Argentinas tidligere præsident Fernandez de Kirchner identificerer BRIKS som det strategiske mål for Dilma Rousseffs afsættelse i Brasilien

Argentinas tidligere præsident Fernandez de Kirchner identificerer BRIKS som det strategiske mål for Dilma Rousseffs afsættelse i Brasilien Torsdag, den 1. september 2016 I bemærkninger til Argentinas Radio 10 og avisen Pagina 12 i kølvandet på det»juridiske«kup, der blev gennemført imod den brasilianske præsident Dilma Rousseff i går, naglede tidligere argentinske præsident Cristina Fernandez de Kirchner kuppet præcist, da hun sagde, at det var»et element af en regional destabilisering, der kommer fra interne og eksterne, koncentrerede økonomiske sektorer«, der ikke kan lide Dilma Rousseff, fordi denne har bragt hele Sydamerika sammen med BRIKS ved topmødet i Fortaleza i juli 2014. I et interview med Radio 10 s Roberto Navarro, vært for Tv-programmet Economica Politica, anklagede Cristina, at Brasilien, Argentina, Ecuador og andre nationer bliver angrebet for at have vedtaget en mere uafhængig udenrigspolitik og allieret sig med Rusland og Kina. Da intervieweren spurgte hende, om det, hun sagde, var, at USA reagerede på den udenrigspolitik, som Dilma, hun selv og andre havde vedtaget, specificerede hun, at»det møde, som Dilma holdt i Brasilien mellem Mercosur, UNASUR og BRIKS, ikke behagede de uden for kontinentet eksisterende magter«, der stod bag kuppet mod Rousseff.»Vi oplever i øjeblikket en regional destabilisering«, sagde hun til Pagina 12.»Supermagterne«, der er ansvarlige for kuppet, er i færd med at orkestrere en»barsk strategi imod folkelige regeringer«en vurdering, som den amerikanske statsmand Lyndon LaRouche i dag varmt bifaldt. Foto: Argentinas tidligere præsident, Cristina Fernandez de Kirchner

Dilma Rousseff afsat: De finansielle voldtægtsmænd har vundet slaget, men ikke krigen, med justitsmordet og kuppet mod Brasiliens præsident 31. august 2016 På vej ud af Alvorada Præsidentpaladset, efter at det brasilianske Senat med 61 stemmer mod 20 i dag vedtog at afsætte præsident Dilma Rousseff efter en rigsretssag for forbrydelser, hun ikke har begået, gjorde hun det klart, at kampen for Brasilien ikke er forbi, men vil eskalere:»det progressive, inkluderende og demokratiske, nationale projekt, som jeg repræsenterer, er i færd med at blive afbrudt af magtfulde konservative og reaktionære kræfter De vil overtage statens institutioner for at sætte disse til at tjene den mest radikale økonomiske liberalisme og sociale regression Hør godt efter: de tror, de har slået os, men de tager fejl. Jeg ved, at vi alle vil kæmpe Vi ville vende tilbage for at fortsætte vores rejse mod et Brasilien, hvor folket er suverænt.«hun citerede den brasilianske antropolog Darcy Ribeiro:»Vi ville ikke gerne befinde os i deres sted, der tror sig at være sejrherrerne. Historien vil være uforsonlig over for dem.«over hele Sydamerika er der en voksende erkendelse af, at det er de finansielle»voldtægtsmænd«, som Lyndon LaRouche har kaldt dem, der står bag justitsmordet og kuppet i Brasilien. Den tidligere argentinske præsident Cristina Fernandez de Kirchner tweetede:»atter er Sydamerika et laboratorium for det mest ekstreme højrefløjskup mod regeringsinstitutionen, begået mod Brasilien: en ny måde at krænke folkets suverænitet på.«ecuadors og Bolivias regering trak deres ambassadører til den nu edsvorne præsident Michel Temers regering hjem. Under debatten i Senatet fremkom senator Roberto Requiao, fra delstaten Parana, med den anklage, at de finansielle og geopolitiske»gribbe og krager«, der stod bag kuppet, har planer om at gennemtvinge en 20 år lang fastfrysning af alle udgifter og investeringer til sundhed, rent vand og kloakering, uddannelse, infrastruktur, boligbyggeri og sikkerhed for offentligheden, alt imens de udsteder garanti for betalingen af renterne på statsgælden, samt for en privatisering af den nationale fædrenearv mht. energi, mineraler, landbrug,

vareproduktion og teknologi. Han advarede ophavsmændene til denne rigsretssag om, at de legede med ilden: Er I»forberedt på borgerkrig? Nej? Så grav jeres skyttegrave, for en konflikt er uundgåelig. Det brasilianske folk, der i nogle år har smagt den søde smag af socialt fremskridt, vil ikke underdanigt vende tilbage til slavekvartererne«, sagde han. Med en tilbagetræden fra sin post aftenen før afstemningen, i protest mod dette»kup«, informerede Brasiliens vice-justitsminister Ela Wiecko magasinet Veja om, at»der er mange personer, der tænker ligesom jeg, inden for regeringsinstitutionen«. En lille krølle blev introduceret i den snavse affære i de sidste timer af rigsretssagen, da højesteretspræsidenten, der præsiderede over retssagen, accepterede et forslag fra Dilmas PT-parti om, at man afholdt to afstemninger: den første om afsættelsen, og den anden om, hvorvidt man skulle fratage Dilma alle politiske rettigheder i otte år, som det specificeres i sådanne sager. Sidstnævnte afstemning, der også krævede 54 stemmer for at gå igennem, blev nedstemt, med 42 stemmer for og 31 imod, og tre blanke en implicit erkendelse af, at den tidligere præsident i realiteten ikke havde begået nogen forbrydelse. USA: Med præsidentvalget har vi en enestående chance for at bringe USA på linje med alternativet til krig; principperne bag udviklingen af Eurasien Det afgørende spørgsmål i dette præsidentvalg er, vil det amerikanske folk tolerere kandidater, der ønsker, at USA skal være på linje med et allerede dødt system? Eller, vil vi følge en anden kurs, hvor USA kommer på linje med dette nye, fremtidsorienterede alternativ? Rent historisk betragtet har Amerika altid befundet sig på denne fremtidsorienterings side; i det mindste, med udgangspunkt i USA s grundlæggende principper ideerne i Hamiltons tradition er i realiteten

det, der ligger til grund for denne eurasiske udvikling. Vi må vinde kampen om at transformere USA tilbage til det, som det repræsenterede rent historisk, som byen, der ligger på et bjerg. Uddrag af LPAC fredags-webcast, 12. august 2016. Se hele webcastet, med engelsk udskrift, her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=14144 Matthew Ogden: En ting, jeg gerne vil sige i sammenhæng med den foreståede FN Generalforsamling; der foregår allerede en krig imod alt det, som BRIKS repræsenterer. Hvis man tænker ét eller to år tilbage i tiden, så blev aftalen i Fortaleza, Brasilien, indgået i sammenhæng med denne krig, som [dav. præsident] Cristina Fernandez de Kirchner førte i Argentina imod gribbefondene. Disse nationer kom sammen i solidaritet med Argentina og sagde, vi vil ikke tillade, at I dræber det argentinske folk for at få pengene til gribbefondene. Siden dette tidspunkt har vi set en samling omkring Putins, Xi Jinpings og Modis lederskab i BRIKS-strukturen; dette er det nye, fremvoksende paradigme. I den mellemliggende periode har der fundet en samlet indsats sted for at bryde BRIKS op; og lige nu befinder vi os midt i et sådant angreb. Vi så, hvad der skete med Cristina Kirchner i Argentina; nu sker det samme med Dilma Rousseff i Brasilien. Netop i denne uge har et flertal i det brasilianske parlament vedtaget at indlede afhøringer af Rousseff; hvilket vil sige, en rigsretssag mod Brasiliens præsident. Der har været en vis respons mod dette kup internt i USA; og dette er faktisk emnet for det spørgsmål fra institutionelt hold, vi har fået til i aften. Jeg ved, at hr. LaRouche havde nogle detaljerede bemærkninger om dette. Jeg læser nu spørgsmålet op, og så kan Jeff måske træde ind og sige lidt om det. Spørgsmålet lyder:»hr. LaRouche: Kongresmedlem John Conyers, demokrat fra Michigan; Marcy Kaptur, demokrat fra Ohio; Keith Ellison, demokrat fra Minnesota, samt flere en 30 andre fra Repræsentanternes Hus sendte i denne uge et brev til udenrigsminister John Kerry, hvor de opfordrede ham til at afholde sig fra handlinger, der kunne fortolkes som støtte til Brasiliens midlertidige regering. Og til i stedet at»udtrykke sin stærke bekymring mht. rigsretssagen og angrebet på den brasilianske præsident Dilma Rousseff«; og til at»kræve beskyttelse af det forfatningsmæssige demokrati og regering ved lov i Brasilien«. Brevet er det første brev fra kongresmedlemmer, som udtrykker bekymring over Brasiliens demokrati, i mere end to årtier. Hvilke handlinger bør USA s regering, efter Deres mening, gribe til, for at fremme retfærdighed og beskytte demokratiske institutioner i Brasilien på nuværende tidspunkt?«

Jeffrey Steinberg: Det første, han understregede, var, at vi ikke har med en»brasiliansk situation«at gøre, på samme måde, som vi heller ikke har med en»syrisk situation«at gøre. Vi befinder os midt i en betydningsfuld, global, strategisk omorganisering. Som du sagde, så havde man, ved BRIKS-landenes møde i Fortaleza for to år siden, lanceringen af den Nye Udviklingsbank, efterfulgt af Kinas lancering af den Asiatiske Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB). Der er tydeligvis et politisk initiativ centreret omkring de store, eurasiske magter, men som også omfatter Brasilien og Sydamerika, Sydafrika og Afrika, med det formål at reorganisere verden omkring en radikalt anden fremgangsmåde; en fremgangsmåde, der er orienteret mod fremtiden, centreret omkring store projekter for økonomisk udvikling, der er ægte win-win-projekter. Der er intet geopolitisk nulsumsspil. Og så har vi et dødt system, som er det britiske imperiesystem, og som i de sidste 15 år er blevet repræsenteret gennem den kendsgerning, at briterne har haft kontrollen over det amerikanske præsidentskab; først under George W. Bush, og dernæst under Barack Obama. Så det første, USA bør gøre, er at opgive sin egen, direkte rolle i promoveringen af dette kup. Dette er ikke noget, der finder sted, fordi en flok personer internt i Brasilien har besluttet at angribe Dilma Rousseff. Der er hedgefondenes internationale apparat; der er Adam Smith Institutes netværker i Storbritannien; der er Chicago Skolens apparat her i USA; de er alle virkemidler i dette fremstød ikke for at skade Brasilien men for at ødelægge Brasilien, fordi det er en del af denne nye BRIKS-organisering. Jeg forsikrer jer for, at, hvis USA offentligt gik ud hvis Kerry offentligt fremkom med en erklæring, der sagde, at USA mener, at dette er et statskup, der ikke nødvendigvis anvender skydevåben, men som anvender handlinger fra købt-og betalte, korrupte regeringspersoner for at vælte en lovligt valgt regering, der forsøger at bringe Sydamerika på linje med dette nye paradigme for udvikling, centreret omkring Eurasien; så ville det her forsvinde. De brasilianske senatorer, der har stemt for det her, er absolut skamløse; de personer, der står bag dette kup, er alle sammen selv underkastet en lovlig undersøgelse for kriminelle handlinger, for massivt økonomiske bedrageri. Hvis man undersøger det brasilianske element af skandalen omkring Panama-papirerne[1], vil man finde disse topregeringsfolk formanden for parlamentet, præsidenten for Senatet, den aktuelle præsident (idet Dilma Rousseff er suspenderet, -red.), den aktuelle udenrigsminister; alle de personer, der har allieret sig imod Dilma, er selv en del af det mest korrupte apparat. Men de er beskyttet, fordi de er en del af det Britiske Imperium og Obamaregeringens beskyttelsesapparat; og deres mål er at forsøge at ødelægge BRIKS.

