Mål 1: Kvalitet i uddannelserne herunder fastholdelse af de studerende og bedre beskæftigelse

Relaterede dokumenter
UDKAST DTU S UDVIKLINGSKONTRAKT

Udkast til selvvalgte mål samt målepunkter for alle mål i DTU s Udviklingskontrakt

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Aarhus Universitets Strategi

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

DTU s innovationspolitik

Strategisk rammekontrakt DTU indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Optag 2015 Kandidatuddannelsen, civilingeniør

UCL s målkompleks

Ledelsessekretariatet Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2017

Indsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU

Indhold og målepunkter i Aarhus Universitets udviklingskontrakt

Optag 2016 Kandidatuddannelsen, civilingeniør

Aarhus Universitets udviklingskontrakt

Optag 2017 Kandidatuddannelsen, civilingeniør

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

Mere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet

Velkommen til Sandbjerg

Optag 2018 Kandidatuddannelsen, civilingeniør

Afrapportering på Københavns Universitets udviklingskontrakt halvår 2008

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

MSK Strategi

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Optag 2011 Kandidatuddannelsen, civilingeniør

REKTORS JULETALE Søauditorierne 18. december 2009

UCSJ revideret 4/

Uddannelsespolitik for Ingeniørforeningen, IDA

Danmarks Tekniske Universitet

Optag 2013 Kandidatuddannelsen, civilingeniør

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

Fakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden.

En attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler med udbud/uddannelser.

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Forslag til samlet målplan de med grå bundfarve er forslag til UK

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

STRATEGIPLAN

Danmarks Tekniske Universitet

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

Notat om sammenligningsgrundlag

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

STRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT

Danmarks Tekniske Universitet Campus Service. Når FM skaber værdi Ledelseskommunikation i praksis illustreret gennem DTU cases

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt

En attraktiv og bæredygtig vækstregion. Region Midtjylland

Bestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade København K

Notat om sammenligningsgrundlag

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab

Afrikastudier - KAN Carsten Selch Jensen. Det Teologiske Fakultet. 27. september År: 2014 År: 2013 År: 2012 Bestand seneste tre år i perioden

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 6. december 2010

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.

Godkendelsesbrev. Aarhus Universitet. Afgørelse om godkendelse af nyt udbud

Udviklingskontrakt mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus

Forslag til udviklingskontrakt

Studienævn: Socialt Arbejde Opdateret: :57:32

SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG

Danmark taber videnkapløbet

Strategisk rammekontrakt

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr.

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt Opdateret: :57:32

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Ilisimatusarfik strategi

Videregående uddannelser til fremtiden

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Internationalisering af universitetsuddannelserne

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til

BM Bilag 5.A.1.

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Uddannelse i Region Midtjylland

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til udmøntning af initiativet Fastholdelse af udenlandske studerende

IT UNIVERSITETET OM IT UNIVERSITETET. Velkommen til den digitale verden

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

Optag 2010 Kandidatuddannelsen

Erhvervsstrategi

STRATEGIPLAN

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

AARHUS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde BM november 2007

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer

Transkript:

