04-04-2013/jj Pilehøst vinteren 2012/2013 Biobrændsel assens A/S Konklusion: Høsten i år var 1. rotation på kontrakttype II. Udbyttet dette år har været bedre end sidste år. Udbyttet beregnes vækstmæssigt over 2 år da pilen alle steder blev slået ned efter 1 års vækst for at buske bedre og på sigt give et større udbytte. Erfaringer for de første tilplantninger (kontrakt type I) er blevet inddraget af dyrkerne. Der er brug for stadig større indsats fra piledyrkerne for at opnå fuldt udbytte. Det forventes stadig at produktionen på gode jorde med god pasning og 120 kr. N/Ha/år vil kunne blive højere end 12 tts/ha/år Små og våde arealer har igen givet anledning til problemer for høstmaskinen og frakørselsgrejet. På ca. ½-delen af de 106 Ha Høstede arealer har høstmaskinen kørt med påmonterede bælter. I våde arealer blev der sporkørring far høstgrej og frakørevogne, som efterfølgende skal udbedres for fremtidige høst. Især frakørslen har mange steder givet problemer. Grejet har mange steder ikke godt nok til våde arealer, og kapaciteten har de fleste steder ikke kunne hamle op med produktionen fra høstmaskinen. Der bør alt efter afstand til læsseplads være 3 frakørselsvogne, gerne med bælter og 4-hjulstræk. Kedelanlægget har klaret den våde pileflis (56-57 % vand) fint, men er kontinuerlig blevet blandet op med tørt flis fra træstammer som har været oplagret i ca. ½ år. Det er målet at omkostninger til pileflis skal være ca. 3 kr./gj billigere end skovflis. Skovflisprisen var i 2013 som gennemsnit 48,56 kr./gj. Pileflisprisen blev 44,68 kr./gj
Rapport fra pilehøst 2012/13 Der blev i år høstet Pil på 106 Ha, plantet i foråret 2010. Kontrakt type 2. (en enkelt mark kontrakttype I). Alle dyrkerne har haft pilen slået ned efter 1 års vækst. Det præsterede udbytte er således på 2 års vækst, mens den økonomiske opgørelser tage udgangspunkt i pilekontrakten, hvor der over 3 år skal præsteres 30 TTS/Ha. Høsten blev op startet d 4 Januar 2013, fordi vores høstentreprenør Stadil- skulle have færdiggjort nogle jyske markarbejder i December 12. Udbytte: Opgjort som 2 vækst sæsoner blev udbytte i denne 1. rotation som gennemsnit 6,86 tts/ha/år mod sidste års 1. rotation (kontrakttype 1) 5,35 tts/ha/år. Højeste udbytte blev på 11,82 tts/ha/år (2 vækst sæsoner) og laveste på 2,5 tts/ha/år Udbyttet var således højere end ved vores 1. rotation høst sidste år, men når ikke de kontraktlige 10 tts/ha/år i 3 år. Samlet blev der leveret 21.353 Gj mod budgetteret ca. 48.000 Gj. Der har været en klar tendens til at pilen generelt har været holdt bedre end ved sidste høst, men stadig er der marker som ikke har været holdt godt nok for ukrudt eller gødsket efter normen (120 kg/n/ha/år). Der er forventninger om at udbyttet vil nå op i nærheden af de kontraktlige 12 tts/ha/år hvor der er god jordbund og hvor pilen passes professionelt. Økonomi for piledyrkerne: Opgjort over 3 år iht. kontrakt. Piledyrkerne har i gennemsnit haft en indtjening på 1.324 kr./ ha/år. Bedste indtjening var på 3.331 kr./ha/år, dårligste på 203 kr./ha/år. Stort set alle piledyrkerne valgte at slå pilen ned efter den 1. vækstsæson i forventning om at planterne vil buske mere og på sigt give et bedre udbytte. Den manglende vækstsæson har betydet at stort set alle dyrkerne har haft en tilvækst målt over 3 år på under 65 % af de krævede 10 tts/ha/år og er derfor modregnet de i kontrakten bestemte 35 % ekstra.