Så dette er et globalt spil; dette er ikke en brasiliansk historie. Det er ikke noget, der er snævert forbundet med begivenheder i Sydamerika, eller med korruption, eller sådan noget. Dette er en langt større, værre og farligere ting; og det er en del af det overordnede billede. Vil verden gå i retning af at forsvare et system, der allerede er dødt? Fremtrædende økonomer beskrev i denne uge Deutsche Bank som»dead bank walking«(amr. udtryk, dead man walking : når den dødsdømte går den sidste, korte strækning fra sin celle til henrettelsesstedet, red.); og det er en passende beskrivelse. Så det er et spørgsmål, om et dødt, Britisk Imperium, der i det store og hele har kontrolleret det amerikanske præsidentskab i de sidste 15 16 år, grundlæggende set vil bringe resten af verden til fald med sig for det vil aldrig kunne overleve. Eller, om det skal kastes bort, besejres og erstattes af et nyt system, der allerede er godt på vej. Det afgørende spørgsmål i dette præsidentvalg er, vil det amerikanske folk tolerere kandidater, der ønsker, at USA skal være på linje med et allerede dødt system? Eller, vil vi følge en anden kurs, hvor USA kommer på linje med dette nye, fremtidsorienterede alternativ? Rent historisk betragtet har Amerika altid befundet sig på denne fremtidsorienterings side; i det mindste, med udgangspunkt i USA s grundlæggende principper ideerne i Hamiltons tradition er i realiteten det, der ligger til grund for denne eurasiske udvikling. Vi må vinde kampen om at transformere USA tilbage til det, som det repræsenterede rent historisk, som byen, der ligger på et bjerg.[2] Matthew Ogden: Jeg mener, at det er signifikant, at de kongresmedlemmer, der underskrev dette brev, overlapper kernegruppen af ledere omkring Glass-Steagall. Steinberg: Det er rigtigt. Ogden: En anden ting, du netop nævnte: Hvad er ideerne efter Hamiltons tradition? Det, der er kernen i det sammenhængende, forenende princip i disse, hr. LaRouches Fire Nye Love, er den idé, som han udtrykker mod slutningen af dokumentet: At der ikke findes nogen målestok for økonomi inden for pengenes domæne; penge er ikke repræsentant for værdi, når vi taler om økonomi. Det er beredvilligheden til at afvise monetarisme, der gør den Asiatiske Infrastruktur- Investeringsbank (AIIB) og den Nye Udviklingsbank til banker af en totalt anden art. Det er ikke blot en anden version af IMF/Verdensbanksystemet. Der er en helligelse til at forøge produktiviteten hos massive mængder af planetens befolkning; milliarder af mennesker vil blive berørt af den Nye Silkevej, af disse udviklingsprojekter, der har været vedtaget i 40, 50 og 60 år. Nu bliver de faktisk bygget, takket være de investeringer, der kommer fra BRIKS-banken (Ny Udviklingsbank) og fra Kina (AIIB), osv. Men det er udtryk for en opfattelse af

økonomi, som jeg mener, har været det enestående bidrag, som hr. LaRouche har ydet til verdenshistorien i løbet af de seneste 40-50 år; og som er hans enestående opfattelse af, hvad den sande målestok for økonomi virkelig er. Det er en konstant forøgelse af akkumuleringen af menneskehedens evne til at indsætte nye, fysiske principper, som mennesket har opdaget, for at forøge vores magt i og over Universet. Jeg mener, at Albert Einsteins eksempel på to specifikke måder er meget vigtigt med hensyn til dette. For det første, blot i form af en analogi: Albert Einsteins opfattelse af, at man ikke kan have en målestok, der kommer internt fra et system; men at der må være en målestok, der er ekstern, og som er et princip. Lige som absolut tid og absolut rum ikke eksisterede for Einstein, så er dette den form for opfattelse, for forståelse, som man må anvende på fysisk økonomi. Og for det andet: Måske mere end nogen anden person er Albert Einstein paradigmatisk for den form for menneskelig, kreative tænkning, der gør det muligt for menneskeheden at gøre fremskridt; der, som Helen Keller så smukt beskrev, bringer os op fra jorden, som dyr, der kryber på vores bug og reagerer på omstændighederne omkring os, og til at blive Universets medskaber. Jeg syntes, at du forklarede dette på en meget smuk måde i slutningen af din artikel i denne uges udgave af The Hamiltonian[3] (pilotudgaven), Michael [Steger]; du måtte gerne sige lidt mere om dette spørgsmål. Michael Steger: Jeg synes, du netop har sagt det meget fint. Hvad der måske kunne være af værdi at komme tilbage til, mht. den kreative personligheds rolle, som Keisha (Rogers) talte om under mandags-showet; Einstein indså også, at det er individets enestående rolle at udforme og skabe grundlæggende set de nye love, som samfundet dernæst vedtager. At opdagelsen af disse højere principper, eller naturlig lov, dernæst gør det muligt for det samme samfund at gøre fremskridt. Vi ser i dag, at mange mennesker er på ferie; alt for mange mennesker, mener jeg, ser Olympiade. Jeg mener, at den virkelige doping-skandale er at finde internt i Det Hvide Hus. Men det, som Putin har gjort med sin diplomatiske indsats, er, at vi nu ser på den mulige løsning af den syriske krise i Aleppo. Der finder en form for proces sted, der kan løse disse ting i de kommende måneder. Og så har man i september måned præsidenterne for Sydkorea, Japan og Kina, der vil møde Putin i Vladivostok. Så drager de sammen til G20-topmødet i Kina hvor Putin vil være æresgæst med de 20 største nationer; med Brasilien, Argentina,

Mexico, Tyrkiet, nationer fra Afrika, fra hele Asien og Europa, der deltager. Dernæst vil mange af disse statsoverhoveder komme til New York City på samme tid som vore koncerter; men de kommer til FN s Generalforsamling. Og så vil mange af disse statschefer fra BRIKS mødes i Indien i begyndelsen af oktober. På dette tidspunkt, som Jeff sagde tidligere på ugen, kunne hele dette finanssystem Deutsche Bank og de øvrige storbanker hurtigt gå i opløsning, bryde sammen. Bankerotten kan blive en opsprætning af banksystemet, som grundlæggende set kommer i den nære fremtid. Så har vi præsidentvalget. Selv om Donald Trump er nok så meget en nar, så har han vist sig at være i stand til at slå en masse af de andre, inkompetente politikere i debatter; og jeg mener, at det bør bekymre Hillary Clinton en hel del, at hendes historie sammen med Obama er en absolut og alvorlig svaghed. En Akilleshæl pga. det nuværende klima i den politiske situation, som vi konfronteres med i dette land. Så vi befinder os altså virkelig på et bemærkelsesværdigt tidspunkt. Og så kollapset af det transatlantiske system; en konsolideret indsats, der er ved at udspille sig, i Eurasien under Putins lederskab, og så denne egenskab med kreativt geni, som du henviser til mht. Einsteins eksempel. Det er i realiteten den indflydelse, som Lyndon LaRouche har haft på planeten; og det er virkelig, hvad nu må få indflydelse på det præsidentielle system i USA. Lyn må blive en del af udformningen af den præsidentielle politik, nu. Det er vi grundlæggende set; men det må blive det amerikanske folks forpligtelse, og ikke at blive indfanget af alt muligt andet, for vi har i dag en særdeles sjælden mulighed. [1] Panamapapirerne er 11,5 millioner lækkede dokumenter, der afslører finansiel information og advokat-klientinformation for mere end 214.488 offshore-enheder. De lækkede dokumenter blev udfærdiget af en Panama-advokatfirma og udbyder af tjenester for selskaber, Mossack Fonseca; nogle af dem går tilbage til 1970 erne. De lækkede dokumenter fortæller, hvordan rige personer og offentlige (regerings-) personer er i stand til at holde personlig, finansiel information privat. Alt imens offshore forretningsenheder ofte ikke er ulovlige, så fandt reportere, at nogle af Mossack Fonseca facadeselskaber blev brugt til ulovlige formål, inklusive bedrageri, kleptokrati, skatteunddragelse og omgåelse af internationale sanktioner. [2] Afsnittet om»byen på et Bjerg«fra en prædiken med titlen»en Model for Kristen Barmhjertighed«blev skrevet i 1630 af puritanernes leder John Winthrop, mens den første gruppe af puritanske emigranter endnu befandt sig om bord på deres skib, Arbella, og ventede på at gå i land og skabe deres første bosættelse i det, der skulle blive til New England. Afsnittet om»byen på Bjerget«i denne prædiken blev af senere læsere trukket frem som en krystallisering af den puritanske mission i den Nye Verden. (-red.)

