Generationsskifte med succession

Department of Economics and Business, HD-R Generationsskifte med succession Afhandling april 2012 Forfatter: Gitte Hjerrild Vejleder: Torben Bagge Aarhus University, Business and Social Sciences

Indholdsfortegnelse 0 Summary... 4 1 Indledning og problemformulering... 8 1 Indledning... 8 1.2 Problemformulering... 9 1.3 Afgrænsning... 11 1.4 Metodevalg... 11 1.5 Kildekritik... 12 1.6 Disposition... 13 1.7 Anvendte forkortelser i afhandlingen:... 14 2. Overdragelse af aktier med succession... 14 2.1 Indledning... 14 2.2 Betingelser for overdragelse med succession... 15 2.3 Personkredsen... 17 2.3.1 Succession ved familieoverdragelse... 18 2.3.2 Succession ved overdragelse til nær medarbejder... 18 2.3.3 Overdragelse til tidligere ejer... 19 2.4 Krav om skattepligt til Danmark... 20 2.5 Konsekvenser for overdrageren... 21 2.6 Konsekvens for erhververen... 21 2.7 Meddelelse til skattemyndighederne... 22 2.8 Gaveafgift beregning af passivpost... 22 2.9 Værdiansættelse... 24 2.9.1 Værdiansættelse efter TSS-cirkulære nr. 185 af 17. november 1982... 25 2.9.2 Værdiansættelse efter TSS-cirkulære nr. 2000-9 af 28. marts 2000... 27 2.10 Delkonklusion... 28 3. Pengetankreglen... 29 3.1 Udvikling i pengetankreglen... 29 3.1.1 Lov nr. 431 af 26. juni 1998... 29 3.1.2 Lov nr. 1285 af 20. december 2000... 30 3.1.3 Lov nr. 395 af 6. juni 2002... 31 3.1.4 Lov nr. 1580 af 20. december 2006... 32 Side 1 af 86

3.1.5 Lov nr. 1380 af 28. december 2011... 32 3.2 Pengetankreglen gældende pr. 1. januar 2012... 33 3.3 Krav til virksomheden... 35 3.4 Koncernforhold... 39 3.4.1 Konsolidering af datterselskaber... 39 3.4.2 Eliminering af koncernintern udlejning af fast ejendom... 41 3.5 Overvejelser ved pengetanksreglen... 42 3.6 Delkonklusion... 43 4. Skattefri omstrukturering... 45 4.1 Skattefri spaltning... 46 4.1.1 Ophørsspaltning... 46 4.1.2 Grenspaltning... 47 4.1.3 Skattefri spaltning med tilladelse... 47 4.1.4 Betingelser for at gennemføre en skattefri spaltning.... 49 4.1.5 Skattemæssige konsekvenser af en skattefri spaltning... 50 4.1.6 Spaltningsdatoen... 50 4.1.7 Spaltning uden foregående tilladelse... 51 4.1.8 Eksempel på skattefri spaltning... 54 4.2 Skattefri aktieombytning... 55 4.2.1 Grundlæggende betingelser... 57 4.2.2 Aktieombytning med tilladelse... 59 4.2.3 Skattemæssige konsekvenser af en aktieombytning med tilladelse. 60 4.2.4 Skattefri aktieombytning uden tilladelse... 61 4.2.5 Eksempel på skattefri aktieombytning... 62 4.3. Delkonklusion... 68 5. Case... 71 5.1 Historie... 71 5.2 JJ A/S nuværende situation... 71 5.3 Passiv investeringsvirksomhed... 72 5.4 JJ A/S overvejelser omkring omstruktureringer... 76 5.5 Stiftelse af nyt selskab... 76 5.6 Sammenlægningsmetoden... 77 Side 2 af 86

5.7 Frasalg af ejendomme... 77 5.8 Ændring af aktivmasse... 78 5.9 Ophørsspaltning... 79 5.10 Delkonklusion... 80 6. Konklusion... 81 7 Litteraturliste... 84 Bøger... 84 Publikationer og artikler... 84 Webadresser... 84 Side 3 af 86

0 Summary This thesis has been completed as the final examination for the education HD-R at Aarhus University, Business and Social Sciences. The primary purpose of this thesis will be to describe how a generational change can be conducted and in connection with this some of the main issues a company is facing. In Danish tax law the sale of shares in a limited company is subject to capital gains tax. This tax law has undergone several changes and the purpose of this thesis is to analyze the conditions and restrictions that apply to the use of these tax rules. When a company consider a generational change there are different possibilities and methods that can be used. This thesis will give examples of some of the challenges and consequences that are involved in using the various methods. In order to get an overview of the possibilities and problems arising from a generational change, following questions are to be answered: What conditions are there to transfer a shareholder company with succession while the owner of the shareholder company is alive? What restrictions are there to use succession in a company which has financial investments as a main source of income? In order to uncover these questions the following sub-questions will be answered: What changes have been made in legislation regarding capital gains tax on stocks? Side 4 af 86

What difficulties can this change in rules give? What can a taxpayer do to avoid being affected by these changes in rules and thereby the possibility to transfer shares whit succession? An often applied model in generational change is the transfer with succession. By using this model a major shareholder can sell shares to a certain family member or a trusted employee and this person can thereby take over the latent tax of these shares and postpone the taxation to the time when the acquirer choose to realize the shares. The new owner inherits the initial cost, time of purchase, and the purpose of purchase of the shares. When transferring shares by succession, it is required that the transfer is executed at market value. This tax law has undergone several changes, and the recent change has opened up to many new possibilities. By the change in tax law it is as of January 1, 2009 possible to use succession when transferring a minimum of 1 % of the share value. Previously, the minimum requirement was 15 % and the person who sold the shares had to be a majority shareholder. When transferring shares by succession it is also a requirement that the main income do not come from financial investments. It is only possible to transfer shares by succession if the company is in active business. If more than 50 % of the company s revenues come from financial investments or rental of real property, or if more than 50 % of the company s assets are financial investments or rental of real property that are not used in the company s business, the shareholder is unable to use the succession rules. This tax law has been changed several times in recent years. It is a part of the Danish Law that has been subject to much criticism partly because of the limitations the rule provides consolidated companies engaged in active business. Side 5 af 86

