Referat af borgermøde d. 11. marts 2014, Haslev-hallerne, Faxe Kommune Indledning Der var 78 fremmødte ud over de tilstedeværende fra Banedanmark, Naturstyrelsen og Kommunen. Selve mødet varede fra kl. 19 til ca. 21. Før mødet, i pausen og efter mødet var det muligt for deltagerne at tale med repræsentanter for Banedanmark og få svar på konkrete spørgsmål om projektets påvirkninger og indhold. Der var stor interesse for denne mulighed. Første del af mødet var et oplæg fra områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Annette Legart med gennemgang af det overordnede projekt, det lokale forløb, gener i anlægsfasen samt projektets perspektiver. Marianne Spang Bech fra Faxe Kommune gennemgik kommunens alternativ. Efter pausen var der debat i ca. 45 minutter. Ordstyrer var Trine Sick. Martin Munk Hansen sluttede af og opfordrede deltagerne til at henvende sig til Banedanmark på mail, telefon eller brev med høringssvar til projektet. Han fortalte om den videre proces som er: Offentlig høring indtil d. 5. maj 2014 Høringsnotat offentliggøres på Banedanmarks hjemmeside sommer 2014 Endelig miljøredegørelse offentliggøres på Banedanmarks hjemmeside sommer 2014 Anlægsarbejder 2015-18 Ibrugtagning af anlægget 2018. Martin Munk Hansen opfordrede til brug af det dynamiske kort på Banedanmarks hjemmeside, hvor projektet i detaljer kan ses. 1
Referat af debatten Nedenfor er spørgsmål, kommentarer og svar fra debatten refereret. Spørgsmålene er ordnet i en række temaer og besvaret undervejs. Fjernsyns- og telefonsignal. Betyder det noget for fjernsynssignalet at der bliver elektrificeret. Henry Nissen Martensen, Banedanmark Det betyder intet for fjernsynssignalet. Hans Jørgen, Haslev Der er enormt dårligt telefonsignal i Haslev. Kan man udnytte Banedanmarks master til at udleje til teleselskaberne og få bedre signal i Haslev 2
En ny mast vil godt kunne bære flere antenner, så det er jo ikke utænkeligt at noget plads vil blive lejet ud. Vibrationer Kim Anker Hvordan bliver vibrationerne for opførelse og drift? Vibrationer mht. drift vedrører kun hastighedsopgraderingen, såfremt projektet bliver besluttet i folketinget. Der er mange faktorer, der spiller ind på vibrationer. Der skal f.eks. købes nye tog til at køre på strækningen og da det ikke er besluttet hvad man skal købe endnu kender man heller ikke vibrationerne fra dem. Der arbejdes på en ny beregningsmodel for vibrationer i Banedanmark. Den er pt. usikker, men hvis vi føler os sikker på modellen vil vi selvfølgelig beregne og lægge det til grund for om vi skal lave afværgetiltag eller evt. tilbyde at overtage ejendommen. Dette kan alternativt blive vurderet efter ibrugtagningen af anlægget. Kim Anker Hvilke vibrationer kommer i forbindelse med broarbejdet og kan der komme sætningsskader på huse i den forbindelse? Vil der blive foretaget en fotoregistrering og hvordan er proceduren for det? Hvis der er risiko for at der kommer skader vil vi fotoregistrere først og hvis det en stor risiko, overvåger vi også ejendommen. Hvis der kommer skader som følge af arbejdet er det selvfølgelig os der betaler skaden. Kim Anker Hvem vurderer hvilke huse der er i risiko for sætningsskader? Det er de rådgivere vi har på projektet. Sporspærringer Kommer sporspærringerne til at vare uger eller måneder? 3
Annette Legart, Banedanmark Der vil blive nogle spærringer undervejs i arbejdet. Man planlægger dem i god tid og der er allerede fastlagt en sporspærring i sensommeren 2015 på 4 uger. Når vi skal skifte broerne ud vil det også betyde vejspærringer. Hvis man laver en standard type bro kan det gennemføres på to måder. Man kan støbe på stedet eller bygge det med elementer. Den ene måde tager 4-6 uger og den anden måde tager 4-6 måneder. Det beror på en vurdering af det enkelte sted om vi laver det ene eller det andet. F.eks. vil Skuderløsevej få en lang omkørsel og den vil vi derfor bygge så hurtigt som muligt. Vi planlægger omkørselsvejene så vi ikke bygger flere broer lige efter hinanden. På den måde vil omkørselsvejen ikke være så stor. Køremateriel Kjartan, Haslev Er der gjort overvejelser over hvilke el-tog, der skal køre på strækningen her tænker jeg på at man bør vælge noget materiel, der