En by på et bjerg refererer til Jesu Bjergprædiken, hvor Jesus fortæller ligningen om Jordens salt og Verdens lys. Matthæus 5, 13-16: I er Jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for alle mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres Fader, som er i himlene.(-red.) [3] Læs Michael Stegers artikel,»det Nye Præsidentskab: Det begynder med LaRouches Fire Love «, på dansk her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=14101 Wall Street-kup imod Brasiliens retmæssige præsident går ind i fase for rigsretssag 10. august 2016 I de tidlige timer af denne onsdag, efter 16 timers debat, hvor mange senatorer havde mere travlt med at se Olympiade på deres smartphones, end de havde med at høre efter, stemte det brasilianske Senat med 59 stemmer mod 21 for at gå frem med rigsretssagen mod præsident Dilma Rousseff, som forventes at blive afsluttet mod slutningen af august. Tronranerne skræpper allerede op om sejr, for selv om der kun kræves simpelt flertal for at indlede retssagen, så stemte flere end de to tredjedele af senatorerne, der kræves for at fjerne hende fra embedet, i går for at indlede retssagen. I et memorandum fra 4. april 2016,»Hvordan man vinder over bankernes forsøg på et statskup mod Brasiliens Rousseff-regering«, som blev cirkuleret på portugisisk, engelsk og spansk, identificerede EIR angrebet med rigsretssagen som indledningen til en»farvet revolution«imod»b«i BRIKS, med det britiske monarkis operation mod Italien,»Mani Pulite«(Rene Hænder)[1], som forbillede.

»Dette er ikke en krig, der kan vindes internt i Brasilien. Men den kan vindes«, advarede EIR;»den kan kun besejres ved at forstå de internationale, strategiske spørgsmål, som her står på spil, og ved at besejre denne politik internationalt«, og ved at implementere LaRouches Fire Love. Denne lektie er endnu ikke lært af alle, med undtagelse af nogle få, brasilianske patrioter. Forestillingen med debatten den 9. august beviste atter engang, at en hævdelse af, at kuppet skal bekæmpes gennem interne manøvrer og imødegåelse af anklagerne punkt for punkt, er en garanti for nederlag. Dilma anklages for fire tilfælde af overtrædelse af Lov om Budgetansvarlighed i statens regnskab; det tre mand store, uafhængige panel af ekspertvidner, som undersøgte anklagerne, havde indgivet sine konklusioner for en måned siden, som sagde, at der ikke fandtes bevis for, at præsidenten var ansvarlig for tre af anklagerne om overtrædelse, og at den fjerde»overtrædelse«slet ingen virkning havde på budgettet. Det var lige meget. Advokaten, som fremlagde sagen om rigsretssagen i går, Miguel Reale Junior, opfordrede senatorerne til at ratificere det»vidunderlige«sagsanlæg for en rigsretssag, som senator Anastasia havde udarbejdet; han nævnte ikke, at Anastasia tre dage før selv var blevet nævnt for at have taget imod bestikkelse i Lava Jato-korruptionssagen[2] sammen med»fungerende«præsident Temer, Temers udenrigsminister og hans stabschef. Reale argumenterede med, at: Præsident Rousseff i realiteten burde være blevet anklaget under»lava Jato; hun fortjener ikke længere at regere Brasilien; og hun måtte nødvendigvis være ansvarlig for de påståede overtrædelser af budgetloven de faktiske anklager, for hvilke hun stilles for en rigsret fordi hun er en»dominerende«personlighed, hvis regering i det skjulte»brugte penge, penge og atter penge«! [1] En landsdækkende juridisk undersøgelse af politisk korruption i Italien i 1990 erne, som førte til den såkaldte Første Republiks afgang. [2] Operation Bilvask er en undersøgelse, der udføres af Brasiliens nationale politi siden marts 2014. Det var oprindeligt en undersøgelse af pengehvidvask, men er udvidet til også at omfatte beskyldninger om korruption i det statsejede olieselskab Petrobras, hvor ledere angiveligt skulle have modtaget bestikkelse mod at give kontrakter til byggeselskaber til opskruede priser..

RADIO SCHILLER den 21. april 2016: Den britiske hånd bag Saudi-Arabiens støtte til terrorisme Med formand Tom Gillesberg POLITISK ORIENTERING den 31. marts 2016: Det britiske Imperium og Obama forsøger at knuse BRIKS Tjekkiet inviterer Kina indenfor Med formand Tom Gillesberg Video: 2. del (5 min) Lydfil: RADIO SCHILLER den 7. marts 2016: F16-fly til Irak og Syrien//

Kinas femårs-plan inkl. videnskab og innovation Med formand Tom Gillesberg 7000 argentinske forskere advarer: Neoliberalisme og sand videnskab kan ikke eksistere side om side 22. februar 2016 Syv tusinde argentinske videnskabsfolk, der repræsenterer flere forskellige institutioner, har underskrevet et dokument, der skarpt angriber præsident Mauricio Macri og advarer om, at, som det i fortiden er blevet demonstreret, så er monetarisme skadelig for sand videnskabelig udvikling og kreativitet, rapporterede Página 12 den 21. februar. Argentina er nu, lyder erklæringen, i en»konservativ genrejsnings«kvælergreb. Neoliberalisme og videnskab»er en modsigelse«, sagde Dora Barrancos, chef for Det Nationale Råd for Videnskabelig og Teknologisk Forskning (Conicet).»Vi har én gang før gennemlevet dette med [José] Martinez de Hoz«, sagde hun med reference til City of London-agenten, der tjente som Argentinas finansminister i militærdiktaturet 1976-83, og som forsøgte at virkeliggøre den britiske imperiedrøm om et Argentina, der snarere var en»landlig idyl«end et industrialiseret land. Dengang blev industri og videnskab lagt på huggeblokken, og der er uro i videnskabelige kredse over, at Macri vil standse finansiering af videnskabelig forskning, sagde Barrancos. Dr. Eduardo Dvorkin, leder af det Nationale Akademi for Eksakte Fysiske og Naturlige Videnskaber, sagde til Página 12, at videnskabsfolk er bekymrede,»fordi en politik, der er imod national udvikling, og som sætter individuelle rettigheder på spil, er blevet påtvunget landet På kun to måneder er landet gået fra at være en model på autonom udvikling, med universiteter, forskningscentre og små og mellemstore selskaber som basis for vækst, til at være et land, der er baseret på multinationale selskaber, der, i stedet for at udvikle landet, importerer alting, fyrer arbejdere, og som har modtaget en enorm overførsel af finansielle ressourcer.«

En anden underskriver, Daniel Filmus, understregede, at»vi videnskabsfolk lever ikke i en anden verden der er en forbindelse mellem en udviklingsmodel og videnskabelig aktivitet. Hvis der ikke er nogen interesse for at udvikle industri og suverænitet, er der ingen plads til videnskabelig udvikling.«foto: Dora Barrancos Tørke og sult rammer mange millioner i Afrika: Direkte resultat af det britiske økonomiske system med Wall Street 8. februar 2016 Tørke og fødevaremangel berører nu mange millioner mennesker fra Zimbabwe og i hele Sydsudan og ind i Afrikas Horn. Den udtørrede situation har forbindelse til vejrfænomenet El Niño og er af denne grund ligeledes til stede i andre lokaliteter i Stillehavsområdets Indiske Hav, inklusive i Sydasien og tværs over til Centralamerika. Men sårbarheden over for lidelse, fordrivelse og død er resultatet af at tillade det afdøde, britisk-baserede»markeds«-system at blive hængende, med dets planer for at forhindre de fysiske midler til at forsvare og fremme menneskeheden. Der er erklæret katastrofetilstand i sidste måned i Etiopien (befolkning 100 millioner) og Zimbabwe (befolkning 16 millioner). Sydsudan er underkastet en ekstrem situation, og Egypten har indledt et nødhjælpsprogram for at afhjælpe den. For eksempel har Etiopien lige nu og her brug for fødevarehjælp til mere end 10 mio. mennesker. I dag sagde FN, at der hersker en ekstrem nødtilstand for børn i Somalia (befolkning 10,8 mio.). FN s direktør for fødevarehjælp til Somalia, Peter de Clercq, sagde,»niveauet af fejlernæring, især blandt børn, er særdeles bekymrende, med næsten 305.000 børn under fem år, der lider under akut fejlernæring. Vi skønner, at 58.300 børn vil dø, hvis de ikke kommer under behandling.«

Husk, at, i 2011 døde henved 260.000 mennesker i Somalia pga. manglende rettidig hjælp. Næsten 1 mio. somaliere 1 ud af 12 kæmper for blot at få noget at spise. FN erklærede, at henved 4,7 mio. mennesker, næsten 40 % af befolkningen, har et overhængende behov for nødhjælp af enhver art vand, mad og medicin. I det område, der kendes som Centralamerikas»Tørre Korridor«, (Guatemala, Honduras, El Salvador, Nicaragua og Costa Rica), berører en to år lang tørke 4,2 mio. mennesker, af hvilke 3,5 mio. med nød og næppe kan få mad. I Guatemala er 100 % af landets majs- og rishøst blevet udslettet, og regeringen har erklæret en fødevare-katastrofetilstand. Det er den samme historie i de andre lande. I dag advarede Kontoret for koordinering af humanitære anliggender (OCHA) om, at 2,8 mio. mennesker har behov for akut humanitærhjælp, de fleste af dem i Guatemala og Honduras. Det, der mangler i hele dette område og i Afrika, er platformen til understøttelse af produktion: elektricitet, offentligt sundhedsvæsen, sikker, moderne landbrug, transport, en pålidelig styring af ferskvandsressourcer og andre karakteristika for et samfund i fremgang. Kinas udenrigspolitik intervenerer for at afbøde denne mangel. Men arven efter koloniperiodens håndhævelse af primitive vilkår eksisterer stadig. En grum indikator for dette er, at de katastroferamte områder i Etiopien i de seneste år specifikt er blevet udråbt som»succeshistorier«inden for landbruget af Bill Gates og Rockefeller Foundations AGRA, Alliance for en Grøn Revolution i Afrika, som har påtvunget deres svindel med»husmandssteder«inden for landbruget i området. I december 2015 udstedte FN en appel om en rekordstor finansiering af nødhjælp til 20,1 mia. dollar i 2016 for at hjælpe 87 mio. mennesker i 37 forventede nationale og regionale kriser i år. Deres appel inkluderede ikke engang alle de kendte katastrofeområder, såsom El Salvador, Malawi, Zimbabwe og Papua Ny Guinea, som befinder sig i El Niño-området. Den hurtige spredning af Zika-virus kræver hastebehandling,