UDKAST DTU S UDVIKLINGSKONTRAKT 2012-2014 DTU s strategi og udviklingskontrakten 2012-2014 Formålet med denne udviklingskontrakt er at fremme og understøtte DTU s strategiske udvikling inden for de overordnede strategiske rammer for universitetet, jf. DTU s strategi 2008-2013. Derudover understøtter udviklingskontrakten regeringsgrundlaget om at nyttiggøre forskningen til gavn for samfundet, jf. regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen. Kontrakten indeholder i alt otte overordnede mål, hvoraf uddannelsesministeren har udpeget fire pligtige mål (mål 1-4), og DTU ligeledes har udpeget fire mål (mål 5-8). De pligtige mål vedrører hovedsagelig uddannelse, og i praksis kun et mindre hjørne af denne aktivitet, da uddannelse dækker hele flowet fra tilrettelæggelse til afvikling af undervisning, prøvning, kvalitetssikring mv. Det har resulteret i, at DTU i sit valg af mål og målepunkter har bestræbt sig på at repræsentere de øvrige hovedområder i universitetets omfattende aktiviteter. De udvalgte mål og tilhørende målepunkter udgør ligeledes kun et udsnit af universitets aktiviteter, og der er en tæt kobling mellem målene. DTU er en væsentlig leverandør af højtuddannet arbejdskraft inden for en række erhverv, der rummer et stort vækstpotentiale for Danmarks langsigtede industri- og produktionsinteresser samt for de samfundsøkonomiske muligheder. Det gælder bl.a. områder som bæredygtig energi, IT og telekommunikation, clean-tech samt lifescience, og samlet udbyder DTU mere end 1000 kurser årligt. De valgte mål og målepunkter er fastlagt ud fra denne forpligtelse gennem et fokus på: At udvikle forskningsbaserede uddannelser på højeste internationale niveau sammen med danske og udenlandske universiteter (målepunkter 5 og 13) At optage flere studerende (målepunkt 15), der tilbydes undervisning i markant omfang uden aflysninger og med fokus på et samlet effektivt og erhvervsrettet studieforløb (målepunkter 1, 2, 6 og 7) At starte nye virksomheder baseret på viden, teknologi og/eller opfindelser fra DTU (målepunkt 10) At levere forskning, der bidrager til de danske virksomheders innovation og internationale konkurrenceevne bl.a. gennem et højt antal publikationer (målepunkt 11) At påtage sig et samfundsmæssigt ansvar og fremme bæredygtighed (målepunkt 16) Udviklingskontrakten er revideret i 2013, i forbindelse med DTU s fusion med Ingeniørhøjskolen i København (nu DTU Diplom) pr. 1. januar 2013. Fusionen har medført justeringer af målepunkterne 2, 4, 6, 7a og 15, imens der er tilføjet et yderligere mål 10b og 18. Det skal dog bemærkes, at fusionen af diplomingeniøruddannelserne er en proces, hvis resultater dels endnu ikke vil foreligge ved udviklingskontraktens udløb, dels vil være påvirket af sammenlægningens konsekvenser. De to institutioners individuelle udviklingstrends kan derfor ikke uden videre fremskrives for den samlede diplomingeniøruddannelse. Mål 1: Kvalitet i uddannelserne herunder fastholdelse af de studerende og bedre beskæftigelse DTU tilbyder forskningsbaserede uddannelser på højeste internationale niveau og vil fortsat arbejde for, at kvaliteten af de udbudte ingeniøruddannelser fastholdes i takt med et stigende optag af studerende. DTU s uddannelser understøtter efterspørgslen efter højt kvalificerede ingeniører, herunder ph.d. ere, der har kompetencer til at løfte de samfundsmæssige, teknologiske og globale udfordringer på arbejdsmarkedet. DTU har i sine målepunkter valgt at fokusere på at fastholde det nuværende høje antal undervisningstimer for de studerende samt at fastholde niveauet for gennemførte undervisningsgange. Derudover er fokus på at øge de studerendes erhvervsparathed samt den udgående mobilitet, da disse elementer er med til fortsat at sikre højt kvali- 1