allerede er på markedet så man undgår en ny skandale á la IC4-togene? Jeg forstår bekymringerne, men det er ikke Banedanmark der kører med tog. Det er DSB, der kører med tog og jeg er helt sikker på, at de gør hvad de kan for at få et glat og gnidningsfrit togkøb denne gang. Skuderløsevej Ole Thystrup, Haslev & Kirsten Tranberg Jeg mener at der bør laves en cykelsti ved Skuderløsevej ligesom den I har tænkt jer at lave med Teestrupvej. Skuderløsevej er en skolevej for rigtig mange børn. Kisser og Henrik, Villavej 30 For 12 år siden var vi med til at betale en cykelsti og lagde meget frivilligt arbejdskraft i projektet. Nu lægges der op til, at der skal være en bro uden cykelsti. Der er 31 børn på Villavej, Skuderløsevej, Konradsfeltsvej. Hvad med de bløde trafikanter skal de ikke tilgodeses? Ole Thystrup, Haslev Jeg mener desuden at det er vanvittigt at diskutere om man skal køre 30, 40 eller 50 km/t over en bro. Det er jo en lille strækning på 2-300 m og der betyder hastigheden vel ikke så meget. 4
Marianne Spang Bech, Faxe kommune. Vi har kigget på hvilket råderum der er i forhold til broerne og i den forbindelse er en hastighedsnedsættelse jo en forhindring i afviklingen af trafikken. Vi har også kigget på, hvor der skulle laves cykelstier. Hvis det er et input, om at der også bør laves cykelsti på Skuderløsevej vil vi også kigge på det. Det er vigtigt at I melder det ind i denne fase. Trine Sick Der bliver nikket bredt til at dette er et ønske fra folk her i aften. Lisette, Bråby stationsby Kommunen nævner, at de gerne vil kigge på en cykelsti på Skuderløsevej. Vil det blive udformet som en inddragelse af den ene vejbane til cykelsti eller vil man klemme to vejbaner og en cykelsti ind på broen. Claus Just Madsen, Faxe kommune Der har været kigget på mange alternativer ved de forskellige veje. Vi har foreslået en bredere bro ved Skudeløsevej, så man kan køre med højere hastighed. Men man kan jo også udnytte den bredere bro til en lavere hastighed og så tilføje en cykelsti på broen. Det vil vi lægge op til politisk beslutning. [der klappes] Lisette, Bråby stationsby Det ville være rigtig godt, da folk allerede i dag, ikke kører som de skal over broen. Hvad er forskellen i økonomi på en bro, der støbes på stedet og en elementbro. Hvis det hjælper økonomien synes jeg, at I skal tage den billige og så bruge pengene på at få den cykelsti. Marianne Spang Bech, Faxe kommune Nu er det meldt ind. Det er jo Banedanmarks projekt, men hvis der er noget vi som kommune skal kigge på gør vi jo det. Kim, Bråby stationsby Der har jo været tale om at der ikke skal være lysregulering på broen. Allerede i dag overholdes hastighedsbegrænsningen ikke. Der køres ikke 30 eller 50 på broen, men nærmere 80 km/t. Vi tror at fraværet af en lysregulering vil få dette problem til at stige yderligere. For min skyld må I gerne opgradere lysreguleringen med en bom så det bliver endnu sværere at komme over. Marianne Spang Bech, faxe kommune Det er input som vi tager med videre til politikerne. 5
Linda, Skovgårdsvej Jeg bor på Skovgårdsvej og jeg kan ikke komme ud fra Skovgårdsvej hvis der ikke er lysregulering. I dag bruger vi lysreguleringen til at vide hvornår det er relativt sikkert at køre ud. Dog kan man ikke helt regne med det, for folk ignorerer det røde lys og kører bare over. Hvis broen bliver en meter højere og lysreguleringen nedlægges vil vores muligheder for at komme ud helt forsvinde. Anette Legart, Banedanmark Broen bliver lavet så oversigtsforholdene skulle være gode nok. Vi har kigget på det oversigtsproblem, der er fra Skovgårdsvej og det vil blive lavet efter vejreglerne, som fastsætter disse krav set i forhold til hastigheden. Men vi er opmærksomme på jeres problem og vi har fået nogle input her som vi kigger på. Hans-Jørgen Eggersen, Villavej 26 Jeg tror heller ikke på, at folk ikke vil køre hasarderet over broen når der ikke er lyskryds på toppen. Jeg vil i stedet foreslå at man laver den midlertidige arbejdsvej til en permanent vej og dropper Skovgårdsvej. Det vil give bedre oversigtsforhold og det vil være mindre hasarderet at skulle køre ud fra vejen. Dette forslag vil betyde at man sparer nogle ramper og så har vi pengene til cykelstien over banen. Christian Tranberg I byggede broen, ved Skuderløsevej, om for et par år siden. Hvorfor ventede man ikke med at bygge den om, når man nu skal i gang igen? Kjeld Jørgensen Jeg er næsten nabo til Christian og jeg kender svaret: Det er fordi at den beslutning om at gennemføre dette projekt kom 2 mdr efter man var færdig med arbejdet ved broen. Martin munk Hansen, Banedanmark Det her projekt blev besluttet i november 2012 og man kan jo desværre ikke tage højde for alt. Ty Hastrupvej Anders Dolmen 6