men WHO er modstræbende, som de var med Ebola 26. januar, 2016 Rapporter fra de amerikanske lande indikerer en alarmerende spredning af Zika-virus og den brasilianske regering bebuder en national mobilisering for at bekæmpe den, medens El Salvador har anbefalet kvinder at vente i mindst 2 år med at blive gravide. De colombianske, brasilianske og jamaicanske regeringer har fulgt trop, idet de dog har nævnt kortere tidsrammer. Amerikanske og andre sundhedseksperter spørger, hvorfor Margaret Chan, generaldirektør for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) endnu ikke har sammenkaldt en krisekomite af eksperter til at rådgive hende om den nødvendige globale reaktion. Lawrence Gostin, direktør ved Georgetown Universitetets O Neill Institut for National og Global Sundhedsjura, advarede om, at WHO igen ikke udnytter chancen for at tage lederskab i et påtrængende offentligt sundheds problem, ligesom ved Ebola-udbruddet i Vestafrika, rapporterede StatNews.com den 25. januar. Ikke alene er Zika tilstede i alle områder i verden, sagde han, men der er også en potentiel sammenhæng mellem Zika og mikrocefali (for små hoveder) hos fostre og nyfødte. Hvad er problemet? WHO s talsperson Christian Lindmeier sagde, at organisationen ikke har etableret et Zika-panel, fordi der er behov for flere beviser og data. Beviser? Flere europæiske lande Spanien, Portugal, Italien og Storbritannien såvel som også Israel har rapporteret tilfælde, og det samme har flere stater i USA. De fleste sydøstasiatiske lande er på en observationsliste for udbrud af Zika, og der har været tilfælde i Australien og i et antal afrikanske lande. Den 25. januar udstedte Pan American Health Organization (PAHO) en advarsel om, at, med undtagelse af Canada og fastlands-chile, forventes virussen at sprede sig til resten af de amerikanske lande, hvor Aedes Aegypti-myggen findes. David Severson, professor ved Notre Dames afdeling for biologisk videnskab, rapporterede en højest usædvanlig opdagelse af et samfund af Aedes Aegytpi ( den gule febermyg ) i Washington, D.C. altså ikke det sædvanlige tropiske miljø, hvor de normalt lever og advarede om den potentielle mulighed for aktiv overførsel af myggebårne, tropiske sygdomme på populære steder som National Mall. I Brasilien har Zika smittet 1,6 millioner mennesker i 18 stater, og heriblandt er der 4.000 mistænkte tilfælde af Zika-relateret mikrocefali. Sundhedsminister Marcelo Castro advarede den 25. januar om, at regeringen var ved at tabe kampen

mod Zika meget slemt. Regeringen agter at ansætte 220.000 soldater, der skal gå fra dør til dør for at hjælpe med indsatsen for at udrydde myggene, rapporterede The Guardian. I Columbia, hvor der er 13.530 tilfælde, advarede præsident Juan Manuel Santos den 25. januar om, at, til juli kunne Colombia have 600.000 tilfælde af Zika, inklusive 500 babyer født med mikrocefali, rapporterede Mexicos El Universal i dag. Foto: Generaldirektør i WHO, Margaret Chan. Den grønne bevægelses svindelnummer med DDT- forurening er skyld i 70 millioner malariadødsfald 1974-2014; nu spredes den myggebårne Zika-virus eksplosivt 22. januar, 2016 Efter introduktionen af insektgiften DDT i begyndelsen af 1940 erne, blev det globale dødstal på grund af mange insektbårne sygdomme, især malaria, øjeblikkelig reduceret. Der var spektakulære, livreddende resultater over hele kloden. I 1946 havde Sri Lanka (dengang det britiske Ceylon, med en befolkning på 6,657 mio.) 2,8 mio. tilfælde af malaria, og 12.500 døde det år, før man anvendte DDT. Efter at man påbegyndte storstilet sprøjtning mod myg i østaten, faldt antallet af malariatilfælde i 1963 til 17, med kun et dødsfald! I staten Georgia, USA, blev malaria, der tidligere var meget udbredt, totalt udryddet i 1950, efter at DDT-sprøjtning blev introduceret i 1945. Landbruget havde også betydelige fordele, idet DDT også var effektivt imod planteinsekter, biller, flåter og andre skadelige insekter. Miljøbevægelsen tidligere fortalere for racehygiejne gik i aktion for omgående at fryse dette. Det lykkedes dem. I 1972 blev DDT ved en

regeringsbeslutning forbudt i USA. I 1976 udstedte Verdenssundhedsorganisationen WHO et internationalt forbud, i form af en anbefaling (advarsel) mod DDT. Selvom lande rent teknisk stadig frit kunne vælge at anvende DDT, og USA endda kunne fortsætte med at eksportere DDT, så stoppede fabrikkerne med at fremstille det, og det blev svært at få fat på. Der var andre forhindringer. F.eks. afskar det britiske Udenrigsministerium og US AID (agentur for international udviklingshjælp) hjælp til lande, der anvendte DDT. I 1995 satte FN s miljøprogram en bevægelse i gang for at lave en global traktat mod DDT samt en liste over andre dæmoniserede kemikalier, der kulminerede i Stockholmkonventionen i 2001, som formelt krævede, at 11 kemikalier (kaldet POP s vedholdende organiske forurenende stoffer ) ikke anvendtes. Som et resultat er 70 millioner mennesker unødigt døde af malaria i perioden 1973 2014, ifølge WHO s statistikker. I dag optræder sygdommen i 97 lande. Dødstallet for malaria på verdensplan ansloges at være 584.000 for 2013, med det totale antal smittede i størrelsesordenen næsten 200 millioner. 90 % af dødsfaldende forekommer i Afrika. Føj yderligere hertil dødsfaldene og lidelserne som følge af dengue-feber, chicungunya-feber, Vestnil-feber og andre mygge- og insektbårne sygdomme, som nu spredes internationalt. Den seneste svøbe er Zika-virus i de amerikanske lande. DDT (dichlorodiphenyltrichloroethan) blev første gang kunstigt fremstillet i 1874, men dets insektdræbende egenskaber blev først identificeret i 1939 af den schweiziske kemiker, Paul Hermann Müller. DDT blev hurtigt taget i brug under 2. Verdenskrig, for at kontrollere malaria og tyfus blandt soldaterne og civilbefolkningen; efter krigen blev det hurtigt den førende insektgift i landbruget, såvel som et generelt middel mod lus og andre insekter. I 1948 modtog Müller Nobelprisen i fysiologi og medicin. Dette blev genstand for bandlysning af den flok, der var fortalere for befolkningsreduktion. Prins Philip refererede specifikt til Sri Lanka, da han fordømte DDT: Jeg var i Sri Lanka fornylig, hvor et FN-projekt i slutningen af 1940 erne satsede på at udrydde malaria. Det er en ø, og det var derfor muligt at tilintetgøre myggen, der var bærer af sygdommen. Det, som folk ikke indså, var [sic], at malaria i realiteten kontrollerede befolkningstilvæksten. Konsekvensen var, at befolkningen inden for omkring 20 år fordobledes Det talte han om i 1981. Miljøbevægelsens intrigante plan gav DDT betegnelsen forurener af miljøet og

et kræftfremkaldende stof for mennesker, dyr og planter. Bogen Silent Spring fra 1962 (da.: Det tavse forår) af Rachel Carson blev samlingspunktet for disse beskyldninger. Skidt med, at Carsons videnskab var fup. Forbuddet mod DDT i USA var en af Agenturet for Miljøbeskyttelse (EPA) s første handlinger, hvis etablering i 1970 i øvrigt i sig selv var en bevidst del af den grønne bevægelses nedbrydning af USA s institutioner. [I tillæg til det iscenesatte forbud mod DDT har man forfulgt en omfattende begrænsning af andre nyttige kemikalier forskning og udvikling, så vel som tilgængelighed siden 1970 erne, gennem underminering af patentloven.] I 2006 ophævede WHO forbuddet mod DDT efter 30 år. Der er imidlertid ikke arrangeret nogen mobilisering af målrettet anvendelse af DDT, eller udvikling og anvendelse af et erstatningskemikalie der, hvor der findes resistens over for DDT. I stedet har der i årevis været praktiseret en kynisk, antikemikaliekampagne for at få donorlande og organisationer til at forsyne afrikanerne med myggenet til deres senge. Det har formindsket statistikken for dødsfald og sygdom, men malaria er stadig vidt udbredt, og en dræber. Kampagnerne imod DDT og for myggenet er så meget desto mere modbydelige, fordi de udføres i velgørenhedens navn. Resultatet af valget i Venezuela vil bære ved til britisk plan om at reducere BRIKS indflydelse i Sydamerika 8. december 2015 I Venezuelas valg til parlamentet den 6. dec. led det regerende Venezuelas Forenede Socialistparti (PSUV) et dundrende nederlag for hænderne af oppositionen, Demokratisk Enheds Rundbord (MUD), et totalejet aktiv af den globale organisation Projekt Demokrati, hvis speciale er at orkestrere regimeskift i hele verden på vegne af Det britiske Imperium.

Mens dette skrives, har MUD officielt vundet 107 pladser i den 167 pladser store Nationalforsamling, mod PSUV s 55 pladser. Der er stadig kamp om yderligere pladser, men hvis MUD vinder yderligere tre, vil det have fuld kontrol over parlamentet og være i en position til at vælte lovgivning, der vedtoges af præsident Nicholas Maduros parti, og af afdøde Hugo Chavez før ham. Mod et bagtæppe af en dyster økonomisk krise, der er karakteriseret af alvorlig mangel på fødevarer, medicin og andre daglige fornødenheder, diskuterer oppositionen allerede at fjerne støtte til benzin, prisloft og andre programmer for de fattige, og hvis fjernelse ville udløse totalt kaos. Valgresultatet bør imidlertid ikke ses som et isoleret venezuelansk anliggende. Valgene kommer to uger den Londonkontrollerede neokonservative Mauricio Macris overtagelse af Argentinas præsidentskab, der således har gjort en ende på Argentinas afgørende regionale lederskab under præsident Cristina Fernandez de Kirchner, der har opstillet BRIKS paradigme om udvikling som det eneste, fornuftige alternativ for hele regionen til det transatlantiske (vestlige) systems politik for ødelæggelse og affolkning. I kølvandet på BRIKS-topmødet i 2014 i Fortaleza, Brasilien, allierede bogstaveligt talt næsten hele kontinentet, repræsenteret af regionale organisationer som Unasur (Unionen af Sydamerikanske Nationer) og Celac (Samfundet af Latinamerikanske og Caribiske Stater), sig med BRIKS. Som Lyndon LaRouche sagde til medarbejdere den 5. dec.,»med Argentinas sammenbrud er det, der er tilbage mht. det meste af Sydamerika, dømt til undergang. Der er nogle ting, der stadig holder ud, men generelt er det dømt til undergang.«briterne går efter det endelige drab, med at anstifte destabilisering og regimeskift i hele regionen. BRIKS-medlemmet Brasilien er et primært mål, idet de lancerede procedurer for en fup-rigsretssag imod præsident Dilma Rousseff har til hensigt at fjerne hende og trække Brasilien helt ud af BRIKS. I kølvandet på Venezuelas valg den 6. dec., vil London og Wall Streets agenter banke destabiliserende operationer sammen i dette land, for at dumpe Maduro. I Ecuador er ustabiliteten i den seneste tid vokset, hjulpet på vej af den skræppende flok af operatører fra Projekt Demokrati, der er tæt allieret med opposition i Venezuela. Bolivia og Nicaragua er også på listen over mål. Foto: Præsident Maduros socialistiske parti har mistet kontrollen i parlamentet for første gang i 16 år.

