Praktisk Guide
DAN Kære kunde! Du står nu med CefarCompex Praktisk guide, med specifik information om de enkelte programmer i din stimulator, i hånden. Denne Praktisk guide omfatter alle programmerne i CefarCompex tre genoptræningsprodukter, Mi-Theta 600, Theta 500 og Rehab 400. Hvert program har en reference, der viser, om programmet findes i din stimulator. Denne information er nem at læse, og hensigten er, at den skal tjene som ekstra vejledning, hvis der er behov for det. Du kan læse om de anbefalede indikationer samt den effekt, behandlingen vil have på din patient. Læs vejledningen for det anbefalede intensitetsniveau, og se de foreslåede elektrodeplaceringer på omslaget, der kan foldes ud. Du kan altid finde yderligere information på CefarCompex website: www.cefarcompex.com Cefar og Compex, elektroterapiens to førende varemærker, har slået sig samme om denne opgave for ved forenede kræfter at kunne tilbyde dig den sidste nye teknologi med det fælles mål: at hjælpe og støtte dig i dit daglige professionelle virke. 3
DAN INDHOLD Baggrund NMES... 7 TENS... 7 Generel information... 7 Stimuleringsenergi... 8 Kropsposition... 8 Kombination af -funktionen og Mi-teknologien... 8 Normal behandling Genoptræning... 9 Inaktivitetsatrofi... 9 Forebyggelse af inaktivitetsatrofi...10 Styrketræning...11 Nervegenoptræning (Langsom start)...12 Ryg-torso/stabilisering...13 Atrofi (Mod. frekvens)...14 Styrke (Mod. frekvens)...15 Øget cirkulation...16 Muskellæsion...17 Motorisk punkt...18 Specifik genoptræning... 19 Hofteprotese...19 Patella-syndrom...20 Hemiplegi...21 Rotator cuff...22 ACL...23 Cardiotræning...24 Smertelindring...25 TENS 100 Hz eller 80 Hz...25 Frekvensmoduleret TENS...26 Pulsbreddemoduleret TENS...27 Burst TENS/Endorfin...28 Afspænding...29 Mikset TENS...30 Muskelsmerte...31 Ledsmerte...32 Fraktursmerte...32 4 Specifik smertelindring... 33 Knæsmerte...33
DAN Trapezius-smerte...34 Skuldersmerte...35 Cervikal smerte, nedre...36 Cervikal smerte, øvre...37 Thoracal rygsmerte...38 Rygsmerte, nedre...39 Muskelsmerte ryg, nedre...40 Lumbago-ischias...41 Lumbago...42 Epicondylitis...43 Torticollis...44 Artralgi...45 Vaskulær... 46 Tunge ben...46 Venøs insufficiens 1...47 Venøs insufficiens 2...48 Arteriel insufficiens 1...49 Arteriel insufficiens 2...50 Krampeforebyggelse...51 Kapillarisering...52 Specifik behandling Agonist Antagonist... 53 Atrofi/Styrketræning...53 Spasticitet... 55 Hemiplegisk fod...55 Spasticitet...56 Subluxeret skulder...57 Hæmofili... 58 Hæmofili inaktivitetsatrofi/styrketræning...58 Æstetisk... 60 Tonusopbygning...60 Fasthedsopbygning...61 Formgivning...62 Trimning...63 Mave...64 Baller...65 Elasticitet...66 5
DAN Konditionstræning Sport... 67 Potentiering...67 Udholdenhed...68 Modstandskraft...69 Styrke...70 Eksplosiv styrke...71 Hypertrofi...72 Regenerering...73 Styrketræning ryg, nedre...74 Kernestabilisering...75 Aktiv genopbygning...76 Genopbygning plus...77 Fitness... 78 Muskelopbygning...78 Muskeldefinering...79 Kraft...80 Massage... 81 Tonusmassage...81 Afspændingsmassage...82 Opstrammende massage...83 Antistress-massage...84 Bølgemassage 1...85 Bølgemassage 2...86 6
Baggrund DAN NMES NMES (NeuroMuscular Electrical Stimulation) benyttes med succes både inden for medicinsk genoptræning og som et supplement til træningen af idrætsudøvere på alle niveauer. Målet med elektrisk muskelstimulering er at fremkalde kontraktioner eller vibrationer i musklerne. Normal muskelaktivitet er kontrolleret af det centrale og perifere nervesystem, der overfører elektriske signaler til musklerne. NMES arbejder på samme måde, men benytter en ekstern kilde (stimulatoren) med elektroder, der anbringes på huden, til at overføre elektriske impulser til kroppen. Impulserne stimulerer nerverne til at sende signaler til en specielt udvalgt muskel, der reagerer ved at trække sig sammen, præcis på samme måde som under normal muskelaktivitet. Elektrisk muskelstimulering er velegnet til alle kroppens muskler. Den kan benyttes til at styrke muskler, der er svækket som følge af kirurgi, en fraktur osv., og til at forbedre mobiliteten. Den er også et glimrende værktøj til genoptræning efter appopleksi, idet den hjælper patienten med at træne gribefunktion og gang. Elektrisk muskelstimulering til genoptræningsformål bør testes af en fysioterapeut eller anden behandler for at opnå de bedste resultater. TENS TENS (Transcutaneous Electrical Nerve Stimulation) giver gode resultater ved akutte og kroniske smertetilstande af mange forskellige slags. Effekten er klinisk dokumenteret, og TENS benyttes dagligt af fysioterapeuter, andre behandlere og topidrætsudøvere over hele verden. TENS aktiverer nervesystemets smertehæmmende mekanismer. Elektriske impulser fra elektroder, der er anbragt på huden over eller tæt ved det smertende område, stimulerer nerverne til at blokere de smertesignaler, der sendes til hjernen, så smerten ikke opleves. Behandlingens Burst TENS/ Endorfiner stimulerer frigivelse af endorfiner, kroppens naturlige smertestillere. TENS er en sikker behandlingsmetode og har, i modsætning til orale smertestillende midler og andre smertelindrende metoder, ingen bivirkninger. Behandlingen kan være tilstrækkelig som eneste behandling, men er også et værdifuldt supplement til andre farmakologiske og/eller fysiske behandlinger. Generel information For at opnå maksimale resultater af stimuleringen er det vigtigt at anbringe elektroderne rigtigt. I forbindelse med muskelkontraktioner sikrer en præcis placering på det motoriske punkt maksimal komfort og effektivitet. På folde udguiden kan du se de omfattende illustrationer af forskellige elektrodeplaceringer. Inden du anbringer elektroderne på kroppen, skal du altid vaske og tørre huden for at sikre, at den leder godt. Du bør altid anbringe elektroderne 7
