Notat. Globus1 Dialogproces med brugere/interessenter. 1. Resume. 2. Baggrund. Kulturudvalget. Aarhus Kommune. Dato 19.

Relaterede dokumenter
Til rådmandsmødet 30. oktober Notat vedrørende status på analysen af Globus og Dialogmøde i Globus1. Status på Globus1 efteråret 2014

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

Gentænkning af tilbud i Gellerup, Toveshøj og Ellekær

1. Budgetbemærkninger - Fritids og Kulturudvalg

Folkeoplysningspolitik

Viborg Kommune i bevægelse

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Frivilligundersøgelsen i Sundhed og Omsorg 2018

Bydele i social balance

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Bydele i social balance

Indstillingen afrapporterer den flygtningehandleplan, som Magistraten besluttede at udarbejde d. 1. februar 2016.

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Folkeoplysningspolitik

Bilag X. Den decentrale organisering

Folkeoplysningspolitik

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst

4. Sammensætning af Samvirkets styregruppe i v/inge Kjærgaard, Familieteam1, Børncenter Vest.

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Samvirket i Gellerup og Toveshøj. Velkommen til Intro-dag til Gellerup 8. marts 2011

Opsamlingens fokus er primært på pointer og forslag, der kom frem undervejs i gruppedrøftelserne.

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

Kunstgræsbane i Gellerup som del af den nye bypark

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

EKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE OG RESSOURCER

Notat. Udmøntning af Puljen til multibaner og lignende. Til. Forligspartierne bag kvalitetsfondsmidlerne (kulturudvalget samt Enhedslisten)

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Derfor har Aarhus Kommune og Østjyllands Politi indgået et samarbejde om en fælles strategi, der skal styrke trygheden i Aarhus.

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Det frivillige arbejde.

POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for

33l. Folkeoplysningspolitik

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Åben dagsorden Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

Viborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Behov for gensidigt medborgerskab

Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

ALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Chef for Bibliotek, Borgerservice og Fritid Horsens Kommune Stillings- og personprofil Juli 2017

Almene boliger i Aarhus

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Udtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Analyse af idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune. Resultat af borgerworkshop

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER

Folkeoplysningspolitik

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?

Bogtrykkergården afd Bagergården afd Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Strategiplan

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi

Kultur- og idrætspolitik

DET BOLIGSOCIALE BIDRAG

Pårørendetilfredshedsundersøgelse 2017

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan

Idræt i udsatte boligområder

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Indstilling. Kommunal garanti til landsbyggefondsstøttet renovering. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

Vision. Vision for Kildegården

UDVIKLINGSPOLITIK

Transkript:

Notat Emne: Globus1 Til: Kulturudvalget Dato 19. december 2013 Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Globus1 Dialogproces med brugere/interessenter 1. Resume Globus1 har nu eksisteret i knap otte år. I den periode er der sket store forandringer i Gellerup dette fortsætter de kommende år, hvor helhedsplanen skal gennemføres. I det lys kan det give god mening at præcisere/justere grundlaget for Globus1 samt give et indspark til de driftsmæssige prioriteringer. Derfor har Kultur og Borgerservice i efteråret 2013 gennemført en inddragelsesproces, hvor der har været en dialog med 14 brugere/interessenter. Dialogrunden har vist, at der er meget stor tilfredshed med Globus1 som facilitet og med de medarbejdere, der er i huset. Der peges samtidig på et udviklingspotentiale i forhold til bl.a. et styrket lokalt ejerskab og engagement. 2. Baggrund Rådhuset 8000 Aarhus C Sagsnummer Journalnummer Sagsbehandler Inge Liengaard Telefon 8940 2381 Direkte telefon 8940 2382 Telefax E-post post@mkb.aarhus.dk E-post direkte il@aarhus.dk www.aarhus.dk Globus1 blev etableret i 2005 og skulle indfri en række forskellige målsætninger: Hovedformål: At bygge bro mellem foreningsløse unge og kommunale og foreningsbaserede fritidstilbud At gøre områdets unge mere aktive i deres fritid og integrere dem i idrætsforeningerne i området Delformål Gennem multifunktionalitet og mulighed for (alternative) idrætsaktiviteter og kulturarrangementer at gøre Globus1 til et Globus1