Afgående argentinske præsident Cristina Fernández de Kirchner opfordrer borgerne til lidenskabeligt at forsvare den videnskabelige arv og suverænitet Tirsdag, den 1. december 2015 Argentinas afgående præsident, Cristina Fernández de Kirchner, der forlader embedet den 10. december, bruger sin tilbageværende tid frem til da på at indvie videnskabelige og infrastrukturelle projekter i hele landet, og på indtrængende at opfordre sine landsmænd til at forsvare den»videnskabelige arv«, der er blevet opbygget hen over de seneste 12 år, som et tegn på suverænitet. Kernereaktorerne, uranberigelsesfabrikken Pilcaniyeu, der blev indviet den 30. nov., det statslige olieselskab YPF s Videnskabs- og Teknologicenter, 14 nuklearmedicinske centre, der i øjeblikket er under opførelse, og endnu mange flere sådanne projekter er, sagde Fernández, Argentinas»hårdt tilkæmpede arv«hårdt i betydningen, at»i vil komme til at skulle forsvare dem imod angreb fra udlandet«. I en tale på YPF s Forskningscenter den 26. nov. sagde præsidenten til sit publikum:»i må være hårde, for de vil komme fra udlandet og lægge pres på jer og sige, nej, I kan ikke udvikle dette, eller hint så I må være stærke og aldrig mere tillade, at teknologisk udvikling rives væk fra os.«uden at nævne den valgte (men endnu ikke indsatte) præsident Mauricio Macri, den radikale monetarist, der står til ansvar over for London og Wall Street, ved navn, kom Fernández med en skarp advarsel om, at nogle af Argentinas største, videnskabelige præstationer Atucha II-kernekraftværket, Condor-missilet, uranberigelsesfabrikken Pilcaniyeu blev afmonteret, da nationen blev regeret af Macris ligesindede.»anvendt videnskab og teknologi for at øge produktiviteten, anvendt på vores økonomi, i vore selskaber«dette er nøglen til Argentinas udvikling i det 21.

århundrede, sagde Fernández og tilføjede, igen med henvisning til Macri, at»vi ser kun os selv som sælgere af korn eller oksekød«. Nationens autonomi og nationale suverænitet styrkes af videnskabelig og teknologisk udvikling, som reflekteres i Pilcaniyeu-fabrikken. Argentinere kan ikke tillade, at de trækkes ned af banale og dumme diskussioner, advarede Fernández, men må snarere være forberedt på lidenskabeligt at forsvare de»store«spørgsmål og ideer.»uden en lidenskabelig indstilling til Fædrelandet; til ens arbejde; uden at føle lidenskab for den anden, den, der ikke har noget arbejde, der endnu ikke har klaret det, er det ikke muligt at ændre tingene. Med lidenskab, med patriotisme og mest fundamentalt, med stor tillid til vort folk, vil vi fortsætte med at få stadig mere og bedre vækst.«valgsejr til gribbefondenes kandidat i Argentina signalerer angreb på BRIKS 23. november 2015 City of London og dens allierede gribbefonde hoverer over, at en af deres egne, den neoliberale Mauricio Macri fra Cambienos-koalitionen, vandt første runde af Argentinas præsidentvalg, der blev afholdt d. 22. november, om end med en snæver sejr, 51,4 % af stemmerne, mod 48,6 % til kandidaten fra Victory Front, Daniel Sciole, som af præsident Cristina Fernández de Kirchner var udvalgt til at være hendes efterfølger. Som talerør for City of London, The Economist, kaglede i sin dækning i dag, så markerer Macris sejr et skifte væk fra populisme for Argentina og Sydamerika, hvormed menes en tilbagevenden til den destruktive frimarkedsmonetarisme, der plyndrede Argentina i 1990 erne, og som førte til landets misligholdelse af gælden (betalingsstandsning), der indtil da aldrig var forekommet. Macri forventes at forsøge hurtigt at lave en aftale med de rovgriske gribbefonde, der i mere end et årti har ført krig mod Argentina, for således at vende tilbage til de internationale finansmarkeder og begynde at påtage sig ny, udenlandsk gæld. Dette vil, som han siger, atter gøre Argentina

til et forudsigeligt land. Den ugentlige London-avis var ligeledes henrykt over, at Macri har til hensigt at genjustere Argentinas udenrigspolitik væk fra BRIKS-nationerne Rusland og Kina, som præsident Fernández har etableret et tæt samarbejdsforhold med, til fordel for normale relationer med USA og Europa. Cristina Fernández har haft gentagne sammenstød med Barack Obama om hans britisk-imperialistiske udenrigspolitik. The Economist forudsiger, at Argentina, ved at vælge Macri, muligvis sætter en præcedens for resten af regionen, gennem hvilken andre venstreorienterede statsoverhoveder kunne blive væltet. BRIKS-medlemmet Brasilien, hvis præsident Dilma Rousseff er under politisk angreb, er et primært mål. I en pressekonference her til morgen gjorde Macri det klart, at han påtænker ikke alene at afvikle nøgleaspekter af præsident Fernández økonomiske politik, såsom valuta- og kurskontrol, men også at lancere en retslig vendetta imod medlemmer af Kirchner-regeringen for påstået korruption. Ingen kunne misforstå budskabet om, hvem, der var målet, i forbindelse med Macris løfte om, at han har til hensigt at give retsvæsenet Macri er politisk allieret med en beskidt fraktion af dette retsvæsen, der også har forsøgt at styrte præsident Fernandez al den frihed, der skal til for at gå grundigt til værks over for dem, der har begået handlinger i strid med loven. Foto: Mauricio Macri, kandidaten fra Cambiemos, fejrer valgsejren den 22. november.

Kina vil hjælpe med at bygge kernekraftværker i Argentina 16. november 2015 Regeringsembedsmænd fra Argentina og Kina underskrev i går en aftale om konstruktion af kernekraftværker til en værdi af næsten 15 mia. $. Alt imens der har været tidligere aftaler, har disse grundlæggende set været på forståelses-memoranda-niveau, der har lagt grunden til det, der nu er tekniske og kommercielle kontrakter om at gå fremad og bygge nye kernekraftværker. Det første værk, der skal bygges i fællesskab, bliver et canadisk designet tungtvands-værk af reaktortypen Candu, som Argentina besidder rettighederne til. Dette værk, Atucha 3, bliver Argentinas fjerde atomreaktor og forventes at koste næsten 6 mia. $ og vil tage otte år at bygge. Det rapporteres, at Kina vil finansiere 85 % af projektet. Aftalen omfatter dannelsen af et konsortium til konstruktion af værket, hvor Argentinas erfarne og dygtige atomindustri vil levere 70 % af komponenterne. Der blev også underskrevet en rammeaftale for endnu et kraftværk (Argentinas femte), som vil blive en kinesisk designet reaktor. Den bliver den første af sin slags i Latinamerika, og muligvis Kinas første eksport af sin oprindeligt hjemmefødte fuldskala-reaktor. Aftalerne blev underskrevet i går af præsidenten for Nucleoeléctrica Argentina, Jose Luis Antunez, og Quian Zhimin, leder af China National Nuclear Corp., mens begge landes ledere deltog i G20-topmødet i Tyrkiet. Minister for statslig planlægning, Julio de Vido, sagde, at undertegningen er et grundlæggende skridt i spredningen af energi-matrixen med voksende medvirken af kernesektoren. Disse bliver Argentinas fjerde og femte reaktorer. Argentina, der har opbygget sin egen kerneindustri og eksporterer forsøgsreaktorer til lande i hele verden, fik sine ambitiøse planer om kernekraft forkrøblet og næsten udslettet af den sataniske anti-atomkraft- bevægelse og af lobbyen for vedvarende energi og ikke-spredning, og med den finansielle krigsførelse i de seneste årtier, der fortsætter den dag i dag, som kronen på værket. Nu, og i BRIKS-regi, som Argentina har udtrykt ønske om at tilslutte sig, vil kernekraft-programmet skride fremad. Argentina-aftalen kommer desuden i sammenhæng med annonceringen i sidste uge om, at den mexicanske senator Jose Luis Lavalle fra partiet National Handling forbereder lovgivning for en udvidelse af Mexicos kerne-program. Laguna Verde-

værket har to reaktorer i drift, men var designet til fire. Han sagde, at hans lovforslag kunne præsenteres for Senatet til februar 2016. Sidste uge var det kernekraft-uge ved statsuniversitetet i Rio de Janeiro, med deltagelse af top-universiteterne og brasilianske atom-embedsmænd, såvel som Ivan Dybov, vicepræsident for Ruslands Rosatom i Brasilien. Argentina, Brasilien og Mexico er de eneste lande i Latinamerika, der har kernekraftværker i drift. Kinas globale jernbanemission At dække verden Singapore og Kina bygger en ny by på Silkevejen 3. november, 2015 Macau Magazine publicerede en slagkraftig gennemgang af Kinas verdensdækkende udviklingsprogram, som kaldes Globalt spor Kinas vision om et verdensdækkende jernbanenet, af Luo Xunzhi. Artiklen reflekterer over den verdensvision, der præsenteres i EIR s Verdenslandbro-rapport, og, da den nu cirkulerer over hele Kina på kinesisk, er rapporten måske i virkeligheden en af forfatterens kilder. Artiklen indleder med: Kina har bygget verdens største højhastighedsjernbanenetværk på bare 8 år. Nu ønsker de at gøre det samme i hele verden. Planen inkluderer en bane, som forbinder Beijing og Moskva på 33 timer, og ruter tværs over Sydamerika fra Atlanterhavet til Stillehavet og tværs over Afrika fra Det Indiske Ocean til Atlanterhavet noget, de europæiske kolonimagter aldrig præsterede. Et så ambitiøst program har intet land nogensinde tidligere foreslået. Hvis de alle bliver bygget, vil de forvandle økonomierne i de lande, de kommer igennem, ligesom USA s transkontinentale jernbane til Stillehavet i det 19. århundrede, som åbnede de vestlige stater, således at landmænd kunne etablere sig og industrien vokse. Andre aspekter:

