ASF, uddannelse og beskæftigelse Holstebro, 26.09.2013 Christian A. Stewart Ferrer Specialpsykolog i klinisk børnepsykologi Specialpsykolog i psykoterapi Cand.pæd.psych. (aut.), cand.mag.,., fhv. lektor Autist (Aspergers Syndrom) Center for Inklusion (Odense Kommune) Team AutismeSpektrum- og Funktionsforstyrrelser
INKLUSION? We are family? Klam spareøvelse? Det kommer an på ÅRSAGEN til det enkelte tilfælde!!! - Og MÅDEN det bliver gjort på!! 2
INKLUSION? Krav til omgivelserne: - Brændende ønske om at udvikle dette menneske! - Viden om, at klassen etc. er en illusion! 3
ASF 4
Gennemgribende udviklingsforstyrrelser et overblik A NLD Autisme S (infantil / klassisk k / a.m. Kanner) F GUA (Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse, Anden) NLD (Non- Verbal Learning Disorder) GUU (Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse, Uspecificeret) (Rett s Syndrom) Asperger(s) Højtfungerende autisme Syndrom NLD (Disintegrativ lidelse) Atyp pisk Au- ti is- me (Kun ICD-10: Hyperaktivitetsforstyrrelse med mental retardering og bevægelsesstereotypi) t (Non-Verbal Learning Disorder) 5
6
ASF Wings Triade Socialt samspil Kommunikation Version 1: Social forestillingsevne / fantasi Version 2: Stærkt fokuserede og/eller repetitive interessefelter 7
ASF 1 A : Socialt samspil og kommunikation Samtaler er ikke så gensidige lang snak om egne interesser taler ofte om det samme emne svært for andre at komme til orde Måske svært ved at fortælle andre om sine følelser Spørger ikke spontan til andres følelser og oplevelser Kan fremsætte upassende spørgsmål eller kommentarer Ikke meget small-talk Forstår en del ting alt for bogstaveligt Ansigtet er lidt udtryksløst eller alvorligt (eller tegnefilmsagtigt eller passer ikke til det, der bliver sagt) Ikke så let ved at tolke andres ansigter / tonefald (f.eks. ved ironi) Gestus bruges ikke så meget (eller for meget eller forkert) 8
ASF 1 B : Socialt samspil og kommunikation Lidt speciel øjenkontakt Stirrer ind i mellem på nogen eller ud i luften Lidt speciel måde at bruge stemmen på Holder ofte ikke korrekt afstand til andre (for tæt på/langt væk) Lidt genert / aparte i sociale situationer tager ikke velafstemt socialt initiativ Ofte svært ved tur-tagning g i samtaler (især i telefonen!) Afbryder måske ofte, når andre taler Ikke mange kommer tæt på Ofte ikke glad for gruppe-arbejde Ofte svært ved at få / holde på venner (især mere end én) 9
ASF 1 C : Sproglige anomalier Papegøje-snak / efterligninger / evne til at opsamle mange sprog Sang / nynnen / lyde Evt. usædvanlig stemmeføringø g Selvopfundne ord Gammelklog tale / massiv brug af fremmedord Forbyttede stedord Omtaler måske sig selv i 3. person Upassende spørgsmål / bemærkninger 10
ASF 2: Social fantasi/forestillingsevne Beton-logik forstår som udgangspunkt ikke følelsesargumenter Socialt naiv forstår som udgangspunkt ikke sociale spilleregler, bl.a. hvis andre udnytter ham/hende Måske mistroisk forstår måske ikke, hvis andre er venlige Forstår som udgangspunkt ofte ikke hygge-drillerier / humor Ofte fundamentalistisk retfærdighedssans Opfatter undertiden ikke (sociale) årsagssammenhænge Ofte ikke så god til at lade som om eller finde på kreative forklaringer 11
ASF 3: Stærkt fokuserede / usædvanlige interesseområder / fantasi Har en / flere stærke interesser (læs: besættelser!) måske mærkelige emner Svært ved at skifte emne / aktivitet Bliver stresset, hvis der er for mange bolde i luften på én gang Sidder måske fast i detaljer, ser ikke helheden Lægger mærke til detaljer, som andre overser Er måske rigtig god til enkelte ting og måske ikke ret god til andet 12