Ved en eventuel nedlæggelse af Ty Hastrupvej, hvordan sikres så den betydelige landbrugstrafik? Anette Legart, Banedanmark Hvis spørgsmålet omhandler vægtbegrænsninger, kan jeg sige at vægtbegrænsningerne på broerne forsvinder. Broerne bliver bygget efter vejreglerne og dagens standard og der er ingen vægtbegrænsning. Når spørgsmålet omhandler Ty Hastrupvej så gætter jeg på at spørgsmålet retter sig til kommunen som har lagt op til at broen nedlægges. Marianne Spang Bech, Faxe kommune Der vil blive en omkørselsvej på 2-3 km når broen bliver nedlagt. Jens Hansen Jeg bor også på Ty Hastrupvej. Diskussionen om at elektrificere har jo gået i nogle år. Hvorfor renoverede man alle viadukter samtidig i stedet for at sætte vægtbegrænsningerne lidt ned og forlænge deres levetid, men diskussionen om elektrificeringen står på. De nye viadukter er også bygget til at holde til vandstigninger 100 år ud i fremtiden. Kunne man ikke have sparet nogle penge der? De anlæg vi laver skal jo opfylde en række regler og normer. Normerne fastsætter jo bl.a. hvad broerne skal kunne klare af vægt og regnvand. Jeg kan garantere for at vi i Banedanmark ikke laver noget som opfylder højere krav end nødvendigt er, for vi skal i den grad passe på pengene hvis vi skal nå hele vejen i mål med et projekt. Med hensyn til at man har talt om noget i Danmark i mange år, kan jeg kun sige, at man jo har talt om rigtig meget i rigtig mange år. Hvis vi skulle vente med at gøre noget fordi der blev talt om noget ville vi aldrig få opgraderet noget. Vi gennemfører vores fornyelser i bølger eller projekter, dels fordi det er billigst, men også fordi det generer trafikken mindst muligt. Teestrupvej/Den blå Stibro Hvordan sikres den blå stibro som adgangsvej til Haslev by? 7
Jørgen Hansen, Haslev I forhold til broen ved Teestrupvej kunne jeg godt tænke mig at vide om cykelstien fra den blå cykelbro kunne føres langs banen under Teestrupvej til stien som fortsætter til Tjørneparken? Herved undgås at cyklister skal krydse Teestrupvej lige ved broen. Claus Just Madsen, Faxe kommune Vi er opmærksomme på at det er en adgangsvej til byen. Vi er udfordret på krydsningen af vejen allerede i dag. Jeg har fået nogle alternative løsningsforslag i dag som vi tager med hjem og kigger på. Georg Grüner I forhold til den blå bro, kan jeg høre at der vil blive arbejdet og der måske er et økonomisk råderum. Men hvor stort er det? Er alle pengene allerede brugt? Marianne Spang Bech, Faxe Kommune Pengene er allerede disponeret og der er politisk bevilget flere penge end der var i starten, men det er også noget med at se på de forslag der kommer ind. I sidste ende er det jo politikerne der skal bestemme om der er noget vi skal se på igen. Henrik Mathiassen I forhold til broen ved Teestrupvej kan jeg ikke forstå at man ikke forlænger Ny Teestrupvej. Det er et forslag der har ligget de sidste 30 år, men det er jo relevant at kigge på nu. Marianne Spang Bech, Faxe kommune Vi har jo kigget på alternativer i forhold til at komme rundt og afvikle trafikken hen over banen. At forlænge vejene til den slags løsninger, gør dem markant dyrere og der er blevet set på det. Men der er ikke penge til den slags løsninger. Jytte og Tom Nielsen Hastighedsbegrænsningerne ved Finlandsgade/Teestrupsvej fungerer ikke i dag og det vil jo blot blive værre når hastighedsbegrænsningerne hæves. Der er meget dårlige oversigtsforhold fra nummer 5 og 7 og vi er bange for at oversigtsforholdene bliver endnu værre med en højere bro. Marianne Spang Bech, faxe kommune 8
