Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Relaterede dokumenter
Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel

Implementering af en klinisk retningslinje. - et praksis eksempel

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?

Krig mod bakterier i munden

Kliniske Retningslinjers værdi for omsorgen herunder sygeplejerskers mulighed via retningslinjer at dokumentere behovet for Sygepleje(rsker)

Krig mod bakterier i munden

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Kliniske retningslinjer i kommunalt regi

Center for Kliniske Retningslinjer Clearinghouse Årgang 9, nummer 2, juli 2016 NYHEDSBREV

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

Evidensbaseret praksiskonference oktober for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Center for Kliniske Retningslinjer

Margit Roed, formand for Dansk Sygepleje Selskab. Egon Toft, dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Data og/eller kvalitet?

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Center for kliniske retningslinjer

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Kvalitet. Dagens Mål

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors

Forskningsrådet DASYS Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

Udvikling få viden til at virke!!!

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Patienternes sundhedsvæsen indflydelse, overblik, sammenhæng og hurtighed! Patienternes sundhedsvæsen fra søjler til sammen- hængende patientforløb

Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer?

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

Viden, der skaber et bedre sundhedsvæsen de danske kvalitetsdatabaser

Hvad er Pervasive Healthcare?

Hvad skal der til for at sætte forskning i patientsikkerhed og kvalitet på den regionale dagsorden?

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Stilling og ansættelsessted Forskningsinteresse. Stilling og ansættelsessted Forskningsinteresse

KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB JUNI 2019

Sundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud

Sygepleje relevante komplikationer efter svær traumatisk hjerneskade

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fra projekt til program

Forskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys)

Outcome indikatorer i neurorehabilitering Eksempel på brug af data fra Dansk Hovedtraume Database

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer.

Klinisk Institut Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

MERE LIV I GAMLES HVERDAG? Praksis er en guldgrube af viden. Knud Ramian VEGA-netværket Dansk Gerontologisk Institut

Nationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Håndbog om implementering

Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse

Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens

PDSA-cirklen som implementeringsredskab

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem

Forskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

Erfaringer fra DANBIO databasen

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi

TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)

D A N I E L K R A G N I E L S E N, P H. D. S T U D E R E N D E

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Sikkert. Patientflow. Erfaringer fra 12 danske akutsygehuse. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Den vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Patientsikkert Sygehus. Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse. - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed

RESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI?

ARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

FORSKNING I SYGEPLEJEN

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Nordsjællands Hospital. Workshop 5. Sikker medicinering

Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram?

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt.

Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet

Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

Direktører (oversættelse af politiske ambitioner og visioner til drift og udvikling)

Perspektiver på fysisk aktivitet

PRO-data som redskab til patientinddragelse

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Telehomecare forskning

Databaserne, indikatorer og forskning

AV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten?

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord

Se dette nyhedsbrev i en browser

Sundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

EPS. Årsrapport Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje

Forskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

Transkript:

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut for Medicin & Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Inge Madsen

AGENDA 1. Baggrund 2. Den udvalgte kliniske retningslinje 3. Monitorering til effektmåling 4. Implementering 5. Perspektivering

Kvalitet Tre perspektiver på kvalitet: Sundhedsfaglig Organisatorisk Patient oplevet kvalitet. Kerneydelse Periferiydelse 1 Mainz J, Hundrup A. Kvalitetsudvikling. I: Egerod I, redaktør. Dokumentation og kvalitetsudvikling. København: Nyt Nordisk Forlag: 2007 s. 158

Sygeplejedata til brug for kvalitetsudvikling Hvordan kan de integreres i de eksisterende kliniske databaser? 76 sider Inge Madsen, MI uddannelsen, Aalborg Universitet 1996

Fra forskning til klinisk praksis Projekt gruppe: Inge Madsen, spl. MI. Lektor, Centeret for Klinisk Retningslinjer Per Hostrup, Overlæge, Hjertekir. Afdeling, Aarhus Univerisitets Hospital. Preben U. Pedersen, Ph.D., professor, Centeret for Kliniske Retningslinjer. Projektet er støttet af Sundhedsministeriet og Region Nord. Nelson,

Evidens anvendelse Indlejring af organisatoriske forandringer Praksis forandring Evaluering af indflydelse op system/proces/resultater.

2. Kliniske Retningslinje: Forebyggelse af postoperative infektioner ved systematiske mundhygiejne i forbindelse med thoraxkirurgisk indgreb hos voksne patienter. 8

Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter Forekomst af post-operativ pneumoni kan næsten halveres Ca. 30% får pneumoni efter CABG-operation Muligvis reduktion i sternum infektion Der foretages ca. 3.000 operationer om året i Danmark

Anbefaling i høring Patienter, der skal have foretaget et thoraxkirurgisk indgreb, bør 2 dage før operationen børste tænder og en time efter anvende klorhexidin gluconat 0,12% mund-skyllevæske 10 ml x 4 dagligt á 30 sekunder (A)

Hjerte-lunge afdlingen Aalborg Universitets Hospital

3. Monitoring

Formål: Reducere infektioner Pneumoni Sternum-infektion Dybe Overfladiske Andre 13

Proces indikatorer Gennemført profylaktisk mundskyl Ja / Nej Ved ikke / ikke registreret 14

Resultatindikatorer Fælles for alle infektioner: Antibiotika Får patienterne Antibiotika den 5 post operative dag? 9. maj 2015 15

SKS Sundhedsvæsnets Klassifikations System 16

9. maj 2015 17

4. Implementering Proces Indhold Værktøjskasse

Implementering af ny viden er en udfordring Many interventions found to effektive in health Services research studies fail to translate into meaningsful patient care outcomes. Kilde: Fostering implementation of health services research findings into practice: a consolidated framework for advancing implementation. jdamschoder et al. Implementation Science 2009. 7. august 2009

Mange metoder. NKR Implementerings håndbog http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/kvalitet-ogretningslinjer/nationale-kliniskeretningslinjer/implementeringshaandbog 20

PDSA modellen Gennembrudsmetoden er en velafprøvet kvalitetsudviklingsmetode, der er udviklet i starten af 1990'erne af Institute for Healthcare Improvement i Boston, USA.

PDSA modellen Nelson, E. et al. (2007) Quality by design. A clinical microsystems approach. John Wiley & Sons. Kap. 14 E. et al. (2007) Quality by design. A clinical microsystems approach. John Wiley & Sons. Kap. 14

INDHOLD

Værktøjskasse

INFORMATION Patienterne indlægges aftenen før eller møder fastende.. 25

Gør tanke til handling VIA University College Titel på præsentationen 9. maj 2015 26

Film www.kliniskinfo.dk 28

5. Perspektivering Generic model that are adaptable to all institutions and cultures Her modtages gerne indput.. Er tom nu

Spørgsmål?

Tak for opmærksomheden! imad@via.dk