mødested for områdets beboere på tværs af kultur og nationalitet At skabe et værested for alle områdets unge At være kriminalpræventiv i anvendelse og drift Gennem det brede udbud af faciliteter og tilbud at være åbent for alle brugere på tværs af alder, køn og etnisk tilhørsforhold At åbne Gellerup mod de øvrige bydele i Aarhus Kommune Niras-evaluering 2007, s.11 Der er sket meget i Gellerup, siden Globus1 blev etableret. Først og fremmest har Aarhus Byråd vedtaget en omfattende helhedsplan for Gellerup og Toveshøj. Formålet er at forandre Gellerup og Toveshøj fra et udsat boligområde til en attraktiv bydel. Som en del af helhedsplanen er der planlagt to beboerhuse: i Gellerup etableres et medborgerhus, der bl.a. skal huse biblioteket, og i Toveshøj planlægges et hus med sundhedstema. Hertil kommer Foreningernes Hus samt de to beboerhuse Laden (Toveshøj) og Yggdrasil (Gellerup). Udviklingen betyder, at Globus1 s profil bør gentænkes inden for den eksisterende økonomiske ramme. I den forbindelse bør bl.a. profilerne på medborgerhusene medtænkes, så der skabes mest mulig sammenhæng og synergi. Der er desuden sket en mindre organisationsændring i forbindelse med ledelsesskiftet i Globus i sommeren 2013. Det betyder, at Globus1 nu er en del af de kommunale idrætsanlæg, der bl.a. omfatter Gellerupbadet og Brabrand Idrætscenter. 3. Inddragelse af interessenter Kultur og Borgerservice har i efteråret 2013 inddraget en række brugere/interessenter omkring Globus1. Brabrand Boligforening har været inddraget som de første og har været en vigtig samarbejdspartner. Målet har været at høre brugeres og interessenters vurderinger og ideer vedr. Globus1. Følgende interessentgrupper blev indledningsvist identificeret: Globus1 Side 2

Brabrand Boligforening Brugerråd Lejerne Globus1 Foreningerne Kommunale interessenter Konkret har der været en dialog med udvalgte aktører fra de forskellige interessentgrupper i alt 14 er blevet adspurgt (se bilag1). Dialogen har taget afsæt i, hvad der fungerer godt i dag, og deres ideer til hvad der kunne gøres bedre. Samtalerne har både når det gælder, hvad der fungerer godt i dag og i forhold til det fremadrettede overordnet kredset om følgende temaer: Faciliteten Personalet Aktiviteter Samarbejde og kommunikation Globus1 s profil stedets grundlag og måden det drives på. 3. Hvad fungerer godt i dag? Der er særligt to forhold, som bliver positivt fremhævet: faciliteten og personalet. Faciliteten Når det gælder selve faciliteten, så er der stor ros hele vejen rundt. Alle er enige om, at det er en meget fin og velfungerende facilitet det gælder både den indendørs bane, de mindre lokaler, cafeen og de udendørs faciliteter. Nogle af de lokale brugere fremhæver, at det er det største sted til arrangementer i Gellerup. Det er desuden vigtigt for de lokale foreninger at benytte en lokal facilitet, fordi børn/unge så ikke skal transporteres til aktiviteter. Globus1 Side 3

