Undervisningsmiljøvurdering Skoleåret 2011-2012
Indhold 1. UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE (UVM) HVORFOR DET?... 2 2. ARBEJDSGRUPPE... 2 2.1 Metode og kortlægning... 2 2.2 Tidsramme... 3 3. DE OVERORDNEDE RESULTATER... 3 3.1 Samlet oversigt for indskoling... 4 3.2 Samlet oversigt for udskoling... 5 3.3 Samlet oversigt for SFO (udvalgte emner er besvaret i undersøgelsen)... 6 4. HVORDAN ER DER ARBEJDET MED RESULTATERNE, OG HVEM HAR DELTAGET?... 7 5. HVILKE EMNER ER VALGT UD TIL OPFØLGNING... 7 5.1 Undersøgelsens styrker og svagheder... 8 6. HANDLEPLANER OG MÅL FOR OPFØLGNING... 9 6.1 Målet for arbejdet med de tre fokuspunkter... 9 6.2 Handleplan... 9 6.3 Igangsatte handlinger...11 7. AFRUNDING OG OFFENTLIGGØRELSE... 11 8. ELEVCITATER FRA UVM 2011-2012... 12 Side 1
1. Undervisningsmiljøundersøgelse (UVM) hvorfor det? Skåde Skole deltager hvert efterår i Aarhus kommunes trivselsundersøgelse Hvordan har du det?. Undersøgelsen er et kort spørgeskema, som giver et hurtigt øjebliksbillede af elevernes trivsel i deres hverdag på skolen. Skåde Skole ønskede jf. Loven om Undervisningsmiljø fra 2001 at undersøge elevernes hverdag lidt grundigere. En fuld UVM omfatter spørgsmål om både det æstetiske-, det psykiske og det fysiske undervisningsmiljø. En fuld UVM omfatter også flere drøftelser på tværs af både elev-, pædagog- og lærergrupper, så det er skolens forventning og håb, at flere nuancer i elevernes hverdag kunne stå tydeligere frem. 2. Arbejdsgruppe Undervisningsmiljøvurderingen er gennemført ved hjælp af Skåde Skoles arbejdsmiljøgruppe (AMG) med deltagelse af såvel lærerrepræsentant, pædagogrepræsentant og ledelsesrepræsentant. Skolens undervisningsmiljørepræsentanter (elevråd) har været inddraget på sidelinjen som hjælpere til at få flest mulige til at svare på det elektroniske spørgeskema. I praksis er det skolens AMG, som har koordineret og gennemført arbejdet, ligesom det er AMG, som har videreformidlet undersøgelsens resultater i organisationen. 2.1 Metode og kortlægning Undervisningsmiljøet er identificeret og kortlagt ved hjælp af Dansk Center for Undervisningsmiljøs (DCUM.dk) spørgeskema Termometeret. Et omfattende og grundigt spørgeskema, som inddrager de 3 elementer (det fysiske, det psykiske, og æstetiske undervisningsmiljø) som en fuld UVM udgør. Spørgeskemaet omfatter også emner, som vedrører elevenes fritid og deres egen opfattelse af deres sundhed og mulighederne for at trives generelt set. Spørgeskemaet er udformet på en måde, som giver mulighed for bonus-resultater, hvor svarene fra de forskellige emner kombineres, således flere lag i trivselsaspektet fremkommer. Alle elever (ca. 600) på Skåde Skole har haft mulighed for at svare på det aldersopdelte spørgeskema. Arbejdsgruppen valgte, at alle emner for undervisningsdelen i Termometeret skulle besvares. Derudover skulle udvalgte emner fra spørgeskemaet vedr. SFO besvares af elever, som går i Skåde Skoles SFO- Solstrålen. Side 2
Der har været lagt vægt på, at alle elever har haft mulighed for at svare anonymt, således at de svar, som er givet ikke er farvet af hvad mine venner mener eller en dårlig dag. Alle elever har modtaget en kort introduktion til det elektroniske spørgeskema og har svaret uden forudgående samtaler om emnet. Arbejdsgruppen ser derfor svarene som rene og umiddelbare udtryk for elevernes oplevelse af deres hverdag på Skåde Skole. 0.-4. kl. fik mulighed for højtlæsning af spørgsmål for de elever, som ikke selv kan læse spørgsmålene. Indskolingseleverne har gennemført undersøgelsen i skoletiden. De elever som er tilknyttet skolens SFO har også svaret på udvalgte emner indenfor SFO-undersøgelsen. Dette har givet en meget høj svarprocent tæt på 100 % 5.