Kontrol af pligtige efterafgrøder 2016 August 2016
Redaktion: NaturErhvervstyrelsen Tekst: Center for Kontrol, Jordbrugskontrol Fotos: Anne Bach ISBN: 978-87-7120-805-4 2 NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder
Indhold 1. Nyt siden sidst 5 2. Indledning 6 2.1 Formål 6 2.2 Omfang af kontrollen 6 2.3 Kontrolperiode 6 3. Retsgrundlag 7 4. Overordnede oplysninger 8 4.1 Information af jordbruger 8 4.2 Veterinær- og sikkerhedsforskrifter 8 4.3 Hvem er omfattet af reglerne? 8 4.4 Krav 8 5. Indberetning i Tast Selv 10 6. Frister 11 7. Procedure og behandling af kontrolsager 12 7.1 Varsling 12 7.2 Nægtet kontrol 12 7.3 Markering for at bedriften er udtaget til kontrol 12 7.4 Jordbruger har indberettet 0 ha eller ikke indberettet 12 7.4.1 Kontrol med KO-kontrol 12 7.4.2 Kontrol uden KO-kontrol 13 7.5 Kontrolskema (KSK) 13 7.5.1 Oprettelse af KSK 13 7.5.2 Kontrol med KO-kontrol (5050_KO) 13 7.5.3 Kontrol uden KO-kontrol (4291EF_16) 14 7.5.4 Udtræksårsager 14 7.6 OK-sager 14 7.6.1 Kontrol med KO-kontrol 14 7.6.2 Kontrol uden KO-kontrol 14 7.7 Høringssager 14 7.7.1 Billeder 14 7.7.2 Dannelse af brev 14 7.7.3 Høringssvar 15 7.7.4 Afslutning af høringssag 15 7.7.5 Særlig for kontrol med KO-kontrol 15 7.8 Notatpligt 15 7.9 Ekstra materiale til sagen 15 8. Kontrollens indhold 16 8.1 Generelt om kontrollen 16 8.2 Efterafgrøder 16 NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder 3
8.2.1 Jævnt fordelt og veletableret efterafgrøde 17 8.3 Alternativer til efterafgrøder 18 8.3.1 Mellemafgrøder 18 8.3.2 Tidlig såning af vintersæd 18 8.3.3 Braklagte arealer langs vandløb og søer 19 8.3.4 Braklagte arealer 19 8.3.5 Flerårige energiafgrøder 20 8.3.6 Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning 20 8.4 Jordbearbejdning 21 8.5 Omlægning af fodergræs 22 9. Faneblade i VAKS DCK (4291EF_16) 24 9.1 Faneblad 1 Besøgsdata 24 9.2 Faneblad 2 Efterafgrøder og alternativer 25 9.3 Faneblad 3 Markplan 25 9.4 Faneblad 4 Syn og skøn 26 9.5 Faneblad 5 Resultat efterafgrøder 27 9.6 Faneblad 6 Bemærkninger 27 9.7 Faneblad 7 Ekstra efterafgrøder 28 9.8 Faneblad 7 Sanktion 28 10. Kontaktpersoner og ikrafttrædelse 29 10.1 Kontaktpersoner 29 10.2 Instruksens ikrafttrædelse 29 10.3 Afslutning af kontrolperioden 29 Bilag 1.Krydsoverensstem-melseskrav 1.21 30 Bilag 2.Decimalskala for vækstudvikling i korn 32 Bilag 3.Forskelle og ligheder mellem pligtige og MFO-efterafgrøder 33 Bilag 4.Gødningskvote og Efterafgrødeskemaet i CAP 35 4 NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder
1. Nyt siden sidst Såfrist Såfristen er i 2016 ændret til 30. august for honningurt, stauderug, almindelig rug, vårbyg og korsblomstrede. For alle andre efterafgrøder er såfristen 1. august. Indberetning Fristen for indberetning af pligtige efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder er ændret til 12. september 2016 Destruktion af efterafgrøder Datoen for hvornår pligtige efterafgrøder tidligst må nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres er ændret til 30. oktober 2016. For efterafgrøder udlagt i majs er 1. marts 2017 fastholdt som tidligste dato. Sammenfald med MFO-efterafgrøder/græsudlæg Arealer, som anvendes til opfyldelse af det grønne krav vedrørende miljø fokusområder (MFO), kan ikke længere anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder. Det gælder for: - Energiafgrøder - Braklagte arealer, herunder også braklagte arealer langs vandløb og søer De typer af efterafgrøder, der samtidig kan bruges til opfyldelse af de grønne krav og som pligtige efterafgrøder er ikke ændret. Andet Følgende ændringer har ikke betydning i forhold til den fysiske kontrol - Muligheden for at veksle ekstra efterafgrøder til en højere kvælstofkvote afskaffes - Omregningsfaktorerne mellem manglende udlæg af efterafgrøder og nedsat N-kvote er justeret Registrering af overskud af efterafgrøder I forbindelse med landbrugspakken har der vist sig et behov for at få registreret om jordbrugerne udlægger ekstra efterafgrøder som buffer. Du skal derfor i forbindelse med kontrollen registrere et eventuelt overskud i KSK-skemaet (faneblad 7). NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder 5
