1. Indledning Årsrapporten og dens kontekst Tekstkorpus Tekstlingvistiske grundbegreber...18

1. Indledning...1 1.1 Problemformulering... 2 1.2 Genstand... 2 1.3 Metode... 3 1.4 Afgrænsning... 4 1.5 Opbygning... 5 2. Årsrapporten og dens kontekst...6 2.1 Kommunikationspolitik... 6 2.2 Indhold og form...8 2.3 Afsender og modtager... 9 2.4 Funktion... 10 3. Tekstkorpus...13 3.1 Kriterier for udvælgelse af tekstkorpus... 14 3.2 Beskrivelse af tekstkorpus... 15 3.2.1 De ti virksomheder... 15 3.2.1.1 Danske virksomheder... 15 3.2.1.2 Tyske virksomheder... 16 4. Tekstlingvistiske grundbegreber...18 4.1 Tekst, tekstualitet og tekstualitetskriterier... 19 4.2 Er årsrapporten en tekst?... 21 5. Genrelingvistiske grundbegreber...23 5.1 Genrelingvistik...23 5.1.1 Genre... 23 5.1.2 Genrekonvention og handlingsmønster... 25 5.1.2.1 Konvention... 25 5.1.2.2 Genrekonvention... 25 5.1.2.3 Genrekonventioners funktioner... 26 5.1.2.4 Handlingsmønster... 28 I

5.1.2.5 Situationel ramme... 29 5.1.2.6 Kommunikativt formål... 29 5.2 Er årsrapporten en genre?... 30 5.2.1 Realisering af situationel ramme og kommunikativt formål... 30 6. Makrostruktur...32 6.1 Deltekster og deltekstsegmenter... 32 6.2 Delteksters indflydelse på genrer... 34 6.3 Inddelingssignaler... 36 6.4 Oldenburgs analysemodel... 37 7. Analysemetode og -model...39 8. Analyser af danske og tyske årsrapporter...42 8.1 Makrostrukturanalyse af danske årsrapporter... 42 8.1.1.1 Danisco... 42 8.1.1.2 Danske Bank... 44 8.1.1.3 Lundbeck... 47 8.1.1.4 TrygVesta... 48 8.1.1.5 Vestas... 50 8.1.2 Prototypiske deltekster af 1. grad i danske årsrapporter... 52 8.1.3 Sammenfatning... 54 8.2 Makrostrukturanalyse af tyske årsrapporter... 57 8.2.1.1 Allianz... 57 8.2.1.2 Bayer... 59 8.2.1.3 Commerzbank... 61 8.2.1.4 Henkel... 63 8.2.1.5 Siemens... 64 8.2.2 Prototypiske deltekster af 1. grad i tyske årsrapporter... 66 8.2.3 Sammenfatning... 69 8.3 Sammenligning af danske og tyske årsrapporters makrostruktur... 71 8.3.1 Ligheder... 71 8.3.2 Forskelle... 72 9. Konklusion...74 II

9.1 Sammenfatning... 74 9.2 Resultater... 75 9.3 Perspektivering... 76 10. Deutsche Zusammenfassung...78 Litteraturfortegnelse...81 Bilagsfortegnelse...87 III

Indledning 1. Indledning I dette kapitel vil specialets problemformulering, genstand, metode, afgrænsning og struktur blive præsenteret. Dette kapitel vil således danne baggrund for resten af specialet, idet specialets problemformulering og betingelserne for specialets udformning vil blive slået fast. Årsrapporten er som en del af virksomhedens præsentationsmateriale det mest prestigefyldte materiale, som virksomheden producerer til sine stakeholders. Mange virksomheder betragter den som en slags virksomhedens visitkort (Frandsen et al. 2004: 193), og den har således stor betydning for virksomhedens kommunikation, som det også fremgår af nedenstående citat: Der Geschäftsbericht ist oft nicht nur die erste, sondern im Prinzip die wichtigste Informationsquelle für Aktionäre, Investoren, Analysten, Banken, Kunden, Lieferanten, Mitarbeiter und nicht zuletzt für die Wirtschaftspresse. (Lewald 1996: 420) Produktionen af årsrapporten var oprindeligt juridisk motiveret, idet den blev anvendt til økonomisk rapportering og således primært havde et retrospektivt sigte. Sådan er det ikke længere. Virksomhederne har nemlig efterhånden fået øjnene op for vigtigheden af at have en god årsrapport, og der investeres derfor stadig flere ressourcer i dens indhold og layout. Særligt den almene del af årsrapporten har gennemgået en enorm udvikling, og fra at være en udelukkende tilbageskuende tekst indeholder årsrapporten nu fremadskuende deltekster, der i indhold og opbygning får årsrapporten til at minde om en virksomhedsbrochure. Størstedelen af den litteratur, der omhandler årsrapporten, beskæftiger sig med den ud fra en økonomisk vinkel, og indtil nu er det primært årsrapportens finansielle del, der har været genstand for undersøgelser. Bortset fra få undtagelser 1 er årsrapporten ikke blevet undersøgt ud fra en lingvistisk vinkel, ikke som en hel tekst og ikke ud fra et dansk-tysk perspektiv. Baggrunden for dette speciale hvilket også understreger dets videnskabelige relevans - er således ud fra en fag- 1 Jf. fx Schmatzer 1995, Bolten et al. 1996, Ditlevsen 2002a, Ditlevsen 2002b, Ebert 2002, Ebert 2003, Ebert 2004, Ebert/Piwinger 2003, Piwinger 2003 og Ditlevsen 2006. 1

Indledning sprogslingvistisk vinkel at undersøge årsrapporten og derigennem kunne bidrage med nogle interessante iagttagelser om et relativt uudforsket område indenfor fagsprogslingvistikken. 1.1 Problemformulering Formålet med specialet er, med udgangspunkt i ovenstående beskrivelse af årsrapportens udvikling, at undersøge udvalgte danske og tyske årsrapporters makrostruktur med henblik på at fastslå, hvilke forskelle og ligheder der er mellem danske og tyske årsrapporters makrostruktur. Dette vil jeg bl.a. gøre ved at opstille en prototypisk makrostruktur for henholdsvis danske og tyske årsrapporter og sammenligne disse. Specialets problemformulering lyder derfor: Hvilke forskelle og ligheder er der mellem danske og tyske årsrapporters makrostruktur? Specialet henvender sig med denne problemformulering primært til studerende, undervisere og forskere, der eksempelvis beskæftiger sig med økonomisk sprog, og som har en særlig interesse i de markedskommunikative genrer som fx årsrapporten. Selvom specialet er koncentreret om danske og tyske årsrapporter, har det også relevans for andre sprogkombinationer, da bl.a. analysemetoden kan overføres direkte til andre sprog. 1.2 Genstand Specialets genstand er årsrapporter fra danske og tyske virksomheder. Virksomhederne er udvalgt ud fra henholdsvis C20-indekset i Børsen fra d. 20. juni 2006 og DAX30-indekset i Handelsblatt fra d. 19. juni 2006. Alle årsrapporterne har været tilgængelige som PDF-fil under linket Investor Relations på den pågældende virksomheds hjemmeside. En årsrapport skal i dette speciales forstås som en udgivelse, der udkommer en gang om året, og som bl.a. indeholder lovregulerede informationer om virksomhedens almene og finansielle forhold. (Ditlevsen 2002: 83) I kapitel 2 vil jeg foretage en nærmere præsentation af årsrapporten som genstand. 2