ASF 4: Gentagelsespræget adfærd (bl.a. motorisk) Faste ritualer / ting gøres helst på samme måde Lidt specielle krops-tics eller - vaner Svært ved at skifte emne / aktivitet Bliver stresset, hvis der er for mange bolde i luften på én gang Muligvis papegøje-snak / efterligninger (kan være avanceret i form af tilsyneladende parodier) Muligvis sang / nynnen / lyde 13
ASF X: Sanse-bøvl Kan være overfølsom på en eller flere sanser (kan se hysterisk ud udefra) fx.: Bliver generet af stærkt lys Bliver generet af (høje) lyde Bryder sig ikke om at blive rørt Kan virke under-følsom på andre områder ( Lugter brændt? Nåh, det er vist min hånd på kogepladen ) 14
ASF Y: Krops-bøvl Lidt robot-agtige bevægelser Mangel på feedback fra kroppen (proprioception) Dårlig balance Ikke god til sport Meget blufærdig vil helst ikke i fællesbad (piger især ikke, når de har menstruation) Meget ublufærdig? Meget dygtig til (én) sport? 15
(WINGS ANDEN TRIADE :) Socialt set tre slags autister: t Fjern ikke socialt interesseret Formel socialt interesseret, t men formel i sin fremtræden Aparte social interesseret, men uafstemt i sin fremtræden Klæbende er en underafdeling af denne variant 16
Anderled des 17
NEURAL FORSKEL: AST >< NT AST Større præfrontal cortex (vækst i 1. leveår) større hjerne større hoved! Hazlett et al., 2005; Redcay & Courchesne, 2005; Lih Lainhart et al., 2006; Courchesne et al., 2011 18
NEURAL FORSKEL: AST >< NT AST ere relaterer sig i sociale spil til andre på samme måde som NT ere relaterer sig til computere. (Chiu et al. (2008). Self Responses Along Cingulate Cortex Reveal Quantitative Neural Phenotype for High-Functioning Autism. Neuron 57 (3), 463 473) NT ere sammenligner sig kompetitivt t med andre. (Zink et al. (2008). Know Your Place: Neural Processing of Social Hierarchy in Humans. Neuron, 58 (2), 273-283) NT ere oplever neural belønning for at have anseelse. (Izuma et al. (2008). Processing of Social and Monetary Rewards in the Human Striatum. Neuron, 58 (2), 284-294) 19
SPEJLNEURONER OG EMOTIONEL RESONANS NT ere: Udover de grundlæggende spejlneuron-funktioner at lære bevægelser (jf. abeforsøg) ses f.eks. følelse af væmmelse aktiveret ved observation af andres væmmelse og følelse af smerte aktiveret ved tilsvarende observation. (Gallese, V., Keysers, C., & Rizzolatti, G. (2004). A unifying view of the basis of social cognition. Trends in Cognitive Sciences, Vol. 8 (9), 396-403. Kerr, C.E. (2008). Dualism Redux in Recent Neuroscience. Review of General Psychology, Vol. 12 (2), 205-214. Wicker, B., Keysers, C., Plailly, J., Royet, J.-P., Gallese, V., & Rizzolatti, G. (2003). Both of Us Disgusted in My Insula. Neuron, Vol. 40, 655-664.) 20
AT LÆSE FØLELSER I ANSIGTER the control group performed better than the ASD group on the mind-reading task.. In the non-autistic group, the [brain] areas activated t included d the left amygdala. In the participants i t with ASDs, the amygdala was not activated at all, and other areas, such as the superior temporal gyrus, were activated more strongly than in the control participants. the different parts of the brain used by ASD and control participants when responding reflected different processing strategies. In particular, failure to activate the left amygdala meant that the ASD participants were not engaging with the faces as emotional stimuli. Their reliance on brain areas such as the superior temporal gyrus meant that they were treating the task as a kind of face recognition, i.e. they were assessing the emotional expressions in an atypical nonemotional way. (Baron-Cohen et al., 1999, 2000) 21