This rule has also resulted in companies being cut off the possibility to transfer shares by succession. Because of this rule companies that are facing a generational change are recommended to begin the process in time, hence they have the opportunity to undertake the necessary restructuring. When companies become a subject to this rule, there are many considerations to make. In this thesis there will be given examples of some of the restructuring models that can be used to avoid getting cut off in those rules. In this thesis I will focus on the following restructuring models: tax free share exchange and tax free demerger. This is only a part of the restructuring models that can be used. I will describe the advantages of using the tax free models as well as the conditions that need to be met in order to use these models. Share exchange is a widely used model prior to a generational change. When a share exchange occurs, a holding structure is established since the owner transfer his/her shares in the operating company into a newly established holding company. The advantages of this model are that the capital generated through the years, can be secured in the holding company. Furthermore the holding company will later on be able to sell the operating company tax free. This model also gives a possibility to slim down the operating company by allocating tax free profit to the holding company. Thereby the price of the company can be reduced and it will make it easier for the new generation to buy. When using tax free demerger it is possible to hand over only part of the company. If a company consists of both an operating part and capital the company can succeed by carrying out a demerger so that company are split into two new companies. Thereby the operation part is transferred to one company and the financial assets are transferred to another company. Then it is possible to succeed in the operation company. Side 6 af 86

In the last part of the thesis the case will be introduced. The case will give an example of the considerations a company can have when more than 50 % of the revenues come from financial investments and rental of real property and more than 50 % of the company s assets are financial investments and rental of real property. In this case the rental of real property is sold out to a new company. The published valuation of the property is used as market value. The difference between the accounting value and the market value is to be booked to equity. When selling the properties the company receives the capital. The capital can be invested in wind turbines or other active assets. The importance here is that the company is active in business. Side 7 af 86

1 Indledning og problemformulering 1 Indledning Når virksomhedsejere nærmer sig pensionsalderen og står over for spørgsmålet om, hvordan virksomheden skal afhændes, er der mange overvejelser, der skal gøres. Det gælder, hvad enten der er tale om en virksomhed ejet i personligt regi eller drevet i selskabsform. Der skal både tages overvejelser om de bløde strategiske værdier, men også overvejelser af teknisk karakter vedrørende de skattemæssige, juridiske og finansielle forhold. Overvejelser omkring videreførelse af virksomheden indebærer, at der tages stilling til, hvorvidt virksomheden ønskes overdraget til et familiemedlem eller en medarbejder, eller om virksomheden ønskes solgt til en tredje mand, eller om den skal likvideres. Det er en god idé at starte planlægningen i god tid således, at man kan nå at foretage de nødvendige omstruktureringer. Forkerte valg kan koste virksomheden dyrt i afgifter og skatter og dermed true den fremtidige eksistens. Ønskes virksomheden overdraget til den næste generation, er det forbundet med både skattemæssige og økonomiske udfordringer og vil derfor tit ende ud i en overdragelse med succession. Denne skatteudskydelse kan give virksomheden en likviditetsmæssig fordel, da likviditeten som følge heraf forbliver i virksomheden og dermed er med til at forbedre virksomhedens kapitalgrundlag. Tidligere har der været en skattemæssig fordel ved at foretage et generationsskifte efter den tidligere aktionærs død. Med vedtagelsen af lov nr. 532 af 17. juni 2008 med virkning fra 1. januar 2009, er der kommet mere ensrettede regler for generationsskifte ved succession i levende live og ved død. 1 1 Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen, Generationsskifte og omstrukturering s. 66 Side 8 af 86

Der er, siden muligheden for succession i levende live kom til, sket mange ændringer, både i form af stramninger og lempelser. Et af de områder, som gennem de seneste år har været udsat for væsentlig ændringer, er pengetankreglen. Denne regel betyder for virksomheder, som er drevet i selskabsform, at der ikke kan overdrages aktier med succession, hvis virksomheden i væsentlig omfang består af aktiver af ikke-erhvervsmæssig karakter, det vil sige udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer og lignende. 1.2 Problemformulering Baggrunden for denne opgave er, at jeg er ansat i et holdingselskab, som inden for de sidst år har været igennem et generationsskifte og stået over for den problematik at være omfattet af pengetankreglen. Det kunne derfor være interessant at undersøge, hvilke begrænsninger denne regel giver en virksomhed for at foretage et generationsskifte med succession; herunder de overvejelser der gøres for at undgå at blive omfattet af reglen. Når en virksomhed står over for et nærtstående generationsskifte, er der mange overvejelser, der skal tages forud herfor. Der er som tidligere nævnt sket betydelige ændringer i lovgivningen omkring generationsskifte. Et af de områder, som er blevet ændret flere gange i løbet af de seneste år, er reglerne om skattemæssig succession i virksomheder, som er underlagt pengetankreglen. Det primære formål med denne afhandling er at få besvaret, hvordan der i levende live kan foretages et generationsskifte med succession af en virksomhed som er drevet i selskabsform; herunder hvilke begrænsninger virksomheden er underlagt, når virksomhedens aktiver i væsentlig omfang består af udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer og lignende. Denne afhandling udarbejdes i følgende hovedproblemstilling: Side 9 af 86

Hvordan gennemføres et generationsskifte med skattemæssig succession i levende live af en virksomhed drevet i selskabsform? Der er inden for de seneste år sket lempelser af regler og muligheden for overdragelse med skattemæssig succession til familie og nære medarbejdere; hvilket har givet anledning til følgende underpunkt til ovenstående hovedspørgsmål. Hvilke betingelser er der for at kunne overdrage et hovedakionærselskab i levende live med skattemæssig succession? Hvilke begrænsninger ligger der i, at succedere i en virksomhed som i væsentlig omfang består af udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer og lignende? For at besvare ovenstående hovedspørgsmål, vil følgende underpunkter blive afklaret. Hvilken udvikling har pengetankreglen undergået? Hvilke hindringer kan pengetankreglen give? Hvad kan man som skatteyder gøre for at undgå at blive omfattet af denne regel og dermed muligheden for at anvende successionsreglerne? For at besvare ovenstående underpunkter vil afhandlingen tage udgangspunkt i udvalgte skatteafgørelser, men også via en case-virksomhed give eksempler på hvilke overvejelser en virksomhed kan gøre sig, når den er omfattet af pengetankreglen. Casen vil give eksempler på hvad en virksomhed kan gøre for at undgå at blive omfattet af denne regel. Afhandlingen vil herunder omhandle de muligheder, en koncernforbunden virksomhed har for udnyttelse af sammenlægningsmetoden. Side 10 af 86