Indledning 1.3 Metode For at kunne besvare specialets problemformulering tager jeg udgangspunkt i de to lingvistiske discipliner tekstlingvistik og genrelingvistik. Med udgangspunkt i Brinkers (Brinker 2001: 17) definition af disciplinen tekstlingvistik og begreberne tekst og tekstualitet vil jeg i første omgang foretage en vurdering af årsrapporten ud fra hans fire tekstualitetskriterier med henblik på at finde ud af, om årsrapporten opfylder de kriterier, der gør, at den kan klassificeres som værende en hel tekst. Det er vigtigt for analysens gennemførelse, at årsrapporten viser sig at være en hel tekst, da makrostrukturanalyser kun kan gennemføres på hele tekster, og derfor har jeg valgt at dedikere et afsnit til en sådan undersøgelse. Denne diskussion vil jeg uddybe i kapitel 4. Teoretisk set er arbejdet med makrostruktur underlagt lingvistikken, herunder deldisciplinen genrelingvistik, og derfor finder jeg det væsentligt med udgangspunkt i Engberg (1997) og Ditlevsen et al. (2007) og i kombination med bl.a. Reiß/Vermeer (1984), Stolze (1985), Reiß (1989) og Heinemann (2000) at diskutere begreberne genre, genrekonvention og handlingsmønster for at fastslå, hvad det er, der gør, at årsrapporten ifølge flere teoretikere - siges at være en genre. Det er vigtigt for analysens gennemførelse, at årsrapporten viser sig at være en genre, da det ellers ikke vil give mening at foretage en analyse af årsrapportens makrostruktur, som jeg, som udgangspunkt antager, er en af årsrapportens genrekonventioner. Denne diskussion vil jeg uddybe i kapitel 5. Endelig vil jeg med udgangspunkt i en definition af specialets nøglebegreb makrostruktur, herunder begreberne deltekst og deltekstsegment, som de bliver defineret af Kalverkämper (1982), Baumann (1992) og Nielsen (1998), udarbejde en analysemetode og en analysemodel, som skal danne grundlaget for mine makrostrukturanalyser af danske og tyske årsrapporters makrostruktur. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Oldenburgs (1992) integrative model til analyse af fagteksters makrostruktur, deltekster og deltekstsegmenter og så tilpasse denne til genren og formålet med specialet. Det betyder, at jeg bl.a. har valgt at kombinere Oldenburgs model med Göpferichs (1995) tilgang til inddelingssignaler. Den ovennævnte teori skal føre frem til en analysemetode, som skal hjælpe mig i analysen af de danske og tyske årsrapporters makrostruktur og dermed til at svare på specialets problemformulering. 3

Indledning 1.4 Afgrænsning Specialet er for det første afgrænset ved, at de danske og tyske årsrapporter er fra 2005, og analysen er derfor synkronisk orienteret. Da årsrapporten igennem tiden har udviklet sig meget, hvad angår såvel indhold som opbygning og layout, kunne det have været interessant også at kigge på årsrapporten ud fra et diakronisk perspektiv, men da det ligger udenfor specialets problemstilling, vil jeg derfor begrænse mig til at foretage en synkron analyse. Specialet er også afgrænset ved, at jeg primært vil arbejde med årsrapportens makrostruktur og ikke årsrapportens indhold. Det skal forstås på den måde, at det som udgangspunkt ikke er årsrapporternes sproglige indhold, der vil være genstand for specialets analyse, men det vil derimod handle om at identificere, hvilke deltekster og deltekstsegmenter hver enkelt årsrapport består af, samt at analysere årsrapporternes makrostruktur, herunder deltekster, deltekstsegmenter, delteksthierarki, inddelingssignaler, kendetegn, indhold og funktion. Endvidere vil jeg i mine makrostrukturanalyser begrænse mig til at betragte deltekster af 5. grad som mindste analyseenhed. Denne afgrænsning sker på baggrund af den antagelse, at jeg formoder, at det er indenfor makrostrukturens største enheder, at de største forskelle optræder. Jeg betragter makrostruktur som en tekstuel kategori. Jo længere ned i delteksthierarkiet man bevæger sig, jo mere nærmer man sig enheder (fx fonemer, ord, syntagmer, sætninger), der hører til på mikroniveau. Det samme gælder med enheder (fx semiotik og pragmatik), der befinder sig over makroniveau, dvs. over heltekstniveau. Jeg ser i min analyse altså bort fra deltekster, der kun består af en sætning, og jeg ser som udgangspunkt bort fra eventuelle visuelle elementer. Dog medtager jeg visuelle elementer, hvis de har en tekstinddelende funktion, dvs. hvis de virker som et inddelingssignal. At jeg ikke medtager de visuelle elementer betyder også, at jeg i min identifikation af årsrapporternes makrostruktur ikke medtager de små tekster, der hører sammen med de visuelle elementer, eller tekster der ikke som sådan har nogen betydning for den enkelte årsrapports overordnede makrostruktur. I opstillingen af en prototypisk dansk og tysk makrostruktur bevæger jeg mig kun ned til deltekster af 1. grad, da jeg formoder, at de enkelte årsrapporter vil være forskellige i deres opbygning, hvilket primært vil komme til udtryk på højeste deltekstniveau. Afslutningsvis er det vigtigt at gøre opmærksom på, at specialet er et lingvistisk speciale. Jeg vil derfor kun arbejde ud fra et lingvistisk perspektiv og således ikke foretage nogen analyse ud fra økonomiske og juridiske kriterier. 4

Indledning 1.5 Opbygning Efter de første indledende bemærkninger i dette kapitel 1, hvor specialets problemformulering, genstand, metode, afgrænsning og opbygning præsenteres, vil jeg i kapitel 2 introducere begreberne kommunikationspolitik, herunder de forskellige kommunikationspolitiske delområder og instrumenter med særlig vægt på specialets genstand årsrapporten. Dette vil give en forståelse for den kontekst, som årsrapporten bevæger sig i. I kapitel 3 vil jeg præsentere specialets tekstkorpus, herunder gennemgå de kriterier, der ligger til grund for udvælgelsen af specialets danske og tyske tekstkorpus. I kapitel 4 vil jeg diskutere disciplinen tekstlingvistik, og jeg vil gennemgå de tekstlingvistiske begreber tekst, tekstualitet og tekstualitetskriterier med det formål at vurdere, om årsrapporten opfylder de kriterier, der gør, at den kan klassificeres som værende en tekst. I kapitel 5 vil jeg diskutere disciplinen genrelingvistik, og jeg vil gennemgå de genrelingvistiske begreber genre, genrekonvention og handlingsmønster med det formål at vurdere, om årsrapporten kan siges at være en genre. I kapitel 6 vil jeg præsentere og diskutere specialets nøglebegreb makrostruktur, herunder begreberne deltekst og deltekstsegment samt konceptet omkring inddelingssignaler som tekstlingvistisk arbejdsinstrumentarium til at undersøge teksters makrostruktur. Derefter i kapitel 7 vil gennemgå den analysemetode og analysemodel, der vil danne baggrund for specialets makrostrukturanalyser af danske og tyske årsrapporter, der følger i kapitel 8. Kapitel 9 udgøres af min konklusion på baggrund af specialets analyser, dvs. at jeg her vil svare på min problemformulering samt perspektivere mine resultater. Kapitel 10 består af et tysk resumé af specialet, herefter følger specialets litteraturfortegnelse og bilagsfortegnelse. Bilagene omfatter mine decimalklassifikationer over årsrapporternes makrostruktur og årsrapporternes inddelingssignaler. Mine to tekstkorpora er vedlagt på cd-rom. 5