ESSENSEN: AUTISTER ALLE er mennesker, som er nødt til at lære på skolemanér og gennem studier, hvad ANDRE lærer ved at fornemme via deres intuition og instinkt. 22
EVOLUTION? Homo sapiens sapiens = Hjernens flok- moduler 23
EVOLUTION? Homo sapiens sapiens = Hjernens flok- moduler Homo sapiens aspergensis? 24
WINGS DOMÆNER 25
KOMMUNIKATION Autentiske 1. mener, hvad vi siger, og siger, hvad vi mener 2. forstiller os ikke Data-orienterede t 1. for os er formålet med kommunikation formidling af information Direkte 1. kommer straks til sagen Verbale 1. Bruger ikke så meget mimik og tegnsprog 26
KOMMUNIKATION AST ere kan godt lære ansigtsudtryk og gestus. Dette kræver tid og erfaring. Det kræver også energi, og efter en dags arbejde kan man derfor godt fremstå mimikfattig etc. Det kræver også fokus-overskud; hvis man er koncentreret eller nervøs, vil dette derfor medføre, at mimik og gestik bliver mindre (eller kompensatorisk krukket ) 27
KOMMUNIKATION NT-Form: Multimediekommunikation 28
SOCIALITET Grundlæggende er der ofte ingen gruppe, vi kan identificere os med intet sted, vi hører til. Vi vil i en del tilfælde gerne være med, men kan ikke altid finde ud at gøre det på NT-præmisser hvilket NT ere finder fornærmeligt. Vi vil i andre tilfælde gerne være os selv hvilket NT ere finder afvisende. Vores foretrukne og funktionsdygtige socialisation er over nettet hvilket NT ere finder bekymrende. 29
SOCIALITET Når autister er sammen, prøver vi at dele vores (sær)interesser med hinanden vores oplevelser med NT-verdenen vores løsninger på praktiske k problemer ( Hvor har du købt de ørepropper henne? ) vores oplevelse af os selv som normale (!) den ofte oplevede lettelse og indsigt, en diagnose kan medføre ( Diagnose-kage ) 30
SOCIALITET AST-HANDLING Tøver med socialt initiativ grundet tvivl om hvordan Tager usædvanligt socialt initiativ, men mistolkes Tager socialt initiativ omkring særinteresser 31
SOCIALITET AST-HANDLING Tøver med socialt initiativ grundet tvivl om hvordan Tager usædvanligt socialt initiativ, men mistolkes Tager socialt initiativ omkring særinteresser NT-TOLKNING Er nok snobbet eller ligeglad med andre Er ubehagelig, irriterende, påtrængende Er kedelig, ensporet, uinteresseret i andre 32
SOCIALITET NT- HANDLING Tager socialt initiativ f.eks. ved at invitere til en aktivitet (kroket, whatever ) 33
SOCIALITET NT- HANDLING Tager socialt initiativ f.eks. ved at invitere til en aktivitet (kroket, whatever ) AST-RESPONS Opfatter det ikke Forstår det ikke (er det mon et angreb?) Forstår det, men reagerer ikke som forventet Tror, at den aktivitet, it t som præsenteres, er formålet med samværet 34
SOCIALITET NT- HANDLING Tager socialt initiativ f.eks. ved at invitere til en aktivitet (kroket, whatever ) AST-RESPONS Opfatter det ikke Forstår det ikke (er det mon et angreb?) Forstår det, men reagerer ikke som forventet Tror, at den aktivitet, it t som præsenteres, er formålet med samværet NT-tolkning ( nok snobbet ) ( nærtagende ) ) ( underlig, upassende ) ) ( ligeglad med andre ) 35
SOCIAL FORESTILLINGSEVNE Vi er ikke ligeglade, men ofte naive vi har svært ved at læse skjulte dagsordener og diskrete signaler. 36
SÆRINTERESSER HOS AST-DRENGE Tog Køreplaner Matematik Astronomi Datalogi 37