Personalet Den samme ros fra alle adspurgte gælder personalet i Globus1. De beskrives som venlige, dygtige og hjælpsomme. Det bliver bl.a. fremhævet, at: Medarbejdere og en tilstedeværende ledelse spiller en vigtig rolle i en hal som Globus1 selvforvaltning kan ikke fungere i en hal i et udsat boligområde. Godt at det er en fast stab godt at møde de samme hver gang Det fungerer godt, at personale har forskellige etniske baggrunde positivt når personalet er engageret og har netværk i og viden om lokalområdet Positivt at aktivitetsmedarbejderne igen er blevet mere aktive ift. børn/unge i hallen Vigtigt med forplejning i huset den nuværende forpagter giver sikkerhed for at det er mad, som folk i området kan spise. Der er god og nem kommunikation i forbindelse med bookinger De to foreningskonsulenter, der indtil for nylig sad i Globus1, gjorde et vigtigt arbejde ift. nystartede foreninger mv. Aktiviteter Ser man på holdningerne til, hvad der fungerer godt ift. de nuværende aktiviteter i Globus1, så er de lidt mere spredte og knap så mange har en holdning. Følgende bliver nævnt som positivt, at: Der er mange forskellige aktiviteter i huset Fed ferie Globus1 støtter op om ideer/aktiviteter med idrætsperspektiver; fx ved indkøb af udstyr til formålet De nye lejere Folkesundhed og jordmødrene har betydet, at nye brugere fra den anden side af Ringvejen kommer til Globus1 Samarbejde Det er primært de kommunale og boligsociale aktører, der hæfter sig ved samarbejdsrelationerne med Globus1. Et godt samarbejde betyder meget både i dagligdagen og når det brænder på. Flere nævner, at man udveksler ideer og ressourcer på tværs, låner materiale og finder flexible løsninger, hvis man pludselig mangler lokaler til en aktivitet. Globus1 Side 4

Andre nævner debatmødet i oktober med Ahmed Akkari som et godt eksempel på et velfungerende samarbejde præget af tillid, fælles intern kommunikation og rettidig omhu. Slutteligt nævnes også, at samarbejdet med lokale foreninger og brugerrådet er vigtigt, hvis man vil involvere og drage nytte af lokale kræfter. Globus1 s profil og måden stedet drives på Afslutningsvist er enkelte, lidt spredte kommentarer, når det gælder Globus1 s profil, som den ser ud i dag. Det bliver fremhævet som positivt, at: Aktiviteterne i Globus1 falder inden for det folkeoplysende område disse aktiviteter er vigtige, fordi de skaber social kapital og fællesskab. Globus1 er et aktivitetssted og skal ikke være et værested. Godt at man holder fast i, at formålet med Globus1 er at bygge bro hvis der ikke er en særlig opmærksomhed på de lokale foreninger, så bliver de rendt over ende, fordi de ikke er lige så stærke som foreninger fra den øvrige del af byen. Den låste dør er en god løsning, fordi det skaber ro i forbindelse med aktiviteter. 1 Det er en god og rimelig løsning at skulle betale for forhånd for rengøring mv., for folk ikke er gode til at passe på tingene. 5. Forslag til justeringer og nye muligheder Når det gælder forslag til justeringer og nye muligheder, så er billedet vendt om: Der er klart flest holdninger til Globus1 s profil og den måde stedet drives på. Temaerne samarbejde og aktiviteter fylder også noget. Til gengæld er der få bemærkninger vedr. personalet og slet ingen vedr. faciliteten. De adspurgte er blevet bedt om at komme med konkrete løsningsforslag/ideer disse er angivet under hvert emne. Globus1 s profil og måden stedet drives på 1 Hoveddørene løses kl. 16.00. Derefter er der kun er adgang for de foreninger/klubber, der har en booking i et af lokalerne. Alle foreninger/klubber med booking får udleveret en adgangsbrik. Brikken er kodet til brug for det eksakte tidsrum, som den enkelte forening/klub har booket. Globus1 Side 5