Årsrapporten og dens kontekst 2. Årsrapporten og dens kontekst I dette kapitel vil jeg præsentere specialets genstand, årsrapporten, for at give en forståelse af den kontekst, som årsrapporten bevæger sig i. Årsrapporten var tidligere en primært økonomisk tekst, men har med tiden udviklet til at være en mere markedskommunikativt orienteret tekst. Til at starte med vil jeg præsentere begreberne kommunikationspolitik, de forskellige kommunikationspolitiske delområder og instrumenter, hvorunder årsrapporten hører til. Dernæst vil jeg give en fremstilling af de indholdsmæssige og formmæssige krav til årsrapporten, dens afsender og modtager samt dens funktion. 2.1 Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik, som er det overordnede område for årsrapporten, hører ind under faget marketing, der skal forstås som die Lehre von der optimalen Gestaltung des Absatzbereichs (Wöhe 2002: 464) og traditionelt omfatter fire marketing-instrumenter, som tilsammen udgør das absatzpolitische Instrumentarium (Wöhe 2002: 500), på dansk benævnt marketing-mix. De fire delområder er produktpolitik, prispolitik, distributionspolitik og kommunikationspolitik. Endvidere kan marketingens fire delområder deles op i andre underområder. Produktpolitikken omfatter delområder som fx produktinnovation, produktkvalitet, sortiment, garanti og service. Prispolitik omfatter delområder som fx priser, rabatter, betalings- og leveringsbetingelser. Distributionspolitik omfatter delområder som fx fysisk distribution, salgsorganer og afsætning. Kommunikationspolitikkens delområder omfatter områderne reklame, sales promotions 2, public relations 3 og personligt salg og kan sammenfattes under fællesnævneren kommunikations-mix. (Wöhe 2002: 496 ff.) Kommunikationspolitikken, som er interessant for dette speciale, kan ifølge Frandsen et al. defineres som en virksomheds samlede kommunikation med sit marked med henblik på salg og køb af varer og tjenesteydelser samt opbygning og varetagelse af virksomhedens image. (Frandsen et al. 2004: 25) Kommunikationen finder altså sted på virksomhedens marked og har to grundlæggende funktioner. 2 Verkaufsförderung og sales promotions bliver anvendt som synonymer i dette speciale. 3 Öffentlichkeitsarbeit og public relations eller forkortelsen PR bliver anvendt som synonymer i dette speciale. 6

Årsrapporten og dens kontekst Den ene funktion er at sælge og købe varer og tjenesteydelser, og den anden er at opbygge og varetage virksomhedens image. (Ditlevsen 2002: 82) Årsrapporten hører til under delområdet public relations ved siden af fx pressemeddelelser og virksomhedsbrochurer, hvilket nedenstående figur illustrerer: Marketing-mix Distributions politik Reklame Sales promotion Public relations Personligt salg Prispolitik Produktpolitik Kommunikationspolitik Pressemeddelelser Virksomhedsbrochurer Årsrapporter Figur 1: Marketing mix og kommunikationspolitikkens delområder 4 Det har stor betydning for årsrapporten, at den hører ind under delområdet PR, hvilket skal ses i sammenhæng med delområdets målgruppe og formål. Ifølge Wöhe er formålet med PR at forbedre eller fastholde virksomhedens image og anseelse overfor offentligheden (Wöhe 2002: 578 ff.). Målgruppen, dvs. offentligheden, består således af en særdeles bred og heterogen gruppe, som det er nødvendigt at inddele i mindre grupper. Således inddeler Rota PR-målgruppen i målgrupper nach innen, der omfatter Mitarbeiter, og målgrupper nach außen, der omfatter [ ] Journalisten [ ] Kunden, Banken, Versicherungen, Gesellschafter, Verbände, Handelskammern, 4 Rota 1994, Ditlevsen 2002: 83, Wöhe 2002: 558-561, Frandsen et al. 2004: 120 f 7

Årsrapporten og dens kontekst Geschäftspartner, Messebesucher [ ], Parteien, [ ] Gewerkschaften (Rota 1994: 157), og som alle har forskellige interesser i forhold til virksomheden. Målgruppens heterogenitet spiller således en væsentlig rolle i forhold til årsrapportens rolle som PR-instrument, idet virksomheden er tvunget til at tage hensyn til de forskellige målgrupper i forhold til indhold og opbygning af årsrapporten, og således er mange af de sproglige elementer (fx deltekster, faglighed, fagsproglighed) direkte rettet mod de forskellige målgrupper. Endvidere er årsrapporten også kendetegnet ved et semiotisk code-mix af tekst og billede; der skiftes altså mellem de semiotiske koder i årsrapporten, dvs. mellem tekst og billede. I specialets kapitel 8 vil vi se, hvordan de forskellige målgrupper påvirker årsrapportens indhold og opbygning. 2.2 Indhold og form I specialets indledende afsnit (jf. kapitel 1) blev årsrapporten defineret som en publikation, der udkommer én gang om året, og der bl.a. præsenterer lovregulerede informationer om en virksomheds almene og finansielle forhold. Derfor er en præsentation af årsrapporten og de forhold, der gør sig gældende i dens tilblivelsesproces, herunder de indholdsmæssige og formmæssige krav til årsrapporten, påkrævet. De danske årsrapporter, der udgør den ene halvdel af specialets tekstkorpus, er børsnoterede, og de skal derfor ifølge Årsregnskabsloven af 2001 (ÅRL) indeholde følgende lovpligtige dele: ledelsespåtegning, revisionspåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis og finansielle oplysninger (resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter). Derudover kan de indeholde følgende frivillige dele: supplerende beretninger fx om miljø, viden, etik. (Årsregnskabsloven af 2001: 22) Den samlede danske årsrapport er reguleret i ÅRL, hvis begrebsramme giver nogle generelle retningslinjer for, hvordan årsrapporten skal udformes, og som omfatter et regelsæt af specifikke bestemmelser for, hvordan begrebsrammen skal udfyldes. Denne begrebsramme underbygger ÅRL s generalklausul om et retvisende billede. De tyske årsrapporter, der udgør den anden halvdel af specialets tekstkorpus, er også børsnoterede og skal ifølge Handelsgesetzbuch (HGB) indeholde følgende lovpligtige dele: Jahresabschluss ( Bilanz og Gewinn- und Verlustrechnung ), Anhang og Lagebericht (HGB 2002: 60 f). Derud- 8