DAN på sund hud og med en indbyrdes afstand på ikke under 3 cm og ikke over 30 cm. nes holdbarhed afhænger af, hvor godt pleje- og vedligeholdelsesvejledningen følges, og du skal sikre, at dine patienter altid har deres egne personlige elektroder. Vælg elektrodestørrelse efter musklens størrelse; brug små elektroder på mindre muskler og store elektroder på større muskler. Hvis stimuleringen føles ubehagelig, kan dette være et signal om, at kontakten mellem huden og elektroden er utilstrækkelig. ne kan være slidte og bør måske udskiftes. Bemærk: Tjek altid, at der er slukket for stimuleringen (energiniveau 0), inden elektroderne fjernes fra huden. Stimuleringsenergi Ved smertelindringsbehandling med en stimuleringsfrekvens på mellem 50 100 Hz er grundreglen, at stimuleringen bør føles stærkere ende selve smerten. Skru op for intensiteten, indtil du fremkalder en kraftig snurrende fornemmelse, der ikke føles smertefuld. Til smertelindring med en stimuleringsfrekvens på mellem 2 10 Hz skal intensiteten være høj nok til at give synlig muskelrespons. Vær opmærksom på, at patienten vil kunne mærke stimuleringen, inden der optræder en synlig kontraktion! Ved NMES og muskelstimulering er det terapeutens opgave at motivere patienten til at kunne klare et så højt energiniveau som muligt, uden at det opleves som smertefuldt for den individuelle patient. Jo højere stimuleringsenergien er, jo større er den procentdel af de motoriske enheder, der bliver rekrutteret. I visse tilfælde kan det være en fordel at kombinere stimulering med bevidste kontraktioner/kokontraktioner. Prøv at opnå en fremadskridende stigning i de energier, der benyttes i løbet af en behandling, samt fra den ene behandling til den næste. Kropsposition Du kan finde en illustration af de anbefalede kropspositioner neden under illustrationen af elektrodeplaceringerne. Den optimale position afhænger af programtypen og af, hvilken kropsdel du ønsker at stimulere. Når du benytter massageprogrammer, som fx Afslapningsmassage, er det vigtigt at indtage en stilling, hvor man kan slappe fuldstændig af. 8 Kombination af -funktionen og Mi-teknologien: Bemærk venligst, at når du benytter -funktionen, kan Mi-Scan-funktionen stadig bruges på kanal 1 og 2, men den kan kun benyttes sammen med programmerne Endorfin, Styrketræning og Inaktivitetsatrofi på kanal 3 og 4. Funktionerne Mi-Range, Mi-Tens og Mi-Action kan ikke benyttes i denne tilstand. Se venligst Liste over programmer i Brugermanualen for yderligere information. Mi-Theta 600: Der medfølger to Mi-sensorer i kittet, og dette giver mulighed for fuld udnyttelse af Mi-teknologien med Mi-Action, Mi-Range, Mi-Tens og Mi-Scan. Theta 500: Dette udstyr er Mi-forberedt. Ved køb af to kabler med Mi-sensorer er det muligt at udnytte Mi-teknologien sammen med Mi-Range, Mi-Tens og Mi-Scan. Rehab 400: Mi-teknologi kan ikke benyttes med dette udstyr.
Normal behandling DAN Genoptræning Inaktivitetsatrofi Efter en længere periode med immobilitet eller nedsat bevægelse vil en normalt stimuleret muskel miste volumen. Det er især de langsomme muskelfibre (type I), der påvirkes af denne inaktivitet. Ved at benytte frekvenser, der skaber tetaniske kontraktioner i type I-fibre. For at modificere programmet, efterhånden som patienten gør fremskridt, benyttes niveau 1 i de første to uger, inden der skiftes til niveau 2 de efterfølgende uger. ne placeres som vist, afhængigt af hvilken muskel der skal stimuleres. Se Placering af elektroderne. Den maksimale stimuleringsenergi, der kan tåles, hvilket er en af nøglefaktorerne for behandlingens effektivitet. Jo højere stimuleringsenergi, jo større er antallet af muskelfibre (motoriske enheder), der bliver bragt til at arbejde. Prøv at øge energiniveauet gradvist i løbet af en behandling. Hvis patienten oplever ubehag og smerte under stimuleringen, giver -funktionen mulighed for, at dette program (kanal 1+2) kan kombineres med et smertelindringsprogram (kanal 3+4). INAKTIVITETSatroFI, NIVEAU 1 (25 min) Frekvens 6 Hz 35 Hz 4 Hz 3 Hz Varighed af faseopbygning 1,5 s 1,5 s 0,5 s 1,5 s Varighed af fase 2 min 6 s 7 s 3 min Varighed af udfasning 2 s 0,75 s 0,5 s 3 s INAKTIVITETSatroFI, NIVEAU 2 (25 min) Frekvens 6 Hz 45 Hz 4 Hz 3 Hz Varighed af faseopbygning 1,5 s 1,5 s 0,5 s 1,5 s Varighed af fase 2 min 6 s 5 s 3 min Varighed af udfasning 2 s 0,75 s 0,5 s 3 s 9
DAN Forebyggelse af inaktivitetsatrofi Efter kirurgi eller en knoglefraktur immobiliseres en ekstremitet eller dele heraf, og musklerne i denne del af kroppen kommer hurtigt til at lide af inaktivitetsatrofi. Det hurtige svind i muskelvolumenet skyldes hovedsagelig et reflekshæmningsfænomen eller den totale mangel på enhver form for fysisk aktivitet. Det er vigtigt at bemærke, at denne type atrofi hovedsagelig optræder i de langsomme muskelfibre (type I). For at kompensere kan NMES reproducere en serie kontraktioner, der svarer til det normale daglige aktivitetsniveau. Behandlingstiden i dette program er relativ lang, og programmet benytter frekvenser, der er rettet mod de langsomme muskelfibre. ne placeres som vist, afhængigt af hvilken muskel der skal stimuleres. Se Placering af elektroderne. Den maksimale stimuleringsenergi, der kan tåles, hvilket er en af nøglefaktorerne for behandlingens effektivitet. Jo højere stimuleringsenergi, jo større er antallet af muskelfibre (motoriske enheder), der bliver bragt til at arbejde. Hvis patienten oplever ubehag og smerte under stimuleringen, giver -funktionen mulighed for, at dette program (kanal 1+2) kan kombineres med et smertelindringsprogram (kanal 3+4). FOREBYGGELSE AF INAKTIVITETSatroFI, NIVEAU 1 (54 min) Frekvens 6 Hz 30 Hz 4 Hz 3 Hz Varighed af faseopbygning 1,5 s 3 s 1,5 s 1,5 s Varighed af fase 2 min 5 s 14 s 3 min Varighed af udfasning 2 s 1,5 s 1,5 s 3 s FOREBYGGELSE AF INAKTIVITETSatroFI, NIVEAU 2 (47 min) Opvarmning Kontraktion Aktiv hvil Afsluttende genopbygningsfas Frekvens 6 Hz 40 Hz 4 Hz 3 Hz Varighed af faseopbygning 1,5 s 3 s 0,5 s 1,5 s Varighed af fase 2 min 6 s 12 s 3 min 10 Varighed af udfasning 2 s 0,75 s 0,5 s 3 s
STYRKETRÆNING Eksempel Styrketræning af muskler benyttes til at styrke sunde muskler (med normalt volumen). Benyttes på muskler med tidligere inaktivitetsatrofi, der har nået deres normale volumen. For at opnå øget styrke og stabilitet. Ved at benytte frekvenser, der skaber tetaniske kontraktioner i de hurtige muskelfibre (type II). Benyttes ofte, når genoptræningen er i god fremgang, og det normale muskelvolumen er opnået gennem forudgående brug af inaktivitetsatrofi-programmer. Vi anbefaler at benytte niveau 1 i de første to uger og niveau 2 i de efterfølgende uger. Styrkelse af den laterale lægmuskel for at forebygge forstrækninger. Styrkelse af skuldermuskler for at forebygge skulderdislokationer. ne placeres som vist, afhængigt af hvilken muskel der skal stimuleres. Se Placering af elektroderne. Den maksimale stimuleringsenergi, der kan tåles, hvilket er en af nøglefaktorerne for behandlingens effektivitet. Jo højere stimuleringsenergi, jo større er antallet af muskelfibre (motoriske enheder), der bliver bragt til at arbejde. Prøv at øge energiniveauet gradvist i løbet af en behandling. Hvis patienten oplever ubehag og smerte under stimuleringen, giver -funktionen mulighed for, at dette program (kanal 1+2) kan kombineres med et smertelindringsprogram (kanal 3+4). DAN STYRKETRÆNING, NIVEAU 1 (20 min) Frekvens 6 Hz 75 Hz 4 Hz 3 Hz Varighed af faseopbygning 1,5 s 1,5 s 0,5 s 1,5 s Varighed af fase 2 min 4 s 10 s 3 min Varighed af udfasning 2 s 0,75 s 0,5 s 3 s styrketræning, NIVEAU 2 (20 min) Frekvens 6 Hz 85 Hz 4 Hz 3 Hz Varighed af faseopbygning 1,5 s 1,5 s 0,5 s 1,5 s Varighed af fase 2 min 4 s 8 s 3 min Varighed af udfasning 2 s 0,75 s 0,5 s 3 s 11
