Fagplan for Fysik på bjergmarkskolen Udarbejdet af NJ, PE, PH, IC og HP Side 1 af 28
Fysik/kemi fagplan INDHOLD SIDE OVERSKRIFT 1.De mange intelligenser og projektarbejde i fysik og kemi. 2-3.. Trinmål efter 8. klassetrin. 4 13..Emner til opnåelse af trinmål efter 8. klassetrin.. 14-16 Trinmål efter 9. klassetrin. 17 23 Emner til opnåelse af trinmål efter 9. klassetrin. 24 27 Litteraturhenvisning samt tværfaglig oversigt Fagplan for Fysik på bjergmarkskolen Udarbejdet af NJ, PE, PH, IC og HP Side 2 af 28
Hvordan prøver vi i denne fagplan at tage højde for de mange intelligenser, projektarbejdet og trinmål? Naturfaglig kompetence defineres som det at have viden om, at forstå, anvende og kunne tage kritisk stilling til natur, naturfaglighed, naturvidenskab og teknologi. For at opnå dette skal der naturligvis vælges nogle relevante emner fra elevernes hverdag, samfund, verden og verdensbillede. Hvordan kan de mange intelligenser - og projektarbejdstankerne så hjælpe eleverne med at opnå en god naturfaglig kompetence ud fra de valgte emner? Faget fysik og kemi bygger på en vekselvirkning mellem eksperiment og teori. Vi har i vores arbejde lagt vægt på den praktiske, eksperimentelle side. Alle emner er præget af elevforsøg og samtale. Arbejdet foregår i grupper og her vil være mulighed for både at læse om forsøget og opstille det rent praktisk. Elverne ville også kunne komme med deres egne idéer til forsøgsopstillinger og få dem afprøvet, hvis der ingen risiko er forbundet ved disse. En pointe med elevens egne forsøg er, at de kan føre til at eleven bliver opmærksom på sin egen tænkning. Det skal her tilføjes at alle emner automatisk indeholder overskriften Arbejdsmåder og tankegange (Se trinmål), da alle emner indeholder forskellige former for forsøg. Alle emner indeholder altså en vis del af eftervisning og illustration, observationer og registreringer, undersøgelser og eksperimenter. Eleverne får mulighed for både at se virkningerne af forsøgene rent visuelt og at læse teorien om hvad der sker og hvorfor det sker. Her vil så vidt det er muligt, tages hensyn til hvordan den enkelte elev får mest ud af sin læsning. Der vil blive givet tid til notater og undrende spørgsmål og evt. gentagelse af forsøget og/eller små opklarende forsøg. Flere af emnerne kan også tilknyttes en video og/eller en udflugt, dette vil fremgå af skemaet: Litteratur m.m. sidst i fagplanen, her vil det også fremgå i hvilke emner tværfaglighed samt projektarbejde kan medtænkes. Samtalen mellem lærer og elever vil også være en stor del af undervisningen. På baggrund af dette mener vi, at der tages hensyn til de mange af intelligenser. På 7. - 9. klassetrin ville det være hensigtsmæssigt med A-uger, hvor eleverne kommer til at arbejde med de naturvidenskabelige fag. Det optimale ville være, hvis hver årgang i en uge arbejdede med fagene fysik/kemi, biologi Fagplan for Fysik på bjergmarkskolen Udarbejdet af NJ, PE, PH, IC og HP Side 3 af 28
og geografi. A-ugerne er tænkt som fordybelses uger, og vi mener derfor ikke, at der nødvendigvis her skal bruges tid på projektarbejde eller større tværfaglige emner. FYSIK/KEMI Trinmål for faget Fysik/kemi Efter 8. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende enkle fysiske og kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener som regnbuen, elektricitet i hjemmet og korrosion kende til enkle modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af partikler beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser samt enkle træk i det periodiske system kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, som tilstandsformer, ledningsevne og surhedsgrad kende til eksempler på fysisk/kemiske beskrivelser af fænomener i naturen, herunder vejrfænomener og jordens magnetfelt kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger, der kan iagttages på jorden som årstider, tidevand og formørkelser beskrive og forklare energioverførsel som fotosyntese, ånding og elektrisk energioverførsel Fagplan for Fysik på bjergmarkskolen Udarbejdet af NJ, PE, PH, IC og HP Side 4 af 28