Årsrapporten og dens kontekst over kan de indeholde nogle frivillige dele som fx Aktionärsbrief, eller en Umwelt- und Sozialbericht. Den samlede tyske årsrapport (Geschäftsbericht) er ikke reguleret i HGB. HGB regulerer kun Jahresabschluss, Anhang og Lagebericht. Til gengæld indeholder HGB særdeles strenge og eksplicitte forskrifter for indhold og opbygning af finansdelen, altså netop Jahresabschluss (HGB 266 Bilanz og HGB 275 Gewinn- und Verlustrechnung ). HGB indeholder også forskrifter for indholdet i Anhang (HGB 284 og 285) og for indholdet i Lagebericht (HGB 289). Udformningen af årsrapporten er således både i Danmark og i Tyskland juridisk motiveret, idet danske årsrapporter er reguleret i ÅRL, og tyske årsrapporter (eller nærmere betegnet Jahres- Abschluss, Anhang og Lagebericht) i HGB. Årsrapporten skal udarbejdes én gang om året både i Danmark og i Tyskland. 2.3 Afsender og modtager Årsrapportens afsender og modtager er de samme i både Danmark og Tyskland. Årsrapportens afsender er den pågældende virksomhed, og modtageren er virksomhedens stakeholders. Tidligere var modtageren oftest en finansiel investor med en økonomisk interesse i virksomheden, nu en heterogen gruppe. I dag kan modtageren være enhver person med en eller anden interesse i virksomheden, fx kunder, leverandører, kreditinstitutter, medarbejdere, naboer, kunder og samarbejdspartnere. (Olufsen et al. 2003: 5) Nedenstående figur illustrerer virksomhedens forskellige stakeholders: 9

Årsrapporten og dens kontekst Leverandører Långivere Ejere og investorer Kunder Medier Medarbejdere Virksomheden Staten Årsrapporten kan inddeles i en almen og en finansiel del, der har hver sin funktion. Årsrapportens overordnede funktion er at præsentere forskellige relevante informationer omkring virksomheden af både almen og finansiel karakter. Hvad angår danske årsrapporter, er den finansielle funktion fast- Lokalbefolkning EU Græsrods- Forskning bevægel- og uddan- NGO er ser Lokale myndighe- nelse der Figur 2: Virksomhedens stakeholders 5 2.4 Funktion 5 Hansen 2004: 79 10

Årsrapporten og dens kontekst lagt i ÅRL: Årsrapporten skal give et retvisende billede af virksomhedens og hvis der er udarbejdet koncernregnskab koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. (Årsregnskabsloven af 2001: 59). Hvad tyske årsrapporter angår, er den finansielle funktion fastlagt i HGB: Der Jahresabschluβ der Kapitalgesellschaft hat unter Beachtung der Grundsätze ordnungsmäβiger Buchführung ein den tatsächlichen Verhältnissen entsprechendes Bild der Vermögens-, Finanz- und Ertragslage der Kapitalgesellschaft zu vermitteln. (Handelsgesetzbuch 2002: 61). Virksomheden skal selv vurdere, om fx talopstillingerne og oplysningerne i resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, egenkapitalopgørelse og noter er retvisende, og ledelsen skriver i ledelsespåtegningen under på sit ansvar for hele årsrapporten, herunder de finansielle oplysninger. Efterfølgende tilkendegiver en revisor i revisionspåtegningen, om loven er overholdt, og om årsrapporten giver det reelle indtryk af virksomheden. Virksomhedens eksterne revisor har mulighed for at tilføje nogle afsnit til revisionspåtegningen med overskrifterne Forbehold eller Supplerende oplysninger, hvis han vurderer, at der er nogle forhold i årsrapporten, man skal være ekstra opmærksom på, fx hvis han vurderer, at årsrapporten ikke lever op til kravet om det retvisende billede. Det retvisende billede gælder for hele den danske årsrapport, hvorimod det for den tyske årsrapports vedkommende kun gælder for den regnskabsmæssige del. Den almene funktion er at pleje eller forbedre virksomhedens image overfor stakeholders, og derfor minder den almene del til dels om en virksomheds- eller præsentationsbrochure. Af den grund indeholder årsrapporten et udvalg af almene tekster, der har til formål eksempelvis at præsentere nuværende produktområder og reklamere for nye produkter; der beskriver, hvordan virksomheden værdsætter sine medarbejdere og arbejdsmiljøet; der understreger virksomhedens engagement i samfundet fx ved at samarbejde med kulturinstitutioner og velgørenhedsorganisationer og tiltag i forhold til de direkte miljøpåvirkninger, der er i forbindelse med virksomhedens drift. Her er det så vigtigt at huske på, at det retvisende billede som nævnt gælder for hele den danske årsrapport, dvs. også for de almene tekster, der måtte have karakter af reklametekster, hvilket betyder, at også de skal afspejle virksomhedens reelle virkelighed og ikke et lyserødt glansbillede. I de tyske årsrapporter ser det dog anderledes ud, idet det kun er den almene lovregulerede tekst Lagebericht, der skal udvise et retvisende billede. Der er således en grundlæggende forskel mellem den lovregulerede Lagebericht og de andre frivillige almene tekster, som den tyske årsrapport måtte bestå af, og hvis formål er at pleje virksomhedens image. Lagebericht er som sagt lovreguleret og skal udvise et retvisende billede, og derfor kan det ikke undgås en gang imellem at skulle berette om eventuelle negative resultater. På samme tid er Lagebericht også en del af en genre, 11

Årsrapporten og dens kontekst hvis funktion er at formidle et positivt image af virksomheden. Virksomheden står derfor overfor et kompleks i sin rapportering, for hvordan formidler man et positivt image med et negativt resultat? Som det fremgår af overstående, ligner den danske og den tyske årsrapport hinanden på nogle punkter, bl.a. har de det samme kommunikative formål og samme afsender og modtager. De adskiller sig dog i forhold til de indholds- og formmæssige krav. 6 6 Jf. Wöhe 2002: 835 ff. og HGB 2002: 53 ff. for yderligere informationer om Jahresabschluss. Jf. Olufsen et al. 2003, Hansen 2004: 257-258 og Årsregnskabsloven af 2001 for yderligere informationer om årsrapporten. 12

