2
Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3
Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion: Flemming Olsen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisnings-ministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K. Tlf. 3393 2212 Fax. 3394 2212 e-mail: post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk 4
Indhold Forord...7 Indledning...8 Hvad er projektarbejde?...8 Forløbet i et projektarbejde... 11 1. Forstå projektoplægget...13 2. Få ideer til projektet...14 3. Vælg emne og gruppe...20 Fremgangsmåder for valg af emne og gruppe...21 Afsluttende øvelse for alle...24 4. Få gruppen til at fungere...25 Samarbejde...26 Gruppeledelse...27 Dagbog...27 5. Indsaml materiale til projektet...28 Materialesøgning...29 Udvælgelse af materiale...29 6. Vælg problemstilling...31 Hvad er en god problemstilling?...32 Fremgangsmåde for valg af problemstilling...33 Problemstilling - problemformulering - problemanalyse - problemafgrænsning - begrebsforvirring?...35 7. Lav disposition, arbejds- og tidsplan...37 8. Udfør projektet...41 1. Vejledning vedrørende gruppearbejdet...43 2. Vejledning vedrørende læsning...44 3. Vejledning vedrørende skrivning...45 4. Vejledning vedrørende undersøgelser og fremstilling...47 9: Udform projektrapport...50 Fremgangsmåde for den afsluttende del...52 5
10: Fremlæg og evaluer projektarbejdet...54 Når I læser hinandens rapporter, kan I gå frem efter følgende liste...54 Litteratur...57 6
Forord Ordet projektarbejde støder du på overalt. I skolen, på de videregående uddannelser og i erhvervslivet bruges projektarbejdsformen mere og mere til løsning af arbejdsopgaver. Hvorfor nu det? Noget af svaret finder du i figur 1: Figur 1: Hvorfor projektarbejde? Projektarbejdsformen er skræddersyet til, at fremtidens medarbejderkrav kan opfyldes. Der er altså god grund til at træne og blive god til netop den arbejdsform.»projektarbejde i undervisningen«er en håndbog til elever og kursister. Den giver dig en indføring i, hvordan et projektarbejde kan gribes an fra start til slut. Du kan gå kronologisk frem eller bruge bogen som idé- og opslagsbog. Den indeholder vejledende eksempler og konkrete forslag til fremgangsmåder. God arbejdslyst! 7
Indledning Hvad er projektarbejde? Du er træt af, at der er så beskidt på dit værelse... Du undrer dig over, hvorfor det er så svært at få organiseret, hvornår du laver lektier, og hvornår du holder fri. Du kunne tænke dig at få lidt mere styr på dit liv... Du og dine venner diskuterer ofte vold. I følger med i medierne, men har svært ved at gennemskue de forskellige synspunkter... Det er nu tredie gang, din cykel er blevet stjålet. Du overvejer, hvordan det er muligt at lave en effektiv tyverisikring... Du er miljøbevidst og synes, at der gøres alt for lidt for at sikre det ydre miljø, der hvor du bor... Alt projektarbejde bygger på problemer, der skal løses, men: Hvis dit problem blot er rengøring på værelset, kan det løses med en støvsuger og lidt energi fra din side. Det er en ren rutineopgave. Dem er der mange af i hverdagen. Hvis dit problem derimod er, hvordan du kan få mere styr på dit liv, kræver løsningen flere overvejelser. Måske finder du ud af, at dit problem hænger sammen med, at du ikke kan se formålet med at gå i skole. Måske opdager du, at du ikke er den eneste, der har det sådan, men at det gælder for mange unge, og hvorfor nu det? Den proces, du er gået i gang med, svarer til fremgangsmåden i et projektarbejde. Du begynder med at undre dig og forsøger at gå bag ved tingene for at nå frem til, hvad problemet i virkeligheden er. Man kalder det at arbejde problemorienteret. Det hører med til den første del af et projektarbejde at stille spørgsmål. I diskussionen om vold mangler du og dine venner forudsætninger for at kunne vurdere nogle synspunkter. Måske er jeres diskussion begyndt med, om det er rigtigt, at I har grund til at føle jer usikre, når I går i byen fredag aften. I mangler mere viden. Det kunne være nogle statistikker over voldens omfang, og især mangler I metoder til bedre at kunne forstå og 8