* Det mest dramatiske projekt i Ét bælte, én vej-initiativet i Rusland er en foreslået højhastighedsforbindelse mellem Beijing og Moskva, som går gennem Kasakhstan, en distance på 7.000 km, der ville reducere rejsetiden fra den aktuelle på 6 dage til 30 timer Første vicepræsident for de russiske statsbaner, Alexander Misharin, sagde, at han forventede, at byggetiden ville være fra 8 10 år. Han sammenlignede det nye jernbanenetværk med Suez Kanalen med hensyn til størrelse og betydning. * Mere end noget andet kontinent har Afrika behov for jernbaner. Kina har været meget aktiv her og har lovet at bygge det, som ingen europæiske kolonialmagter Storbritannien, Frankrig, Portugal, Belgien eller Tyskland formåede at gøre: en jernbane fra det Indiske Ocean til Atlanterhavet. * I Østafrika bygger Kina en 472 km lang jernbane mellem Kenyas hovedstad, Nairobi, og landets største havneby, Mombasa, som vil forkorte rejsetiden fra 15 timer til fire en halv time. Byggeriet begyndte i oktober, 2014 og forventes færdigt i 2017 til en anslået pris af US$ 3,8 milliarder. Det er planen, at jernbanen bliver en del af et nyt netværk, som kobler Kenya, Rwanda, Sydsudan og Uganda sammen. * I forbindelse med et besøg i Sydamerika i maj, 2015, overværede statsminister Li Keqiang og Brasiliens præsident Dilma Rousseff underskrivelsen af en forundersøgelse af etableringen af en 4.400 km lang jernbane, som skal forbinde Brasiliens Atlanterhavskyst med Stillehavskysten i Peru. Den blev underskrevet af de to lande og Kina Spanien og Portugal, de to magter, som koloniserede Sydamerika, overvejede aldrig at bygge en sådan jernbane tværs over kontinentet. * For første gang er Kina begyndt at bygge jernbaner i Europa, det sted, hvor teknologien blev udviklet for 200 år siden. Det har en vigtig, historisk betydning, er et tegn på, hvordan centrum for den globale økonomi bevæger sig fra vest mod øst. * Kina tilbyder også at bygge Storbritanniens HS2, et højhastighedstog, som forbinder den centralt beliggende by Birmingham med Leeds og Manchester mod nord. Tilbuddet er fuld af symbolik verdens nyeste jernbanemagt sælger sin teknologi og ekspertise til den ældste Ingen Mandarin i Qing-regeringen kunne have forestillet sig et sådant resultat. Se hele artiklen: http://www.macauhub.com.mo/en/2015/11/02/global-track-china-sees-its-railways-co vering-the-world/]

Singapore og Kina bygger en ny by på Silkevejen 3. november, 2015 Kina og Singapore skal underskrive en aftale om sammen at udvikle et nyt storskala-projekt i det vestlige Kina, i forbindelse med Xi Jinpings besøg i Singapore i denne uge. Straits Times oplyser, at projektets tema bliver moderne konnektivitet og moderne service, og at det bliver en del af det økonomiske Silkevejsbælte. Det bliver det tredje, store projekt, Singapore har bygget i Kina de byggede en industripark i Suzhou i 1994 og en miljø-by i Tianjin i 2008. Placeringen af det planlagte projekt er endnu ikke bekendtgjort, men det bliver i vest med Xian, Chungqing eller Chengdu som mulige mål. Xi besøger også Vietnam i denne uge. Tema-artikel: Begynd med Franklin Roosevelts helhedsidé. FN for fælles, økonomisk opbygning af verden, ikke Det britiske Imperium EIR, 22. september 2015 Verden vil snart forsamles i Manhattan til den sidste uge i september til De Forenede Nationers Generalforsamling. Obama vil tale den 28. september, en måned før 70-års dagen for ratificeringen af FN s Charter i oktober 1945.Verden vil imidlertid ikke længere lytte til Obamas diktat, der fremsættes på vegne af hans herrer i Det britiske Imperium. I stedet vil verden samles, idet et nyt paradigme er i færd med at blive konsolideret, anført af BRIKS-udviklingen, der har et særdeles reelt potentiale for at lancere en Renæssance for hele menneskeheden, stedt over for Det britiske Imperiums smuldrende bygningsværk. Som Lyndon LaRouche for nyligt erklærede, så er den onde Bertrand Russells verdensøkonomiske system dømt til undergang.

Download (PDF, 1.16MB) Rusland udfordrer Obama for dennes fremstød for dræberkrig, militært og økonomisk 11. aug. 2015 Der er en voksende erkendelse i visse internationale, politiske beslutningstagerkredse af en strategisk pointe, som Lyndon LaRouche længe har understreget: At økonomiske kriser er drivkraften bag krig inklusive den aktuelle opløsning af det transatlantiske finanssystem og den umiddelbart overhængende fare for en termonuklear krig og pointens modsætning, nemlig, at sand videnskabsdrevet, økonomisk udvikling er at ramme en pæl i hjertet af Det britiske Imperium. Forhenværende DIA-chef, gen. Michael Flynn, f.eks., understregede i sit interview den 4. aug. til Al Jazeera-Tv, at kernekraftbaseret, økonomisk udvikling i områder såsom Mellemøsten er nøglen til at stoppe krig.»taktiske manøvrer«, sagde han, vil ikke få jobbet gjort. I går udgav formanden for den russiske Duma, Sergei Naryshkin, der er kendt for at stå præsident Vladimir Putin nær, en artikel i Rossiiskaya Gazeta med titlen,»provokationer i August«, i hvilken han advarede om sandsynligheden for dødbringende provokationer mod Rusland fra Obamas USA i de kommende uger og understregede, at det, der stod bag fremstødet for krig, var udplyndring af nationer med det formål at afstive en gigantisk gældsboble. Naryshkin bemærkede, at»august er først lige begyndt. Men månedens indledende begivenheder giver på en sigende måde en fornemmelse af et dybt politisk efterår. Efter alt at dømme er en eller anden forværrende handling under forberedelse Jeg er sikker på, at vi ikke vil bøje os for sådanne provokationer.«i dag understregede Lyndon LaRouche, at den økonomiske og militære krigsførelse, som præsident Obama fører på vegne af Det britiske Imperium, er en og samme ting.»obama gør fremstød for krig. Det gør han efter ordre fra Det britiske

Imperium. Dettes politik er en drastisk befolkningsreduktion, det størst tænkelige folkemord, og det er Obamas mission.«den britiske kongefamilie har også fået Paven til at alliere sig med deres politik for»grøn«affolkning.[1] LaRouche påpegede den såkaldte ferskvandskrise i Californien som en del af den samme, overlagte politik: at fratage det meste af planeten den teknologi og de ressourcer, der kræves for at overleve.[2] Dette ser vi nu også spredes i hele Mellemamerika og Caribien.»Folkemordet er i færd med at ramme Sydamerika«, erklærede LaRouche, med den hensigt at reducere befolkningen.»det her er blodigt; det er væmmeligt.«idet han kom tilbage til Rusland understregede LaRouche, at grunden til, at dette land er ved at få problemer med sin civile økonomi ikke skyldes Obamas sanktioner, men at de er blevet tvunget til at indlede en massiv forøgelse af militærudgifterne.»der er intet, der har større prioritet over for en overhængende krig«for den russiske regering, sagde LaRouche, og derfor lider de under et enormt pres på deres civile økonomi.»vi står over for en fjende, der har forpligtet sig til folkemord på en massiv skala, en fjende, hvis hensigt er den brutale reduktion af den menneskelige befolkning«, Konkluderede LaRouche. Vores politiske kampagne for at stoppe denne fjende, inklusive deres instrument, der aktuelt befinder sig i Det Hvide Hus, kræver etableringen af en ny form for regering i USA ikke så meget en individuel kandidat eller en præsident, men snarere en præsidentiel institution, der er vendt tilbage til sit oprindelige forfatningsmæssige formål med økonomisk udvikling.[3] Og det gør en udskiftning af sengetøjet i Det Hvide Hus til den første handling, der skal udføres. [1] Se også:»slutspillet mod det britiske monarki«, samt TEMA: BEFOLKNINGSREDUKTION:»Den britiske kongefamilies plan om at skrue verden tilbage til stenalderen«, m.fl.

[2] Se:»Memo til den næste præsident: Et nyt perspektiv for ferskvandskrisen i USA s vestlige stater«[3] Se:»Det kommende overgangspræsidentskab under Glass-Steagall: Fremtiden hedder Alexander Hamilton«og»Glass-Steagall 1933: Franklin D. Roosevelts 100-dages program: Forfatningen i funktion«helga Zepp-LaRouche: Genopbyg verden i BRIKS-æraen Hovedtale ved Schiller Instituttets konference i Paris, 13.-14. juni For dette er ikke en akademisk konference. Dette er en reel indsats for at intervenere på et tidspunkt, hvor det er meget tydeligt, at de ledende institutioner i G7, for eksempel, og som netop har afholdt et topmøde, er totalt mislykkedes i at løse disse for civilisationen eksistentielle farer. https://www.youtube.com/watch?v=mraslxo_hkw Download (PDF, 1.07MB) Se hele konferencen her.

Helga Zepp-LaRouche: Hovedtale ved Schiller Institutkonference på Manhattan, D-dag: Prometheus-udfordringen under udfoldelse: BRIKS, en ny æra for menneskeheden Det glæder mig at tale med jer i dag, på denne særlige dag, som er D-dag, og det bør fylde os alle med håbet om, at faren for en ny fascisme, der er ved at vokse frem i verden, kan besejres men forhåbentlig med færre tab. Jeg siger dette, fordi vi netop nu befinder os på randen af Tredje Verdenskrig, og det gør vi af nøjagtigt de samme grunde, der forårsagede Første Verdenskrig og Anden Verdenskrig: en imperiemagts interesser imod nationers velfærd og almene vel. Se hele konference-videoen med den fantastisk spændende diskussion: https://www.youtube.com/watch?t=10357&v=ff0sys_xmxy Download (PDF, 1.24MB) Latinamerikanske Alicia Barcena fra FN: BRIKS er alternativet til det ikkeimødekommende Bretton Woods System Mandag, 1. juni 2015 BRIKS-perspektivet for global udvikling»er et alternativ til Bretton Woods-systemet«, sagde Alicia Barcena, chefsekretær for FN s Økonomiske Kommission for Latinamerika og Caribien (ECLAC) i dag under en tale ved et velbesøgt arrangement, sponsoreret af Inter-American Dialogue med