Økonomi for BaS: Den gennemsnitlige høstpris blev på 2.890 kr./ha eller 13,72 kr./gj. Hjemtransport kostede 10,07 kr/gj, administration og kapitalomkostninger 5,27 kr./gj. Betalingen til piledyrkerne beløb sig til 17,78 kr/gj. Herefter kunne den samlede pris for den tilførte pilemængde opgøres til 47,68 kr/gj. Den gennemsnitlige skovflispris var på 48,56 kr./gj. BaS har således ved denne 2. høst af 1. rotation kunnet konstaterer en overdækning på kr. 18.773 ift. hvis der var hjemkøbt samme mængde skovflis. Resultatet skal dog fradrages hjemkøb af tørt flis til en merpris på 2 kr./gj, eller ca. 60.000 kr., hvorefter resultatet ender med en underdækning på ca. 40.000 kr. Der er forventning om at der i de kommende høst af 2. rotation vil blive tale om en bedre overdækning, og hvis pilen bliver drevet professionel af alle, for såvel BaS som for piledyrkerne Etablering: Marken til pil skal være renholdt, pløjet og harvet, før pilen sættes, nøjagtigt som hvis der skulle sås korn på arealet. Der skal løbende ske ukrudtsbekæmpelse (mekanisk eller evt. sprøjtning). Ukrudtet må ikke tage magten. Specielt de første 2 år skal der renholdes grundigt. Efter hver høst skal der desuden foretages ukrudtsbekæmpelse, pilen skal stubfræses og gødskes. Pilen har de fleste steder været slået ned efter 1. vækstsæson. Patriotisk Selskab anbefaler nu en individuel vurdering af markerne for at se om en nedslåning behøves. Der skal gødskes hvert år (120 kg/n/ha). Evt. kan der afhængig af jordtypen gødskes uden spild med 200-240 kg/n hvert 2. år efter høst. Dette er lovligt. Hver mark får afhængigt af afgrøden tildelt en N-kvote. Den samlede N- kvote må ikke overskrides, men må fordeles fuldstændig frit ud over ejendommens marker. I princippet må hele N-kvoten tildeles en enkelt mark, hvis landmanden ønsker det. Fokus på dræn skal højnes. Piledyrkerne bør gennemspule drænene 1 gang årligt og i øvrigt følge udviklingen i markerne på bløde eller vandholdige områder. Endnu er der ikke viden nok om hvordan pilerødder og dræn trives sammen. Høst: Høstomkostningerne inkl. omkostninger til flytningen af høstmaskinen mellem hver pilemark (direkte flisning ved Stadil) varierede mellem 4.191 kr. og 2.378 KR/ha med et gennemsnit på 2.890 kr./ha (sidste år 3.300 kr./ha). På marker med meget ringe udbytte blev høstprisen på 30,65 kr./gj og på de højest ydende marker lå høstprisen på 6,68 kr./gj. Gennemsnitlig høstpris blev på 13,71 kr./gj, hvilket er næsten en halvering af høstomkostningerne sidste år (20,55 kr./gj). Høstmaskinen høstede i gennemsnit 0,91 Ha/timen uanset om der var bælter monteret eller ej. Hvis der kommer meget nedbør i høstperioden vil høstomkostningerne stige.