-9. kl. har haft spørgeskemaet for som lektie. Det gav en svarprocent på over 80 % Svarprocenterne har givet Skåde Skole en god mulighed for at være meget specifik på resultaterne, idet resultaterne både kan aflæses på hhv. årgangs- og klasseniveau, ligesom det udløser en række bonusresultater, hvor resultatet dannes ud fra tværgående svar. 2.2 Tidsramme Tidsrammen for UVM på Skåde Skole har været; - identifikation og kortlægning, forår 2011 - resultater beskrives, drøftes og prioriteres i skolens forskellige fora, efterår 2011 - prioritering, handleplaner, opfølgning og offentliggørelse, forår 2012 3. De overordnede resultater De overordnede resultater for Skåde Skole og SFO er meget flotte, og resultaterne viser, der er et særdeles godt undervisningsmiljø. På en skala fra 0-10 hvor 10 er bedst, ligger langt størstedelen af svarene mellem 7-9. Overordnet er indskolingseleverne mere tilfredse end udskolingseleverne. De samlede resultater ses som bilag: INDSKOLING samlet UDSKOLING samlet SFO samlet Side 3
3.1 Samlet oversigt for indskoling Bonusresultater for indskoling Side 4
3.2 Samlet oversigt for udskoling Side 5
Bonusresultater for udskoling 3.3 Samlet oversigt for SFO (udvalgte emner er besvaret i undersøgelsen) Side 6
4. Hvordan er der arbejdet med resultaterne, og hvem har deltaget? Arbejdsgruppen har valgt at arbejde med resultaterne på flere niveauer. Overordnet er der valgt få fokuspunkter ud, som skolen og SFO en arbejder videre med i de kommende skoleår. Derudover har alle årgangsteams i både skole og SFO arbejdet med deres årgangsresultater. De har alle udvalgt 1-2 punkter, som de, for deres årgang vurderer, vil være med til at give et godt undervisningsmiljø og trivsel på klasseniveau. Deres valg er blevet og bliver indarbejdet i årgangsteamets sociale årsplan et værktøj, som allerede bruges som en del af årsplanlægningen for den enkelte klasse og det enkelte team. Alle klasselærere har haft adgang til deres klasses svar. Udskolingslærerne har derudover haft adgang til deres egen klasses personlige kommentarer, som eleverne har kunnet knytte til de forskellige emner undervejs. Arbejdsgruppen har valgt at læse og præsentere resultaterne for hhv. lærere, pædagoger og elever med baggrund i følgende udsagn; - elevernes svar er umiddelbare og ærlige - elevernes svar er et øjebliksbillede af deres hverdag - elevernes svar handler om deres oplevelse af hverdagen - elevernes svar skal være kilde til undren - elevernes svar skal ses som pejlemærker for, om det arbejde de voksne laver hver dag, også forstås og modtages af eleverne - elevernes svar læses positivt og åbent - der er ikke nogen facitliste på rigtige eller forkerte resultater Undervisningsmiljørepræsentanterne (for-og næstformand for elevrådet) har fået præsenteret resultaterne og har haft til opgave via elevrådet at formidle deres viden til resten af skolens elever. 5. Hvilke emner er valgt ud til opfølgning Med afsæt i resultaterne og de svar, som er lavet på team-niveau, har arbejdsgruppen valgt at følgende 3 emner skal være overordnede mål for skole og SFO i de kommende skoleår; FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB, MOBNING, ORDENTLIGT SPROG De 3 emner stammer hovedsageligt fra spørgsmål om klassen og kammeraterne, konflikter og mobning, og arbejdsgruppen ser disse emner som meget vigtige for et godt undervisningsmiljø. Det er også i disse emner, der for hhv. ind- og udskoling er størst sammenfald af svarene. Overordnet er resultatet flot. Der er dog fortsat både små og store elever, der indimellem føler sig uden for fællesskabet, og når der er konflikter elever i mellem viser svarene, at det ofte er indenfor klassen, og at årsagerne ofte er misforståelser, rygter eller grimt sprog. Dette ønsker vi opmærksomhed på. De enkelte årgangsteams har hver især valgt emner, de peger på som indsatsområder og her kan nævnes i flæng; - Oprydning og orden i garderoberne - Toiletforhold Side 7