hjemsted i Washington, D.C. Fr. Barcena, der netop har været vært for et ECLAC-arrangement den 25. maj i Santiago, Chile, hvor den kinesiske premierminister Li Keqiang var hovedtaler, svarede på et spørgsmål fra Executive Intelligence Review om Li Keqiangs ni dage lange rundrejse til fire nationer i regionen i sammenhæng med BRIKS fantastiske paradigme for global udvikling, der fuldstændigt har overskygget det transatlantiske systems destruktive politik. I sin egen velkomsttale til Li Keqiang under Santiago-arrangementet den 25. maj fremførte fr. Barcena, at»efterkrigstidens orden, der udsprang af Bretton Woods, reflekterer ikke længere den nye, økonomiske og politiske virkelighed«, især med hensyn til udviklingslandene. Hun pegede på Asiatisk-Infrastruktur- Investeringsbank (AIIB) og BRIKS Nye Udviklingsbank som initiativer, der»er en refleksion af en ny styrelse, der er vokset frem«og tilføjede, at»projektet, kendt som det Nye Land [sic Det økonomiske Silkevejsbælte] og den Maritime Silkevej«er et projekt, som»vi i regionen iagttager med største interesse vi er vidne til en ny æra«, sagde hun. I dagens begivenheder forklarede hun dette yderligere og understregede, at Kina»havde fortrængt USA«i Latinamerika og var indtrådt i det»vakuum«, som var blevet skabt af USA s manglende, produktive investeringer i regionen. Som resultat af den globale, økonomiske krise har regionens økonomier nået en»stilstand«, sagde Barcena, og USA s økonomiske genrejsning er»middelmådig«. Der er således stor usikkerhed i regionen, og initiativer som Trans-Pacific Partnership (TPP), der tilbydes som løsning,»har mange problemer«. Det er i denne sammenhæng, at Li Keqiangs besøg fandt sted, sagde fr. Barcena. Idet hun aflivede en spørgers antydning af, at Kina blot er engageret i at hamstre råmaterialer, der fremkalder minder om det 19. århundredes britiske imperialisme, fastslog hun bestemt, at»en ægte forandring er ved at finde sted«, og den fremgangsmåde, som den kinesiske premierminister brugte ved sit besøg,»var helt anderledes end tidligere tiders«. Hun gentog som svar på EIR s spørgsmål, at BRIKS, med deres nye finansinstitutioner,»er alternativet til Bretton Woods-systemet«. Den internationale Valutafond har nægtet at gennemføre reformer, som udviklingslandene har krævet, og disse lande søger også alternativer til dollarens dominans, sagde hun. Vi er som region totalt afhængige af Federal Reserves beslutninger, og»sådan bør det ikke være«. Barcena understregede vigtigheden af, at Kina er ved at oprette en afdeling af

China Construction Bank i Santiago, der skal fungere som clearingbank for renminbi for at fremme dens anvendelse i hele regionen til finansiering af infrastrukturprojekter og andre udviklingsprojekter. Læs også: EIR: BRIKS i bevægelse for at skabe et nyt, internationalt samfund Foto: Den kinesiske premierminister Li Keqiang og Alicia Barcena, Chile, 25. maj 2015 Begejstring i kølvandet på BRIKSkonference i Peru 29. maj 2015 Femogfyrre personer deltog i gårsdagens ADECAEM-konference om»briks-alternativet og Udviklingen af Peru og Sydamerika«, som var arrangeret i fællesskab med LaRouches Executive Intelligence Review, og som inkluderede private erhvervsfolk, pensionerede militærpersoner og andre. Konferencen, der havde to paneler, varede i fem timer, med livlig diskussion efter hvert indlæg. Arrangørerne af begivenheden var begejstret for resultatet og ville omgående drøfte udbredelsen af videooptagelsen, og hvilke nye aktiviteter, man skulle gå i gang med. Andre var tilskuere fra hele verden, fra Spanien til Frankrig, og i Latinamerika. Efter dr. Liu Youfa og Helga Zepp-LaRouches hovedtale foreslog Dennis Small, at peruvianerne anskuede deres fremtid, som Lyndon LaRouche havde gjort i 1987, da han personligt sagde til dem under en tale ved en stor, St. Augustine-konference i Lima, at der, hvor andre ser fattigdom, ser han potentiale; at en ung pige, som da levede i slummen, meget vel kunne blive den første, kvindelige astronaut til at sætte foden på Mars. I denne ånd foreslog Small, at Peru bestemt kunne fortsætte med at være et»mineland«, som kolonialmagterne altid har sagt, men at de skulle være det på Månen ved at tilslutte sig Kina i udvinding af helium-3 en idé, der blev modtaget med latter og klapsalver fra tilhørerne. De korte åbningsbemærkninger fra pensionerede general Juan Luis Autero

Villagarcia, den nyligt etablerede præsident for ADECAEM, indfanger det skift, der er ved at finde sted i Peru, et af de fire latinamerikanske lande, der stadig deltager i Obamas vordende TPP, og hvis regering indtil for få måneder siden har været over-underdanig over for minekartellerne, der dominerer økonomien. Her følger gen. Auteros fulde erklæring (minus formaliteter):»brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika: BRIKS tager den historiske udfordring op om morgendagens fremtid. En gruppe lande, der udgør, og er i færd med at bygge, en ny bestemmelse, en ny verdensorden med fremskridt. Men de gør det, efter min mening, ikke for at være imod det, der hidtil har været de vestlige landes USA s og Europas vækst og økonomiske udvikling, og hvad dette har betydet. Det står over dette, en demonstration af nye, virkelige kapaciteter i lande, der er gået sammen for med kraft at udgøre en ny akse, som er de nye poler for udvikling på tre kontinenter: Asien, de amerikanske kontinenter, især Sydamerika, og Afrika, der allerede repræsenterer, gentager jeg, en ny, økonomisk verdensorden, en virkelig udfordring for menneskeheden i dag, som også betyder fremskridt og social og menneskelig udvikling. Det er opkomsten og udviklingen af de fremvoksende lande, der betyder en ny verdensdynamik, en fødsel mellem dem og deres voksende relation til resten af verden, som vil bringe stor rigdom. Og det er i lyset af dette perspektiv, at Peru føler sig nært forbundet med denne fælles indsats og gør en indsats for at deltage; at det har brug for at skabe den nødvendige infrastruktur for at blive indbyrdes forbundet, og blive Sydamerikas hovedadgangsvej til Stillehavet: det nye panorama, der nu vil materialisere sig med konstruktionen af jernbane mellem to oceaner, fra Peru til Brasilien, der forceres fremad af en økonomisk overenskomst med Den kinesiske Republik. Denne begivenhed, som, via teknologiens fremskridt, giver os mulighed for at bringe forskellige, eminente talere fra forskellige lande i hele verden sammen for at tale om aktuelle spørgsmål af stor betydning, er af dybtgående betydning i dag, idet San Martin Instituttet i Peru har givet os mulighed for at samle denne udvalgte tilhørerskare. Sammenslutningen af tidligere elever fra den Højere Militærskole træder atter frem med præsentationen af denne vigtige konference om BRIKS-alternativet og udviklingen af Peru og Sydamerika «

Helga Zepp-LaRouche taler i Lima, Peru:»Silkevejen bliver til Verdenslandbroen«29. maj 2015 I en videooptagelse talte Helga Zepp-LaRouche den 28. maj til Sammenslutningen af gamle elever fra Perus Center for Højere Militærstudier, i Lima, Peru, om»silkevejen bliver til Verdenslandbroen«. https://www.youtube.com/watch?v=qqeekpv4muu For et overblik over hele konferencen, læs»peru hosts BRICS Seminar, Featuring Helga Zepp-LaRouche«. Her følger en dansk oversættelse af hendes tale: Kære konferencedeltagere, Lad mig begynde med mine helhjertede lykønskninger i anledning af den nylige beslutning om at bygge en transkontinental jernbane, hvor, efter den kinesiske premierminister Li Keqiangs besøg, et forståelsesmemorandum netop er blevet underskrevet af Peru, Brasilien og Kina om at foretage en forundersøgelse til den 3.300 mil lange, transkontinentale jernbane. Dette vil forbinde Perus Stillehavskyst med Brasiliens Atlanterhavskyst, og det betyder, at denne meget vigtige infrastrukturforbindelse vil transformere hele det sydamerikanske kontinent og forøge produktionsprocessens, og hele Latinamerikas befolknings, produktivitet og således øge befolkningens levestandard og bygge en håbefuld fremtid. Og dette bliver blot det første skridt. Det betyder, at Peru nu vil være koblet til den betagende, optimistiske transformation af store dele af verdensøkonomien, der i realiteten begyndte fra det tidspunkt, hvor præsident Xi Jinping annoncerede en politik for Den nye Silkevej i september 2013 i Kasakhstan, og som begyndte at træde i kraft i fuldt omfang med BRIKS-topmødet i Fortaleza, Brasilien, sidste juli. Siden da er et fuldstændigt parallelt, økonomisk og finansielt system begyndt at vokse frem, som er baseret på totalt anderledes principper, end det nuværende, endnu dominerende, transatlantiske finanssystem; IMF/Verdensbanken, Wall Street og City of London. Den nye Silkevej, eller Det 21. århundredes Maritime

Silkevej, er blevet synonymt med det, som Bevægelsen af Alliancefri Nationer for mange år siden kaldte en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden, hvor mennesket, og befolkningens almene vel, og ikke profit for de få, atter er sat i centrum for økonomien. Denne nye udvikling er virkelig noget stort. Efter at alle de vestlige, etablerede medier totalt har mørklagt denne nye udvikling i næsten to år, så er der nu en pludselig erkendelse af, at dette er i færd med at blive til en realitet i verden, og der er en strøm af artikler, såsom en artikel for nylig i magasinet Time, som har skabt en del postyr, med titlen:»nye Silkevej kunne ændre global økonomi for evigt«;»kina og en stor del af verden har til hensigt at udvikle historiens største udviklingsprojekt«. Og det er sandelig lige præcis, hvad det er. For, Den nye Silkevej og Den maritime Silkevej er slet ikke begrænset til Eurasien. Schiller Instituttet og EIR har for ikke så længe siden udarbejdet en 370-siders rapport med titlen»den nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«, og fra hvilken rapport man ser et kort her bag mig. Det er faktisk en detaljeret plan for de næste årtier, og den omfatter mange, mange infrastruktur-korridorer, der forbinder alle kontinenterne. Det vil sige, at man meget snart vil kunne rejse med maglev-tog (magnetisk levitation, -red.), eller med et andet system for højhastighedstog, fra Punta Arenas i Chile, eller fra Ushuaia i Argentina, og hele vejen nordpå, via jernbaneforbindelsen mellem Syd- og Nordamerika, gennem Central- og Nordamerika, krydse over Beringstrædet via en tunnel, hele vejen over Eurasien, videre gennem en tunnel over Gibraltarstrædet fra Spanien til Afrika og hele vejen til Sydafrika og Kap Det Gode Håb. Jeg tror, de fleste af os kunne tænke sig at foretage en sådan rejse meget, meget snart. Der er allerede nu, med det kinesiske lederskab og BRIKS, en enorm bevægelse med infrastruktur-korridorer, nye kanaler, som Nicaragua-kanalen, den sekundære Panama-kanal gennem Nicaragua, tunneler, broer, store vandprojekter; samt samarbejde inden for atomkraft- og rumfartsteknologi. Men sammen med alt dette er et nyt finanssystem ligeledes ved at vokse frem, med BRIKS Nye Udviklingsbank, AIIB, der allerede har 58 grundlæggende medlemmer heriblandt 12 NATO-medlemslande; dernæst er der Den Nye Silkevejs-Udviklingsfond; Shanghai Samarbejdsbanken; SAARC-banken, dvs. banken for de sydasiatiske lande. Som Sergei Glazyev, der er rådgiver til præsident Putin, for nylig sagde under BRIKS Syvende Akademiske Forum, der netop har fundet sted i Moskva:»Den Nye Udviklingsbank er ikke et alternativ til IMF og Verdensbanken, den