ficerede ingeniører til det danske arbejdsmarked. Set i sammenhæng med DTU s mål om at øge optaget af studerende er der tale om ambitiøse mål, og nominelt øges den forskningsbaserede undervisningskapacitet og antallet af afgangsprojekter. Målepunkt 1: Et standardstudieforløb for fuldtidsstuderende (30 ECTS pr. semester) er, at der er tilrettelagt 20-24 timers undervisningsaktiviteter i gennemsnit om ugen (13 uger og 3 ugers perioden) og målet er, at minimum 99 % af alle undervisningsgange gennemføres. (Opgøres for studieåret) Målepunkt 2: De studerendes erhvervsparathed: I et forløb med flere studerende er målet, at andelen af de studerendes afgangsprojekter udarbejdet i samarbejde med erhvervslivet ud af alle gennemførte afgangsprojekter fastholdes på nuværende niveau pr. år. og udgør følgende i kontraktperioden: (Opgøres for studieåret) o Afgangsprojekter (diplomingeniør): 60 % (svarende til 165 afgangsprojekter i 2011) o Bachelorprojekter: 34 % (svarende til 178 afgangsprojekter i 2011) o Kandidatspecialer: 46 % (svarende til 458 afgangsprojekter i 2011) En stigning i antal studerende indebærer en stigning i antallet af projekter pr. år. Målepunkt 3: Antallet af udrejsende DTU studerende øges pr. år som følger: (Opgøres for studieåret) 2010-2011 2011-2012 2012-2013 2013-2014 362 362 400 500 Mål 2: Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet DTU er kendetegnet af et velfungerende meritsystem både nationalt og internationalt. Der er etableret fleksible muligheder for studentermobilitet mellem forskellige uddannelser og overgange til og fra andre uddannelsesinstitutioner både horisontalt og vertikalt. DTU har i sine målepunkter valgt at fokusere på at sikre en åben dør politik på den toårige kandidatuddannelse både nationalt og internationalt, så ingen kvalificerede studerende med en bachelorgrad afvises på DTU. DTU vil bl.a. øge kapaciteten af studiepladser på den toårige kandidatuddannelse fra i dag 1200 til 1500 pladser i slutningen af kontraktperioden, så studerende, der ønsker at skifte uddannelsesinstitution til DTU kan gøre det. Målepunkt 4: Målet for antal optagne studerende pr. år på DTU s kandidatuddannelser, som ikke kommer fra DTU s egen civilingeniørbacheloruddannelse er følgende pr. år: (Opgøres for kalenderåret) Udenlandske studerende 343 343 345 350 Diplomingeniørstuderende, professionsbachelorer og bachelorer fra andre danske universiteter 63 63 80 90 Målepunkt 5: Der oprettes tre nye fællesuddannelser med andre danske universiteter i kontraktperioden og det samlede antal periodiseret bliver således: 8 8 9 11 2

Mål 3: Hurtigere igennem DTU vil fortsat arbejde for en effektiv tilrettelæggelse af uddannelserne, der skal bidrage til at flere studerende hurtigere gennemfører deres studier. DTU vil arbejde for en fortsat udbygning af aktiviteterne og vil bl.a. etablere en studieskiftefunktion, således at studerende, der ønsker at skifte studium får mest mulig gavn af opnåede studiemerit fra DTU og spildtiden ved studieskift reduceres og frafald udnyttes positivt. Derudover iværksættes en øget indsats for studiemiljøet på DTU. Målepunkt 6: Målet for andelen af studerende, der fortsat er indskrevne og som efter 1. år har opnået 50 ECTS-point udvikler sig i kontraktperioden og ligger således på mindst følgende pr. år: (Opgøres for kalenderåret) % Diplomingeniøruddannelsen 63 63 64 68 73 Bacheloruddannelsen 74 74 79 84 Målepunkt 7a: Målet for andelen af studerende, der fortsat er indskrevne og som efter 2. år har opnået 100 ECTS-point udvikler sig i kontraktperioden og ligger således på mindst følgende pr. år: (Opgøres for kalenderåret) % Diplomingeniøruddannelsen 64 63 63 64 68 Bacheloruddannelsen 76 74 74 79 Målepunkt 7b: Målet for andelen af dimittender pr. år, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år ligger på mindst følgende pr. år: (Opgøres for kalenderåret) % Bachelorstuderende 89 89 89 90 Kandidatstuderende 88 88 89 92 Samlet giver målepunkterne under mål 3 en studietidsforbedring på mindst 3 måneder. Mål 4: Øget innovationskapacitet Innovation er ét af DTU s bærende elementer, og universitetet vil fortsat søge at optimere og ekspandere sit sammenhængende innovationssystem, så endnu flere studerende og forskere bidrager til at udvikle nye, innovative løsninger til gavn for samfundet. DTU har bl.a. som mål, at alle studerende i løbet af deres uddannelse får en forståelse for og indsigt i innovation og entrepreneurship. Derudover har universitetet etableret en innovationstriade, der skaber en værdikæde fra forskning, opfindelser og forretningsidéer (DTU) over seed finansiering (DTU Symbion Innovation A/S) til et innovativt miljø i en forskerpark (Scion DTU A/S). DTU har i sine målepunkter valgt at fokusere på at skabe værdi til det omgivende samfund gennem patentidéer, forskningssamarbejder med erhvervslivet samt via nystartede virksomheder. Målepunkt 8: Der er anmeldt mindst 400 patentidéer i kontraktperioden fordelt på følgende måde pr. år: 3

