DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011



Relaterede dokumenter
- sporskifter, motiver, drivkrsefter

Bolette Moldenhawer: Anmeldelse: Brud og forskydninger i den danske velfærdsstat og socialdemokratiske idéarv

i hverdagen Hvad betyder velfærden for dig og mig? Hvad betyder velfærden for samfundet? Hvem har ansvaret for velfærden?

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Pligt og ret Ret og pligt

Velfærdsstaten i tal Register. Dansk Velfærdshistorie

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.

Arbejdsmarkeds- og socialpolitik

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

FINN SØRENSEN FATTIGDOMSYDELSERN E - HVAD GØR VI?

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger

HVORFOR BLIVER DANSKE MÆND FØRST FÆDRE I POLITISK FORSTAND, NÅR DE BLIVER SKILT?

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

CIVILE RETTIGHEDER, VELFÆRDSSTATEN OG LIGESTILLINGEN

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

Forslag til Seniorpolitik 2017 og frem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Anette Eklund Hansen Barselsorlovens historie 100 års love og overenskomster

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Seniorpolitik 2017 og frem

Den Danske Model familiepolitik under pres

REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN. Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015

Strategi og FN s 17 verdensmål

Er Danmark klar til flere ældre?

Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI

Den danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model

1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp

Skattereformen i hovedpunkter.

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4

Sammen skaber vi værdi

TO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Hvad kan Landbo Limfjord?

1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Tillæg februar 2016 til lovbogen Social pension august Lov om social pension (førtidspension fra 2003 og folkepension)

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Reformer kan få opbakningen bag velfærdsstaten til at sive

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011

DEN NYE EFTERLØNSORDNING

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

RAR Nordjylland. Opstarts- og Strategiseminar. Karl Schmidt Direktør for Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord 7. juni 2018

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Bliv klog på den nye efterløn

STOP HØJERE PENSIONSALDER

Sundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre

Nøgletal vedrørende Førtidspensioner Faxe Kommune

Regler og rettigheder

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Fokus på udsatte børn

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

STOP HØJERE PENSIONSALDER

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

XIII. Socialpolitikkens historie. Elementer af. forklaringsmodeller

Budget Budgetoplæg (i mio.kr.)

Velfærdssamfundets udfordringer og nyere udviklingstræk og muligheder i den sociale sektor og det sociale arbejde

l. Hvad er problemstillingen (kort)

Fremtidens velfærd vores valg

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram

KristenDemokraternes Familiepolitiske Program

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Lyngallup om vælgernes dagsorden. Dato: 22. oktober

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

Af Erik Bjørsted Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Overledighed København

Antallet af overførselsmodtagere falder

Samfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A

Introduktion til Beskæftigelsesudvalget

1. maj tale Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

Effekt og Analyse Analyseteam

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

Velfærdsstaten under pres

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard Hellerup 1

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Velkommen - Program. Kl Velkommen Kaffe, the og brød Kl Guidede ture rundt i huset se din gruppe på dit navneskilt

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Vi skal forny og forbedre vores velfærdssamfund Af Helle Thorning-Schmidt, Henrik Sass Larsen og Mogens Lykketoft

Transkript:

Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund

Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den universalistiske models virkninger 15 Sporskifter, motiver og drivkræfter 17 Den universalistiske velfærdsstat og sygekassemodellen 18 Sygekassemodellen 20 Model Danmark og universalismen. Myte eller realitet? 22 Kapitel 2 De sociale reformers gennembrudsår 1891-1907 26 Hjælp til værdigt trængende 26 Sygekasseloven 27 Alderdomsunderstøttelsesloven af 1891 - for de værdigt trængende 29 Ulykkesforsikring og arbejdsløshedskasse 32 Universel sygepleje - et forslag forud for sin tid 33 Drivkræfterne bag det sociale opbrud 37 Kapitel 3 De fælles institutioners opståen og udvikling 40 De gamle 41 Det fælles hospital 42 Skoletandlæge for alle 48 Den fælles skole 49 Retten til en bolig 54 Drivkræfterne bag de offentlige serviceydelser 56 Motiverne - lighed, rationalitet og forebyggelse 57 5

Kapitel 4 Sygekassemodellen - et normdannende ideal 60 Kapitel 5 Snigende samfundsovertagelse 64 Kappestrid mellem hjælp til selvhjælp og skattefinansiering 66 Socialreformen i 1933 - fattighjælp decimeres, staten og den offentlige institution styrkes 70 Kapitel 6 Forsikringsvejen fravælges, skattelinjen fastholdes 74 Hvorfor tilbagevises forsikringslinjen 79 Kapitel 7 Det forebyggende arbejde og universalismen 1937-1939 81 Mødrehjælpen 81 Sundhedsplejersker for alle 83 Huslejehjælp til ubemidlede børnefamilier 85 Universelle ydelser på tegnebrættet 87 Det svenske forbillede - en social investering 90 Kapitel 8 De universelle ydelsers forudsætninger 92 Dansk klassekompromis kontra britisk klassekamp 92 Universalismens nordiske forudsætninger 94 Universalismens aktører 96 Universalisme - et rationelt svar på ineffektivitet 97 Kapitel 9 Universalismens gennembrudsår - fra værdigt trængende til borger 1945-1974 99 Kapitel 10 Universalisme spirer frem 1945-1958 102 Det forebyggende arbejde 102 6