Tekstkorpus 3. Tekstkorpus I dette kapitel vil jeg forklare principperne for opstillingen af det tekstkorpus, som udgør det empiriske grundlag for mine analyser samt kort præsentere de danske og tyske virksomheder, der står bag de konkrete årsrapporter. Når man skal bestemme omfanget af et korpus til en bestemt empirisk undersøgelse, vil man ifølge Johansen typisk kunne vælge mellem tre forskellige størrelser: en enkelt genretypisk tekst til en meget detaljeret eksemplarisk analyse et relativt lille antal tekster til en eksplorativ undersøgelse, eller et stort statistisk repræsentativt materiale, hvor analyseobjektet dog må indkredses til få letgenkendelige størrelser. (Johansen 1999: 100-101) Når man udvælger tekster til en empirisk undersøgelse, sker det på baggrund af et ønske om, at de er repræsentative for genren for at være sikker på, at resultaterne giver et dækkende billede af det, man ønsker at undersøge. Formålet med undersøgelsen er også afgørende for størrelsen af et korpus, og endelig kan der være praktiske hensyn som tid og mulighed for at finde egnede tekster at tage hensyn til. Et ideelt korpus vil ifølge Johansen være en stor samling af homogene tekster, der udgør et repræsentativt udsnit af årsrapporter fra bestemte brancher eller kategorier af virksomheder, og hvor brancher og virksomheder ligner hinanden i størrelse og type på tværs af Danmark og Tysklands grænser. Et sådant repræsentativt tekstkorpus vil dog ikke være hverken opnåeligt eller nødvendigt, da repræsentativitetsbegrebet ifølge Johansen selv er en relativ størrelse, og det er derfor bedre at tale om, at et tekstkorpus skal udgøre et pålideligt empirisk grundlag. (Johansen 1999: 101) Jeg har valgt et relativt lille antal tekster til en eksplorativ undersøgelse, og jeg vil derfor i min konklusion kun kunne sige noget om de ti årsrapporter, men dog ud fra en formodning om, at resultaterne også er gyldige for årsrapporten generelt. 13

Tekstkorpus 3.1 Kriterier for udvælgelse af tekstkorpus Som det fremgår af specialets problemformulering, vil jeg foretage en analyse af danske og tyske årsrapporter med henblik på at identificere ligheder og forskelle mellem deres makrostruktur. For at sikre at årsrapporterne er sammenlignelige, og analysens konklusion dermed bliver troværdig, har jeg udvalgt årsrapporterne ud fra nogle på forhånd fastlagte kriterier: Sprog/land Det førende børsindeks Kerneområder Rapporteringsår Sprog/land som udvælgelseskriterium betyder, at årsrapporterne skal være forfattet på henholdsvis et autentisk dansk og tysk, hvilket betyder, at årsrapporter forfattet på engelsk eller oversat fra engelsk ikke er medtaget for således at sikre analyseresultaternes troværdighed, anvendelighed og gyldighed for genren. Udvælgelsen af virksomheder er ikke sket helt tilfældigt, idet de som nævnt er udvalgt ud fra C20- og DAX 30-indekserne, der omfatter de største danske og tyske virksomheder. Ved at vælge virksomhederne ud fra det indeks, kan der være en vis risiko for, at årsrapporterne ikke er repræsentative for genren, fordi dette indeks udelukkende består af store virksomheder. Små og mellemstore virksomheder vil således ikke være repræsenteret. På den anden side kan jeg være sikker på, at årsrapporterne udviser en vis kvalitet, hvad angår indhold og opbygning, da virksomhederne netop pga. deres størrelse skal opfylde nogle bestemte lovmæssige minimumskrav. I Danmark inddeler man virksomhederne i regnskabsklasserne A, B, C og D. En virksomhed i regnskabsklasse A er typisk en enkeltmandsvirksomhed, der kun skal opfylde nogle grundlæggende krav til den årlige rapportering. Virksomheder i regnskabsklasse D er store børsnoterede virksomheder, der har de største krav i forhold til den årlige rapportering. (Olufsen 2003: 8 ff.) Rapporteringskravene afhænger også i Tyskland af størrelsen på virksomheden, og således skal Einzelfirmen og Personengesellschaften aflægge en Einfacher Jahresabschluß, der som minimum skal indeholde Bilanz og Gewinn- und Verlustrechnung, hvorimod Kapitalgesellschaften skal aflægge en erweiterter Jahresabschluß, der udover Bilanz og Gewinn- und Verlustrechnung skal indeholde Anhang og Lagebericht. (Wöhe 2002: 846) For at sikre sammenlignelighed og med udgangspunkt i mine udvælgelseskriterier har jeg således valgt at arbejde med årsrapporter 14

Tekstkorpus fra danske virksomheder i regnskabsklasse D og Kapitalgesellschaften for de tyske virksomheders vedkommende. 3.2 Beskrivelse af tekstkorpus Specialets tekstkorpus består af ti årsrapporter, fem danske og fem tyske, udvalgt efter Johansens model til korpusudvælgelse. Årsrapporterne stammer fra fem danske virksomheder, der i deres kerneområder er forskellige, og som har en ækvivalent i det tyske korpus dels for at sikre en vis ensartethed og spredning i tekstkorpusset, dels for at sikre at analysens resultater ikke bliver branchespecifikke. Jeg har derfor valgt en dansk bank og en tysk bank, et dansk forsikringsselskab og et tysk forsikringsselskab, en dansk medicinalvirksomhed og en tysk medicinalvirksomhed, en dansk vidensbaseret og kemisk virksomhed og en tysk vidensbaseret og kemisk virksomhed og endelig en dansk teknologisk produktionsvirksomhed og en tysk teknologisk produktionsvirksomhed. 3.2.1 De ti virksomheder Jeg vil i dette afsnit ganske kort præsentere først de fem danske og herefter de fem tyske virksomheder, der står bag årsrapporterne. 3.2.1.1 Danske virksomheder Danisco er en dansk virksomhed, der blev grundlagt i 1989, og som producerer ingredienser, sødemidler, sukker, tekniske enzymer og bio-baserede løsninger. I 2004/2005 lå årets resultat på DKK mio. 1.242, og virksomheden havde et gennemsnitligt antal medarbejdere på 9.235 personer. Daniscos årsrapport består af 72 sider. 7 Danske Bank, hvis historie går tilbage til 1871 med grundlæggelsen af Den Danske Landmandsbank tilbyder bankydelser til privat- og erhvervskunder i Danmark og udlandet. I 2005 lå årets resultat på DKK mio. 12.822, og deres gennemsnitlige antal medarbejdere lå på 19.128 personer. Danske Banks årsrapport består af 148 sider. 8 7 For yderligere oplysninger omkring Danisco henvises til www.danisco.com. 8 For yderligere oplysninger omkring Danske Bank henvises til www.danskebank.dk. 15