Når det gælder Globus1 s profil og måden stedet drives på, så er der flere forhold, der nævnes af både kommunale aktører og foreningerne: Åben vs. lukket sted Mange giver udtryk for, at Globus1 over en årrække har lukket sig mere og mere om sig selv. Mest konkret skete det, da man låste dørene i forbindelse med problemer med en gruppe drenge i efteråret 2012. Der bliver udtrykt forståelse for, at man i en konkret situation kan blive nødt til at løse dørene, men de fleste mener, at permanent låste døre sender et forkert signal. Netop i Gellerup hvor døgnrytmen er en anden, og hvor børn/unge ofte er senere ude, er det ærgerligt, at der er lukket. Oplevelsen af lukkethed skyldes dog ikke kun dørene, men også den måde Globus1 har interageret med lokalområdet på. Foreningernes sted eller et kommunalt tilbud Flere udtrykker, at Globus1 samtidig i stigende grad har prioriteret kommunale/offentlige aktører frem for de lokale foreninger. Fx er Folkesundhed og jordmødrene flyttet ind. 2 Det er oplevelsen, at det blevet en mere alm. kommunal hal på linje med alle andre kommunale haller det har der været nogle fordele ved (mindre uro, nye brugere i huset osv.), men det har også et tab af liv og ejerskab i lokalområdet. Det betyder samtidig, at velfungerende foreninger (oftest udefra) har nemmere ved at begå sig i den sammenhæng. Arrangementspriser Det nævnes af flere, at det er blevet for dyrt og ufleksibelt for de lokale foreninger at bruge Globus1 til arrangementer. Fx skal alle betale for rengøring i forbindelse med arrangementer, fordi nogle tidligere ikke har gjort ordentligt rent efter sig. Foreningerne i Gellerup har typisk ikke mange ressourcer og derfor ender de med at fravælge Globus1 og bruger fx Foreningernes Hus i stedet. Ideer/løsningsforslag Klar ramme ift. de øvrige huse i Gellerup/Toveshøj: Globus1 s 2 Når det nye medborgerhus står klart, planlægger Folkesundhed og jordmødrene dog at flytte dertil, fordi de vurderer beliggenheden mere fordelagtig. Globus1 Side 6

profil skulle være et idræts/motions/folkeoplysningshus. Hasle Bakker kunne tænkes ind. Skarp på visionen for Globus1, når man udlejer til arrangementer og lign. arrangementer, der understøtter Globus1 formål bør prioriteres Skabe ejerskab og tilknytning mellem de lokale foreninger og Globus1 ved at belønne /give fordele til de foreninger, der engagerer sig og bidrager. Man kunne hente inspiration fra Foreningernes Hus, hvor man arbejder ud fra et noget for noget princip. Her kan foreningerne låne lokaler mod til gengæld at skabe aktiviteter i området. Det får foreningerne på banen forpligter og giver dem ejerskab. Positivt hvis foreninger kunne dele lokaler, men have egne skabe og lign. kunne også bidrage til følelsen af ejerskab. Der skal være få, enkle regler en ordentlig omgangstone og helt klart hvem det bestemmer. Sådanne adfærdsregler kan fint være samstemt med klubben osv. Konkrete samarbejder/møder mellem lokale og udefrakommende foreninger. Det er ikke nok, at man bruger den samme hal man skal også lave noget sammen. Allerede i dag har nogle klubber udefra en praksis, hvor de fx inviterer lokale drenge til at spille med, hvis der står et par stykker og kigger på. Det kunne udbygges fx ved at mødes og spille egentlige kampe mod hinanden. Samarbejde Samarbejdet internt i Globus1 er formaliseret i Brugerrådet. Her peger flere på, at det ikke har fungeret efter hensigten, og at Brugerrådet snarere er blevet orienteret end egentligt inddraget. Samarbejdet med de øvrige kommunale aktører i Gellerup koordineres gennem Gellerupmodellen, der har vist sig at været et effektiv og velfungerende organ. Globus1 har deltaget i dette samarbejde, men flere udtrykker, at Globus1 kunne involveres i endnu højere grad. Det ville være til gavn både i den daglige drift, og når der er akutte situationer. Globus1 Side 7