103 125 135 140 Målepunkt 9: Samlet antal ISI-indekserede videnskabelige publikationer med virksomheder er pr. år som følger: 315 331 347 365 Målepunkt 10a: Der startes 20 nye virksomheder i kontraktperioden på baggrund af viden, teknologi og/eller opfindelser fra DTU, som fordelt nedenfor i tabellen: Der opgøres på: o o Virksomheder baseret på IPR, herunder overdragelse eller licensering af IPR Andre nye virksomheder baseret på viden/teknologi fra DTU fx virksomheder etableret som selskabskonstruktioner, dvs. ApS, A/S mv. af enten studerende eller ansatte 3 5 7 8 Målepunkt 10b: Der etableres en innovationsgarage på Ballerup campus, inden for kontraktens periode, der skal styrke de studerendes entreprenørskabskompetencer og etablere en udviklingsplatform for samarbejder med SMV er. Mål 5: Forskning DTU s forskning skal være internationalt førende og have forskningstyngde bredt inden for det tekniske og naturvidenskabelige område. Målet er at levere forskning, der bidrager til de danske virksomheders internationale konkurrenceevne, samt de overordnede samfundsmæssige ambitioner om at Danmark er et førende højteknologisk samfund med et højt velfærdsniveau. DTU vil arbejde for at bevare den høje internationale placering på Leiden Ranking, hvor DTU i 2011/2012 ligger nr. 1 i Norden, nr. 7 i Europa og nr. 45 ud af verdens 500 største universiteter. DTU har i sine målepunkter valgt at fokusere på at bevare et højt publikations- og citationsniveau samt at opnå vækst i eksterne midler til forskning, da dette er centrale områder for et internationalt eliteuniversitet. Målepunkt 11: Målet er at publicere følgende ISI-indekserede publikationer samt at have gennemsnitlig citationsimpact på 9,0 pr. artikel pr. år fordelt således: 2260 2300 2350 2400 Målepunkt 12: Der stiles efter vækst i eksterne midler til forskning på 5 % i gennemsnit pr. år i forhold til 2011 opgjort som følger: Mio. kr. 2011* 2012 2013 2014 Nationale ikke-offentlige kilder 185 194 204 213 Udenlandske kilder Heraf EU og ERC bevillinger 324 218 340 229 356 239 373 251 *Økonomiske nøgletal, som opgjort til Danske Universiteter 2011 4