Det var nødvendigt at bruge bælter på ca. ½ af arealerne som var for våde til høstmaskinens normale dæk. Med bælter monteret kunne høstmaskinen stort set klare alle arealerne. Et enkelt areal (ca. 5 Ha) måtte dog efterlades i denne omgang idet høstmaskinen og især frakørselsvognene sank i til bunden slæbte imod, og måtte trækkes fri adskillige gange. Føret var i starten af høsten ikke det bedste. Den megen nedbør i efteråret sad endnu i de våde arealer. Derfor var det nødvendigt at springe de vådere arealer over mens der endnu var monteret dæk på høstmaskinen, og så vende tilbage senere med bælter på. En flytning af høstmaskinen koster 1.500 kr., så økonomisk kan det svarer sig at vende tilbage med bælter hvis marken er over 3 Ha, idet høst på bælter koster ekstra 500 kr/timen. Men det er nok et spørgsmål om ikke man bare skulle høste det hele med bælter og undgå at en påbegyndt høst på en mark må stoppes pga. blød bund. I løbet af vinteren var der kun meget ringe nedbør og en del frost, så høstbetingelse blev løbende bedre og bedre. Alligevel var der et areal som var for blødt til at høstmaskine og frakørselsgrej kunne klare høsten. Der skal friholdes 15 meter i hver ende af markerne. Ved mindre friareal skal høstmaskinen og frakørselsvognen bakke flere gange for at komme rigtigt ind i næste række. Vendestykkerne må ikke være for skrånende. Små vendearealer giver spildtid når både høstmaskine (evt. med følgevogn) og frakøreren skal vende samtidig. Frakørsel: Piledyrkerne har forestået fra af Pil fra høstmaskinen. Samlet set gik denne del af entreprisen rimeligt. Der kunne dog i flere tilfælde konstateres at entreprisen ikke blev løst optimalt. Nogle steder var der ikke kapacitet til at frakører høstmaskines kapacitet på ca. 150 m3/h. dels fordi der var for få frakørselsvogne i forhold til afstanden til læssepladesen, dels fordi frakørerne også ind i mellem skulle stakke pileflisen op. Enkelte steder kunne frakørselsgrejet ikke matche høstmaskines fremdrift på våde pletter i marken. Dette gav ventetid for høstmaskinen. Piledyrkerne bør generelt sikre at der kontinuerligt kan frakøres 150 m3/timen og at grejet har en beskaffenhed som er på højde med hvad høstmaskinen kan klarer i terrænet, for at opnå optimale høstbetingelser. På gode arealer hvor frakørselskapaciteten matchede høstmaskinen blev der høstet op til 1,27 Ha/timen. Frakøremaskiner med bælter er langt det mest overlegne. Gennemsnittet blev der høstet 0,91 ha/timen.
Læsseplads: Piledyrkerne har selv indrettet læssepladser hvorfra vores vognmand Arne Hansen kunne læse pileflisen på lastvogn med en gummiged. Også denne del af årets pilehøst var tilfredsstillende. De helt optimale læssepladser var med fast bund hvor al flisen kunne graves med gummigeden. Hvor læssepladsen var for enden af en mark med fast vejforhold, blev der sporkøring, som medførte at vognmanden måtte lade en mindre del af pileflisen tilbage, for ikke at grave jord med op. Udbyttet kunne blive marginalt større hvis alle havde fast bund på læssepladsen. Hjemtransport: Transport af pileflisen fra læsseplads til værket blev forestået af samme vognmand fra alle dyrkerne. Arne Hansen medbragte selv læssegrej, og kunne i stor udstrækning køre med fyldte containere. 1 m3 pil vejer ca. 280 kg. Og har et vandindhold på gennemsnitlig 56 %. Enkelte steder var fugtindholdet på ca. 60 %. Der blev i alt afhentet 3.173,5 tons flis på de samlede arealer på 101 Ha. Prisen for hjemtransport blev på 10,07 kr./gj. Arealer tæt på varmeværket vil have en billigere transport. Forbrænding: Pileflisen er blevet brugt som brændsel i den takt som det er kørt hjem til værket. Med vandindhold på ca. 56 % (en enkelt over 60%) har det igen i år været nødvendigt at sikre sig noget tørt skovflis til iblanding (50:50). I dette år har Skovdyrkerforeningen leveret tørt flis fra oplagrede træstammer. Flisen herfra har haft under 35 %. Denne leverance af tørt flis har medfør en meromkostning på pileflisen på ca. 2 kr./gj. Blanding af tørt flis og pil er yderligere blevet opblandet ved tilførsel af normal skovflis med kran 2. Således har indføringen af Pileflis været 25 %. Kraftvarmeværket har i hele pileperioden kørt med fuld last. Den store røggasmængde har betydet perioder med nedsat drift eller perioder med et lille by-pass på røggas-kondensatoren. Det er bemærkelsesværdigt at ca. 18,9 % af varmeproduktionen er kommet fra Røggaskondensatoren. Det skal undersøges nærmere om den generelt lidt laverer totalvirkningsgrad kan forklares med overlast på kedelen ifm. afbrænding af Pil.