DAN NervegenoptrÆning (langsom start) Eksempel NMES er et glimrende supplement til traditionel fysioterapi ved adskillige neurologiske diagnoser som for eksempel appopleksi. Behandlingen kan udføres passivt, men en aktiv behandling i en træningssituation er at foretrække. For at forbedre funktionalitet og genindlæring af motoriske færdigheder. Dette program har en langsom kontraktionsopbygningstid på 4 sekunder og en lang hvilefase. Erfaringer viser, at dette programdesign er mere velegnet til patienter i denne diagnosegruppe. Øger funktionsevnen i en subluxeret skulder. Letter og forbedrer funktionen i underarm hånd. ne placeres som vist, afhængigt af hvilken muskel der skal stimuleres. Se Placering af elektroderne. Den maksimale stimuleringsenergi, der kan tåles, hvilket er en af nøglefaktorerne for behandlingens effektivitet. Jo højere stimuleringsenergi, jo større er antallet af muskelfibre (motoriske enheder), der bliver bragt til at arbejde. Prøv at øge energiniveauet gradvist i løbet af en behandling. Hvis patienten oplever ubehag og smerte under stimuleringen, giver -funktionen mulighed for, at dette program (kanal 1+2) kan kombineres med et smertelindringsprogram (kanal 3+4). NerveGENOPTRÆNING (LANGSOM start), NIVEAU 1 (20 min) Opvarmning Kontraktion Hvile Afsluttende Frekvens 6 Hz 35 Hz - 3 Hz Varighed af faseopbygning 1,5 s 4 s - 1,5 s Varighed af fase 2 min 5 s 15 s 3 min Varighed af udfasning 2 s 2 s - 3 s NerveGENOPTRÆNING (LANGSOM start), NIVEAU 2 (20 min) Opvarmning Kontraktion Hvile Afsluttende Frekvens 6 Hz 45 Hz - 3 Hz Varighed af faseopbygning 1,5 s 4 s - 1,5 s 12 Varighed af fase 2 min 5 s 15 s 3 min Varighed af udfasning 2 s 2 s - 3 s
Ryg-torso/stabilisering Eksempel Til patienter med insufficiens i ryg og torso som følge af langvarig smerte eller neurologiske lidelser. Dette program egner sig godt i kombination med aktive bevægelser. For at stabilisere torso- og rygmuskler. Øger bevidstheden om og kontrollen over kroppens position. Ved at stimulere abdominale eller lumbale muskelgrupper. Abdominal og/eller lumbal stimulering for at øge bevidstheden om bevægelse i pelvis. Øget stabilitet og funktion af de lumbale/abdominale muskler. ne placeres som vist, afhængigt af hvilken muskel der skal stimuleres. Se Placering af elektroderne. Den maksimale stimuleringsenergi, der kan tåles, hvilket er en af nøglefaktorerne for behandlingens effektivitet. Jo højere stimuleringsenergi, jo større er antallet af muskelfibre (motoriske enheder), der bliver bragt til at arbejde. Prøv at øge energiniveauet gradvist i løbet af en behandling. DAN Ryg-TORSO/Stabilisering (30 min) Frekvens 6 Hz 40 Hz 4 Hz 3 Hz Varighed af faseopbygning 1,5 s 2 s 0,5 s 1,5 s Varighed af fase 2 min 6 s 12 s 3 min Varighed af udfasning 2 s 1 s 0,5 s 3 s 13
DAN Atrofi (Mod. frekvens) Bruges på svage eller immobiliserede muskler. Programmet fokuserer på type I-fibre for at forbedre muskel-stamina. Ved modulering af frekvensen i en tidsperiode, der modsvarer kontraktionstiden, føles kontraktionen mere behagelig. Kontraktionen starter ved lave frekvenser og ophører ved den højeste frekvens. Eksempel Øget styrke i skuldermusklerne ved hjælp af stimulering af m. rhomboideus. Postoperativ stimulering af quadriceps, især vastus medialis. ne placeres som vist, afhængigt af hvilken muskel der skal stimuleres. Se Placering af elektroderne. Den maksimale stimuleringsenergi, der kan tåles, hvilket er en af nøglefaktorerne for behandlingens effektivitet. Jo højere stimuleringsenergi, jo større er antallet af muskelfibre (motoriske enheder), der bliver bragt til at arbejde. Prøv at øge energiniveauet gradvist i løbet af en behandling. Atrofi, Mod. frekvens (30 MIN) Frekvens 6 Hz 25-40 Hz 4 Hz 3 Hz Varighed af faseopbygning 1,5 s 2 s 0,5 s 1,5 s Varighed af fase 2 min 4 s 8 s 3 min Varighed af udfasning 2 s 1 s 0,5 s 3 s 14
Styrke (Mod. frekvens) Eksempel For at opretholde muskelstyrken under immobilisering eller for at øge muskelstyrken i en specifik muskel/muskelgruppe. Programmet fokuserer på type II-fibre for at forbedre muskel-staminaen. Ved modulering af frekvensen i en tidsperiode, der modsvarer kontraktionstiden, føles kontraktionen mere behagelig. Øget styrke i hoftens abduktorer. Stimulering af quadriceps under immobilisering. Elektrodene placeres som vist, afhængigt af hvilken muskel der skal stimuleres. Se Placering af elektroderne. Den maksimale stimuleringsenergi, der kan tåles, hvilket er en af nøglefaktorerne for behandlingens effektivitet. Jo højere stimuleringsenergi, jo større er antallet af muskelfibre (motoriske enheder), der bliver bragt til at arbejde. Prøv at øge energiniveauet gradvist i løbet af en behandling. DAN STYRKE, Mod. frekvens (30 MIN) Frekvens 6 Hz 35-60 Hz 4 Hz 3 Hz Varighed af faseopbygning 1,5 s 3 s 0,5 s 1,5 s Varighed af fase 2 min 8 s 15 s 3 min Varighed af udfasning 2 s 1 s 0,5 s 3 s 15
DAN ØgET cirkulation Eksempel Som en forberedelse til eller genopbygning efter muskelaktivitet. Kan benyttes til at øge cirkulationen lokalt i vævet/musklen. For at fremme bortskaffelsen af mælkesyre og affaldsprodukter og for at reducere muskelstivhed. Dette program skaber muskelvibrationer for at øge blodtilførslen til musklerne, give øget modstandskraft og genopbygge kapacitet. Anbring store elektroder på store muskelgrupper, fx. quadriceps og musklerne i knæhasen. ne placeres som vist, afhængigt af hvilken muskel der skal stimuleres. Se Placering af elektroderne. Den maksimale stimuleringsenergi, der kan tåles, hvilket er en af nøglefaktorerne for behandlingens effektivitet. Jo højere stimuleringsenergi, jo større er antallet af muskelfibre (motoriske enheder), der bliver bragt til at arbejde. Det er vigtigt, at der optræder synlige vibrationer. ØGET circulation (30 min) Uafbrudt stimulering Frekvens 8 Hz 16