er et supplement, fordi den imødegår de udfordringer, som er blevet ignoreret af de vestlige finansinstitutioner. IMF har udelukkende arbejdet for spekulanternes interesser, og den enorme mængde af dollar, euro, pund og yen, der kommer fra seddelpressen, kommer nu i bølger til BRIKS-landene og destabiliserer deres økonomier. Det er derfor nødvendigt, at BRIKS udvikler deres egne finansinstitutioner for at finansiere langsigtede udviklingsprojekter. En del af dette nye finanssystem er Contingent Reserve Arrangement (valutareservefond), der kort fortalt drager lektien af krisen i Asien i 1997, hvor asiatiske landes valutaer i løbet af en enkelt uge blev spekuleret ned med 80 %, eller som også er svaret på de nylige ondsindede angreb på latinamerikanske lande fra hedgefonde.«dette parallelle system kunne også meget hurtigt blive en redningsbåd for det kollapsende, transatlantiske finanssystem, for dette kunne krakke når som helst, og blive meget større end i 2008 under Lehman Brothers-krisen. Et sådant krak kunne blive udløst af den såkaldte»græxit«, altså EU-Trojkaen (EU-kommissionen, Den europæiske Centralbank, IMF -red.), der sparker Grækenland ud af euroen, hvilket dernæst ville kollapse hele det europæiske og sandsynligvis også det amerikanske banksystem; det kunne udløses af Ukraines bankerot; eller bare af en nedsmeltning af derivatboblen, der i øjeblikket har en udestående gæld på 2 billarder dollar, en gæld, der aldrig vil kunne betales. Så BRIKS-landene skal tage sig i agt. Selv om det er godt, at AIIB har fået tilslutning fra 58 grundlæggende medlemmer, så mener jeg, at folk virkeligt må tage sig i agt for ikke at tillade højrisiko-spekulationen eller derivatboblen at trænge ind i det nye system. Men denne Nye Silkevej og denne Nye Maritime Silkevej er ikke blot et økonomisk og finansielt system. Det er i realiteten den eneste politik til at undgå krig, og på nuværende tidspunkt er vi meget tæt på krigsfaren, pga. Ukraine-krisen og NATO s fremskudte udstationering til Østeuropa og til Ruslands grænser. Præsident Xi Jinping har skabt en politik, der er opskriften på at overvinde geopolitik ved at inkludere alle parter: Han kalder det en»win-win«-politik. Kinas kritikere siger,»jamen, det er bare et forsøg fra Kinas side på at erstatte den anglo-amerikanske imperialisme. Det bliver bare et nyt, kinesisk forsøg på at overtage verden. De må have en hemmelig dagsorden. De må ønske at få fat i råmaterialer.«men jeg kan sige til jer,»nej!«det, som»win-win«betyder, er, at begge parter vil få et udbytte, og som man ser i Afrika, så vil Kina selvfølgelig på sin side få forsyninger af råmaterialer til en langsigtet råmaterialesikkerhed, som

landet har brug for, eftersom en sjettedel af verdens befolkning er kinesere. Men de udvikler samtidigt infrastruktur for Afrika; dæmninger, jernbaner og andre ting. Hver eneste afrikaner, jeg har talt med, fortalte mig, at de meget hellere vil have dette»win-win«-samarbejde og få gavn af det, end de vil have repræsentanter for EU, der kommer og holder søndagsprædikener og taler om menneskerettigheder, men som ikke giver nogen infrastruktur. Det følgende spørgsmål stilles ofte: Kan man stole på Kina? Jamen, døm selv: Hvordan tror man, det var muligt for Kina at realisere en økonomisk udvikling på 30 år det verdensberømte kinesiske, økonomiske mirakel som det tog normale lande i Vesteuropa og USA 150-200 år at opnå? Hvordan tror man, det var muligt for Kina at gå fra ekstrem fattigdom under Kulturrevolutionen og til at transformere livet for 600 eller endda 800 millioner mennesker til at få en relativt anstændig levestandard? Med Den nye Silkevej er det Kinas plan også at overvinde den tilbageværende fattigdom i Kinas interne regioner. Nøglen hertil er den konfucianske tradition i Kina. Jeg kan ligesom forbinde dette med mit eget livs historie, eller min livserfaring, for jeg rejste til Kina første gang i 1971, og det var midt i Kulturrevolutionen, og jeg har derfor en førstehåndsviden om, hvor fattig den kinesiske befolkning var. Under Kulturrevolutionen var der et ondsindet angreb på konfucianisme. Så rejste jeg tilbage til Kina 25 år senere, i 1996, med forslaget til en Eurasisk Landbro og Den nye Silkevej, og jeg deltog i en konference i Beijing. Og allerede dengang kunne man begynde at se resultatet af reformerne, indført af Deng Xiaoping, der var begyndt at genintroducere konfucianismen, som trods alt havde været Kinas statsfilosofi i 2.500 år. Og for nylig, sidste år, rejste jeg atter to gange til Kina, og jeg var totalt forbløffet over de seneste 20-30 års endnu større udvikling, hvor folk simpelt hen var ekstremt optimistiske og glade og virkeligt havde en god idé om deres egen fremtid. Idéen i den konfucianske filosofi, som jeg for øvrigt mener nu må være i det kinesiske folks gener, er den, at samfundet må have en harmonisk udvikling. Samfundet må baseres på nøglebegrebet ren, som man ville oversætte til det engelske»benevolence«(godgørenhed), eller agape (fra oldgræsk; kærlighed til medmennesket, -red.), hvilket vil sige, at samfundsstyrelsen må rettes imod hele befolkningens almene vel. Og det må være baseret på li, hvilket betyder, at hver nation og hver person bør opfylde sin rette plads på bedst mulig vis, og udvikle sit fulde potentiale. Og hvis alle nationer og alle mennesker udvikler deres bedste kapacitet, så har man harmoni i samfundet som helhed. Regering må finde sted ved de mest vise og mest moralske personer. Det er idéen

om Himlens Mandat, hvilket betyder, at regeringen må følge love på et højere plan end blot opfyldelsen af almindelige daglige behov, men må være ledet af en form for idé om kosmos. Og hvis regeringen ikke længere har Himlens Mandat, må den erstattes af de vise, Chun-Tzu, de ædle vismænd. Med Xi Jinping mener jeg, at Kina i særdeleshed har en leder, hvis politik er fuldstændigt baseret på konfucianisme, og jeg kan kun tilskynde jer til at læse hans taler, som er fuldstændigt fascinerende; taler, som han holder, når han rejser til Indien eller andre lande, til Europa, Frankrig, Tyskland, og hvor han altid ikke alene fremmaner Kinas konfucianske tradition, men også relaterer til de bedste traditioner i det land, han besøger. Nogle citater fra hans taler genspejler en enorm optimisme.»folk skabte historie og arbejde skaber fremtiden. Arbejde er den fundamentale kraft, der driver fremskridtet i samfundet. Lykken daler ikke ned fra himlen, ej heller går drømme automatisk i opfyldelse, men det sker gennem arbejde, flittigt, ærligt og skabende arbejde. Arbejde er det mest ærefulde, ophøjede, storslåede og skønne. Det udløser det skabende potentiale til at skabe en bedre fremtid for alle. Innovation er sjælen i en nations fremskridt. Videnskab og teknologi er den primære, drivende kraft. Det er grunden til, at Kina er ved at uddanne et så stort antal skabende videnskabsmænd og ingeniører på så højt et niveau af ekspertise. Vi er stolte af at have de fleste videnskabsfolk og ingeniører i hele verden.«så jeg mener, at det kinesiske begreb, Fremstillet i Kina i den aktuelle periode erstattes af Skabt i Kina, hvilket skal sige, at Kina ikke kun producerer, men at Kina er innovativ; Kina udvikler nye teknologier og forvandler dem til de mest avancerede produkter i verden. Kina befinder sig i en proces, hvor det går i retning af at blive en totalt innovationsbaseret økonomi, og det er idéen om, at den eneste, virkelige kilde til rigdom er landets egen befolknings skabeevne. Den kinesiske Drøm er idéen om at skabe en bedre fremtid for hele samfundet, baseret på den mest optimale udvikling af hvert eneste samfundsindivids skabende potentiale. Efter at have arbejdet sammen med min mand, Lyndon LaRouche, i over 40 år, kan jeg sige, at Kina i øjeblikket er nærmest til at repræsentere det, hr. LaRouche kalder»fysisk økonomi, baseret på menneskehedens identitet som den eneste, skabende art«. Den Nye Silkevej betyder simpelt hen at gøre det kinesiske, økonomiske mirakel opnåeligt for alle andre nationer, der deltager i denne kinesiske drøm ved at udvikle deres eget potentiale, i deres egne, gensidige interesser og til deres egen, gensidige gavn.

Xi Jinping sagde på et tidspunkt,»selv om der er vidtstrakte oceaner mellem Kina og Latinamerika, så er de stadigt forbundne i hjerte og sjæl, og de bør have deres fælles stræben efter deres skønne drømme sammen.«det er præcist det, som nu er på dagsordenen med den transkontinentale jernbane. Og ligesom admiral Zhou Man i det 15. århundrede bragte sin flåde til Perus kyster og bragte vigtige teknologier til Peru, så lad i dag hele det peruvianske folk inspireres af bygningen af den transkontinentale jernbane som begyndelsen til transformationen af hele det latinamerikanske kontinent. Lad mig slutte med et citat af Konfucius, der altid opmuntrede især unge mennesker til at have modet til at være innovative. Han sagde:»unge mennesker burde have viljestyrken til at skære passager gennem bjergene og bygge broer over floderne.«og det er netop den ånd, der vil oplyse bygningen af den transkontinentale jernbane, og det vil blive løftet om en ny æra for hele menneskeheden. Leder fra LaRouche-bevægelsen 27. maj 2015: