DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. juni 2013 13/11032-5 x x x ISTANDSÆTTELSE AF PRIVAT FÆLLESVEJ Vejdirektoratet har behandlet klage af 20. maj 2013 fra klagerne, L vej 33. De har klaget over Kommunens afgørelse af 23. april 2013 om vedligeholdelse af den private fællesvej, L vej ud for nr. 37. VEJDIREKTORATETS AFGØRELSE Jeres afgørelse er ikke lovlig, fordi I ikke har fulgt den korrekte procedure i privatvejsloven 1. Selvom nødretlige forhold har medført, at partshøring og iagttagelse af proceduren i privatvejsloven ikke har kunnet gennemføres forud for arbejdets udførelse, skal relevante bestemmelser i privatvejsloven iagttages efter den nødretlige udførelse af det akutte arbejde. Vi beder jer derfor om at genoptage sagen, tilbagekalde afgørelsen og træffe en ny afgørelse efter at have iagttaget privatvejslovens bestemmelser om istandsættelse eller vedligeholdelse af private fællesveje i by som et samlet arbejde. KLAGERNES ARGUMENTER Klagerne synes det er urimeligt, at udgiften til arbejdet kun er fordelt til 6 matrikler. De har i den forbindelse oplyst, at deres del af den private fællesvej har et stort afvandingsproblem fra boligbebyggelsen R. Det skyldes, at vejen hælder nedad og R ligger højere end den omhandlede strækning af vejen. Og der er desuden tung trafik til og fra R. Derudover er kørebanen i vejens ene side mest belastet af parkerede biler. Endvidere synes de det er specielt, at de skal klage inden de har fået kendskab til størrelsen af den udgift, de pålægges. Endelig er de utilfredse med kvaliteten af det udførte arbejde. BAGGRUND Efter at kommunen har konstateret en sætningsskade i kørebanen ved afvandingsbrønden ud for L vej 37, har kommunen den 15. april 2013 undersøgt den offentlige del af kloakledningen på stedet, men ikke fundet fejl. Kommunen har herefter ved brev af 23. april 2013 truffet afgørelse i sagen. Kommunen har den 16. april 2013 besigtiget vejarealet ud for L vej 37 og har vurderet, at der er forhold, som skal udbedres akut. Kommunen har derfor nødretligt af hensyn til trafiksikkerheden dækket det beskadigede areal med en jernplade og foretaget opgravning for nærmere undersøgelse og udbedring af skaden. 1 Lov om private fællesveje, jf. lov nr. 1537 af 21. december 2010 med senere ændring Niels Juels Gade 13 1022 København vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018
2 af 5 Udgiften til det udførte arbejde er fordelt med 1/6 til hver af de 6 grundejere, hvis ejendom grænser til den side af L vej, hvor den defekte vejbrønd er etableret. Kommunen har i den forbindelse henvist til privatvejslovens 44, 45, stk. 2 og 3, 47, stk. 4, samt 51. Endvidere har kommunen i medfør af privatvejslovens 53 pålagt et administrationsgebyr på max 9%. HVAD KAN VEJDIREKTORATET TAGE STILLING TIL Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 2, her privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens 87, stk. 2. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, forvaltningsloven 3 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan dermed kun tage stilling til afgørelser omfattet af vejlovgivningen, men ikke til retsforhold, som udspringer af andre love eller retsgrundsætninger, der ikke hører under vejlovgivningen, fx nødret. Vi kan heller ikke tage stilling til, om kommunen har et erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler, for arbejde kommunen har sørget for at udføre på de vedligeholdelsesforpligtedes regning. REGLERNE OM ISTANDSÆTTELSE AF VEJBRØNDE SOM SAMLET ARBEJDE De vedligeholdelsesforpligtede og beslutning om istandsættelse Ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, skal holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, herunder holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. Undtaget fra denne forpligtelse er dog ejere, der over for kommunen kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen. Det fremgår af privatvejslovens 44. Kommunen bestemmer, i hvilket omfang og på hvilken måde private fællesveje med tilhørende afløb skal