kende udvalgte stoffers kredsløb i naturen som kulstof, nitrogen og vand Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til nogle forestillinger om stofopbygning, herunder det periodiske system kende nogle tidligere kulturers forestilling om universets opbygning kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energiformer, herunder vedvarende energikilder give eksempler på, at der ved fremstilling af energi ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet beskrive og forklare energioverførsel ved udvalgte eksempler fra teknikken, som transport og brændselsceller beskrive udvalgte produkters og materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse gøre rede for, hvorledes anvendelse af materialer kan påvirke ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden kende eksempler på produktionsprocesser og delprocesser, heraf som gæring og katalyse Fagplan for Fysik på bjergmarkskolen Udarbejdet af NJ, PE, PH, IC og HP Side 5 af 28
kende til eksempler på elektronisk styring i hverdagen anvende it-baserede redskaber til dataopsamling og præsentation som temperaturregistrering og adgangskontrol Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere spørgsmål og indsamle relevante data planlægge og gennemføre praktiske og teoretiske undersøgelser fremlægge eksempler på fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde. Ovenstående m.m. er at finde på www.uvm.dk. Fagplan for Fysik på bjergmarkskolen Udarbejdet af NJ, PE, PH, IC og HP Side 6 af 28
Verdens byggesten Alt kan måles Miljø Kemi i hjemmet. Salt Elektronik i hverdagen El i hjemmet Elektronik i hverdagen Himlen over os. Astronomi Krystaller Metaller Alkohol Radioaktivitet. Syrer og baser Stivelse Stråling Bølger Plast Sport mekanik Energi Sol, måne og stjerner Vask, sæbe og rengøringsmidler i hverdagen Kemi i hjemmet Emne/Tema 8. klasse Emne/tema 9. klasse Fagplan for Fysik på bjergmarkskolen Udarbejdet af NJ, PE, PH, IC og HP Side 7 af 28
Emner til at opnå trinmål efter 8. klassetrin. Emne/Tema Problemstilling/Indhold Aktivitetsforslag Verdens byggesten Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse. Grundstoffer Kemiske forbindelser Periodiske system Kemiske reaktioner Atomer molekyler Samtale om: - det historiske forløb. - elevernes viden. - The big Bang - Atomer Arbejde med: - Det Periodiske system - Grundstoffer Forsøg med: - Molekyle modeller - Vandsønderdeling - Eksempler på kemiske reaktioner, fx metal i syre. 8
Emne/Tema Problemstilling/Indhold Aktivitetsforslag Alt kan måles Arbejdsmåder og tankegang. Når eleverne får fysik i 7. klasse har de en masse erfaringer med fra natur/teknik, men nu skal de indføres i den naturvidenskabelige arbejdsmetode, hvor måling af alt,er et uundgåeligt emne. Det vil være hensigtsmæssigt at placere dette emne i starten af 7. klasse. Måling af masse. Eleverne bestemmer masse vha. skål og digitalvægt. Måling af rumfang Temperaturmåling Måling af tid Måling af hastighed Måling af kraft Måling af længder. Emnet har mange forbindelser til matematik så et tværfagligt forløb vil her være naturligt. 9
Emne/Tema Problemstilling/Indhold Aktivitetsforslag Miljø Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund. Hvordan påvirker menneskelige aktiviteter miljøet. Drivhuseffekt Ozonlaget Alternativ energi Samtale om energikilder Vedvarende (sol, vind, vand) Lager-energi (kul, olie, naturgas) Alternativ energi Forurening Følge virkninger af menneskets energi forbrug og forurening Undersøgelse af Danmarks energi forbrug Forsøg: Solen som energi kilde Eleverne finder selv på opstillinger der viser at solen kan opvarme vand Bygning af solfanger. Demonstration af solcelle Vandkraft Hvor bruges vandkraft Hvordan virker et vandkraftværk Demonstration af en vandturbine Bygning af dampmølle Samtale om alternativ energi Hvad kan vi gøre for at mindske forureningen? Erstatninger for lager-energi-kilderne Stirlingmotor Brændselscelle termoelement 10