1.3 Afgrænsning Det primære formål med opgaven er at afdække skattemæssige forhold for generationsskifte af aktie- og anpartsselskaber. Afhandlingen afgrænses derfor fra at tage udgangspunkt i de bløde og strategiske værdier. Afhandlingen vil, som det fremgår af problemformuleringen, tage udgangspunkt i generationsskifte i levende live af et hovedaktionærselskab; derved afgrænses afhandlingen fra bestemmelserne om generationsskifte ved død heraf dødsbobeskatning og endvidere de særlige bestemmelser for børsnoterede selskaber. Afhandlingen vil have fokus på pengetankreglen og herunder inddrage eksempler på, hvordan man som skatteyder kan agere for at undgå at blive omfattet af denne regel. Den danske skattelovgivning indeholder flere muligheder for omstruktureringer, hvad enten der er tale om en virksomhed drevet i personligt regi eller drevet i selskabsform. Da afhandlingen afgrænses til virksomheder drevet i selskabsform, vil jeg ikke komme ind på regler for skattefri virksomhedsomdannelse. Der findes mange former for selskabskonstruktioner og dermed flere måder, hvorpå man kan foretage en omstrukturering. Valgene vil være meget forskellige fra virksomhed til virksomhed. Da der findes utallige muligheder, vil afhandlingen kun tage afsæt i enkelte eksempler på, hvad der kan gøres i forbindelse med et generationsskifte. Der vil derfor ikke foretages udtømmende eksempler på de enkelte omstruktureringsmodeller. Afhandlingen vil omhandle omstruktureringsmodellerne: spaltning og aktieombytning. 1.4 Metodevalg Den første del af afhandlingen vil være af deskriptiv karakter og hovedsageligt bestå af kvalitative undersøgelsesmetoder. Afhandlingen vil bygge på primære data i form af relevant og gældende lovgivning. Der vil blive inddraget eksempler på skatteafgørelser og cirkulærer, hvor de findes, optimalt for at understøtte forståelsen omkring succession og penge- Side 11 af 86

tankreglen. Der vil endvidere blive anvendt sekundære data i form af dansk litteratur herunder bøger, eksterne publikationer samt diverse tidsskrifter og hjemmesider. Den sidste del af afhandlingen vil være af analyserende karakter ved inddragelse af en case. Formålet med at inddrage en case er at supplere teorien og fremstille den praktiske anvendelse heraf. I afhandlingen vil virksomheder, selskaber og aktieselskaber blive anvendt synonymt. Med selskaber menes aktieselskaber (A/S) og anpartsselskaber (ApS), da den skattemæssige behandling af disse er ens. Der vil endvidere blive anvendt forkortelser for lovtekster som der det fremgår af afsnit 1.7. Kilde søgning er afsluttet den 9. april 2012. Love og afgørelser, som er trådt i kraft efter denne tid er derfor ikke med i opgaven. 1.5 Kildekritik Det primære kildemateriale vurderes at være objektiv, idet der anvendes love som ikke er påvirket af subjektive skøn og egne interesser. Sekundære data i form af bøger og artikler vurderes også at være tilstrækkeligt objektive, idet det er skrevet af kvalificerede personer som advokater og statsautoriserede revisorer. Sekundære data kan dog være præget af egne holdninger. Side 12 af 86

1.6 Disposition Kapitel 1 Indledning Problemformulering Afgrænsning Metodevalg Kildekritik Disposition Kapitel 2 Succesion Kapitel 3 Pengetankreglen Kapitel 4 Omstruktureringsmodeller Kapitel 5 Case Kapitel 6 Konklusion Side 13 af 86

1.7 Anvendte forkortelser i afhandlingen: ABL: Aktieavancebeskatningsloven BAL: Boafgiftsloven FUL: Fusionsskatteloven KGL: Kursgevinstloven KLS: Kildeskatteloven LL: Ligningsloven SFL: Skatteforvaltningsloven SEL: Selskabsskatteloven SKM: Skatteministeriets Meddelelser ÅRL: Årsregnskabsloven 2. Overdragelse af aktier med succession 2.1 Indledning Den skattebetaling, som følger af en ejermæssig overdragelse af virksomheden, er ofte en betydelig udgift. Ved anvendelse af successionsreglerne kan skatten udskydes. Reglerne om succession betyder, at den, der afstår virksomheden, ikke beskattes. Derimod indtræder erhververen af virksomheden i overdragerens skattemæssige stilling. Derved overtager erhververen overdragers skattebyrde, som udløses når den nye ejer gennemfører et salg. 2 Erhververs indtræden i overdragers skattemæssige stilling medfører, at der indtrædes i oprindelige anskaffelsessummer, -tidspunkter og hensigter. Betingelserne for at overdrage en aktiepost med succession findes i ABL 34, 35 og 35A. 2 Generationsskifte og omstrukturering Det skatteretlige grundlag s. 27 Side 14 af 86

2.2 Betingelser for overdragelse med succession Ejerandele, som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, kan som udgangspunkt overdrages med succession, men der er en række betingelser, som skal være opfyldt. Betingelserne fremgår af ABL 34 og 35. Det fremgår endvidere af ABL 19, at aktier og investeringsforeningsbeviser udstedt af et investeringsselskab ikke må overdrages med succession. Årsagen til, at investeringsbeviser ikke opfylder betingelserne, er at de ikke er omfattet af næringsbegrebet, og at deres aktivitet pr. definition er passiv pengeanbringelse. 3 Der blev med lov nr. 532 af 17. juni 2008 med virkning pr. 1.1.2009 foretaget betydelige ændringer. Disse ændringer har betydet, at der er åbnet op for langt flere muligheder for at overdrage aktier i en selskabsdrevet virksomhed. Tidligere var det gældende, at overdrageren skulle være hovedaktionær, for at der kunne ske overdragelse med succession. Det var endvidere en betingelse, at den enkelte overdragelse skulle udgøre mindst 15 % af stemmeværdien i selskabet, og at overdrageren ejede eller på et tidspunkt inden for 5 år ejede 25 % eller mere af aktiekapitalen; eller rådede eller inden for de seneste 5 år rådede over mere end 50 % af stemmeværdien, jf. ABL 4. Disse betingelser blev ændret pr. 1.1.2009. Baggrunden herfor var et ønske om at skabe en harmonisering af reglerne for overdragelse af aktier i levende live og ved død jf. dødsboskatteloven 29. Dette ønske følger af, at det tidligere var lettere at overdrage aktier ved død end i levende live. 4 Lempelsen af reglerne medfører, at der bliver mulighed for at planlægge et generationsskifte i god tid, og overdragelsen kan ske over flere gange ved et såkaldt glidende generationsskifte. Herved kan mindre dele af aktieposten overdrages over flere omgange. Den yngre generation kan på den måde komme med ind i virksomheden ved hjælp af en indkøringsfase som giver mulighed for tilpasning og blive forberedt som leder af virksomheden. 3 http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=1946385&vid=205476&search=salg af ejendomme 4 Generationsskifte og omstrukturering Det skatteretlige grundlag s. 66 Side 15 af 86