MuskellÆsion Eksempel Hvis du har en mere eller mindre alvorlig muskellæsion, kan dette program benyttes som et supplement til den sædvanlige behandling (kulde, kompression osv.). Mobilisering af ekstremiteten skal være mulig. For at muskelfibrene så hurtigt som muligt kan genoptage det normale aktivitetsniveau. Programmet er designet til at opvarme og stimulere musklen gradvist for at forebygge stress i muskelfibre. Stimulering på bagsiden af låret (knæhasens muskler). ne placeres som vist, afhængigt af hvilken muskel der skal stimuleres. Se Placering af elektroderne. Jo højere stimuleringsenergi, jo større er antallet af muskelfibre (motoriske enheder), der bliver bragt til at arbejde. Prøv at øge energiniveauet gradvist i løbet af en behandling. DAN MusKEllÆsion (30 min) Frekvens 6 Hz 40 Hz 4 Hz 3 Hz Varighed af faseopbygning 1,5 s 6 s 1,5 s 1,5 s Varighed af fase 2 min 3 s 10 s 3 min Varighed af udfasning 2 s 1,5 s 1,5 s 3 s 17
DAN MotorISK punkt Dette program (3 Hz konstant), kombineret med brugen af en motor point-pen, gør det muligt for brugeren at finde frem til, nøjagtigt hvor det motoriske punkt befinder sig på den enkelte person. En elektrode, der er anbragt på det motoriske punkt, sikrer den mest effektive og behagelige stimulering. Forbind motor point-pennen til kablets røde hanstik (se Tilslutninger i Brugermanualen). Forbind det sorte hanstik til en elektrode, og anbring denne på huden. Smør lidt gel på det hudområde, hvor du ønsker at finde det motoriske punkt, og øg intensiteten. Det rigtige punkt er der, hvor den stærkeste og mest synlige kontraktion udløses. Afmærk punktet med en tuschpen. MotorISK punkt (15 min) Uafbrudt stimulering Frekvens 3 Hz 18
Specifik genoptræning Hofteprotese Eksempel Efter ortopædkirurgi i hoften. Brug stimulering sammen med øvelser og aktiv fysioterapi. Det er almindeligt, at baldemusklerne påvirkes med tab af styrke og reduceret aktiv stabilitet af hoften til følge. Dette kan påvirke gangen eller evnen til at stå på et ben. Sekvenserne med lave frekvenser (opvarmning, aktiv hvile, genopbygning) er taget ud af dette program, for at der ikke skal opstå vibrationsfænomener i protesematerialet. De tre niveauer er: Inaktivitetsatrofi niveau 1 og niveau 2 samt Styrketræningsniveau 1 uden de lave frekvenser. Stimulering af gluteus maximus og medius. ne placeres som vist, afhængigt af hvilken muskel der skal stimuleres. Se Placering af elektroderne. Jo højere stimuleringsenergi, jo større er antallet af muskelfibre (motoriske enheder), der bliver bragt til at arbejde. Prøv at øge energiniveauet gradvist i løbet af en behandling. DAN HOFTEPROTESE, NIVEAU 1 (30 min) Opvarmning Kontraktion Hvile Afsluttende Frekvens - 35 Hz - - Varighed af faseopbygning - 1,5 s - - Varighed af fase - 6 s 6 s - Varighed af udfasning - 0,75 s - - HOFTEPROTESE, NIVEAU 2 (30 min) Opvarmning Kontraktion Hvile Afsluttende Frekvens - 45 Hz - - Varighed af faseopbygning - 1,5 s - - Varighed af fase - 6 s 6 s - Varighed af udfasning - 0,75 s - - HOFTEPROTESE, NIVEAU 3 (15 min) Opvarmning Kontraktion Hvile Afsluttende Frekvens - 75 Hz - - Varighed af faseopbygning - 1,5 s - - Varighed af fase - 4 s 11 s - Varighed af udfasning - 0,75 s - - 19
DAN Patella-syndrom Eksempel Ved subluxation af patella som følge af ubalance mellem de forskellige muskelhoveder i quadriceps. Efter skader i knæleddet og/eller følgevirkninger i knæbrusken, hvilket kan medføre smerte og/eller refleksionshæmning og resultere i en tilstand med inaktivitetsatrofi i quadriceps. Ved nedsat stabilitet i knæet. Det er muligt at bearbejde vastus medialis specifikt ved brug af elektrisk muskelstimulering. Du kan endvidere ændre refleksionshæmningen ved at stimulere hele quadriceps. Sekvenserne med lave frekvenser (opvarmning, aktiv hvile, genopbygning) er taget ud af dette program, for at der ikke skal opstå vibrationsfænomener, der kan have en uønsket effekt på patella. De tre niveauer er Inaktivitetsatrofi niveau 1 og niveau 2 samt Styrketræningsniveau 1 uden de lave frekvenser. Specifik stimulering af en del af quadriceps (for eksempel vastus medialis) eller af hele quadriceps. ne placeres som vist, afhængigt af hvilken muskel der skal stimuleres. Se Placering af elektroderne. Jo højere stimuleringsenergi, jo større er antallet af muskelfibre (motoriske enheder), der bliver bragt til at arbejde. Prøv at øge energiniveauet gradvist i løbet af en behandling. Ja, men i form af 3+1, da kanal 1+kanal 2+kanal 3 benyttes til patella-syndromprogrammet. Patella-syndrom, NIVEAU 1 = INAKTIVITETSATROFI, NIVEAU 1 (30 min) Opvarmning Kontraktion Hvile Afsluttende Frekvens - 35 Hz - - Varighed af faseopbygning - 1,5 s - - Varighed af fase - 6 s 6 s - Varighed af udfasning - 0,75 s - - Patella-syndrom, NIVEAU 2 = INAKTIVITETSATROFI, NIVEAU 2 (30 min) Opvarmning Kontraktion Hvile Afsluttende Frekvens - 45 Hz - - Varighed af faseopbygning - 1,5 s - - Varighed af fase - 6 s 6 s - Varighed af udfasning - 0,75 s - - 20 Patella-syndrom, NIVEAU 3 = STYRKETRÆNING, NIVEAU 1 (15 min) Opvarmning Kontraktion Hvile Afsluttende Frekvens - 75 Hz - - Varighed af faseopbygning - 1,5 s - - Varighed af fase - 4 s 11 s - Varighed af udfasning - 0,75 s - -
Hemiplegi Eksempel Som et supplement sammen med traditionel fysioterapi efter et appopleksi. Benyttes til at give øget funktionalitet, til genindlæring af motoriske færdigheder samt til at reducere spasticitet. Hvis patienten har nedsat perceptionsevne (understimulering) kan træning af denne funktion også integreres i behandlingen. Patienter under genoptræning efter et appopleksi har et dobbelt problem. For det første med at finde musklen som følge af nedsat evne til at udsende impulser centralt, og for det andet inaktivitet, der resulterer i muskelatrofi. Behandlingen kan udføres som en passiv behandling, men en aktiv behandling i en træningssituation er at foretrække. Dette program har en langsom kontraktionsopbygningstid på 4 sekunder og en lang hvilefase. Erfaringer viser, at dette programdesign er mere velegnet til patienter i denne diagnosegruppe. Forbedring af gang og dorsal fleksion i anklen. Nedsat spasticitet og forbedret funktion gennem stimulering af antagonisten. ne placeres som vist, afhængigt af hvilken muskel der skal stimuleres. Se Placering af elektroderne. Jo højere stimuleringsenergi, jo større er antallet af muskelfibre (motoriske enheder), der bliver bragt til at arbejde. Prøv at øge energiniveauet gradvist i løbet af en behandling. DAN HEMIPLEGI, NIVEAU 1 (20 min) Opvarmning Kontraktion Hvile Afsluttende Frekvens 6 Hz 40 Hz - 3 Hz Varighed af faseopbygning 1,5 s 4 s - 1,5 s Varighed af fase 2 min 10 s 20 s 3 min Varighed af udfasning 2 s 2 s - 3 s HEMIPLEGI, NIVEAU 2 (20 min) Opvarmning Kontraktion Hvile Afsluttende Frekvens 6 Hz 45 Hz - 3 Hz Varighed af faseopbygning 1,5 s 4 s - 1,5 s Varighed af fase 2 min 10 s 20 s 3 min Varighed af udfasning 2 s 2 s - 3 s 21