tage stilling til de argumenter, I præsenteres for i aviser og på tv. I et projektarbejde indgår, at man selv opsøger viden og arbejder kritisk med det materiale, man får fat i. Ofte er man en gruppe, der samarbejder. I eksemplet med cykeltyverierne er målet at nå frem til en konkret/ praktisk løsning. Det kunne være en tyverialarm. Målet for alt projektarbejde er, at der skal komme et produkt ud af arbejdsprocessen. Et produkt kan være den rapport, hvor du/i har beskrevet problemløsningen. Du kan aldrig slippe for at stille de indledende spørgsmål og bare gå i gang med at fremstille fx en tyverialarm. Det gælder for alt projektarbejde, at den gode løsning bygger på de svar, der er fremkommet ud fra undersøgelser af problemstillingen. Løsningen findes ofte på tværs af flere fag. Det sidste eksempel med miljøet kan bruges til at understrege, at drivkraften for et godt projekt både bygger på dit eget engagement og på, at projektemnet er samfundsmæssigt relevant/vedkommende for flere end dig selv. Følgende er et tilfældigt udsnit af, hvad der bliver lavet projekter om inden for ungdomsuddannelserne: Miljø og økonomi, energi, transport, medier, i-og u-lande, vold, flygtninge og indvandrere, nyreligiøse bevægelser, alternativ behandling, ungdomskulturer, et forfatterskab, en historisk periode, genteknologi, arvelighedsforskning, genanvendelse, atomfysik, kaosteorier, verdensbilleder, anvendt matematik. Overvej hvor emnerne hører til i modellen i figur 2, der viser en oversigt over ungdomsuddannelsernes fag og hovedfagområder. Du vil sikkert opdage, at det ikke er helt nemt, fordi emnerne kan høre til flere steder i modellen? Men det understreger netop pointen ved alt projektarbejde. At du skal tænke på tværs. Også selv om du laver dit projekt i et enkelt fag, fx biologi, skal du huske de skraverede felter i modellen, hvor samarbejdsmulighederne mellem fagene viser sig. Projektarbejde drejer sig om at formulere, analysere og løse problemer. Et projekt/en projektopgave er en målrettet arbejdsproces med udgangspunkt i en relevant problemstilling, hvor målet er et produkt. Produktet kan være praktisk og/eller teoretisk. Projektarbejde er tværfaglig tænkning. Kort sagt om projektarbejde 9
Projektarbejde er selvstændigt, opsøgende arbejde, hvor projektdeltagerne selv når frem til løsningen. Et projekt/en projektopgave kan udføres af en projektgruppe eller af enkeltpersoner. Figur 2: Ungdomsuddannelsernes fag og fagområder 10
Forløbet i et projektarbejde Et projektarbejde kan deles op i ti trin: Forstå oplægget, få ideer, vælge emne og gruppe, få gruppen til at fungere, indsamle viden, vælge problemstilling, lave disposition, arbejds- og tidsplan, undersøge og udføre, konkludere og rapportere og fremlægge og evaluere. Det er vist i følgende model: Trin 1-6 er PROJEKTSTARTEN. Den begynder med projektoplægget og slutter der, hvor du/i har bestemt, hvilken problemstilling, der skal undersøges. Trin 7-9 er PROJEKTUDFØRELSEN, hvor du/i arbejder med problemløsningen - kernen i projektarbejdet. Trin 10 er PROJEKTAFSLUTNINGEN, hvor projektresultatet fremlægges, og erfaringerne samles op. Figur 3: Trin i opdelingen af projektarbejdet 11