Forebyggende sundhedspolitik 102 Husmorafløsere 104 Børneinstitutioner - tilløb til universalisme 107 Praksis langt fra idealerne 110 Velfærd som en investering 111 Storbyerne går foran 112 Generøs og universel tuberkuloselovgivning 113 Revalidering 114 Boligpolitikkens storhedstid og fald 115 Lige muligheder for alle - gennem uddannelse 121 Ungdommens Uddannelsesfond 122 Gratis undervisning og gratis læremidler for alle 124 Krav om udelt skole 125 Kampen mod trangsgrænsen 126 Folkepensionen vedtages 1956 126 Ideens opståen og udfoldelse 132 Ideens gennemførelse 134 Drivkræfterne bag de universelle ydelsers fremmarch 136 Forsikringslinjens endeligt 139 Kapitel 11 Opgøret med fortiden 1958-1961 142 En skole for alle 142 Fattighjælp afskaffes, medborgertanken styrkes 144 Fra arbejdsanstalt til forsorgshjem 145 Revalidering gennem generøs hjælp 146 Fra dranker til alkohollidende 147 Værdighedsbestemmelserne ophæves 148 Drivkræfterne bag medborgertanke og resocialisering 148 Sygekasser - for alle? 149 De drivende motiver 150 Kapitel 12 Velfærdsstatens guldalder 1961-1974 ^-universalismens ekspansion og grænser 153 Folkepensionens udbygning 153 Fuld dækning ved sygdom, ulykke og arbejdsløshed 156 Bistandsloven 159 7

Lige og fri adgang til sundhed 162 Toforsørgerfamiliens velfærdsstat 165 Fælles hjemmehjælp 166 Daginstitutioner for alle 171 Familieydelser 175 Moderskabsydelse for alle 175 Lovfæstet barselsorlov til alle lønmodtagere 176 Børnepenge 176 Fra familiepolitik til ligestillingspolitik 178 De fælles institutioner 179 De ældre, plejekrævende og nødstedte 180 Sygehusene 183 Den fælles undervisning 184 Motiverne bag den fælles skole 187 Lønmodtagermodellen marginaliseres 188 Barselsorloven udvides - fra lønarbejder til erhvervsaktiv 190 Boligen - velfærdsstatens akilleshæl 191 Velfærdsstatens grænser 194 Motiverne bag den universalistiske velfærdsstat 196 Drivkræfterne bag den universalistiske velfærdsstats ekspansion 199 Kapitel 13 Velfærdsstaten udbygges under politisk og økonomisk turbulens 1974-1982/83 204 Et liv så nær det normale 205 Barselsorloven forbedres 1980 - også for de selvstændige 207 Barselsorloven 1983 - også for mænd 210 Arbejdstilbud 1978 - retten til fortsatte dagpenge 214 Efterlønnen - en socialdemokratisk kronjuvel 217 Kapitel 14 Social nedtur 223 Kapitel 15 Universalismen udbygges midt i en sparetid 1986-1989 225 8

Den universelle børnefamilieydelses store løft 225 Universelle ydelser til de ældre 229 Varig hjemmehjælp gratis 232 Uddannelsesstøtten hæves, universalismen styrkes 234 Ved velfærdsstatens grænse 237 Retten til arbejde. En visions sammenbrud 237 Job- og uddannelsesgaranti til kvinder og unge. Et sidste forsøg 239 Dagpengesikkerhed og jobtilbud. En parentes i historien? : 240 Tryghed gennem livet 241 Bistandsloven krakelerer 241 Kapitel 16 Fra ret og mulighed til noget for noget 1989-2011 243 Konsolidering af de universelle velfærdsydelser 244 Fælles skolegang 244 Uddannelse til alle 247 Rettighedslinjen 249 De ældre 250 Pasningsgaranti 251 Brugerindflydelse 254 Barselsorlov for mænd 1997 256 Barselsorlov på VKO-flertallets præmisser 2001-2002 258 Retten til et fleksjob 262 Fra højklasset løsning til discountvelfærd? 265 De alternative strategier - deling af arbejdet og retten til arbejde - lider nederlag 265 Et orlovssystem for alle 266 Skraldemandsordningen afvises 269 Borgerlønnen 270 Hobro-Vikaren - et brud på aktiveringslinjen 271 Gennem uddannelse og praktik til ordinært arbejde 272 Opgør med den universalistiske velfærdsstat 272 Fra folkepension til arbejdsmarkedspension 273 Arbejdsmarkedspensionens indtog i 1989 og 1991 274 9

Motiverne bag det vidtrækkende klassekompromis 275 Restgruppen. Systemets akilleshæl 276 Fra ret og mulighed til noget for noget 280 Ungdomsydelsen viser vejen 280 Noget for noget-princippets store gennembrud 1993 282 Aktivering - et universalmiddel i 1997 284 En alternativ tolkning: de sociale rettigheders fornyelse 285 Arbejdsetikken skærpes i 00'erne 285 Den danske arbejdsmarkedsmodel på dødslejet 288 Dagpengelængden forkortes, efterløn beskæres - i udbudsøkonomiens tegn 292 Patienten i centrum - nye sociale delinger? 295 Sundhedsforsikring for de fastansatte 296 Boligpolitikken - fra krav om ligestilling til fattigvelfærd 299 Delinger efter etnicitet, en uomgængelig fodnote 301 Drivkræfterne bag noget for noget-princippet - internationalt orienterede selskaber kræver ny dagsorden 302 Globaliseringstesen 306 Kapitel 17 Epilogen: De universelle ydelser - kampen for lighed, forebyggelse og rationalitet 308 Tre motivkredse x tre aspekter bag den universalistiske velfærdsstat 310 Hvem stod bag den sociale reformering? 315 Referencer 320 Noter 334 Navneregister 369 70