DAN Rotator cuff Eksempel Forstyrret bevægelsesområde, tendinopati i skuldre samt smerter i skulderregionen. For at forbedre muskelfunktion og den neuromotoriske genoptræning af rotator cuff. Forbedret funktionen af de eksterne skulderrotatorer. Centralisering og sænkning af caput humerale. Du kan kombinere med træning med aktive bevægelser. Stimulering på supraspinatus, infraspinatus, teres minor og/eller deltoideus. ne placeres som vist, afhængigt af hvilken muskel der skal stimuleres. Se Placering af elektroderne. Den maksimale stimuleringsenergi, der kan tåles, hvilket er en af nøglefaktorerne for behandlingens effektivitet. Jo højere stimuleringsenergi, jo større er antallet af muskelfibre (motoriske enheder), der bliver bragt til at arbejde. Det er vigtigt, at der optræder synlige vibrationer. ROTATOR CUFF, NIVEAU 1 (25 min) Frekvens 6 Hz 35 Hz 4 Hz 3 Hz Varighed af faseopbygning 1,5 s 1,5 s 0,5 s 1,5 s Varighed af fase 2 min 6 s 7 s 3 min Varighed af udfasning 2 s 0,75 s 0,5 s 3 s ROTATOR CUFF, NIVEAU 2 (25 min) Frekvens 6 Hz 45 Hz 4 Hz 3 Hz Varighed af faseopbygning 1,5 s 1,5 s 0,5 s 1,5 s Varighed af fase 2 min 6 s 5 s 3 min Varighed af udfasning 2 s 0,75 s 0,5 s 3 s 22 ROTATOR CUFF, NIVEAU 3 (20 min) Frekvens 6 Hz 75 Hz 4 Hz 3 Hz Varighed af faseopbygning 1,5 s 1,5 s 0,5 s 1,5 s Varighed af fase 2 min 4 s 10 s 3 min Varighed af udfasning 2 s 0,75 s 0,5 s 3 s
ACL Eksempel Efter ruptur af det forreste korsbånd (ACL). Dette er den hyppigste skade inden for sportsskader. Til postoperativ stimulering eller som en konservativ behandling. For at opnå aktiv stabilitet i knæleddet ved hjælp af tilstrækkelig funktion i de muskler, der omgiver leddet. ACL-programmet er specifikt designet til denne behandling gennem implementering af en udlignende kokontraktionsøvelse. Stimuleringen starter med knæhasens muskler (kanal 1 og kanal 2). Mens de er kontraheret fortsætter stimuleringen af quadriceps (kanal 3 og kanal 4), som forhindrer enhver risiko for et anteriort træk atibia. Postoperativ behandling. Som genoptræning for at kunne genoptage sportsaktiviteter samt til stimulering af knæhasens muskler og quadriceps. ne placeres som vist, afhængigt af hvilken muskel der skal stimuleres. Se Placering af elektroderne. Jo højere stimuleringsenergi, jo større er antallet af muskelfibre (motoriske enheder), der bliver bragt til at arbejde. Prøv at øge energiniveauet gradvist i løbet af en behandling. Nej. -funktionen kan ikke benyttes i dette program, da alle fire kanaler er i brug. DAN ACL (25 min) 1. kontraktion (kanal 1+2) musklerne i knæshaserne 2. kontraktion (kanal 1+2+3+4) musklerne i knæshaserne + quadriceps Aktiv hvile Frekvens 40 Hz 40 Hz 4 Hz Varighed af faseopbygning 1,5 s 3 s 0,5 s Varighed af fase 3 s 6 s 8 s Varighed af udfasning 0 s 0,75 s 0,5 s 23
DAN CardiotrÆning Eksempel Til patienter med reduceret bevægelses- og gangkapacitet som følge af kronisk hjertelidelse. Elektrisk muskelstimulering af store muskelgrupper kan øge musklernes evne til iltoptagelse og virke som en mild form for fysisk træning. Stimulering af lægmuskler og quadricep, 1 time, 5 gange om ugen. Bilateral stimulering på quadriceps og gastrocnemius. ne placeres som vist, afhængigt af hvilken muskel der skal stimuleres. Se Placering af elektroderne. Den maksimale stimuleringsenergi, der kan tåles, hvilket er en af nøglefaktorerne for behandlingens effektivitet. Jo højere stimuleringsenergi, jo større er antallet af muskelfibre (motoriske enheder), der bliver bragt til at arbejde. Det er vigtigt, at der optræder synlige vibrationer. CardiotrÆning (60 min) Opvarmning Kontraktion Hvile Afsluttende Frekvens - 10 Hz - - Varighed af faseopbygning - 2 s - - Varighed af fase - 20 s 20 s - Varighed af udfasning - 1 s - - 24
Smertelindring DAN TENS 100 Hz eller 80 Hz Eksempel TENS er det primære valg ved akut og langvarig smerte, såvel neurologisk som nociceptiv. Der er observeret gode resultater, især i forbindelse med smerter, der har deres udspring i led, knogler, muskler, hud samt kareller nervesystemet. Ved akut smerte er smertelindring nødvendig for at kunne udføre de daglige aktiviteter og for at undgå at starte en ond cirkel. Ved kronisk smerte er der behov for en måde at kunne klare hverdagen på. TENS har ingen bivirkninger og er nem at bruge. TENS benytter nervesystemets egne smertelindringsmekanismer og er baseret på gate-kontrolteorien. Denne teori postulerer, at stimulering af A-ßeta-fibre, de sensoriske nervefibre, der overfører tryk, berøring og vibration, hæmmer impulsoverførsel i smertebanerne. Frekvens: 80 eller 100 Hz. Pulsbredde: passende til følsomheden i det behandlede område samt patienten. Du kan vælge imellem 100 Hz: niveau 1 30 µs (meget høj følsomhed), niveau 2 50 µs, niveau 3 70 µs eller 80 Hz: 180 µs (normal). Nakkesmerte, skuldersmerte, albuesmerte, reumatisk smerte, ribbensfraktur, lumbago, menstruationssmerte, fantomsmerte, hoftesmerte og osteoartrosesmerte. Som hovedregel skal elektroderne anbringes på eller nær det smertende område eller over et område, der er segmentarisk relateret til det smertende område. Se Placering af elektroderne. Det er vigtigt at sikre, at patienten har normal berøringsfølsomhed i det område, hvor elektroderne er anbragt. Stimuleringen bør give en kraftig, men behagelig paræstesi snurren. Tilpas energiniveauet under behandlingen, da dette er en af nøglefaktorerne for behandlingens effektivitet. TENS Frekvens Niveau Pulsbredde Behandlingstid 100 Hz 1 30 µs 20 min 100 Hz 2 50 µs 20 min 100 Hz 3 70 µs 20 min 80 Hz - 180 µs 30 min 25