Samarbejdet med civilsamfundet i Gellerup er også af stor betydning og flere mener, at dette kunne udvikles yderligere Ideer/løsningsforslag Brugerrådet kan med fordel involveres mere fremover. At lederen i Globus1 deltager i Gellerupmodellen og er aktiv i øvrige relevante netværk mhp. at understøtte Aarhus Kommunes samlede integrationsindsats i Gellerup/Toveshj. At dialogen mellem bibliotek og Globus1 øges målgruppen er i et vist omfang den samme, og der kunne være synergimuligheder. Mere kontakt mellem Foreningernes Hus og Globus1, så nye foreninger, der kommer i Foreningernes Hus introduceres for Globus1 Opdyrke lokale partnerskaber med fx Folkehøjskolen, Cirkus Tværs og Gøglerskolen. Samarbejde med Tovshøjskolen om perioden 14-16; fx partnerskaber mellem forening, Globus1 og skole/klub. Aktiviteter Kommentarerne vedr. aktiviteterne i Globus1 er lidt spredte. Der peges bl.a. på, at aktivitetsmedarbejderne i Globus1 kunne i endnu højere grad end de gør det i dag fungere som netop aktivitetsmedarbejdere - frem for at være pedeller/ blå mænd. Det bliver også vurderet som vigtigt, at Globus1 også fremover kan tilbyde praktisk hjælp til foreningsarbejde. Når det gælder lokalerne, så nævnes det, at der skal være mindst mulig kontorplads i huset lokalerne skal først og fremmest bruges til aktiviteter. Det fremføres fx, at nogle kvindeforeninger, der tidligere holdt til Globus1, har forladt stedet, fordi deres lokaler blev inddraget til anden brug. Sidst men ikke mindst ses det som positivt, hvis der kunne komme endnu flere åbne arrangementer, turneringer og lign. i Globus1 Ideer/løsningsforslag Globus1 Side 8

Man kunne frigøre tid hos aktivitetsmedarbejdere ved fx at oprette en særlig stilling (skåne- eller flexjob fx) til at hjælpe med pedelfunktionen. Nedsætte arrangementsgruppe (fx nogle fra Brugerrådet), der kunne have en idégenererende, igangsættende rolle Kommunikation Rammer og regler vedr. brugen af Globus1 skal være klar og kommunikeres tydeligt til borgere/brugere. Samtidig skal brugere være opmærksomme på, at der følger noget særligt med ved at have tider i Globus1 det er ikke en lokal hal som alle andre.. Ideer/løsningsforslag Der skal produceres noget letforståeligt materiale, der beskriver rammer og vilkår for brug af Globus1 Personalet Nogle udtrykker tvivl om, hvorvidt rammerne/reglerne for at være i Globus1 står klart for alle medarbejdere, fordi de har oplevet, at personalet agerer forskelligt. Hvis/når huset skal være åbent igen, så er det vigtigt, at alle medarbejdere agerer ens og handlekraftigt, når det er nødvendigt. Det understreges, at det er vigtigt med en klar ledelses strategi for stedet, for at sikre at der arbejdes i retningen af den vision der ligger for Globus1. Enkelte har hæftet sig ved, at der ofte er problemer med lyden ved arrangementer, hvor medarbejdere må bruge en del tid på at få lyden til at fungere der bliver gættet på, at medarbejderne måske ikke er klædt tilstrækkeligt på til opgaven. Ideer/løsningsforslag Fritidsjob, seniorjob mv. kunne styrke ejerskabet og lokal motivation og give flere hænder i huset (aflaste aktivitetsmedarbejderne). Tovshøjskolen hjælper gerne ift. at skaffe kandidater til fritidsjob. Det kunne også styrke det lokale ejerskab. Globus1 Side 9

6. Opsamling Dialogen med de udvalgte interessenter viser, at der er en meget stor tilfredshed med Globus1 som idræts-/aktivitetshus, og med de medarbejdere, der er ansatte i huset. Dialogen viser også, at mange ser et udviklingspotentiale i forhold samspillet mellem Globus1 og det lokalsamfund, som den er en del af. De kommunale og boligsociale samarbejdspartnere peger på, at der allerede er gode takter i form af et tættere samarbejde. Det lader til, at det meget vel kunne udvikles yderligere. Det samme gælder opmærksomheden på at være en del af lokalområdet ift. beboere og foreninger. Her peges på et større lokalt ejerskab og engagement er en forudsætning for, at Globus1 for alvor bliver et levende hus. Dialogprocessen tyder på, at Globus1 i et vist omfang lever op til det, der oprindeligt var tænkt som formål med huset men også at der er potentiale for forsat arbejde. Samtidig må det siges, at formålet et meget omfattende det pegede allerede evalueringen i 2007 på. Det kan tale for at justere og præcisere grundlaget for Globus1. Globus1 Side 10