne. I mange tilfælde har resursen været planlagt, så den ene voksne er frigjort til at holde korte individueller samtaler med eleverne både om deres trivsel, om arbejdsproces og om tilbagemeldinger på fx løste opgaver eller konkret feedback om hvordan eleven fagligt kunne rykke sig det sidste stykke mod målet. Her er der bl.a. tænkt i tre niveauer for feedback: opgaveniveau, procesniveau og selvreguleringsniveau. En styrke ved at have klubpædagogerne med i denne feedback er især i forhold til elevernes trivsel, hvor pædagogerne har oplevelser af eleverne både i skole og i fritid. AD 3) Der er generelt en oplevelse af at det har været en god udnyttelse af resursen til understøttende undervisning. Oplevelsen spænder fra en enorm gevinst særligt til de elever, der er fagligt udfordret, henover høj effekt til at det er bedre end alternativet. Men som udgangspunkt har det lige præcis givet ro til feedbackprocesser, fokus på elever som har behov for hjælp og egentlige samtaler om stort og småt, der kan have betydning for den enkelte elevs skolegang, trivsel og læring. Herunder er der netop lagt vægt på muligheden for holddeling og anderledes undervisning. For personalet har det givet en helt anderledes god mulighed for samarbejde om, hvordan undervisningen kan understøttes med resursen inden i faglektioner i forhold til tidligere, hvor det var adskilt. Dette har samtidig medført en styrket involvering i skolehverdagen. AD 4) Der er en klar tendens til, at personalet ønsker denne ordning fortsat. Mange tilkendegiver, at de gerne vil fortsætte på samme måde og udvikle strukturen og samarbejdet med klubpædagogerne for at opnå de bedst mulige resultater. Konklusion Desuden er der ønsker om at kunne anvende resursen til elever, som har særlige behov. I forhold til distriktsskolens oprindelige ansøgning af marts 2016 er god overensstemmelse mellem den beskrevne hensigt og det der rent faktisk er sket i undervisningen. Her kan særligt fremhæves, at der er arbejdet målrettet med feedbackprocesser og at resursen har været anvendt til at sætte fokus på både faglig progression og elevernes trivsel. Ordningen har pt eksisteret i ca. ½ år og er derfor stadig under udvikling og justering mellem de lærere og pædagoger, der arbejder sammen. Ikke desto mindre er det tydeligt, at der er udbredt tilfredshed med ordningen om ønske om at kunne fortsætte i skoleåret 2017/