DAN Frekvensmoduleret TENS Eksempel TENS er det primære valg ved akut og langvarig smerte, såvel neurologisk som nociceptiv. Der er observeret gode resultater, især i forbindelse med smerter, der har deres udspring i led, knogler, muskler, hud samt kareller nervesystemet. Ved akut smerte er smertelindring nødvendig for at kunne udføre de daglige aktiviteter og for at undgå at starte en ond cirkel. Ved kronisk smerte er der behov for en måde at kunne klare hverdagen på. TENS har ingen bivirkninger og er nem at bruge. TENS benytter nervesystemets egne smertelindringsmekanismer og er baseret på gate-kontrolteorien. Denne teori postulerer, at stimulering af A-ßeta-fibre, de sensoriske nervefibre, der overfører tryk, berøring og vibration, hæmmer impulsoverførsel i smertebanerne. For at undgå tilvænning varierer frekvensmoduleret TENS konstant stimuleringsfrekvensen. Pulsbredde: passende til følsomheden i det behandlede område samt patienten. I Mi-Theta 600 kan du væge imellem niveau 1 30 µs (meget høj følsomhed), niveau 2 50 µs, niveau 3 70 µs (ikke så følsom). Nakkesmerte, skuldersmerte, albuesmerte, reumatisk smerte, lumbago, menstruationssmerte, fantomsmerte, hoftesmerte og osteoartrosesmerte. Som hovedregel skal elektroderne anbringes på eller nær det smertende område eller over et område, der er segmentarisk relateret til det smertende område. Se Placering af elektroderne. Det er vigtigt at sikre, at patienten har normal berøringsfølsomhed i det område, hvor elektroderne er anbragt. Stimuleringen bør give en kraftig, men behagelig paræstesi snurren. Tilpas energiniveauet under behandlingen, da dette er en af nøglefaktorerne for behandlingens effektivitet. Frekvensmoduleret TENS Frekvens Niveau Pulsbredde Modulationstid Behandlingstid 50-150 Hz 1 30 µs 2 s 20 min 26 50-150 Hz 2 50 µs 2 s 20 min 50-150 Hz 3 70 µs 2 s 20 min Frekvensmoduleret TENS Frekvens Pulsbredde Modulationstid Behandlingstid 50-150 Hz 50 µs 2 s 20 min
PulsBREDDEmoduleret TENS Eksempel TENS er det primære valg ved akut og langvarig smerte, såvel neurologisk som nociceptiv. Der er observeret gode resultater, især i forbindelse med smerte med oprindelse i led, knogler, muskler, hud samt kar- eller nervesystemet. Pulsbreddemoduleret TENS giver også massageeffekt på muskler som fx trapezius. Ved akut smerte er smertelindring nødvendig for at kunne udføre de daglige aktiviteter og for at undgå at starte en ond cirkel. Ved kronisk smerte er der behov for en måde at kunne klare hverdagen på. TENS har ingen bivirkninger og er nem at bruge. TENS benytter nervesystemets egne smertelindringsmekanismer og er baseret på gate-kontrolteorien. Denne teori postulerer, at stimulering af A-ßeta-fibre, de sensoriske nervefibre, der overfører tryk, berøring og vibration, hæmmer impulsoverførsel i smertebanerne. Pulsbreddemoduleret TENS er en type stimulering, hver pulsbredden varieres konstant. Det skaber en bølgefornemmelse, der kan være mere behagelig end en konstant pulsbredde. Nakkesmerte, skuldersmerte, trapezius-smerte, albuesmerte, reumatisk smerte, lumbago, menstruationssmerte, fantomsmerte, hoftesmerte og osteoartrosesmerte. Som hovedregel skal elektroderne anbringes på eller nær det smertende område eller over et område, der er segmentarisk relateret til det smertende område. Se Placering af elektroderne. Det er vigtigt at sikre, at patienten har normal berøringsfølsomhed i det område, hvor elektroderne er anbragt. Stimuleringen bør give en kraftig, men behagelig paræstesi snurren. Tilpas energiniveauet under behandlingen, da dette er en af nøglefaktorerne for behandlingens effektivitet. DAN PulsBREDDEmoduleret TENS Frekvens Pulsbredde Modulationstid Behandlingstid 80 Hz 70 180 µs 2 s 30 min 27
DAN Burst TENS/Endorfin Eksempel Behandlingerne Burst TENS/Endorfin er normalt mest effektive mod strålesmerter (projicerede) i arme og ben (rhizopati), ved tilfælde med reduceret eller ændret berøringsfølsomhed, dybe muskelsmerter eller hvor efterbehandlingen med TENS er for kortvarig. Ved akut smerte er smertelindring nødvendig for at kunne udføre de daglige aktiviteter og for at undgå at starte en ond cirkel. Ved kronisk smerte er der behov for en måde at kunne klare hverdagen på. Burst TENS/Endorphin har ingen bivirkninger og er nem at bruge. Burst TENS/Endorphin benytter nervesystemets egne smertelindringsmekanismer og lindrer smerte ved at stimulerer muskler til at frigive kroppens egne morfinlignende stoffer, endorfiner, fra hypotalamus. Muskeltrækninger øger desuden blodcirkulationen lokalt. Frekvens: 1 5 Hz. Mononeuropati, central smerte, cervical rhizopati, ischias og knæsmerte. Anbring elektroderne på en muskel i det smertende område, så der opstår en synlig kontraktion, eller på et akupunkturpunkt i det smertende område. Se Placering af elektroderne. Stimuleringen bør føles behagelig og give synlige muskeltrækninger. Husk, at patienten ofte kan mærke stimuleringen, inden kontraktionerne bliver synlige. Synlige muskeltrækninger er nøglefaktoren for behandlingens effektivitet. Hvis patienten oplever ubehag under stimulering, gør -funktionen det muligt at kombinere dette program (kanal 1+2) med et TENS-program (kanal 3+4), der frembringer de muskulære trækninger hurtigere og med mindre ubehag. Burst TENS Frekvens Pulsbredde Behandlingstid 2 Hz (2 pulsserier pr. sekund med en intern frekvens på 80 Hz) 180 µs 20 min EndorFin Frekvens Pulsbredde Behandlingstid 5 Hz 200 µs 20 min 28
AfspÆNDIng Eksempel Denne type behandling reducerer muskelspændingen i visse muskler og kan desuden benyttes som forudgående behandling for at lette manipulationer. For at opnå en reduktion af muskelspændinger. Undersøgelser har vist, at muskeltrækninger, produceret ved en meget lav frekvens (1 Hz), effektivt reducerer muskelspændingen i de stimulerede muskler. Torticollis, lumbago. Elektrodeplaceringen afhænger af, hvilke muskel du ønsker at reducere spændingen i. Se Placering af elektroderne. Stimuleringen bør føles behagelig og give synlige muskeltrækninger. Husk, at patienten ofte kan mærke stimuleringen, inden kontraktionerne bliver synlige. Synlige muskeltrækninger er nøglefaktoren for behandlingens effektivitet. Hvis patienten oplever ubehag under stimulering, gør -funktionen det muligt at kombinere dette program (kanal 1+2) med et TENS-program (kanal 3+4), der frembringer de muskulære trækninger hurtigere og med mindre ubehag. DAN AfsPÆNDING Frekvens Behandlingstid 1 Hz 20 min 29