Reglen giver også mulighed for at overdrage aktieposterne af forskellige størrelser til forskellige personer, da man ikke længere er bundet af den hidtidige 15 % regel. 5 Betingelserne efter lovændringen fremgår af ABL 34: Overdragelsen skal udgøre mindst 1 % af aktiekapitalen jf. ABL 34, stk. 1, nr. 2. Hermed er den væsentligste begrænsning i adgang til overdragelse af aktier til næste generation, betingelsen af at der skal være tale om aktier i en erhvervsmæssig virksomhed, jf. ABL 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Heraf fremgår det, at der ikke kan overdrages aktier med succession i selskaber, hvis virksomhed i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende; den såkaldte pengetanksregel. Pengetankreglen er ændret med virkning fra 1. januar 2012. Grænsen for andelen af finansielle aktiver og indtægter herfra, som et selskab må eje, før det ikke længere er muligt at overdrage med succession er reduceret fra 75 % til 50 %. Dette blev vedtaget ved lov nr. 1380 af. 28. december 2011 6 Ifølge bestemmelsen anses selskabets virksomhed i væsentlig omfang at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende jf. ABL 34 stk. 6 hvis: 1) mindst 50 % af selskabets indtægter, opgjort som et gennemsnit af de seneste 3 regnskabsår, stammer fra sådan aktivitet. Ved indtægter skal der forstås regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter. 5 http://www.ft.dk/samling/20072/lovforslag/l167/spm/2/svar/548968/558636/index.htm 6 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=139963 Side 16 af 86

2) handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende enten på overdragelsestidspunktet eller som et gennemsnit af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 % af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingsloven 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af fast ejendom. Betingelserne for pengetanksreglen vil blive gennemgået mere dybdegående i kapitel 3. Udover ovenstående betingelser er der endvidere et krav om, at der ikke må konstateres et tab ved overdragelsen, da der kun succederes i gevinst jf. ABL 34, stk. 4, jf. KLS 33 C, stk. 3. Er der konstateret et tab ved overdragelsen af en aktiepost skal erhverver jf. KLS 33 C, stk. 3 anvende handelssummen på overdragelsestidspunktet som skattemæssig anskaffelsessum. Det konstaterede tab skal fradrages i overdragers skattepligtige indkomst i samme omfang som ved salg til tredjemand. Erhverver indtræder således ikke i overdragers skattemæssige stilling med hensyn til disse. 2.3 Personkredsen Det er muligt at overdrage aktier med succession til både familie og til nære medarbejdere. Bestemmelserne fremgår af aktieavancebeskatningsloven jf. nedenstående: Overdragelse til familie, ABL 34, stk. 1, nr. 1 Overdragelse til nære medarbejdere, ABL 35 Overdragelse til tidligere ejere af selskabet, ABL 35 A Side 17 af 86

Der vil i nedenstående blive gennemgået bestemmelserne for succession ved familieoverdragelse og ved nære medarbejdere i særskilte afsnit. 2.3.1 Succession ved familieoverdragelse Overdragelse indenfor familiekredsen fremgår af ABL 34 og kan ske til: Børn Børnebørn Søskende Søskendes børn En samlever, visse betingelser skal være opfyldt. Bestemmelserne er udtømmende, således at der ikke kan overdrages med succession til andre end den nævnte personkreds. Betingelserne for overdragelse til samlever fremgår af BAL 22, stk. 1, litra d. Ved samlever forstås, en person der i de sidste to år før overdragelsen har haft fælles bopæl med overdrageren. Stedbarn- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold, jf. ABL 34, stk. 1. 2.3.2 Succession ved overdragelse til nær medarbejder Det var indtil år 2002 kun muligt at overdrage med succession inden for familiekredsen. Ved lov nr. 394 af 6. juni 2002 blev der åbnet mulighed for, at en nærmere afgrænset medarbejderkreds kan erhverve en virksomhed eller en aktiepost med succession. 7 Bestemmelserne fremgår som tidligere nævnt af ABL 35. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at den rette person til at drive virksomheden videre ikke altid givet er en person inden for familiekredsen. Ved at give muligheden for overdragelse til medarbejdere er der større chancer for at finde den bedst egnede. 7 Generationsskifte og omstrukturering Det skatteretlige grundlag s. 97 Side 18 af 86

Det er en betingelse for overdragelse med succession til medarbejderkredsen, at den, der kan erhverve aktier, er en medarbejder, der inden for de sidste 5 år har været beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtid i sammenlagt mindst 3 år i det selskab, der har udstedt aktierne. Beskæftigelseskravet er med ovennævnte lov ændret fra 4 til 5 år. Endvidere har man fjernet kravet om, at man skal være ansat på overdragelsestidspunktet. Overdragelse af aktier kan også foretages i et selskab, der er koncernforbundet jf. KGL 4, stk. 2, med det selskab, som medarbejderen er eller har været beskæftiget i. 8 Kravet om fuldtidsbeskæftigelse kan derved også blive opfyldt, såfremt man er beskæftiget i selskaber, der er koncernforbundet med det selskab som overdrager aktierne. Endvidere kan deltidsbeskæftigelse i to eller flere koncernforbundne selskaber sammenlægges, og derved vil kravet om fuldtidsbeskæftigelse også være opfyldt. Det er dog en betingelse, at selskaberne er koncernforbundne i den periode hvor medarbejderen skal have været fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt mindst 3 år i selskabet og på det tidspunkt, hvor der sker overdragelse af aktier. 9 Det fremgår endvidere af ABL 35, stk. 2, at såfremt de overdragne aktier er modtaget af overdrager som vederlag ved en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning inden for de seneste 5 indkomstår, kan antallet af timer hvor medarbejderen har været beskæftiget i det indskydende eller erhvervede selskab medregnes ved opgørelse om kravet om fuldtidsbeskæftigelse. ABL 34, stk. 3 giver ligeledes mulighed for at medregne beskæftigelse i en personlig ejet virksomhed, såfremt det overdragne selskab er stiftet efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse. 2.3.3 Overdragelse til tidligere ejer Der er ved lovændringen af lov nr. 532 af 17. juni 2008 indsat en lovhjemmel i ABL 35 A. Det er dermed pr. 1.1.2009 blevet muligt at overdrage en virksom- 8 Generationsskifte og omstrukturering Det skatteretlige grundlag s. 100 9 Generationsskifte og omstrukturering Det skatteretlige grundlag s. 100 Side 19 af 86