Mål 6: Internationale alliancer DTU har et internationalt netværk af førende tekniske universiteter. DTU har fokus på at indgå i formaliserede internationale alliancesamarbejder for at styrke universitetets internationale profil og samarbejdsflader. DTU har bl.a. indgået forpligtende samarbejdsaftaler med de førende nordiske og europæiske tekniske universiteter samt med det førende tekniske universitet i Korea. DTU vil fortsat udbygge samarbejdet med de internationale allianceuniversiteter, og centrale satsningsområder er bl.a. at udvikle fællesuddannelser og deltage i væsentlige internationale forskningsprojekter, der vil kunne positionere universiteterne i.f.t. internationale udfordringer og bevillingsmuligheder. Målepunkt 13: Der etableres otte nye fællesuddannelser med internationale allianceuniversiteter i kontraktperioden, og det samlede antal periodiseret bliver således: 11 13 16 19 Målepunkt 14: Målet er, at antallet af fælles ansøgninger om forskningsprojekter med internationale allianceuniversiteter skal vokse med 10 % i forhold til 2012 i kontraktperioden. Der etableres i 2012 en nulpunktsmåling, da data pt. ikke foreligger. 2012 2013 2014 Indeks 100 104 110 Mål 7: Særlig samfundsindsats DTU vil fortsat bidrage til, at flere studerende optages på DTU s ingeniøruddannelser samtidig med at kvaliteten fastholdes og dermed være en dynamo for erhvervsudviklingen til gavn for vækst, velfærd og arbejdspladser i Danmark. DTU arbejder aktivt med at fremme bæredygtighed gennem sin forskning, i sine uddannelsestilbud (bl.a. Grøn Dyst) og via energieffektivisering og genanvendelse. DTU har i sine målepunkter valgt at fokusere på at flere unge får en lang videregående uddannelse. Målepunkt 15: Øget optag af studerende i kontraktperioden: (Opgøres for kalenderåret) * Diplomingeniørstuderende 632 650 1300 13001200 Civilbachelorstuderende 832 850 900 950 Kandidatstuderende 1112 1150 1200 1250 Som led i fusionen planlægges en optimering og kvalitetssikring af uddannelsesudbuddet på diplomingeniøruddannelsen, der forventes at medføre en nedlæggelse af mindre uddannelsesretninger fra 2014. Målepunkt 16: Effektivisering af DTU s samlede energiforbrug samt genanvendelse af affald opgjort som: o DTU vil reducere sit samlede energiforbrug (el + varme) målt som kwh/(årsværk + STÅ) med 15 % fra 2010 til 2015, svarende til 6 % i 2012, 9 % i 2013 og 12 % i 2014 med udgangspunkt i 2010. 5

o DTU vil øge sin andel af genbrug af affald fra driften (ekskl. bygnings affald, jord og haveaffald) fra 35 % i 2010 til 40 % i 2015, svarende til 37 % i 2012, 38 % i 2013 og 39 % i 2014 med udgangspunkt i 2010. Mål 8: Forskningsbaseret myndighedsbetjening DTU har en stærk national og international position i forhold til forskningsbaseret beredskab, udredningsarbejde og rådgivning. Målsætningen for DTU er at blive en foretrukken leverandør af myndighedsbetjening både nationalt og internationalt samt at fastholde høj kvalitet af leverancerne ved at ligge betydeligt over verdensgennemsnittet målt på citationsimpact. Målepunkt 17: Myndighedsbetjening bygger på international førende forskning inden for kerneområderne for DTU s myndighedsopgaver. Det er målet at forskningens kvalitet målt som citations impact (WoS) ligger mindst på 75 % over verdensgennemsnittet. Der måles inden for følgende kerneområder: Fødevarer, transport, veterinær og akvatiske ressourcer. % Myndighedsbetjeningsområder 76 75 75 75 Mål 9: Fusion med Ingeniørhøjskolen i København Målepunkt 18: Der vil være samling og etablering af fælles uddannelser for samtlige nye diplomingeniørretninger fra sommer med udgangen af 2014. Målepunkt 19: Der etableres en innovationsgarage på DTU Diplom, inden for aftalens periode. Underskrifter Dato: Per Falholt Bestyrelsesformand Danmarks Tekniske Universitet Morten Østergaard Uddannelsesminister 6