DAN Mikset TENS Eksempel TENS er det primære valg ved akut og langvarig smerte, såvel neurologisk som nociceptiv. Der er observeret gode resultater, især i forbindelse med smerte med oprindelse i led, knogler, muskler, hud samt kar- eller nervesystemet. Mikset TENS kaldes også Han-stimulering. Stimuleringsfrekvenser skifter hvert tredje sekund og giver en kombination af 80 Hz og 2 Hz stimulering, hvilken giver en mere effektiv behandling. Ved akut smerte er smertelindring nødvendig for at kunne udføre de daglige aktiviteter og for at undgå at starte en ond cirkel. Ved kronisk smerte er der behov for en måde at kunne klare hverdagen på. TENS har ingen bivirkninger og er nem at bruge. Mikset TENS benytter nervesystemets egne smertelindrende mekanismer og er baseret på gate-kontrolteorien (se TENS) samt på frigivelse af kroppens egne morfinlignende stoffer, endorfiner (se Burst TENS). Nakkesmerte, skuldersmerte, lumbago, hoftesmerte og lårsmerte. Anbring elektroderne på en muskel i det smertende område, så der optræder en synlig kontraktion. Se Placering af elektroderne. Stimuleringen bør give en kraftig, men behagelig paræstesi snurren samt en synlig muskeltrækning. Bemærk: dette program har separate intensitetsniveauer. Begynd med at tilpasse energiniveauet for 80 Hz, til der opstår en snurrende følelse, og derefter for 2 Hz, til der optræder synlige muskelstrækninger. Mikset TENS Frekvens Pulsbredde Behandlingstid 80 Hz 3 s/2 Hz 3 s 180 µs 30 min 30
Muskelsmerte Til alle typer muskelsmerter, men mest hyppigt ved smerter i muskelspændinger i nakke- og skulderområdet. Til smertelindring. Stimuleringen hæmmer impulsoverførsel i smertebanerne (gate-kontrol). ne bør anbringes i det smertende område, helst over ømme punkter. Se Placering af elektroderne. Find den rette elektrodeposition ved at flytte elektroderne meget lidt ad gangen. Stimuleringen bør opleves mere tydeligt end selve smerten. En kraftig, snurrende bølgefornemmelse, der ikke er smertefuld. DAN Muskelsmerte Frekvens Pulsbredde Modulationstid Behandlingstid 70 Hz 80 200 µs 2 s 30 min 31
DAN Ledsmerte Ledsmerter er en meget fremherskende lidelse, og de mest hyppige områder er skuldre og knæ. Til smertelindring. Stimuleringen hæmmer impulsoverførsel i smertebanerne (gate-kontrol). bør anbringes på de smertende områder. Se Placering af elektroderne. Find den rette elektrodeposition ved at flytte elektroderne meget lidt ad gangen. Stimuleringen bør opleves mere tydeligt end selve smerten. En kraftig, snurrende bølgefornemmelse, der ikke er smertefuld. Ledsmerte Frekvens Pulsbredde Modulationstid Behandlingstid 60 Hz 60-150 µs 2 s 30 min Fraktursmerte Alle frakturer er mere eller mindre smertefulde. Der er ikke mange ikke kirurgiske tilstande, der er mere smertefulde end ribbensfrakturer. Patienter med ribbensfraktur har behov for effektiv smertelindring, der kan forhindre komplikationer som lungekomplikationer eller trombose. Til smertelindring. Stimuleringen hæmmer impulsoverførsel i smertebanerne (gate-kontrol). bør omringe det smertende område. Se Placering af elektroderne. Find den rette elektrodeposition ved at flytte elektroderne meget lidt ad gangen. Stimuleringen bør opleves mere tydeligt end selve smerten. En kraftig, snurrende fornemmelse, der ikke er smertefuld. Fraktursmerte Frekvens Pulsbredde Modulationstid Behandlingstid 70 Hz 170 µs 2 s 30 min 32
Specifik smertelindring DAN KnÆsmerte Der er mange forhold og aktiviteter, der kan forårsage knæskader og smerter, fx arbejde og sportsaktiviteter. Knæsmerte kan desuden være forårsaget af underliggende medicinske tilstande som osteoartritis, reumatisk artritis og chondromalaci. Til smertelindring. Stimuleringen hæmmer impulsoverførsel i smertebanerne (gatekontrol). I dette program ændres pulsbredden konstant. Det skaber en bølgefornemmelse, der kan være mere behagelig end stimulering med en konstant pulsbredde. ne bør anbringes på begge sider af leddet for at lette knæfleksionen. Se Placering af elektroderne. Det er vigtigt at sikre, at patienten har normal berøringsfølsomhed i det område, hvor elektroderne er anbragt. Stimuleringen bør give en kraftig, snurrende bølgefornemmelse uden at være smertefuld. Det er vigtigt at energiniveauet justeres under behandlingen, fordi det er en af nøglefaktorerne for behandlingens effektivitet. KnÆsmerte Frekvens Pulsbredde Modulationstid Behandlingstid 80 Hz 75-180 µs 2 s 30 min 33
DAN Trapezius-smerte Smerte i trapezius kan stamme fra fx tunge eller gentagne løft, overbelastning, forkerte eller uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, ikke ergonomiske arbejdspladser, men også fra underliggende medicinske lidelser som fx artritis og cervicale discuslidelser. Til smertelindring. Stimuleringen hæmmer impulsoverførsel i smertebanerne (gate-kontrol). I dette program ændres pulsbredden konstant. Dette medfører en bølgefornemmelse, hvilket giver en massageeffekt på m. trapezius. ne bør anbringes i det smertende område; helst over ømme punkter. Se Placering af elektroderne. Find den rette elektrodeposition ved at flytte elektroderne meget lidt ad gangen. Det er vigtigt at sikre, at patienten har normal berøringsfølsomhed i det område, hvor elektroderne er anbragt. Stimuleringen bør give en kraftig, snurrende bølgefornemmelse uden at være smertefuld. Det er vigtigt at energiniveauet justeres under behandlingen, fordi det er en af nøglefaktorerne for behandlingens effektivitet. Trapezius-smerte Frekvens Pulsbredde Modulationstid Behandlingstid 60 Hz 80-200 µs 3 s 30 min 34
Skuldersmerte Skuldersmerte kan stamme fra fx tunge eller gentagne løft, sportsskader samt underliggende medicinske lidelser som fx artritis, tendinopati og sammenklemning. Til smertelindring. Stimuleringen hæmmer impulsoverførsel i smertebanerne (gate-kontrol). I dette program ændres pulsbredden konstant. Dette medfører en bølgefornemmelse, der giver en massageeffekt på musklen. Der anbringes en elektrode på skulderen over akromion, og en anden elektrode (elektroder) anbringes på m. deltoideus. Stimuleringen bør give en kraftig, snurrende bølgefornemmelse uden at være smertefuld. Det er vigtigt at energiniveauet justeres under behandlingen, fordi det er en af nøglefaktorerne for behandlingens effektivitet. DAN Skuldersmerte Frekvens Pulsbredde Modulationstid Behandlingstid 80 Hz 75-180 µs 3 s 30 min 35