hed tilbage til tidligere ejer. Betingelsen herfor er, at den første overdragelse skete ved succession, og overdragelsen skal ske til den tidligere ejer, som aktierne blev erhvervet fra. Yderligere er det et krav, at overdragelsen skal ske senest 5 år efter den første overdragelse. 10 Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at man med lovændringen ønsker, at tage højde for situationer hvor der sker uforudsete hændelser som sygdom, død og andre uheldige omstændigheder, som gør, at den, der erhvervede aktierne, ikke kan drive virksomheden videre, og det derfor er mere hensigtsmæssigt, at virksomhederne kommer tilbage til tidligere ejere. Det fremgår også, at der ikke stilles krav om begrundelse for succession til den tidligere ejer. 11 2.4 Krav om skattepligt til Danmark Det er et krav, for at overdragelse kan ske med succession, at erhververen er skattepligtig til Danmark jf. KSL 1, jf. ABL 34, stk.3. Dette følger af, at succession medfører, at beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor erhververen afstår aktierne. Såfremt erhververen ikke er skattepligtig til Danmark, kan der kun overdrages med succession, hvis aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter KLS 2, stk. 1, nr. 4 og som i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemhørende i udlandet jf. ABL 34, stk. 3. Er erhververen derimod skattepligtigt her til landet efter KLS 1, men ifølge bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst må anses for hjemhørende i en anden stat, kan der overdrages med succession, hvis aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til. Reglerne er lavet for at sikre den udskudte skattebyrde som følge af, at der sker overdragelse med succession efter ABL 34, kommer til beskatning, senest når erhververen afstår aktieposten. 12 10 Generationsskifte og omstrukturering Det skatteretlige grundlag s. 64 11 http://www.ft.dk/samling/20072/lovforslag/l167/som_fremsat.htm#dok 12 Generationsskifte og omstrukturering Det skatteretlige grundlag s. 65 Side 20 af 86

2.5 Konsekvenser for overdrageren Når en virksomhedsejer overdrager aktier med succession jf. ABL 34, udløses der ikke nogen form for beskatning af avancen på de afståede aktier. Der kan som tidligere nævnt ikke succederes, såfremt der er konstateret et tab jf. ABL 34, stk. 4, der henviser til KLS 33 C, stk. 3 Overdrages kun en del af aktieposten, og har aktionæren erhvervet aktierne på forskellige tidspunkter og til forskellige anskaffelsessummer, skal der tages udgangspunkt i ABL 26, stk. 6 med hensyn til opgørelsen af den resterende portefølje. Det fremgår heraf at, afstår en skattepligtig en del af sine aktier i et selskab, skal anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen i det pågældende selskab fordeles forholdsmæssigt imellem de afståede aktier og de aktier, som overdrager beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser beskatning. 2.6 Konsekvens for erhververen Der sker jf. ABL 34, stk. 2, 2. pkt. ikke nogen beskatning ved overdragelsen idet erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Erhververen anses dermed for at have erhvervet de overdragne aktier til samme anskaffelsestidspunkter og anskaffelsessummer som overdrageren og indtræder dermed i den latente skat, der påhviler aktierne. Erhververen indtræder ligeledes i overdragerens næringshensigt. Det betyder, at har overdrageren erhvervet et aktiv som led i sin næringsvej, vil erhverver indtræde i overdragers næringshensigt og dermed blive næringsbeskattet ved afståelse af det pågældende aktiv. 13 I forbindelse med overdragelse af aktier anvendes KLS 33 C, stk. 3, 4,7,8,og 13 tilsvarende jf. ABL 34, stk. 4. Har erhververen tab jf. ABL 13 eller 14, kan dette underskud ikke fratrækkes i en eventuel fortjeneste ved overdragelsen af aktierne. 13 Generationsskifte og omstrukturering Det skatteretlige grundlag s. 76 Side 21 af 86

2.7 Meddelelse til skattemyndighederne Betingelsen for, at en overdragelse kan ske med succession er, at skattemyndighederne får meddelelse herom senest i forbindelse med indgivelse af overdragers selvangivelse jf. ABL 34, stk. 4, jf. KLS 33 C, stk. 7. Hvis skattemyndighederne ikke modtager en sådan meddelelse, anses overdragelsen som skattepligtig, og der vil ske beskatning hos overdrageren. Endvidere anses erhververen for at have erhvervet aktierne på overdragelsestidspunktet og til handelsværdien af aktierne på dette tidspunkt. Erhververen indtræder derved heller ikke i overdragerens anskaffelseshensigt. 14 2.8 Gaveafgift beregning af passivpost Når en virksomhed overdrages med succession kan det enten ske ved at erhververen betaler fuldt vederlag enten i form af kontanter eller ved oprettelse af et gældsbrev. Der kan også ske overdragelse alene ved modtagelse af en gave eller en kombination af de to modeller. Muligheden for at yde en gave i forbindelse med overdragelse med succession er en oplagt mulighed, når der er tale om overdragelse til den nære familie, da det kan være med til at lette finansieringen for den indtrædende part. Hvis der ydes en gave i forbindelse med overdragelsen af en aktiepost jf. ABL 34, vil modtageren blive afgifts- eller skattepligtig af værdien af den modtagne gave. Hvorvidt der er tale om en afgiftspligt eller en skattepligt fremgår af BAL 22. Er erhververen omfattet af den personkreds, der er nævnt i BAL 22, og sammenholdes denne personkreds med den kreds, der er omfattet af ABL 34, herunder børn, stedbørn, børnebørn og samlevende, vil denne personkreds ved modtagelse af en gave blive gaveafgiftspligtig. Gaveafgiften udgør 15 % af den del, der overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2012-niveau). 15 14 Generationsskifte og omstrukturering Det skatteretlige grundlag s. 77 15 http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=1747739 Side 22 af 86

Overdrages virksomheden til andre end børn, herunder søskende og søskendes børn, er de derimod skattepligtige af en modtaget gave jf. statsskatteloven 4, stk. 1, litra c. Er der ved overdragelse med succession jf. ABL 34 ydet en gave, er der mulighed for at beregne en passivpost, jf. KLS 33 D. I tilfælde hvor den overdragne gave medfører en gaveafgift, skal der optages en passivpost til udligning af evt. fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver. Er gaven derimod indkomstskattepligtig for modtageren efter statsskatteloven 4, litra c, skal gavens værdi nedsættes med et beløb svarende til passivposten jf. KLS 33 D. Beregning af passivpost er kun mulig, hvis der helt eller delvist ydes en gave i forbindelse med overdragelsen. Ydes der en gave kan passivposten beregnes på grundlag af hele den latente skat, der hviler på den overdragne aktiepost. 16 Passivposten skal jf. KLS 33 D, stk. 2 beregnes på grundlag af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis overdrageren havde solgt aktivet på tidspunktet for dets overdragelse. Den passivpost, som beregnes ved en overdragelse af aktier jf. ABL 34, skal opgøres som 22 % af den beregnede fortjeneste. Når der skal foretages en værdiansættelse af aktiver, som overdrages med skattemæssig succession, skal der tages udgangspunkt i handelsværdien, som kan nedsættes med den udskudte skat jf. KLS 33 C. Partnerne i successionsoverdragelsen kan således aftale et nedslag i overdragelsessummen som kompensation for den udskudte skat. I tilfælde, hvor der ydes en gave, skal det gaveafgifts- eller indkomstskattepligtige beløb opgøres således, at der tages hensyn til en eventuel udskudt skat jf. KLS 33 C. Yderligere skal kravet om nedslag for en beregnet passivpost jf. KLS 33 D være opfyldt. 16 Generationsskifte og omstrukturering Det skatteretlige grundlag s. 79 Side 23 af 86

Skat har udsendt et styresignal ved værdiansættelse af et aktiv, der overdrages ved gave eller delvis gave med skattemæssig succession. Dette betyder, at der ikke både kan gives nedslag for den gaverelaterede del af den udskudte skat og for den objektivt beregnede passivpost. 17 Skat har således i sag SKM2011.406.SKAT angivet at den mest hensigtsmæssige måde at opfylde værdiansættelseskravet jf. KLS 33 er ved at præcisere, at parterne har krav på det største af de nedslag, der kan beregnes efter KLS 33 C og KLS 33 D. 18 Er et nedslag derved givet efter KLS 33 C, fordi dette nedslag var større end et nedslag efter KLS 33 D, er nedslaget efter sidstnævnte bestemmelse indeholdt i nedslaget efter førstnævnte bestemmelse. 2.9 Værdiansættelse Værdiansættelsen ved overdragelse af aktier med succession kan give anledning til vanskeligheder, idet der ofte er tale om en overdragelse mellem interesseforbundne parter. Skat er i disse tilfælde ofte ekstra opmærksomme, da en overdragelse mellem interesseforbundne parter fx mellem far og søn kunne medføre en øget interesse i at betale så lav en pris som muligt for de overdragede aktier. Overdragelsen af aktier med succession skal ske til handelsværdi jf. ABL 34, stk. 4, som anfører at KLS 33 C, stk. 3 tilsvarende finder anvendelse på aktier. Ved handelsværdi forstås den værdi, der ville være handlet til mellem uafhængige parter på et åbent marked. 19 Det kan være vanskeligt at værdiansætte unoterede aktier eller anparter i et familiedrevet selskab, da de ikke har været omsat. Skat har derfor givet retningslinjer for fastlæggelse af handelsprisen ved overdragelse mellem interes- 17 http://www.q-tax.dk/passivpost-ved-gaveoverdragelse-ny-praksis.html 18 http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=1948156 19 Generationsskifte og omstrukturering Det skatteretlige grundlag s. 83 Side 24 af 86

seforbundne parter ved udstedelse af to værdiansættelsescirkulærer som fremgår af nedenstående: TSS-cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 TSS-cirkulære nr. 2000-9 af 28. marts 2000 TSS-cirkulære nr. 185 af 17. november anvendes ved værdiansættelse af aktier, som overdrages mellem interesseforbundne parter, herunder forældres overdragelse til børn, overdragelse til børnebørn m.v. Cirkulæret finder altså anvendelse ved overdragelse indenfor den personkreds som er omfattet af BAL 22. Cirkulæret finder ikke anvendelse på overdragelse mellem søskende. Cirkulæret finder anvendelse ved værdiansættelse af aktier i tilfælde af en handel mellem interesseforbundne parter, hvor overdrager helt eller delvist yder en gave til erhverver. 20 TSS-cirkulære nr. 2000-9 af 28. marts 2000 anvendes ved værdiansættelse af aktier som overdrages mellem interesseforbundne, herunder overdragelse mellem søskende eller til søskendes børn. Cirkulæret anvendes således til værdiansættelse af aktier, der overdrages udenfor gaveafgiftskredsen. 2.9.1 Værdiansættelse efter TSS-cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 TSS-cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 anvendes ved værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning. Værdiansættelsen af unoterede aktier skal ske til handelsværdi; dette er dog ikke lige at gå til. I modsætning til noterede aktier, som omsættes på et åbent marked er der ved unoterede aktier ikke på tilsvarende måde en officiel kurs, som der kan tages udgangspunkt i med hensyn til fastsættelse af en handelspris på aktierne. Ifølge cirkulæret skal der i sådanne tilfælde anvendes de af Ligningsrådet fastsatte retningslinjer til beregning af formueskattekursen. Da formueskattekursen er afskaffet, har Skat vedtaget en række kapitaliseringsfak- 20 Generationsskifte og omstrukturering Det skatteretlige grundlag s. 58 Side 25 af 86

torer. Beregning af kursen sker ved hjælp af kapitaliseringsfaktorer, som er kendte på afgiftstidspunktet. 21 Skat udsender løbende justeringer af kapitaliseringsfaktorer for unoterede aktier og anparter. Kursen skal beregnes på grundlag af det senest afsluttede årsregnskab, der lægges til grund for værdiansættelsen. I særtilfælde kan årsregnskabet vedrørende det regnskabsår, der udløber efter overdragelsen, finde anvendelse. 22 Retningslinjerne for beregning af kursen findes i Ligningsvejledningen for 1996 afsnit A.H.3.1.1. Efter de gældende kapitaliseringsfaktorer pr. 1. januar 2012 beregnes aktier og anparters værdi, hvor der er tale om et hovedaktionærselskab efter nedenstående: Gennemsnittet af 1) indtjeningsevnen kapitaliseret med 10,5 og 2) 80 pct. af den indre værdi. Ved indre værdi skal forstås selskabets samlede formue i procent af aktiekapitalen. Indtjeningsevnen er gennemsnittet af selskabets driftsresultat i procent af aktiekapitalen i det regnskabsår, der danner grundlag for selskabets seneste skatteansættelse, samt i de to foregående år. I tilfælde hvor den beregnede værdi overstiger den fulde værdi skal der efter den modificerede regel foretages en ny beregning, forudsat at indtjeningsevnen er større en 10 %. Efter denne regel skal den del af indtjeningsevnen der ligger over 10 % kun kapitaliseres med 5,25. I tilfælde, hvor den beregnede kurs stadig overstiger den indre værdi anvendes den indre værdi. I tilfælde, hvor der er ydet en gave i forbindelse med overdragelsen, skal overdrager og erhverver senest den 1. maj i det efterfølgende indkomstår indgive anmeldelsen om gaven og dens afgiftspligtige værdi til told- og skattemyndig- 21 http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=1972248&vid=0&search=kapitaliseringsfaktorer* 22 Generationsskifte og omstrukturering Det skatteretlige grundlag s. 85 Side 26 af 86

heden jf. BAL 26, stk. 1. Godkender told- og skattemyndighederne ikke værdiansættelsen, kan forvaltningen indtil 3 måneder efter anmeldelsen af gaven ændre værdiansættelsen jf. BAL 27, stk. 2. Kan erhverver og overdrager ikke anerkende den ændrede værdiansættelse, kan de påklage denne afgørelse efter skatteforvaltningslovens almindelige regler herom. 23 2.9.2 Værdiansættelse efter TSS-cirkulære nr. 2000-9 af 28. marts 2000 TSS-cirkulære nr. 2000-9 af 28. marts 2000 anvendes på interesseforbundne parter, som ikke er omfattet af TSS-cirkulære nr. 185 af 17. november 1982. Der er i cirkulærets punkt 2 opsat hjælperegler til værdiansættelse af de overdragne aktier. Det fremgår heraf at aktiernes værdi skal beregnes som: Summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Dette beløb skal tillægges goodwill. Goodwill skal værdiansættes i henhold til TSS-cirkulære nr. 2000-10 af 28. marts 2000. Værdien beregnes på grundlag af indre værdi efter senest aflagte årsregnskab. Der skal korrigeres for følgende regnskabsmæssige poster: Fast ejendom erstattes med seneste offentlige ejendomsvurdering. Beholdning af unoterede aktier/anparter i associerede selskaber og tilknyttede virksomheder medtages til værdien opgjort efter hjælpereglen, hvis handelsværdien er ukendt. Goodwill værdiansættes som nævnt i ovenstående. Udskudt skat medtages og reguleres under hensyn til ovenstående korrektioner. Egne aktier medtages ikke i beregning af den indre værdi. 23 Generationsskifte og omstrukturering Det skatteretlige grundlag s. 86 Side 27 af 86

2.10 Delkonklusion Når en virksomhedsejer står over overvejelser om afhændelse af virksomheden, er der flere overvejelser at gøre sig. Ønskes virksomheden overdraget til næste generation, kan dette ske ved skattemæssig succession. Ved at anvende successionsreglerne kan skatten udskydes. Erhververen indtræder i stedet i overdragerens skattemæssige stilling. Der indtrædes således i anskaffelsessummer, -tidpunkter og hensigter. Det er kun muligt at succedere i en fortjeneste; konstateres der et tab, skal dette i stedet fradrages i overdragerens skattepligtige indkomst. Når der skal foretages en overdragelse med succession, er der en række betingelser som skal overholdes. Betingelserne for succession findes i ABL 34, 35 og 35A. Overdragelse skal efter bestemmelserne ske til en nærmere bestemt personkreds omfattende børn, børnebørn, søskende, søskendes børn samlever, samt nær medarbejder eller tidligere ejer. Aktier og investeringsbeviser udstedt af investeringsforeninger må ikke overdrages med succession, jf. ABL 19. Endvidere er det ikke muligt at overdrage aktier til næste generation, hvis virksomheden i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, den såkaldte pengetanksregel. Der blev pr. 1.1. 2009 foretaget en lovændring, som har betydet, at overdragelsen skal udgøre mindst 1 % af aktiekapitalen. Dette er en betydelig ændring af tidligere lov, hvor det kun var muligt at overdrage, hvis overdragelsen udgjorde mindst 15 % af stemmeværdien i selskabet. Side 28 af 86

3. Pengetankreglen Pengetankreglen er et af de områder, hvor reglerne er blevet ændret flere gange i løbet af de seneste år. Reglen fremgår som tidligere nævnt af ABL 34, stk. 6, hvoraf det fremgår at selskabets virksomhed ikke i væsentlig omfang må bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Det fremgår af reglen, at der skal være tale om en reel erhvervsvirksomhed, der må altså ikke være tale om en såkaldt pengetank. For at der er tale om en reel virksomhed, skal virksomheden i overvejende grad udøve aktiv virksomhed, og der må således ikke være tale om passiv kapitalanbringelse. Det vil med andre ord sige, at selskaber kan overdrages skattefrit med succession, når der er tale om driftsselskaber, men ikke når der er tale om finansielle selskaber. Lovteksten er skrevet som en negativ afgrænsning, det vil sige at man har sorteret nogle virksomheder fra i muligheden for at anvende succession. Afgrænsningen betyder, at overstiges et af kriterierne, afskæres selskabet for muligheden af overdragelse med succession. Pengetankreglen fremgår i dødsboskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og etableringsbeskatningsloven. Afhandlingen vil tage afsæt i pengetankreglen, som den fremgår i aktieavancebeskatningsloven. 3.1 Udvikling i pengetankreglen 3.1.1 Lov nr. 431 af 26. juni 1998 Pengetankreglen blev indført med pinsepakken i 1998. 24 Der blev således med lov nr. 431 af 26. juni 1998 indført begrænsninger i adgangen til overdragelse med succession. Heraf fremfår det, at der ikke kan succederes i selskaber, hvis virksomhed i væsentlig omfang består i at besidde værdipapirer eller udlejning af fast ejendom. Loven havde virkning for dødsboer, idet den kun blev indført i dødsboskatteloven. 24 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=87547 Side 29 af 86