Emne/tema Problemstilling/Indhold Aktivitetsforslag Kemi i hjemmet. Fysikkens og kemiens verden. Syrer og baser. - hvad er syre og base. - Protongiver/proton-modtager - Svage og stærke syrer og baser - ph-værdi - neutralisation - anvendelse i hverdagen - sikkerhedsregler Samtale om hvilke kemikalier eleverne kender fra hjemmet og om risiko og sikkerhed. Hvad ved eleverne om syre og base? Forsøg: Metal og syre Finde ph-værdi af forskellige stoffer Lave rødkåls indikator Fortyndingsforsøg Neutralisation Udvinding af salt Brændt kridt i vand Lærer forsøg: Natrium i vand. Salt Emne/tema Problemstilling/Indhold Aktivitetsforslag Fysikkens og kemiens verden Et kemisk råstof. Samtale om saltet i undergrunden en geologisk forklaring. Ud fra det Periodiske system tales der om NaCl, opbygning, krystaller og ioner. Forsøg med salt. Påvisning af Cl - med sølvnitrat. Påvisning af Na + ved opvarmning. Fremstilling af salt krystaller. Find saltindholdet i vand. Samtale om salts anvendelse. 11
Emne/Tema Problemstilling/Indhold Aktivitetsforslag Elektronik i hverdagen Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse. Hvordan har den historiske og teknologiske udvikling været indenfor elektronik? Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Samtale med eleverne om f.eks. radioen og fjernsynets udvikling, samt nyere og aktuelle ting fra elevernes hverdag. Praktisk arbejde og forsøg med opbygning af elektroniske kredsløb f.eks. bygning af AMV på sømbræt og print samt styringsenhed. Kendskabet til de forskellige elektroniske komponenter, opnås gennem praktisk arbejde og de forsøg, der indgår i undervisningen/arbejdsopgaverne. Hvordan anvendes og fungerer elektronisk styring og kontrol i hverdagen? Forslag til materialer: Elektronik fra DPU ( DLH-mat. ) Kan fås gennem DK`s Fysik/Kemilærerforening. Bog: Vor elektroniske verden Hvordan indgår simple elektroniske komponenter i dagligdagens apparater/ting? Emne/tema Problemstilling/Indhold Aktivitetsforslag El i hjemmet Fysikkens og kemiens verden. Hvordan anvender vi elektricitet i hjemmet, herunder elektrisk energioverførsel. - Elinstallationer - Energimodtageres opbygning og funktion. - Elsikkerhed Med udgangspunkt i elevernes egne iagttagelser. Samtale omkring elektriske fænomener i hverdagen og hjemmet. Praktisk arbejde og forsøg med opbygning af El-7 huset Herunder teoretiske problemløsninger. 12
Emne/tema Problemstilling/Indhold Aktivitetsforslag Magnetisme Fysikkens og kemiens verden. Jordens magnetfelt Polerne Tiltrækning/frastødning Elektromagnetisme Samtale om: Elevernes viden. Hvad er magnetisme. Hvor bruges magnetisme. Magnetisk nord- og sydpol. Elevforsøg: Forskellige magneter Magnetfelter og jernspåner Gør et stykke metal magnetisk. Opvarm hjemmelavet magnet. Lav forsøg om at afskærme magnetismen. Elektromagnet. Emne/tema Problemstilling/Indhold Aktivitetsforslag Himlen over os. Astronomi Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Solsystemet Hvordan fungerer en raket. Klassisk astronomi og astronomiens historie. Stjernerne og planeter. Forskellige modeller af solsystemet. Afstandsbestemmelse i rummet bl.a. vha. parallaksemetoden. Raketprincippet Mekanik. Tyngdekraften Keplers love. Verdensbilleder. Definitioner. Stjernekort. 13
Emne/tema Problemstilling/Indhold Aktivitetsforslag Krystaller Fysikkens og kemiens verden. Hvad er krystaller? Hvordan kan man selv lave krystaller? Hvad kan forskellige former for krystaller bruges til? Samtale. Fremstilling af forskellige krystaller. Undersøge og beskrive disse. Opbygning af modeller af simple iongitre. Emne/tema Problemstilling/Indhold Aktivitetsforslag Metaller Fysikkens og kemiens verden. Indsigt i metaller og deres opbygning og egenskaber. Menneskets afhængighed af metal i hverdagen. Metallers egenskaber. Placering af metaller i det periodiske system. Forsøg med: Elektrisk ledningsevne Varmeledningsevne Magnetisme Rustdannelse Evt. metalstøbning Metalbelægning. Forsøg med: Overtræk en ske med kobber. (Brug kobber anode og CuSO 4 som elektrolysevæske. Spændingsrækken introduceres. Strømkilder. Forsøg med: Eleverne kan lave hjemmelavet strømkilde. Afprøve forskellige anoder som fx jern, bly og kobber. Samtale om spændingsrækken. 14