Tekstkorpus Lundbecks historie går tilbage til 1915. Virksomheden beskæftiger sig med forskning og udvikling, produktion, markedsføring og salg af lægemidler til behandling af psykiske og neurologiske sygdomme. I 2005 lå årets resultat på DKK mio.1.589, og den havde et gennemsnitligt antal medarbejdere på 5.022 personer. Lundbecks årsrapport består af 108 sider. 9 TrygVesta blev grundlagt i 1731 som forsikringsselskabet Kjøbenhavns Brand og tilbyder som det næststørste skadesforsikringsselskab i Norden forsikringer indenfor bl.a. ansvar, arbejdsskade, bil, ejendom, løsøre, transport, villa, ulykke og sundhed. Årets resultat lå i 2005 på DKK mio. 2.097, og forsikringsselskabet havde et gennemsnitligt antal medarbejdere på 3.694 personer. TrygVestas årsrapport består af 144 sider. 10 Vestas blev grundlagt i 1979, hvor den første vindmølle blev produceret. Virksomheden er en industrivirksomhed, der producerer vindmøller og vindkraftsystemer. I 2005 blev årets resultat et underskud på EUR mio. 116, og det gennemsnitlige antal medarbejdere lå på 10.618 personer. Vestas årsrapport består af 124 sider. 11 3.2.1.2 Tyske virksomheder Allianz blev grundlagt i 1890 og er nu et internationalt forsikringsselskab, der udbyder forsikrings-, bank- og asset management-produkter og tjenesteydelser i ca. 70 lande. I 2005 lå Jahresüberschuss på EUR mio. 4.380, og forsikringsselskabet havde et gennemsnitligt antal medarbejdere på 177.625 personer. Allianz årsrapport består af 234 sider. 12 Bayer blev grundlagt i 1863, og virksomhedens kernekompetencer udgøres af områderne sundhed, ernæring og ingredienser. Jahresüberschuss lå i 2005 på EUR mio. 1.875, og virksomheden havde et gennemsnitligt antal medarbejdere på 93.700 personer. Bayers årsrapport består af 224 sider. 13 9 For yderligere oplysninger omkring Lundbeck henvises til www.lundbeck.com. 10 For yderligere oplysninger omkring TrygVesta henvises til www.trygvesta.com. 11 For yderligere oplysninger omkring Vestas henvises til www.vestas.com. 12 For yderligere oplysninger omkring Allianz henvises til www.allianz.com. 13 For yderligere oplysninger omkring Bayer henvises til www.bayer.de. 16

Tekstkorpus Commerzbanks historie går tilbage til 1870 med grundlæggelsen af Commerz- und Diskontobank in Hamburg. Commerzbank er det andetstørste kreditinstitut i Tyskland og tilbyder bankydelser til privat- og erhvervskunder i Tyskland. I 2005 lå Jahresüberschuss på EUR mio. 1.165, og den havde et gennemsnitligt antal medarbejdere på 33.056 personer. Commerzbanks årsrapport består af 234 sider. 14 Henkel blev grundlagt i 1876 og producerer bl.a. vaske- og rengøringsmidler, kosmetik og toiletprodukter. Jahresüberschuss lå i 2005 på EUR mio. 748, og virksomheden havde et gennemsnitligt antal medarbejdere på 49.947 personer. Henkels årsrapport består af 124 sider. 15 Siemens blev grundlagt i 1847, og virksomheden, der er førende indenfor elektronik og elektroteknik, producerer løsninger til industri-, energi- og sundhedssektoren. I 2005 lå Jahresüberschuss på EUR mio. 2.248, og den havde et gennemsnitligt antal medarbejdere på 461.000 personer. Siemens årsrapport består af 244 sider. 16 Som det fremgår af ovenstående gennemgang, er alle de tyske virksomheder større end de danske, både hvad angår omsætning og resultat, men også i forhold til antallet af medarbejdere. Årsrapporterne varierer i længde, men gennemsnitligt består danske årsrapporter af 119 sider og tyske årsrapporter af 212 sider. 14 For yderligere oplysninger omkring Commerzbank henvises til www.commerzbank.de. 15 For yderligere oplysninger omkring Henkel henvises til www.henkel.com. 16 For yderligere oplysninger omkring Siemens henvises til www.siemens.de. 17

Tekstlingvistiske grundbegreber 4. Tekstlingvistiske grundbegreber I indledningen beskrev jeg, hvordan jeg vil arbejde med årsrapporten som en samlet tekst med deltekster og deltekstsegmenter. Derfor finder jeg det påkrævet i dette kapitel at foretage en vurdering af årsrapporten ud fra Brinkers fire tekstualitetskriterier med henblik på at finde ud af, om årsrapporten opfylder de kriterier, der gør, at den kan klassificeres som værende en hel tekst. Først vil jeg dog præsentere disciplinen tekstlingvistik og begreberne tekst og tekstualitet, herunder bl.a. redegøre for og diskutere, hvilke kriterier en tekst skal opfylde for at kunne klassificeres som værende en tekst. Tekstlingvistikken er en forholdsvis ny videnskabsdisciplin, der siden sin start i midten af 1960 erne har oplevet et enormt opsving, og som kan groft set deles op i to grundholdninger. Den første tekstlingvistiske grundholdning er den sprogsystematisk orienterede tekstlingvistik, hvor det handler om at undersøge og beskrive generelle strukturelle og funktionelle principper, og den anden grundholdning er den kommunikationsorienterede tekstlingvistik, hvor det handler om at undersøge teksters kommunikative funktion. (Brinker 2001: 12 ff.) Som begreb dækker tekstlingvistikken over mange forskellige tekstlingvistiske retninger, men grundlæggende har de alle sammen det til fælles, at de har hele tekster som undersøgelsesgenstand. Hele tekster skal her forstås som sproglige enheder, der kan omfatte mere end en sætning, og som vi opfatter som en sammenhængende enhed. Således siger Brinker, at det bl.a. er tekstlingvistikkens opgave at beskrive de generelle betingelser og regler som ligger til grund for opbygningen af tekster (Brinker 2001: 8). Disse generelle betingelser, som et sprogligt billede eller en tekst skal opfylde, samler tekstlingvistikken under begrebet tekstualitet, der skal forstås som overbegreb for alle de kriterier eller tekstualitetskriterier, som en given tekst skal opfylde for at kunne klassificeres som værende en tekst. (Beaugrande/Dressler 1981: 1 ff., Vater 1992: 31 ff., Linke et al. 2004: 253 ff.) Tekstlingvistikken beskæftiger sig på den ene side med afgrænsning og klassificering af tekster, altså hvordan størrelsen tekst lingvistisk lader sig afgrænse, og hvilke forskellige typer tekster der findes. På den anden side undersøger tekstlingvistikken teksters opbygning og struktur, dvs. hvilke sproglige byggesten der konstituerer tekster, hvordan de enkelte elementer (fx sætninger, tekstafsnit) hænger sammen systematisk, og hvordan de kan bindes sammen til sætninger. (Linke et al. 18

Tekstlingvistiske grundbegreber 2004: 242) 17 Når man til dagligt snakker om tekster, er det ofte skriftlige tekster man snakker om, men indenfor tekstlingvistikken omfatter betegnelsen tekst såvel mundtlige som skriftlige tekster. Da dette speciales genstand er årsrapporten, vil jeg i denne gennemgang kun beskæftige mig med den skriftlige tekst. 4.1 Tekst, tekstualitet og tekstualitetskriterier Specialets formål er at foretage en makrostrukturanalyse af årsrapporten, men før dette overhovedet er muligt, er det en forudsætning, for at årsrapporten kan klassificeres som værende en hel tekst, at den opfylder nogle bestemte tekstualitetskriterier. Begrebet tekstlingvistik kan være svært at afgrænse, og det er derfor heller ikke endnu lykkedes at nå til enighed om en endegyldig definition af begrebet tekst, hvilket de mange forskellige tekstdefinitioner også vidner om. Af den grund stiller Brinker netop også spørgsmål ved, om det overhovedet er muligt at udvikle en tekstdefinition, der kan gælde for alle tekster på alle tidspunkter. (Brinker 2001: 12) Også Adamzik mener, at det er umuligt at samle alle kendetegn for tekst i en definition, og derfor kan hver enkelt tekstdefinition kun omfatte forskellige kombinationer af tekstspecifikke kendetegn. (Adamzik 2004: 39) Men da specialets undersøgelsesgenstand er tekster, finder jeg det alligevel nødvendigt at forsøge at definere og afgrænse begrebet tekst for således at klarlægge specialets forståelse af denne term. Det ligger udenfor specialets undersøgelsesområde at udvikle min egen tekstdefinition, hvilket betyder, at jeg har valgt at arbejde ud fra en definition formuleret af Brinker: Der Terminus Text bezeichnet eine begrenzte Folge von sprachlichen Zeichen, die in sich kohärent ist und die als Ganzes eine erkennbare kommunikative Funktion signalisiert. (Brinker 2001: 17) 18 17 For en nærmere indføring i tekstlingvistik henvises der til følgende værker: Beaugrande/Dressler 1981, Kallmeyer et al.1986, Heinemann/Viehweger 1991, Vater 1992, Holm 1998, Brinker 2001, Heinemann/Heinemann 2002, Jensen / Olesen 2003: 13-56, Adamzik 2004, Linke et al. 2004: 241-292. 18 For yderlige tekstdefinitioner henvises der til følgende værker: Kallmeyer et al. 1986: 45, Heinemann/Viehweger 1991: 16, Vater 1992: 20-25, Klemm 2002: 17 ff., Adamzik 2004: 38-46, Linke et al. 2004: 284. 19

Tekstlingvistiske grundbegreber At jeg har valgt netop Brinkers definition skyldes flere ting. For det første er det en definition, der binder tekstlingvistikkens to grundholdninger sammen til en enhed, idet den tager højde for teksten som værende såvel en sproglig som en kommunikativ enhed. For det andet sammenfatter Brinker i sin definition de fire tekstualitetskriterier, som han mener, at en tekst skal opfylde, for at der overhovedet kan være tale om en tekst. Ifølge Brinker skal en tekst bestå af en række sproglige tegn, hvorimellem der skal herske kohærens, altså tekstsyntaktisk, tekstsemantisk og tekstpragmatisk sammenhæng. Endvidere skal den være begrænset, så det er tydeligt for modtageren, hvor teksten starter, og hvor den stopper. Selvom teksten opfylder de nævnte kriterier, er det dog ifølge Brinker først, når teksten har en overordnet kommunikativ funktion, der gælder for hele teksten, at teksten kan klassificeres som værende en hel tekst. (Brinker 2001: 17-20) Eksempelvis vil en tekst, der består af en række sproglige tegn, hvorimellem der hersker kohærens, og som er begrænset, ikke kunne klassificeres som en tekst, hvis den ikke har en tydelig kommunikativ funktion. En tekst skal altså ifølge Brinker opfylde de fire nedenstående tekstualitetskriterier: Den skal bestå af en række sproglige tegn Den skal være kohærent Den skal være begrænset Den skal have en tydelig kommunikativ funktion For det tredje er Brinkers definition den mest generelle tekstdefinition på trods af, at Brinker selv sætter spørgsmålstegn ved, om det er muligt at udforme en generel definition. Men efter min mening kan den bruges som udgangspunkt for alle former for tekstanalyse. En stor del af de eksisterende tekstdefinitioner er for specifikke, dvs. de er opstået i en bestemt kontekst, hvor en bestemt tekst skulle analyseres, og således er der i de forskellige tekstdefinitioner medtaget kendetegn, som har været specifikke for netop den tekst, men ikke nødvendigvis for andre. Ved at tilslutte mig Brinkers definition har jeg taget afstand fra Beaugrande/Dresslers syv tekstualitetskriterier, kohæsion, kohærens, intentionalitet, acceptabilitet, informativitet, situationalitet og intertekstualitet, som de mener skal være opfyldt, for at en tekst kan klassificeres som værende en tekst. (Beaugrande/Dressler 1981: 3) Vater foretager en kritisk analyse af Beaugrande/Dresslers tekstualitetskriterier og når frem til at kriteriet om kohærens er dominerende i tilblivelsen af en tekst. Selvom alle de andre kriterier ikke 20

Tekstlingvistiske grundbegreber er opfyldt, kan der stadig være tale om en tekst, så længe der hersker kohærens. Kohærens er ifølge Brinker også et konstituerende kriterium i forhold til, hvad der kan kaldes for en tekst, men derudover tilføjer han tre yderligere konstituerende kriterier, nemlig sproglighed, begrænsethed og en tydelig overordnet kommunikativ funktion (Brinker 2001: 17 ff., Vater 1992: 31 ff.), som tilsammen udgør Brinkers fire tekstualitetskriterier, der blev beskrevet tidligere. Både Brinker (2001: 11 ff.) og Vater (1992: 10 ff.) forsøger at afgrænse tekst overfor ikke-tekst. Begge ender dog med at komme til kort og lader spørgsmålet om, hvor tekstens grænser går, stå åbent. Vater og senere hen Linke et al. (2004: 277) vælger dog at konkludere, at kohærensen, som flere betegner som det vigtigste tekstualitetskriterium, er den, der afgør, hvor tekstens grænser går. Således siger Linke et al.: Grundsätzlich gilt, dass es nicht im selben Sinn Nicht-Texte gibt, wie es z. B. Nicht-Sätze gibt. Wenn jemand eine Satzfolge kohärent deutet, ist sie ein Text. Oder, anders formuliert: Keine Satzfolge ist davor geschützt, als Text verstanden zu werden. (Linke et al. 2004: 277) 4.2 Er årsrapporten en tekst? Efter at jeg nu har beskrevet og diskuteret begreberne tekst og tekstualitet, herunder tekstualitetskriterierne, vil jeg i dette afsnit vurdere min grundlæggende antagelse om, at årsrapporten kan klassificeres som værende en tekst. Eftersom jeg i ovenstående afsnit valgte at tilslutte mig Brinkers opfattelse af begreberne tekst og tekstualitet, skal årsrapporten opfylde følgende tekstualitetskriterier, for at den kan klassificeres som værende en hel tekst: Den skal bestå af en række sproglige tegn, den skal være kohærent, den skal være begrænset, og den skal have en tydelig overordnet kommunikativ funktion. En overfladisk analyse af mit tekstkorpus viser, at årsrapporten indeholder en tilstrækkelig række af sproglige tegn, hvorimellem der hersker tekstsyntaktisk, tekstsemantisk og tekstpragmatisk kohærens, til at den kan klassificeres som værende en tekst. Endvidere har den også en tydelig overordnet kommunikativ funktion, hvilket blev illustreret i afsnittet om årsrapportens kontekst. Endelig hersker der heller ikke tvivl om, at årsrapporten er begrænset, selvom grænserne for, hvad der klassificeres som tekst overfor, hvad der ikke kan klassificeres som tekst (Nicht-Texte eller ikke-tekst ), er flydende. 21

Tekstlingvistiske grundbegreber Udover det faktum, at årsrapporten kan klassificeres som værende en tekst i forhold til Brinkers fire tekstualitetskriterier, besidder årsrapporten også et fysisk kendetegn, der understreger, at den er en hel tekst. Alle danske årsrapporter bærer nemlig på forsiden titlen Årsrapport, og alle tyske årsrapporter bærer titlen Geschäftsbericht. Dette betragter jeg yderligere som en kraftig indikator på, at den skal opfattes som en hel tekst. I ÅRL præciseres det nemlig, at udtrykket årsrapport anvendes som et samlebegreb for de dokumenter, der indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og længere nede præciseres det, hvilke dele udtrykket årsrapport omfatter (lovpligtige og frivillige dele, jf. kapitel 2). Jeg vil derfor ud fra et lingvistisk synspunkt antage, at den tyske ækvivalent Geschäftsbericht også gælder som et samlebegreb for de tyske dokumenter. På baggrund af ovenstående vurdering af årsrapporten ud fra Brinkers fire tekstualitetskriterier sammenholdt med titlen Årsrapport / Geschäftsbericht på forsiden, der ifølge ÅRL gælder som samlebegreb for alle de dokumenter, der er indeholdt i årsrapporten, vil jeg efterfølgende arbejde ud fra den opfattelse, at årsrapporten er en hel tekst. 22

Genrelingvistiske grundbegreber 5. Genrelingvistiske grundbegreber Efter at have præsenteret disciplinen genrelingvistik og begreberne tekst og tekstualitet samt redegjort for og diskuteret, hvorfor årsrapporten kan klassificeres som værende en samlet tekst, vil jeg i dette kapitel diskutere begreberne genrelingvistik, genre, genrekonvention og handlingsmønster med henblik på dels at fastlægge makrostrukturbegrebets teoretiske baggrund, dels at kunne vurdere hvad det er, der gør, at årsrapporten er en genre. 5.1 Genrelingvistik Genrebegrebet [ ] er en prævidenskabelig, intuitiv og erfaringsmæssig inddeling af de tekster, vi kommer ud for til dagligt, i grupper. (Ditlevsen et al. 2003: 49) Vores daglige omgang med genrer bygger således ofte på erfaring og intuition, og vores opfattelse af tekster er efterhånden så gennemsyret af genrebegrebet, at vi ikke kan producere eller recipere en tekst uden at opfatte den som et eksemplar af en gruppe af tekster, som kaldes genrer. Med udgangspunkt deri udspringer lingvistikkens ønske om at teoretisere denne intuitive tilgang til genrer, og der er efterhånden blevet forsket så meget i genrebegrebet, at man ifølge Wolfgang Heinemann nu kan tale om en egentlig selvstændig videnskabelig disciplin, der benævnes genrelingvistik. (Heinemann 2000: 9) Forskningen i genrer er således blevet et centralt område indenfor lingvistikken, men det er også et område, hvor der optræder store terminologiske og teoretiske forskelle, hvilket bl.a. skyldes, at der er blevet forsket i to retninger: teksttypologi/tekstklassifikation og genrebeskrivelse. (Adamzik 1995: 18 ff. og 27 ff.) I forhold til specialets problemformulering er en nærmere redegørelse for de to retninger ikke nødvendig, og jeg vil derfor ikke kommer nærmere ind på dem her, men blot henvise til Adamzik (1995) for nærmere uddybning. 5.1.1 Genre En genre kan ifølge Heinemann defineres som en tekstklasse, der har en mængde fælles kendetegn. (Heinemann 2000: 11) Denne definition er så bred og generel, at den er velegnet til at beskrive genrer helt generelt, men netop fordi dens abstraktionsniveau er så højt, siger den ikke noget om de nævnte kendetegn. Heinemann foreslår da også selv en tilgang til genrebegrebet, der består af en model i flere niveauer. Ved hjælp af denne model kan tekster karakteriseres og sam- 23

Genrelingvistiske grundbegreber menfattes til genrer ud fra deres sproglige signaler og betydning, den situationelle ramme og formål. Disse fire dimensioner bør tages i betragtning ved enhver form for genrebeskrivelse, også selvom de alt afhængig af genren kan have forskellig betydning. (Heinemann 2000: 15-16) Således fremfører også Stolze, at selvom det endnu ikke er lykkedes sprogvidenskaben at nå frem til en endegyldig definition af genrer, så har der dog udviklet sig en vis konsensus omkring, at man for at kunne karakterisere og sammenfatte tekster til genrer og beskrive disse må iagttage både deres tekstinterne og teksteksterne kendetegn. Det gør man ved bl.a. at analysere teksternes sproglige elementer som ord, syntagmer, sætninger og teksternes struktur, men også den situation som teksten optræder i. For at der kan være tale om en genre, skal disse kendetegn have et vist sammenfald, og man skal kunne påvise, at dette sammenfald er tilbagevendende. (Stolze 1994: 106-107) Dette tager nedenstående definition højde for: [ ] wir [betrachten] [ ] Textsorten als überindividuelle Sprech- und Schreibakttypen, die an wiederkehrende Kommunikationshandlungen gebunden sind und bei denen sich aufgrund ihres wiederholten Auftretens charakteristische Sprachverwendungs- und Textgestaltungsmuster herausbebildet haben. (Reiβ/Vermeer 1984: 177) Denne definition danner udgangspunkt for specialets forståelse af begrebet genre, men står i modsætning til Brinkers definition, hvor han definerer genrer som komplekse mønstre for sproglig kommunikation, der er opstået inden for et sprogfællesskab i takt med den historiske og samfundsmæssige udvikling på baggrund af kommunikative behov. (Brinker 2001: 129) Brinker mener altså, at genrer er mønstre, hvorimod Reiß/Vermeer mener, at der inden for en given genre udvikles karakteristiske mønstre. Det har dog vist sig, at en tekst godt kan tilhøre en genre, uden at den nødvendigvis følger det karakteristiske mønster. (Heinemann 2000: 14) I forlængelse af dette pointerer Stolze, at det ikke er de tekstinterne faktorer, der er bestemmende for, om en tekst tilhører en bestemt genre. I stedet for er det de teksteksterne faktorer, der er afgørende. De teksteksterne faktorer kan dog spores på tekstniveau gennem bl.a. inddelingssignaler, men det er de teksteksterne faktorer, der er bestemmende for, at der udvikles karakteristiske mønstre. (Stolze 1985: 135-138) Derigennem forklares det også, hvorfor en tekst, der ikke ligner de øvrige i en genre, stadig godt kan tilhøre denne genre, hvis blot teksten anvendes i den samme situation og med det samme formål. 24