vedligeholdes. Kommunen bestemmer, hvornår arbejdet skal være afsluttet, og om det skal udføres som et påbud til den enkelte vedligeholdelsespligtige, eller om det skal udføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol, eller om de enkelte grundejere skal udføre en nærmere angiven del af arbejdet, jf. lovens 45, stk. 2-4. Kommunen kan påbyde de vedligeholdelsesforpligtede at istandsætte den del af vejen, der ligger nærmest ved den pågældendes ejendom, og bestemme, hvornår arbejdet skal være afsluttet, jf. privatvejslovens 47, stk. 1. Istandsættelse af brønd Hvis en påbudt istandsættelse af en bestemt del af vejen omfatter særlige elementer, der har væsentlig betydning for andre vedligeholdelsesforpligtede, fx brønde, kan vedkommende grundejer forlange, at arbejdet skal udføres som et samlet arbejde. Det fremgår af privatvejslovens 47, stk. 4. 2 Vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven og vintervedligeholdelsesloven 3 Lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012
3 af 5 Proceduren ved samlet arbejde Når kommunen bestemmer, at et konkret påbudt arbejde skal udføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol, skal kendelsen udfærdiges i overensstemmelse med procedurereglerne i privatvejslovens 48. Det betyder, at kommunen forud for sin afgørelse enten skal afholde vejsyn (møde) eller gennemføre en skriftlig procedure, jf. privatvejslovens 48, stk. 1, hvorved kommunen redegør for de mangler, kommunen har konstateret, og kommunens forslag til at udbedre manglerne. Indkaldelse til vejsyn (møde) skal ske med mindst 2 ugers varsel til enhver, som vil blive berørt af den påtænkte beslutning, jf. 48, stk. 2. På vejsynet (mødet) skal kommunen redegøre for sin påtænkte beslutning, herunder om fordelingen af udgifterne ved arbejdet. Kommunen skal fastsætte en frist på mindst 3 uger til at fremkomme med indsigelser mod og ændringsforslag til den påtænkte beslutning. Kommunen skal gøre notat om indholdet af de oplysninger, der fremkommer på vejsynet (mødet) af betydning for kommunens afgørelse, og som i øvrigt ikke fremgår af sagens dokumenter. Det fremgår af 48, stk. 3. Hvis kommunen gennemfører en skriftlig procedure, skal kommunen gøre enhver, som vil blive berørt af den påtænkte beslutning, bekendt med indholdet af beslutningen. Kommunen skal fastsætte en frist på mindst 3 uger til at fremkomme med indsigelser mod og ændringsforslag til den påtænkte beslutning. Det fremgår af 48, stk. 4. Kommunen kan først træffe afgørelse, når fristerne i stk. 3 eller 4 er udløbet. Afgørelsen skal meddeles til enhver, der berøres af den. Udgiftsfordelingen til et samlet arbejde Kommunen fordeler udgifterne til et samlet arbejde efter lovens 51 mellem ejerne af de ejendomme, der grænser op til vejen og har vejret til denne. Det følger af privatvejslovens 49, stk. 1. Kommunen skal fordele udgifterne mellem grundejerne på grundlag af; 1) ejendommens facade mod vejen, 2) størrelsen af ejendommens arealer, og 3) måden, hvorpå ejendommen benyttes eller forventes benyttet, eller ejendomsværdien, jf. lovens 51, stk. 1. Det første kriterium facadelængden skal indgå i fordelingen med en faktor på mindst 10 %, mens de øvrige to kriterier hver skal indgå med mindst 25 %, jf. lovens 51, stk. 3. Kommunen afgør, hvordan de resterende 40 % fordeles mellem de ovennævnte lovbundne kriterier. Kommunen kan i stedet fordele udgifterne alene efter størrelsen af ejendommenes arealer eller med ensartede beløb, hvis der i henhold til byplanvedtægt, kommuneplan eller lokalplan kun vil blive tilladt en ganske ensartet benyttelse af de ejendomme, der er omfattet af afgørelsen, og ingen af ejendommene faktisk benyttes mere intensivt end forudsat i plangrundlaget. Det fremgår af lovens 51, stk. 5. Ejendomme, der grænser til anden vej, end den eller de vejstrækninger, som er omfattet af kendelsen, har et retskrav på et passende reduceret bidrag. Dette gælder dog ikke ejendomme, der har opnået fritagelse for vejbidrag til den anden vej. Det fremgår af lovens 51, stk. 6.