Emne/Tema Alkohol Problemstilling/Indhold Fysikkens og kemiens verden Eleverne skal kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, som tilstandsformer, ledningsevne og surhedsgrad. Hvilke stoffer tilhører slægten alkohol? Hvordan er alkoholer kemisk opbygget? Hvilke egenskaber har alkoholen ethanol? Hvilke virkninger har ethanol i kroppen? Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Eleverne skal kende eksempler på produktionsprocesser og delprocesser, heraf som gæring og katalyse. Hvordan fremstilles alkohol: - Industrielt? Ved gæring i lab.? Hvordan fremstilles: Øl, vin og spiritus? ( Industrielt og privat ) Hvad siger loven? Hvilke anvendelsesmuligheder er der for de forskellige alkoholer? 15 Aktivitetsforslag Samtale med eleverne om hvordan alkohol indgår i vores hverdag ( Herunder denatureret sprit, genstande/promiller og antabus ). Arbejde med molekylmodeller Forsøg med fremstilling af alkohol ved gæring Fremstilling af ren alkohol ved destillation. Undersøgelser/laboratorieforsøg af alkohols egenskaber Måling af alkohol % efter gæring og destillation ( alkoholmeter/vinometer ).
Efter 9. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende fysiske, kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener som krystalformer, additiv farveblanding og nordlys redegøre for anvendelse af modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af fænomener og sammenhænge som lydens udbredelse, flyvning og stjernehimlen beskrive eksempler på kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion forklare principper i det periodiske system kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder redegøre for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling gøre rede for, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige 16
kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning kende argumenter for og imod omlægning af samfundets energiforsyning kende til udvalgte ressourcer som aluminium og olie samt deres vej gennem produktionssystemet beskrive energiomsætninger i blandt andet kraftværker og transportmidler, herunder tab i energikvalitet beskrive energiomsætning ved udvalgte vedvarende energikilder som solfanger, vandkraft og biogas kende til industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer kende eksempler på udvinding af ressourcer, og hvorledes miljøet påvirkes af denne udvinding sammenligne forskellige metoder til fremstilling af samme produkt som papir, gødningsstoffer og konserveret mad kende til eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen som mikrobølgeovn og vaskepulver kende til enkle principper for transmission af information over store afstande som satellitter, analog og digital transmission beskrive virkning af ioniserende stråling på levende væv som sundhedssektorens brug af strålebehandling og røntgenfotografering 17
Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr som feltudstyr og data-loggere benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven Ovenstående m.m. kan læses på WWW.uvm.dk 18
Emner til at opnå trinmål efter 9. klasse. Emne/tema Problemstilling/Indhold Aktivitetsforslag Radioaktivitet. Fysikkens og kemiens verden. Strålings typer Skadelige virkninger Måling af radioaktiv stråling Samtale: Historisk oprids. Anvendelse. Forskel på strålings typer. Geigerrør Forsøg: Måling af radioaktive kilder. Gennemtrængningsevne. Henfaldskilde. Emne/tema Problemstilling/Indhold Aktivitetsforslag Syrer og baser Fysikkens og kemiens verden. Syrer og baser. Ioner. ph værdi. Bygger videre på hvad eleverne lærte på 7. og/eller 8. klassetrin. Indføring i syrer og baser. Gennemgang af ph begrebet. Forsøg med de stærke syrer. Lærer om ioner. Se evt. skema s. 23 i bogen: Stoffer i hverdagen. Syrer, baser og salte Arbejde med syre-base-indikatorer. 19