SÆRINTERESSER HOS AST-PIGER Dyr Manga / Animé Litteratur Naturvidenskab 38
SÆRINTERESSER HOS NT-PIGER 39
SÆRINTERESSER HOS NT-DRENGE 40
HVILE OG GENOPLADNING NT Style: Følge indre tilskyndelser 1. Sove AST Style: Følge indre tilskyndelser l 1. Sove 2. Down Time: Særinteresser, være sig selv 41
AT FØLE 42
AFKODNING OG FORARBEJDNING AF FØLELSER Myte: Det kan AST ere ikke/det bør de kunne! Realitet: AST ere har ikke en konstant gadget på den indre skærm, som viser, hvordan vi har det. 43
AFKODNING OG FORARBEJDNING AF FØLELSER AST ere har derfor brug for mere tid til at besvare spørgsmål som Hvordan har du det? 44
TRØST GENFINDE BALANCEN NT: trøst indebærer at gå tæt på, røre ved, spørge til følelser! AST: trøst indebærer at gå lidt væk (så personen kan komme sig uden at skulle forholde sig til andre) eller gøre noget praktisk for personen (for at aflaste denne og samtidig give denne ro). 45
TRØST GENFINDE BALANCEN NT: bruger NT-strategier. AST: bruger AST-strategier. NT-forståelse af NT-strategier: Følsomt, omsorgsfuldt, udtryk for kærlighed NT-forståelse af AST-strategier: Ufølsomt, uinteresseret, svigt! 46
TRØST GENFINDE BALANCEN NT: bruger NT-strategier. AST: bruger AST-strategier. AST-forståelse af NT-strategier: Påtrængende, stressende, grænseoverskridende AST-forståelse af AST-strategier: Følsomt, omsorgsfuldt, udtryk for kærlighed! 47
UDTRYK FOR KÆRLIGHED AST ere kan lære NT-strategier for visning af kærlighed, omsorg og hengivenhed men har brug for kurser! Kan NT ere lære AST-strategierne? 48
GRUSOM FEJLSLUTNING EMPATI AST: Kan ikke mærke andre Psykopati: Kan sagtens mærke andre Socialt naiv Social kamæleon / manipulator Grundlæggende Grundlæggende positiv over for ligeglad med andre andre 49
GRUSOM FEJLSLUTNING EMPATI AST: Har ikke empati (= resonans) Har sympati med andre Psykopati: Har empati (= resonans) Har ingen sympati med andre 50
FØLELSER >< INFORMATIONER Vi har ikke brug for kontrol men vi har meget brug for at være orienteret om, hvad der sker og skal til at ske. Vi har ikke glæde af at blive beroliget, men hvis vi får de oplysninger, vi har brug for, bliver vi mere rolige. 51
OPSAMLING - AUTISMESPEKTRUMFORSTYRRELSER - AUTISMESPEKTRUMTILSTANDE 52
ASF Socialt samspil Wings Triade Kommunikation Version 1: Social forestillingsevne / fantasi Version 2: Stærkt fokuserede og/eller repetitive interessefelter 53
efter Bogdashina (passim) og Rutter (2011) ASF er under ombygning Kommunikation Diverse Soc cial fore estillings - evne / fantasi Sanserne er skæve 54
WING-FERRER- TRIADEN 2013 : Social adfærd (samspil og kommunikation) Social tænkning (forestillingsevne og fantasi) Tænkning Krop Sanser Værdier Anderledes Fokus (inkl. rigiditet, gentagelser og interessefelter)
SYSTEMIZING- EMPATHIZING: ( efter Baron-Cohen et al., passim) Systemizer AST NT Empathizer Værdier Valuta : 1. Logik 2. Systemer 3. Viden 4. Analyser Værdier Valuta : 1. Følelser 2. Samspil 3. Meninger 4. Associationer Vi er sammen om noget What is right? Vi er sammen Who is right? 56
Ferrer.d k 57
VEJEN TIL EN AST-IDENTITET
VEJEN TIL EN AST-IDENTITET 1 Konformitet: Ønsker at være normal Tillægger normalitet årsagerne til alt godt Tager afstand fra AST-værdier og handlemåder Anser sig selv for normal eller anser sig selv for en meget atypisk AST er Søger selvforståelse og selvværd fra de normale Føler ingen loyalitet eller forpligtelse over for AST ere Bemærker ikke sociopolitiske aspekter af neurale forskelle 59