Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1
fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med at være, og derfor er staten og kommunerne i fuld gang med en indsats, som skal kortlægge og beskytte grundvandet og dermed vores allervigtigste levnedsmiddel: drikkevandet. Ikke alt regnvand bliver til drikkevand Vandets kredsløb Vandmængden er i et stadigt kredsløb mellem fordampning, fortætning, nedbør og vandstrømme på og under jordens overflade. Indsatsen vil påvirke os alle. Nogle steder plantes der skov, andre steder er det nødvendigt at ændre landbrugsdriften. Nogle parcelhusejere er nødt til at stoppe eller begrænse brugen af pesticider. Den øgede indsats betyder, at drikkevandet bliver dyrere men indsatsen er nødvendig for at sikre en bæredygtig grundvandsressource til vore efterkommere. nedbør 20 dage 10 dage fordampning umættet zone mættet zone 10 år sand moræneler dage 5 år 500 år 10000 år hav 3100 år Stefan Sølberg, GEUS Model af vandets kredsløb i naturen Tallene angiver hvor lang tid vand befinder sig i de enkelte stadier [Illustratiion: Stefan Sølberg, GEUS] Hvor bliver regnen af? På en typisk parcelhusgrund i Sønderborg Kommune, hvor der f.eks. falder 600 mm nedbør på et år, vil 400 mm fordampe, 150 mm er overfladevand til dræn, mens 50 mm går i grundvandet. Mængden af regn, der bliver til grundvand, er mindre på lerjord end på sandjord. 2 3
Velkommen til informationsmøder Sønderborg Kommune tager frem til 2017 fat på en række indsatsplaner, som skal sikre rent drikkevand til borgerne og virksomhederne. Af kortet på side 5 fremgår tidsplanen for indsatserne. I hvert område bliver proceduren, at byrådet godkender et forslag til indsatsplan. Mens forslaget er i offentlig høring i 12 uger, inviteres borgerne i det pågældende område til et informations- og debatmøde om planen. Planen beskriver de indsatser, der er nødvendige for at sikre drikkevandet, så det ikke skal igennem avanceret og dyr rensning. Indsatsplanen er en dynamisk proces, hvor effekter og behov løbende vurderes. Kommunen og vandforsyningen skal hvert femte år tage stilling til, om planen skal revideres. Indsatsplanerne udarbejdes på baggrund af statens kortlægning af grundvandsressourcerne og deres sårbarhed. Kortlægningen giver et fyldestgørende billede af, hvor grundvandet dannes, hvordan det strømmer og hvilke områder, det er særligt sårbare over for forurening. Inden for de farvede arealer skal der udarbejdes indsatsplaner for grundvands beskyttelse Planerne skal beskrive alle forureningskilder samt alle de tiltag, som er nødvendige for at forbedre beskyttelsen af grundvandet. De skal desuden angive områder, hvor det er nødvendigt med en ekstra indsats for at beskytte drikkevandet, og hvem der i givet fald er ansvarlig for, at denne indsats bliver gennemført. Udgangspunktet er, at indsatserne i planerne skal gennemføres gennem frivillige aftaler mellem de berørte parter. Der er dog i lovgivningen mulighed for at påbyde de nødvendige ændringer eller for at ekspropriere, hvis målet ikke kan nås via frivillige aftaler. Hvad kan du gøre? Som borger kan du være opmærksom på at undgå spild på jorden af forurenende stoffer som olie og kemikalier, og du kan undgå at bruge kemikalier til at bekæmpe udkrudt med. Hvis du har miljøfarligt affald, skal du aflevere det på kommunens miljøstationer, hvor det bliver behandlet forsvarligt. 4 5
Trusler mod drikkevandet De alvorligste trusler mod rent drikkevand er: Pesticider Pesticider eller sprøjtemidler er kemiske stoffer, som bliver brugt for at bekæmpe ukrudt, beskytte afgrøder mod angreb af skadedyr, mod svampeangreb eller til påvirkning af plantens vækst. En del af de pesticider, som egentlig er beregnet til at slå ukrudtet på marken ihjel med, ender i stedet på jordoverfladen og siver ned i jordlagene og derfra gennem sprækker videre ned til grundvandet. Nitrat Kvælstofgødning, herunder bl.a. gylle, indeholder nitrat. Overskuddet, som ikke bliver optaget af afgrøderne, siver ned i grundvandet. Nitratindhold i grundvandet må ikke overskride 50 mg pr. liter og bør helst ikke komme over 25 mg pr. liter. Mange aktører deltager i indsatsen for at beskytte drikkevandet. De er bl.a: Private villahaveejere Landmænd Region Syddanmark Vandrådet for Sønderborg Kommune Vandværkerne i Sønderborg Kommune, i alt ca. 50 stk. Sønderborg Kommune Områderne, der skal beskyttes, er inddelt i zoner - f.eks.: Områder med f.eks. særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande, der udpeges af staten 25 m beskyttelseszoner omkring boringer, hvor der ikke må dyrkes, gødes eller sprøjtes. Fastlagt i lovgivningen. Forurenede grunde Gamle industrivirksomheder som f.eks. autoværksteder, renserier og metalforarbejdende virksomheder har gennem årene forårsaget forurening af jord og grundvand. Især olieprodukter og chlorerede opløsningsmidler udgør trusler mod grundvandet. Det er regionerne, der har ansvaret for at undersøge og rense op på de forurenede grunde. Også eksisterende virksomheder kan udgøre en risiko for grundvandet. Kommunen fører tilsyn med de eksisterende virksomheder for at sikre, at der ikke sker forurening af grundvandet. Ubenyttede brønde og boringer Ubenyttede brønde og boringer udgør en risiko for grundvandet, fordi forurening kan sive ned til grundvandet via dem. Disse bør afproppes. 6 7
www.sonderborgkommune.dk 08.2011 Kommunikation, Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune Vand & Jord Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg T 8872 4096 vand-jord@sonderborg.dk www.sonderborgkommune.dk