3.1.2 Lov nr. 1285 af 20. december 2000 Pengetankreglen blev først indført i aktieavancebeskatningsloven i 2000 ved lov nr. 1285 af 20. december 2000. Der var tale om en betydelig ændring, idet der ikke tidligere havde været angivet nogen objektive procentsatser for et generationsskifte i levende live. Med lov nr. 1285 af 20. december 2000 blev det således udelukket at succedere i aktier hvis 25 % af selskabets indtægter stammede fra udlejning af fast ejendom, værdipapirer, kontanter eller lignende. Eller hvis mere end 25 % af selskabets samlede aktivmasses handelsværdi bestod af passiv kapitalanbringelse. 25 Formålet med denne regel er ifølge bemærkningerne til lovforslaget, at det kun skal være muligt at succedere i reelle erhvervsvirksomheder. Successionsreglerne er kun tiltænkt som en likviditetslettelse ved et generationsskifte. Endvidere ønskede man, at reglerne for succession i levede live og ved død skulle tilnærmes hinanden. Man ønskede altså, at reglerne skulle være så neutrale som muligt, således at det ikke var afgørende, om generationsskiftet skete ved død eller i levende live. 26 Formålet med at sætte en grænse for passiv kapitalanbringelse er endvidere, at man ikke ønsker, at der kan succederes i avancer på værdipapirer. 27 Lovforslaget blev udsat for stor kritik. Det fremgår bl.a. af en henvendelse fra Erhververnes Skatteudvalg til Folketingets Skatteudvalg, hvor der er anført, at grænsen for passive pengeanbringelser er uhensigtsmæssig og sat urimeligt lavt. 28 Det kan diskuteres, om en procentsats på 25 % er rimeligt, idet aktive driftsselskaber, som også har en vis kapital, kan blive omfattet af den såkaldte pengetanksregel. Det fremgår også i henvendelse til Folketingets Skatteudvalg fra Georg Gundersens, Assens Tobaksfabrik, heraf fremgår det, at selskabet har en betydelig kapital, som ønskes investeret i fremtidige udvidelser, men da generationsskiftet vil dræne selskabet for kapital i form af aktieskatter og gave/boafgifter, kan det hindre virksomheden i at gennemføre disse investeringer. 25 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=94024 26 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=89683 27 http://webarkiv.ft.dk/?/samling/20001/udvbilag/sau/l36_bilag12.htm 28 http://webarkiv.ft.dk/?/samling/20001/udvbilag/sau/l36_bilag16.htm Side 30 af 86

Der anføres endvidere, at grænsen på 25 % ikke anses som rimelig, idet velkonsoliderede reelle virksomheder også rammes af reglen, og det foreslås, at grænsen burde hæves til 50 %. 29 Lovforslaget blev yderligere kritiseret i en henvendelse fra Mortensen & Beierholm Statsaut. Revisorer, som anfører, at ejendomsselskaber som køber ejendomme med henblik på udlejning burde betragtes som driftsaktive selskaber på linje med selskaber, som driver næring med køb og salg af værdipapirer. 30 Folketingets Skatteudvalg anfører dog, at de ikke mener udlejning af fast ejendom er en aktiv erhvervsindsats, og de anser det som en forrentning af den bestående kapital. 31 3.1.3 Lov nr. 395 af 6. juni 2002 Denne lov blev igen ændret med lov nr. 394 af 6. juni 2002, hvor grænsen for passivkapitalanbringelse blev ændret fra 25 % til 50 %. Det fremgår af betænkning til lovforslaget, L194 2001-02, at man med lovforslaget ønskede at lette muligheden for generationsskifte til gavn for fortsat vækst og beskæftigelse i erhvervslivet. 32 Det fremgår yderligere, at man også ønskede at give velkonsoliderede virksomheder bedre mulighed for succession. Da velkonsoliderede virksomheder ofte har en vis beholdning af finansielle aktiver, gjorde den daværende grænse på 25 % det meget vanskelig for disse typer virksomheder at gennemføre et generationsskifte med succession. Lovforslaget bliver ved flere henvendelser til Folketingets Skatteudvalg kritiseret for at være for upræcist med hensyn til principper for opgørelsen af 50 % - grænsen for passiv virksomhed. Der blev dog ikke ændret væsentligt på principperne; der blev indsat en definition på indtægter, og hvordan de skulle opgøres. 29 http://webarkiv.ft.dk/?/samling/20001/udvbilag/sau/l36_bilag26.htm 30 http://webarkiv.ft.dk/?/samling/20001/udvbilag/sau/l36_bilag11.htm 31 http://webarkiv.ft.dk/?/samling/20001/udvbilag/sau/l36_bilag15.htm 32 http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=152918&vid=0&search=l 194 forslag til ændring af akt ieavancebeskatningsloven Side 31 af 86

Grænsen måles som et gennemsnit over de seneste 3 år på overdragelsestidspunktet, og det er i en henvendelse fra Tærø Nielsen & Hulgaard Advokater anført, at reglen giver anledning til problemer, idet en overdragelse i levende live kan forsinkes i op til 3 år, og derfor måske ikke sker på det mest optimale tidspunkt. De mener derfor, betingelser kun bør være opfyldt på overdragelsestidspunktet. 33 Dette kan dog betyde, at flere virksomheder vil tilpasse deres kapital på overdragelsestidspunktet ved at foretage investeringer i driftsaktiver for derefter at tilbagesælge aktiverne. Det fremgår også af bemærkningerne til henvendelsen. 34 3.1.4 Lov nr. 1580 af 20. december 2006 Den 1. januar 2007 trådte endnu en ændring af pengetanksreglen i kraft. Væsentlighedsgrænsen blev dermed ændret fra 50 % til 75 %. Det fremgår af forarbejderne til lovforslaget, at regeringen ønskede at forbedre mulighederne for velkonsoliderede familieejede virksomheder for at klare sig i konkurrencen med kapitalfonde. 35 Kapitalfondene var da også på dette tidspunkt meget omtalte, da deres aktivitetsniveau var opadgående. 36 Generelt var der udbredt tilfredshed med et væsentlighedsniveau på 75 %, som ansås som rimeligt. 3.1.5 Lov nr. 1380 af 28. december 2011 En ændring af pengetankreglen kom igen på tale med lovforslag L 30; her blev der i første omgang lagt op til en voldsom stramning af væsentlighedsgrænsen fra 75 % til 25 %. Lovforslaget blev modtaget med stor kritik; det fremgår bl.a. af de mange henvendelser til Folketingets Skatteudvalg. 33 http://webarkiv.ft.dk/?/samling/20012/udvbilag/sau/l194_bilag2.htm 34 http://webarkiv.ft.dk/?/samling/20012/udvbilag/sau/l194_bilag9.htm 35 http://www.ft.dk/samling/20061/lovforslag/l83/som_fremsat.htm 36 http://www.turbulens.net/download/atpalpha04_dansk_648.pdf Side 32 af 86