4 af 5 Hvis der i øvrigt er fastsat særlige regler om fordelingen af udgifterne i servitutter, vedtægter for grundejerforeninger eller lignende kan kommunen i stedet vælge at fordele udgifterne efter disse regler, jf. lovens 49, stk. 4. Samlet arbejde udføres under kommunens kontrol Hvis kommunen bestemmer, at en istandsættelse af en privat fællesvej skal udføres som et samlet arbejde, jf. 45, stk. 4-6, sørger kommunen for udførelse af arbejdet for de vedligeholdelsesforpligtedes regning. Det fremgår af lovens 55, stk. 1. VORES VURDERING Nødret og efterfølgende anvendelse af privatvejsloven Kommunen har ud fra nødretlige betragtninger vurderet, at der har været akut behov for at istandsætte brønden og vejarealet i nærheden. Udgangspunktet for kommuners krav om istandsættelse eller vedligeholdelse af private fællesveje er, at kommunen skal have truffet afgørelse om arbejdets omfang og fordelingen af udgifterne, før arbejdet udføres. Ellers kan kommunen ikke anvende privatvejslovens bestemmelser til at pålægge udgifterne på de vedligeholdelsesforpligtede grundejere. I tilfælde af nødret, hvor formålet har været akut at forhindre færdselsuheld, kan privatvejslovens bestemmelser dog anvendes efterfølgende, selvom skaden på den private fællesvej allerede er udbedret. Vi kan som nævnt ovenfor ikke tage stilling til lovligheden af beslutningen om at reparere brønden og vejen nødretligt. Om kommunen har haft grundlag for at handle ud fra nødretlige betragtninger, kan kun domstolene tage stilling til, hvis kommunen og grundejerne er uenige. Kommunen har dog pligt til efterfølgende at gennemføre de relevante procedurer og bestemmelser i privatvejsloven, selvom arbejdet er udført nødretligt. Nødretsbetragtninger fritager med andre ord ikke myndigheden fra at iagttage privatvejslovens relevante bestemmelser, i det omfang det er muligt. Vi kan konstatere, at kommunen ikke har iagttaget privatvejslovens bestemmelser angående samlet arbejde, dvs. én af procedurerne i lovens 48, ligesom det ikke fremgår af afgørelsen, efter hvilken fordelingsregel i lovens 51 udgifterne er fordelt blandt ejerne af de ejendomme, som har vejret og grænser til den vejstrækning, brønden betjener. Fordelingen af udgifterne blandt 6 grundejere Vi kan konstatere, at kommunen har fordelt udgifterne til det gennemførte arbejde blandt ejerne af de 6 ejendomme, som grænser nærmest til den afvandingsbrønd, der er blevet udbedret. Og at der er en tilsvarende brønd i vejens modsatte side, samt at der er brønde såvel før som efter den omhandlede vejstrækning. Vi mener, at det er sagligt, at kommunen har vurderet, at de 6 omhandlede ejendomme er de ejendomme, som har størst nytte af den konkrete afvandingsbrønd. Vejstrækningen før og efter
5 af 5 afvandes således af andre brønde. Vi mener derfor, at kommunen ikke har haft pligt til efter privatvejsloven at inddrage andre eller flere ejendomme i udgiftsfordelingen. Vi har i den forbindelse noteret os, at R grænser til en strækning af L vej, som er mere sydlig end den omhandlede og som afvandes af i hvert fald én anden afvandingsbrønd, beliggende syd for L vej 31. I forhold til reparation af én defekt afvandingsbrønd mener vi umiddelbart ikke det er relevant, i hvilken vejside køretøjer parkerer mest. Beskrivelse af arbejdet og overslag over udgifterne Kommunen skal i sin afgørelse beskrive, på hvilken måde vejen skal istandsættes for at den bliver i god og forsvarlig stand. Men kommunen har i afgørelsen ikke pligt til at give et præcist overslag over, hvor store udgifterne til istandsættelsen vil blive. Kommunen har alene pligt til at fordele udgifterne efter reglerne i privatvejsloven, så hver grundejer ved, hvor stor andel vedkommende skal betale af det endelige beløb. Om kvaliteten af asfaltarbejdet mv. Vi kan oplyse, at vi ikke kan tage stilling til kvaliteten af det udførte arbejde, herunder hvilken kvalitet der er behov for på den konkrete vej. Dette hører under kommunens skøn, som vi ikke kan tage stilling til. Endvidere indeholder privatvejsloven ikke bestemmelser om erstatning i forbindelse med kommunens udførelse af arbejder på private fællesveje. Derfor kan Vejdirektoratet som nævnt ovenfor ikke tage stilling til, om kommunen har et erstatningsansvar for det vedligeholdelsesarbejde kommunen har udført på de vedligeholdelsesforpligtedes regning. Dette spørgsmål må afgøres ved domstolene efter dansk rets almindelige regler om erstatning, hvis kommunen og grundejerne ikke kan blive enige. KONKLUSION På baggrund af ovenstående om den manglende iagttagelse af bestemmelserne i privatvejslovens 48 og 51, er kommunens afgørelse ulovlig og vi beder jer derfor om at genoptage sagen, tilbagekalde afgørelsen og eventuelt at træffe en ny og lovlig afgørelse.