- Tag ansvar og vær en god kammerat - Venner i klassen - Lektie og stress strukturér din tid - Medbestemmelse i både timer og SFO-tid - Steder med fred og ro til at lege eller slappe af For især udskolingseleverne scores der for undersøgelsen lavt på de fysiske rammer og æstetiske undervisningsmiljø, deres svar ligger lige over middel på 5,3 point. Der er ikke nogen særlig årsag til dette dog viser deres svar, at de ikke selv synes, de har særlig stor medindflydelse på udsmykning af både klasse- og fælles lokaler og udearealerne. Med andre ord kunne eleverne godt have mere indflydelse end, de oplever at have i dag. 5.1 Undersøgelsens styrker og svagheder Undersøgelsen er stærk, fordi det er en meget omfattende og bred undersøgelse, hvor eleverne har svaret på mange emner. Undervejs har de også taget stilling til, om de selv handler, som de ønsker andre skal. De har måttet overveje deres svar op imod deres egne handlinger og opførsel, hvilket på de udvalgte fokuspunkter giver et godt afsæt for at påvirke arbejdet fremad. Ligeledes er der opnået en flot svarprocent, hvilket betyder, at resultaterne er valide, og de kan læses som generelle træk for elevernes oplevelse af deres hverdag. Også på team- og klasseniveau er svarene valide, hvilket for de enkelte teams i høj grad har bekræftet den viden og kendskab, personalet har til de enkelte grupper. Undersøgelsen er stærk, fordi den dokumenterer det pædagogiske arbejde, som foregår på Skåde Skole. En svaghed, som bør nævnes i denne sammenhæng, er omfanget for især de mindste klasser ( 0., 1. og 2. klasse). Det var en stor mundfuld for de små elever at svare på så mange spørgsmål på én gang, og i den sammenhæng kan man antage, at nogle af svarene er givet meget hurtigt. Ligesom der var ord i undersøgelsen, som de mindste ikke helt kendte betydning af fx om de har problemer med eksem og udslet? eller er uoplagte? Den erfaring som tages med er, at de mindste elever skal kende lidt mere til indholdet og ordene for at kunne svare helt korrekt på trods af oplæsnings-hjælpen. Tidsrammen har også i nogen grad vist sig svag. Med så omfattende et materiale har det vist sig, at det tager lang tid at nå ud i organisationen med resultaterne, og efterfølgende tager det lang tid at få kommentarer og handleplaner tilbage fra alle teams. Samarbejdet med undervisningsmiljørepræsentanterne (for- og næstformand fra elevrådet) kunne have været tættere. UVMR har kendskab til resultaterne, men de kunne godt have brugt lidt mere voksenhjælp til at sørge for, at alle elever som har svaret på spørgeskemaet også oplever, at deres medvirken munder ud i konkrete handlinger. Side 8
6. Handleplaner og mål for opfølgning Skåde Skole og SFO og arbejder hver dag med elevernes trivsel og læring. Denne undersøgelse dokumenterer på flotteste vis, at rigtig mange mål nås hver dag i det daglige arbejde. De valgte fokuspunkter FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB, MOBNING og ORDENTLIGT SPROG arbejdes der med allerede i dette skoleår. Fremadrettet vil det være fokuspunkter i de sociale årsplaner som alle teams arbejder ud fra. Ordforklaring: I nedenstående afsnit skal ordet skolen forstås som både undervisningsdelen (alle årgange) og 0. 4. årgang (SFO). 