Fremtiden: I forventning om at udbyttet vil blive mindst 20% højere i 2. rotation, vil høsten i 2015 komme op på gennemsnitlig ca. 8-10 tts/ha/år. De bedste arealer over 14 tts/ha/år og de dårligste jorde/pasning på ca. 3 tts/ha/år. Vores piledyrkere kan deles groft i 3 grupper. A) De rigtigt gode som har fokus på pasning og gødskning og har udlagt gode jorde (JB 5-7). De bør være rollemodeller. Her er der forventning om udbytter på mellem 11 og 14 tts/ha/år. Denne gruppe udgør ca. 40 % af vores dyrkere. B) Mellemgode som kom skidt fra start - eller ikke har haft fokus nok på gødskning og renholdelse eller hvor jorden er blød/stejl og høst derfor meget besværlig. Her er det realistisk at forestille sig 6-10 tts/ha/år og at høstomkostningerne kan reduceres ved bedre pasning af dræn mv. og evt. bruge lettere grej til høstning/ frakørsel, eller endnu uprøvede ideer. Og endeligt input fra rolle -moddellerne. Mellem gruppe udgør ca. 35 % af vores dyrkere. C) De meget dårlige arealer. Her vil udbyttet svige mellem 3 og 6 tts/ha/år. Nogle steder har ukrudt taget overmagten, andre steder er der ikke gødsket efter normen (120 kg/n/år/ha), eller jorden bare er dårlig og aldrig har givet udbytte af betydning på nogen afgrøder. Ved bearbejdning af dyrkeren via rollemodellen (se mulighederne) vil udbytte kunne hæves og problemer bearbejdes. Ved dårlige jorde vil et forbedret udbytte via pasning og gødskning, dog altid være bedre end dårligt udbytte på en mere omkostningstung afgrøde. Denne gruppe udgør mellem 20 og 25 % af vores dyrkere. Samling af Økonomnik kr./gj: Kr./Gj Kapital og Piledyrker Høst Transport Div. + Udbytte Kr./Gj adm. betaling omkostn. uforudset GJ Budget 7,21 30,35 10,79 11,64 0 49.000 59,99 Realiseret 5,27 18,63* 13,72 10,07 0,02 21.333 47,68 Det skal bemærkes at stort set alle dyrkerne fik en kontraktbestemt afgift på 35% da udbyttet var under det kontraktbestemte minimum på 6,5 tts/ha/år. Omvendt ville høstomkostningerne pr. Gj, have været væsentligt lavere ved større udbytte.
Gode tal at huske: 1 rm frisk pileflis vejer ca. 280 kg Vandindhold ved høst ca. 56 % Energiindhold ca. 6,8 GJ/tons våd masse 1 ha giver på god jord ca. 12 tts/år 1 ha giver ca. 27 tons flis/år 1 ha giver ca. 185 GJ/år 1 ha giver ved 12 tts ca. 54,5 tons flis pr. høst (hvert 2. år) 1 ha giver ved 12 tts ca. 186 rm pr. høst (hvert 2. år) 1 ha høstes på ca. 1:05 timer Pil kan hos BaS afregnes til gennemsnitlig prisen på skovflis minus 3 kr./gj (2013= ca. 48,56 kr./gj). Prisen på skovflis forventes at stige i de kommende år pga. efterspørgslen