Emne/Tema Problemstilling/indhold Aktivitetsforslag Stivelse Hvordan fremstiller man stivelse/kartoffelmel? Hvordan er stivelse opbygget? Hvilke egenskaber har stivelse? Hvad bruges stivelse til i - den almindelige husholdning? - industrien? Hvor dyrkes kartofler til stivelsesproduktionen i Danmark? Fremstilling af kartoffelmel i laboratoriet. Påvisning af stivelse i forskellige fødevarer. Stivelses opløselighed. Fotosyntesen Bygge modeller af stivelsesmolekyler Nedbrydning af stivelse Fremstilling af vingummi. Hvordan foregår dannelsen af stivelse i planterne? Stivelsesspillet i Videnskabet. Beskrivelse af geografiske forhold, som har indflydelse på placering af stivelsesproduktion. 20
Emne/Tema Problemstilling/indhold Aktivitetsforslag Stråling Bølger. Hvilke former for stråling findes? Hvad er lys? Samtale omkring forskellige former for stråling. Bestemmelse af lysets bølgelængde. Hvorfor bruger man lys med forskellige farver i fx kølediske? Hvad er radioaktiv stråling? Hvad sker der i atomkernen, når der udsendes radioaktiv stråling. Radioaktiv stråling er både nyttig og farlig. Hvordan kan man forklare dette udsagn? Hvad er lyd? Hvordan udbreder lyden sig i luft? Hvad er forskellen på dybe toner og lyse toner? Optik. Øjet. Radioaktiv stråling måling af baggrundsstråling bestemmelse af halveringstykkelsen for forskellige materialer. Modelbeskrivelse af radioaktiv stråling. Bruge Videnskabet Undersøgelse af radioaktivt bestrålede frøs spiringsevne. Strålebehandling. Strålefare. Måling af lydens hastighed. Øret Høregrænser. Modelbeskrivelse af lyd i luft. Hvilken sammenhæng er der mellem frekvens og bølgelængde? 21
Emne/Tema Problemstilling/Indhold Aktivitetsforslag Plast Hvilke plasttyper bruger vi i vores hverdag? Hvilke egenskaber har de forskellige plasttyper? Undersøgelse af hvilke plasttyper der anvendes i dagligdagen. Fremstille forskellige småting i plast. Molekylmodeller af de plast. Hvordan fremstilles en spand eller en plasticpose? Hvordan genanvendes de forskellige plasttyper? Besøg på en eller flere af plastikfabrikkerne i Holbæk. Afbrænding af plast. Miljøpåvirkning besøge omlastestationen og NOVERENs losseplads. Emne/tema Problemstilling/Indhold Aktivitetsforslag Sport Mekanik Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Hvordan overvinder man tyngdekraften. Hvor nøjagtigt måler man tiden? Hastighed Acceleration Newtons 2. lov Kastet. Brug af kraftmålere. Bestemmelse af tyngdekraften. Måling af tide vha. forskellige ure og timerstrimmel. Hastighedsbestemmelse ved gang, cykling, løb m.m. Bestemmelse af acceleration vha. timerstrimmel. Sammenhæng mellem kraft og acceleration. Forsøg med kuglekast. Model for et kast. 22
Emne/tema Problemstilling/Indhold Aktivitetsforslag Energi Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund. Danmarks energiforsyning Produktion og transmission af el. Afbrænding af fossile brændsler Induktion Transformation Energiomsætning i kraftværker. Energiomsætning ved vedvarende energikilder. Opvarmning af hjemmet forbrænding. Forsøg med: forbrænding og råolie. Hvad kræver en forbrænding? Isolering Forsøg med: Anvendelse af forskellige isolerings materialer.. Emne/tema Problemstilling/Indhold Aktivitetsforslag Sol, måne og stjerner Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Historisk og samfundsmæssig indgangsvinkel på universet. Historisk gennemgang af menneskets forestillinger om universets opbygning. Gennemgang af forskellige himmellegemer og fænomener. Arbejde med model af solen, månen og jorden. Anvende stjernekort. 23