6.1 Målet for arbejdet med de tre fokuspunkter Alle skolens elever skal indgå og have en plads i både store og små forpligtende fællesskaber. På Skåde Skole skal 95 % af skolens elever udtrykke trivsel. (Kommunens målsætning er 85 %). Evalueringsværktøjet for dette mål er Aarhus Kommunes undersøgelse Store Trivselsdag. At udtrykke trivsel er andelen af elever som er glad eller meget glad for at gå i skole. Alle skolens brugere (elever og personale) tiltaler hinanden på en ordentlig måde. Skåde Skole vil også fremad følge elevernes trivsel. Deltagelsen i Aarhus Kommunes trivselsspørgeskema Hvordan har du det? hvert år i uge 41 fastholdes. Derudover laver de enkelte årgangsteam mini undersøgelser med baggrund i Termometeret, med henblik på at forfølge målene i årgangens sociale årsplan. Der kan udvælges del-emner og resultaterne bruges som et evalueringsværktøj løbende. Målsætningen overordnet set for Skåde Skole er, at fastholde det høje trivselsniveau. 6.2 Handleplan Med henblik på at fremme deltagelse i skolens forpligtende fællesskab arbejdes aktivt med: - samværsregler i alle klasser. - deltagelse i diverse forpligtende dukseordninger. - deltagelse i to årlige oprydningsdage for hele skolens elevgruppe og personale. - forskellige samarbejdsstrukturer i egen klasse. - holddeling på tværs af egen årgang. - venskabsklasser på tværs af årgange. - fælles arrangementer for alle skolens elever. F.eks. idrætsdag, festival, motionsløb, fællessamlinger ved kalenderårets og skoleårets slutning, valgfag på tværs af hele udskolingen. - Flagallé og festligholdelse for såvel nye skolestartere som afgangseleverne - SFO en afholder fællesarrangementer. F.eks. sommerfest, temauger (viking, indianer, guinnesrekorduge, rollespil m.v.) sommerfest m.m. Side 9
- SFO en afholder årgangsarrangementer med bl.a. en årlig lejr for 2., 3. og 4. årgang og heldagsture for 0. og 1. årgang - SFO en arbejder på tværs af årgange med pige/drengegrupper,hvor man samles om interesser - SFO en arbejder på at alle børn er aktive i en forening, når de forlader SFO, med henblik på at deltage i et forpligtende fællesskab - Oprettelse af Kultur-crew. Et fællesskab for 6. 9. kl. elever, hvor eleverne er crew & værter ved skolens fællesarrangementer ansvarlig for f.eks. opsætning af scene, velkomst, instrumenter m.v. Derudover er der på Skåde Skole dannet en ny indskolingsmodel, hvor skole og fritid smelter sammen. Skoledagen for de yngste (0. til og med 2. årgang) bliver 1 time længere end i dag. I dette fællesskab arbejder klasselærer og klassepædagog endnu tættere sammen og klassepædagogen vil bl.a. deltage i undervisningen 1 hel dag om ugen. Desuden vil der hver dag være indlagt et bevægelses-bånd hvor fysisk-aktivitet er i højsædet. Med henblik på at fremme elevtrivslen på skolen /minimere mobning arbejdes aktivt med: - samværsregler i alle klasser. - årlig emneuge om psykisk og fysisk trivsel. - relations arbejde i alle klasser såvel relationen elev><elev og elev><lærer. - konfliktløsning på alle årgange. - fælles sociale arrangementer for den enkelte klasse i samarbejde med forældrene. - SFO en er med i et udviklings- og forsøgsprojekt børn vil bevæges, hvor der relations arbejdes på tværs af årgange og klasser. Med henblik på at fremme et ordentligt sprog blandt eleverne, så dette altid er sobert og respektfuldt, arbejdetsaktivt med: - samværsregler i alle klasser. - påtale og irettesættelse når der anvendes skældsord og/eller nedsættende ordvalg. - Lærere og pædagoger, som de gode eksempler,der hilser på alle og taler anerkendende. - indskolingseleverne arbejder med evnen til at sige til og fra på ordentlige måder. Skolen ønsker, at arbejdet med de tre fokuspunkter sker i et samarbejde mellem lærere/pædagoger og elever. Det er derfor en målsætning, at den enkelte klasses samværsregler udarbejdes af klasselærer og klassens elever i fællesskab. Ligeledes ønskes elevrådet som aktive parter i arbejdet med at fremme de tre målsætninger. Herved gives eleverne mulighed for medbestemmelse i forhold til at fremme det gode undervisningsmiljø og desuden sikres ejerskabet i forhold til en eventuel implementeringsproces af nye tiltag. Side 10