DAN Cervikal smerte, nedre Cervikal/nakkesmerte er ofte resultat af kroniske kontraktioner af levator scapulæ og/eller trapezius superior og kan for eksempel skyldes ikke ergonomiske arbejdsstillinger. Til smertelindring og øget cirkulation. Stimulering dulmer smerter ved at stimulere musklerne til at frigive kroppens egne morfinlignende stoffer, endorfiner. Muskeltrækninger øger desuden blodcirkulationen lokalt. Placeringen af elektroden afhænger af smertestedet; om smerten er unilateral eller bilateral. En elektrode anbringes på det mest smertende punkt, der kan findes ved palpering. En eller to elektroder placeres på de cervikale paravertebrale muskler. Se Placering af elektroderne. Stimuleringen bør føles behagelig og give synlige muskeltrækninger. Husk, at patienten ofte kan mærke stimuleringen, inden kontraktionerne bliver synlige. Synlige muskeltrækninger er nøglefaktoren for behandlingens effektivitet. Cervikal smerte, nedre Frekvens Pulsbredde Behandlingstid 5 Hz 250 µs 20 min 36
Cervikal smerte, Øvre Cervikal/nakkesmerte er ofte resultat af kroniske kontraktioner af levator scapulæ og/eller trapezius superior og kan for eksempel skyldes ikke ergonomiske arbejdsstillinger. Til smertelindring. Stimuleringen hæmmer impulsoverførsel i smertebanerne (gate-kontrol). I dette program ændres pulsbredden konstant. Dette medfører en bølgefornemmelse, der giver en massageeffekt på musklen. ne bør anbringes i det smertende område; helst over ømme punkter. Se Placering af elektroderne. Find den rette elektrodeposition ved at flytte elektroderne meget lidt ad gangen. Stimuleringen bør give en kraftig, snurrende bølgefornemmelse uden at være smertefuld. Det er vigtigt at energiniveauet justeres under behandlingen, fordi det er en af nøglefaktorerne for behandlingens effektivitet. DAN CERVIKAL SMERTE, ØVRE Frekvens Pulsbredde Modulationstid Behandlingstid 80 Hz 60 160 µs 2 s 30 min 37
DAN Thoracal rygsmerte Toracale rygsmerter er ofte et resultat af kroniske kontraktioner af de dorsale paravertebrale muskler (erector spinae) og skyldes fx degenerering eller positioner, hvor musklerne på columna spinalis holdes udspændte i lange perioder. Til smertelindring og øget cirkulation. Stimulering dulmer smerte ved at stimulere musklerne til at frigive kroppens egne morfinlignende stoffer, endorfiner. Muskeltrækninger øger desuden blodcirkulationen lokalt. Det er en fordel at bruge to stimuleringskanaler. Anbring en elektrode på et ømt punkt og den anden elektrode fra samme kanal på erector spinae over eller under den første elektrode, afhængigt af, om smerten udstråler mod den cervikale eller lumbale region. Se Placering af elektroderne. Stimuleringen bør føles behagelig og give synlige muskeltrækninger. Husk, at patienten ofte kan mærke stimuleringen, inden kontraktionerne bliver synlige. Synlige muskeltrækninger er nøglefaktoren for behandlingens effektivitet. Thoracal rygsmerte Frekvens Pulsbredde Behandlingstid 5 Hz 250 µs 20 min 38
RygSMERTE, Nedre Smerter i den nedre del af ryggen er ofte et resultat af kronisk kontraherede lumbale paravertebrale muskler. Til smertelindring og øget cirkulation. Stimulering dulmer smerte ved at stimulere musklerne til at frigive kroppens egne morfinlignende stoffer, endorfiner. Muskeltrækninger øger desuden blodcirkulationen lokalt. Det er en fordel at bruge to stimuleringskanaler. Anbring en elektrode på et ømt punkt og den anden elektrode fra samme kanal på erector spinae over eller under den første elektrode, afhængigt af, om smerten udstråler mod den cervikale region eller den lumbale region. Se Placering af elektroderne. Stimuleringen bør føles behagelig og give synlige muskeltrækninger. Husk, at patienten ofte kan mærke stimuleringen, inden kontraktionerne bliver synlige. Synlige muskeltrækninger er nøglefaktoren for behandlingens effektivitet. Hvis patienten oplever ubehag under stimulering, gør -funktionen det muligt at kombinere dette program (kanal 1+2) med et TENS-program (kanal 3+4), der frembringer de muskulære trækninger hurtigere og med mindre ubehag. DAN RYGSMERTE, Nedre Frekvens Pulsbredde Behandlingstid 5 Hz 250 µs 20 min 39
DAN MUSKELSMERTE RYG, Nedre Muskelsmerter i den nedre del af ryggen er en af de mest almindelige årsager til, at patienter søger læge. Dette program anbefales til at forkorte genoptræningstiden og som symptomatisk terapi. Til smertelindring. Stimuleringen hæmmer impulsoverførsel i smertebanerne (gatekontrol). For at undgå tilvænning varierer dette program konstant stimuleringsfrekvensen. Som hovedregel skal elektroderne anbringes på eller nær det smertende område eller over et område, der er segmentarisk relateret til det smertende område. Se Placering af elektroderne. Det er vigtigt at sikre, at patienten har normal berøringsfølsomhed i det område, hvor elektroderne er anbragt. Stimuleringen bør give en kraftig, snurrende fornemmelse uden at være smertefuld. Det er vigtigt, at energiniveauet justeres under behandlingen, fordi det er en af nøglefaktorerne for behandlingens effektivitet. MUSKELSMERTE RYG, Nedre Frekvens Pulsbredde Modulationstid Behandlingstid 40-100 Hz 250 µs 3 s 30 min 40
Lumbago-ischias Patienter, der lider af lumbago-ischias, har lumbale smerter, der ofte stammer fra kroniske kontraktioner af de paravertebrale muskler. Desuden fører involvering af de spinale nerverødder til strålesmerter i større eller mindre afstand langs ischiasnerven og, i visse tilfælde, langs den eller anden af dens grene (almindeligvis perineale eller tibiale). Til smertelindring og øget cirkulation. Stimulering dulmer smerte ved at stimulere musklerne til at frigive kroppens egne morfinlignende stoffer, endorfiner. Muskeltrækninger øger desuden blodcirkulationen lokalt. To elektroder er anbragt over ischiasnerverodens udspring (L4 L5, L5 S1). To andre elektroder placeres på ischiasnervebanen: en på de nedre dele af balderne og den anden på lårets posteriore overflade. Se Placering af elektroderne. Stimuleringen bør føles behagelig og give muskeltrækninger, om muligt synlige (eller i det mindste palpable). Husk, at patienten ofte kan mærke stimuleringen, inden kontraktionerne bliver synlige. Hvis patienten oplever ubehag under stimulering, gør -funktionen det muligt at kombinere dette program (kanal 1+2) med et TENS-program (kanal 3+4), der frembringer de muskulære trækninger hurtigere og med mindre ubehag. DAN Lumbago-ischias Frekvens Pulsbredde Behandlingstid 5 Hz 250 µs 20 min 41