Emne/Tema Problemstilling/Indhold Aktivitetsforslag Vask, sæbe og rengøringsmi dler i hverdagen Fysikkens og kemiens verden Eleverne skal kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer Hvordan virker sæbemidler på fedt, smuds og snavs? Hvordan er sæbe kemisk opbygget? ( En model af sæbe ) Hvilke egenskaber har forskellige typer af sæbe? Hvilken betydning har vandets hårdhed på sæbe? Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Eleverne skal opnå kundskaber og færdigheder om hvordan udviklingen af teknologi er tæt forbundet med kemisk/fysisk viden. Hvordan har sæbefremstillingen udviklet sig historisk? Anvendelse af fysik og kemi i Samtale med eleverne om sæbens kemi, herunder praktisk arbejde med molekylmodeller Forsøg med sæbens indvirkning på fedtstoffer. Forsøg med bestemmelse af vands hårdhed. Fremstilling af blødt og hårdt vand. Samtale om blødgøringsanlæg, herunder ionbyttere. Sæbefremstilling ( alm.sæbe, syntetisk sæbe og hårshampoo ). Tilsætningsstoffer, som farve og dufte. Hvilke sæbetyper anvendes til vaskemaskiner? Eleverne skal have en viden om udvalgte produkters og materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse. Samtale med eleverne om sæbens miljøpåvirkning og den mere personlige påvirkning. Se på varedeklarationer på vaskepulver, rengøringsmidler, sæbe og shampoo. Undersøgelse af sæbe og rengøringsmidler i medier og reklamer. Besøg på vandværk og rensningsanlæg. 24
hverdagen. Eleverne skal kende eksempler på produktionsprocesser og delprocesser. Hvordan fremstilles sæbe, i lab. og industrielt. EMNE Kemi i hjemmet Miljø TVÆRFAGLIGHED PROJEKTARBEJDE Biologi, geografi, hjemkundskab, matematik. Biologi, geografi, samfundsfag, historie. Projektarbejde. Litteraturoversigt m.m. HENVISNINGER Ny Prisma 7. kl. Sukker og sød kemi Faglitt, AC-Slagelse Projekt om energien. M-sæt, AC-Slagelse Forureningens historie 1-4. VHS, AC-Slagelse. Drivhuseffekten og ozonlaget. Faglitt, AC-Slagelse Du og energien Bog, mediatek. Energi. M-sæt, AC-Slagelse Den grønne by. Faglitt, AC-Slagelse Verdens byggesten Biologi, geografi, historie, matematik Ny Prisma 7.kl. Himlen over os Geografi, samfundsfag, historie, Ny Prisma 7.kl. 25
matematik. Projektarbejde Sol, måne og stjerner. Mediatek. Stjerner. VHS, AC-Slagelse. Ud i rummet. Faglitt, AC-Slagelse Magnetisme Geografi, biologi Magnetisme og menneskelig snilde. VHS, AC-Slagelse Salt Biologi, geografi Spørg naturen. Salt. Mediatek. Spørg naturen 6. Stoffer i hverdagen. Mediatek. Elektronik i hverdagen Samfundsfag EL 7. Kopimappe. Vores elektroniske verden. Mediatek. Mekanik Biologi, historie, idræt Der er sport i fysik. Bog, Gyldendal. Alkohol Biologi, hjemkundskab Kemien vi spiser. Bog, mediatek Sukker og sød kemi Faglitt, AC-Slagelse Alkohol også et kemikalie Faglitt, AC-Slagelse Kemien vi spiser Mediatek. Kemisk produktion Mediatek. Ny Prisma 9 Kemi 10 Alkohol 26
Kemien vi spiser Plast Biologi, historie, samfundsfag, idræt, hjemkundskab. Projekt arbejde. Biologi, geografi Projektarbejde. Sæbe Biologi Sæbe VHS, AC-Slagelse Kemi 10 Kemisk Produktion Urtegården Her kan der bestilles kemikalier m.m. Energi Biologi, geografi, idræt, hjemkundskab Projektarbejde. Temahft. Spørg Naturen Kemien vi spiser. Bog, mediatek. Sukker og sød kemi Faglitt, AC-Slagelse Kemisk Produktion - og din hverdag. Mediatek. Plastik VHS, AC-Slagelse Besøg på en plastik fabrik i Holbæk, omlastestationen eller NOVEREN s losseplads. Du og energien Bog, mediatek. Projekt om energien M-sæt, AC-Slagelse Metaller Biologi, Geografi Mød metallerne Faglitt, AC-Slagelse Metallets indre univers VHS, AC-Slagelse. Radioaktivitet Biologi, geografi, samfundsfag. Projektarbejde Radioaktive stråler VHS, AC-Slagelse. Solens og vindens børn Faglitt.,AC-Slagelse Radioaktivitet 27
Dias, AC-Slagelse. Krystaller Biologi, geografi Krystallernes fysik og kemi Faglitt, AC-Slagelse Krystaller Faglitt, AC-Slagelse Alt kan måles. Biologi, matematik, hjemkundskab Ny Prisma 7.kl. Enzymer Biologi, hjemkundskab, samfundsfag. Projektarbejde. Der findes flere gode netadresser bl.a. WWW.fysikogkemi.dk Kemisk Produktion - og din hverdag. Mediatek 28