6.3 Igangsatte handlinger Handlinger i forhold til det fysiske og æstetiske undervisningsmiljø som er igangsat, kan nævnes; - Vandskuring og maling af alle vægge i fællesareal A og B forår 2012 - Elevskabe med lås til udlån i 8. og 9. klasse forår 2012 - Indkøb af smartboards og interaktive tavler til alle 7., 8. og 9. klasser forår 2012 - Indkøb af et klassesæt bærbare pcér til 7. årgang forår 2012 - Indkøb af en interaktiv tavle til pr årgang i 1., 2., 3., 4., 5. og 6 årgang forår 2012 - Maling, nyt gulv og nye hattehylder /garderobeforhold ved 7. klasserne forår 2012 - Elev-udsmykning af vægge udendørs ved kantinen (valghold i billedkunst) efterår 2012 - Edderkopper til at tisse efter i indskolingstoiletterne forår 2012 - Flere glemt tøj kasser centrale steder i de enkelte bygninger forår 2012 - Initiativer fra bl.a. kantinen, sådan at forskellige klasser opfordres til at pynte op til de forskellige højtider - Ny elev-udsmykning til udskolingsfællesarealet (valghold i billedkunst) forår 2012 - Panna-bane en mini fodboldbane - På tegnebrættet - BAU-banen, en motions- eller opgaverute rundt på skolens arealer, hvor opgaverne udskiftes løbende. En mulighed for aktiv pause. 7. Afrunding og offentliggørelse Denne undervisningsmiljøundersøgelse har på fornem vis bekræftet den viden og erfaring som ansatte arbejder ud fra hver dag på Skåde Skole. Undersøgelsen viser, at der i høj grad er overensstemmelse mellem det, der ønskes eleverne skal opleve og det eleverne svarer om deres oplevelser. Ønsket om at kende flere nuancer og udsagn fra elevernes hverdag er blevet opfyldt, og der er på baggrund af denne UVM skabt rigtig gode muligheder for fremadrettet at arbejde med såvel det psykiske-, det fysiske- og det æstetiske undervisningsmiljø. Det er fremadrettet skolens ledelse, som sikrer, at undervisningsmiljøet på Skåde Skole og SFO er sundt og levende. Den samlede rapport og de samlede resultater vil blive offentliggjort på skolens hjemmeside foråret 2012 og vil endvidere blive præsenteret for alle skolens interne interessenter. Side 11
8. Elevcitater fra UVM 2011-2012 Vi taler grimt men det er ikke alvorligt det er noget vi alle gør for sjov Elev 6. klasse Jeg synes at jeg har det fint med skolen. Jeg synes ikke det er mega fedt at komme i skole, men det er fint Elev 8.klasse Jeg synes også jeg lære mere når vi ikke bare sider på en stol og lytter men at vi leger lege, bevæger os eller noget i den retning Elev 6. klasse Jeg er generalt tilfreds med at gå i skole, og jeg trives godt. Men nogle gange er jeg ked af at komme i skole, hvis der f. eks har været et skænderi m.v Elev 7. klasse Der er jo altid en smule mobning i en klasse, men jeg synes at vores klasse nogle gange er god nok, men nogen gange er der nogle folk der ikke forstår et nej Elev 9. klasse det er ikke den pæneste skole vi har selv om den er grim, har jeg det fint her Elever 8. klasse Sikkerheden er i orden på skolen, efter der er kommet mange gårdvagter Elev 7. klasse Sikkerheden er faktisk ret god måske lidt for meget sikkerhed Elev 7. klasse Flere boldbaner, tak Elev 7. klasse Vores udearealer henvender sig næsten kun til de små børn, jeg går i 8. og jeg har ikke brug for tre til fire legepladser, men måske nogle hyggelige hjørner med bænke og lignende Elev 8. klasse Hader stres Teenagere har altså også et liv! Elev 7. klasse Der er imellen en konflikter men jeg synds de bliver løst på en god måde Elev 6. klasse Jeg kan godt lide nogle af mine lære med der er 2 som jeg ikke så godt kan lide, men det er ikke deres personlighed det er deres undervisningsmetoder som for mig er svære at forstå Elev 6. klasse Ja vi har den bedste skole gård i verdnen Elev 6. klasse Jeg plejede at drille nogle små børn men ikke mere. Jeg har ikke sårdan rigtig mobbet nogen Elev 8. klasse Side 12