Det er jo rigtigt vigtigt at få sådanne indmeldinger ind. Nogle af de forhold vi søger at løse kan jo skabe nye problemer og jo flere af den slags forhold vi bliver opmærksomme på jo bedre. Krydsning i Haslev Hans Jørgen, Haslev Hvilke muligheder er der for at togenes krydsning ved Haslev station kan foregå som i Tureby og Havdrup, så de 2 tog ikke holder ud for hinanden? Annette Legart, Banedanmark Det er jo i Hastighedsopgraderingen at vi skal krydse i Haslev. Det er ikke nøje planlagt endnu hvornår de skal krydse i Haslev, men når togene kommer ind på stationen vil bommene jo være nede ligesom det er i dag. Jeg kan ikke love at det vil være anderledes. Hvad sker der med de små overgange der typisk ligger i/ved skove og marker? Annette Legart, Banedanmark Der er en markovergang nord for Haslev og den bliver opgraderet med helbomme. Michael Christiansen, Haslev Hvad er konsekvensen for lastbiltrafik ved overkørslen i Haslev by? Som jeg har forstået det vil køreledningerne være i 5,5 m højde med en anbefalet frihøjde på 1,75. Lastbiler er generelt 4,2 m, så hvordan vil det kunne lade sig gøre? Annette Legart, Banedanmark Køreledningerne hænger i 5 meter over skinneoverkant. Det er tilstrækkeligt til at få en lastbil under ledningerne, da disse højst er 4,67 ifølge EU's regler. Godstog Kan vi risikere at der kommer Godstog på banen? 9
Ja det kan man godt, hvis banen mellem Næstved og Ringsted skal repareres. I den periode kunne man måske finde på at benytte denne bane som aflastning for gods. Der bliver bygget en ny bane København Ringsted og den skal køre alt godset ned mod Femern. Derfor vil det kun være som aflastning. Banen er ikke planlagt som godstogsbane, men hvis der kommer en virksomhed på strækningen der skal serviceres med gods vil det selvfølgelig blive gjort. Med den passagertrafik vi har lagt op til på banen, er der slet ikke plads til at der skulle køre gods samtidig. Godstog på banen vil måske forekomme i uregelmæssighedssituationer. Vil to toge i timen betyde at de også kører tidligere eller er det det samme som i dag. Driftoplægget er det samme som i dag. Sporsænkning Ole Bitzer, Holmegaard Rute 54 vil have god gavn af en længere sporsænkning. Er der tænkt over det? Annette Legart, Banedanmark Vi laver kun det nødvendige og tilstrækkelige og den vej du snakker om ligger ret langt væk fra sporsænkningen. Der er næsten en kilometer op til den bro du snakker om og så langt sporsænker vi ikke. Indhegning af banen Anders Dolmen Bliver banelegemet hegnet ved en hastighedsforøgelse? Man hegner generelt ikke baner ind mere. Banedanmark har ikke en hegningsforpligtigelse mere. De steder hvor det er særligt motiveret at sætte hegn 10
gør vi det. Det kunne være ved skoler eller steder hvor det er fristende at krydse sporerne. De steder laver vi et hegn som er effektivt nok til at holde folk væk. El-driftsservitut Anders Dolmen Hvad er servitutafstanden for skov? Christian Kenneth Nielsen, Banedanmark Ejendomme tæt op af banen pålægges en el-driftsservitut. I denne el-driftsservitut kan vi rydde vegetation ud til 10 m fra spormidte og vi har også mulighed for at gå længere ud og rydde væltningstruede træer. Anders Dolmer I forhold til Servitutafstand har jeg nogle opklarende spørgsmål. Træer kan jo være op til 40 meter høje og hvis man vil sikre at intet kan vælte ned i ledningerne vil det så betyde at man fælder et enormt bælt på op til 160 meter bredde? Nej det betyder det ikke. Vi fælder ud til 10 meter og derefter tages der særlige risikotræer. Maksimalafstanden fra banen er 19 meter. Christian Kenneth Nielsen, Banedanmark Der er forskellige afstande i forhold til forskellige ting. Det er kun gamle eller syge træer ud over 10 meters grænsen der kan blive fældet. Jeg kan jo supplere med at sige, at efter stormen i efteråret var der en del debat om det med sikkerhedsafstande. I den forbindelse væltede der jo en del træer ned i kørestrømsanlægget og vi fik spørgsmål fra folketinget om hvorfor vi ikke havde taget sikkerhedsforanstaltninger så dette aldrig kunne ske. Men det er jo en balancegang imellem hvor stor risiko der er og hvor stor gene/problem der er ved store træer langs banen. Herefter gennemgik Martin Munk Hansen den videre proces for høringen og tidsplanen for projektet. Afslutningsvis opfordredes alle til at skrive høringssvar til Banedanmark. 11