2. Indledning 2.1 Formål Formålet med kontrol af pligtige efterafgrøder, og alternativer til efterafgrøder, er at sikre overholdelse af gødningslovgivningens krav om plantedække, og dermed begrænse udvaskningen af kvælstof. Ved kontrolbesøget skal du vurdere planlægningen og etableringen af pligtige efterafgrøder, blandt andet ved hjælp af indberetningen af efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder i Tast Selv (CAP INT), samt besigtige markerne. 2.2 Omfang af kontrollen Kontrol af pligtige efterafgrøder skal du gennemføre for størstedelen af kontrollerne sammen med en anden kontrolordning, som oftest KO-kontrol eller arealkontrol. KO-populationen udgøres af de KO-kontroller, der i forvejen køres i perioden 1. september til 29. oktober 2016. Ved kontrollen af disse KO-kontroller kontrolleres der dermed også for efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder, hvis KO-kontrollen foretages indenfor denne periode. Den øvrige population udgøres af de arealkontroller, hvor der i forvejen skal kontrolleres efterafgrøder i forbindelse med kontrol af MFO. 2.3 Kontrolperiode Kontrolbesøgene skal du gennemføre i perioden fra den 1. september (15. september for de kontroller, der køres sammen med arealkontrollen) til og med 29. oktober 2016. Eventuelt opfølgende kontrolbesøg, for eksempel af græsudlæg i majs, kan du gennemføre senere i efteråret 2016 eller i begyndelsen af 2017 (inden 1. marts 2017). 6 NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder
3. Retsgrundlag Du skal udføre kontrol af reglerne om etablering af pligtige efterafgrøder på baggrund af bestemmelserne i nedennævnte lov og bekendtgørelse. Loven og bekendtgørelsen fastlægger de krav, der stilles til en virksomhed om planlægning, gødningsanvendelse og plantedække. Bekendtgørelse nr. 1056 af 1. juli 2016 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. Bekendtgørelse nr. 1109 af 17. august 2016 om ændring af bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 388 af 27. april 2016. Bemærk, at manglende overholdelse af reglerne om efterafgrøder også er en overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 1.21. Se bilag 1 for yderligere information om krav 1.21. Reglerne om plantedække, herunder reglerne om etablering af pligtige efterafgrøder i efteråret 2016 er nærmere beskrevet i NaturErhvervstyrelsens Vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden 2016/2017, som du kan finde her: http://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/naturerhverv/filer/landbrug/goedningsregnskab /Vejledning_om_goedsknings-_og_harmoniregler_nyeste.pdf. NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder 7
4. Overordnede oplysninger 4.1 Information af jordbruger Jordbruger skal altid i forbindelse med kontrollen have retssikkerhedsbrevet enten udleveret ved kontrollens begyndelse eller tilsendt sammen med varslingsbrevet, hvis kontrollen er varslet. Du krydser af i VAKS DCK, at retssikkerhedsbrevet er udleveret. Bemærk, at hvis kontrollen er gennemført sammen med KO-kontrollen, må kontrollen ikke være varslet. Det samme gælder for kontroller gennemført samme med arealkontrollen, dog ikke hvis der er tale om MFO-ekstrakontrol (I-sager). For disse kontroller kan du foretage en varsling af kontrollen op til 14 dage før. Bemærk, at disse kontroller må du også gennemføre uvarslet. 4.2 Veterinær- og sikkerhedsforskrifter Sikkerhedsforskrifter og veterinærhygiejniske forskrifter for kontrolbesøg finder du i Den generelle kontrolinstruks på NaturErhvervstyrelsens intranet (Du kan se den her: http://naerintranet/den_generelle_kontrolinstruks.aspx?id=22445). 4.3 Hvem er omfattet af reglerne? Alle jordbrugsvirksomheder er omfattet af kravet om pligtige efterafgrøder, undtagen: Virksomheder med en omsætning under 50.000 kr., som driver planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, også selvom de er tilmeldt Register for Gødningsregnskab Gartnerier, herunder væksthusgartnerier, frugtplantager, planteskoler og skovbrugsvirksomheder, hvor der ikke dyrkes landbrugsafgrøder Virksomheder, som har et samlet dyrket areal (inklusiv forpagtede og lejede arealer) på under 10 hektar Virksomheder, som har et efterafgrødegrundareal på under 10 hektar Dette gælder uanset om virksomheden er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ej. Det samlede areal omfatter virksomhedens ejede (dyrkende) areal samt forpagtede og lejede arealer, men ikke bortforpagtede arealer. Virksomheder, der er omfattet af reglerne om plantedække, men som ikke er med i Register for Gødningsregnskab, skal lave en plan, der indeholder oplysninger om efterafgrøder i efteråret 2016. 4.4 Krav For virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til mindst 0,8 DE pr. ha harmoniareal, skal arealet med pligtige efterafgrøder udgøre mindst 14 % af efterafgrødegrundarealet. Hvis der udbringes mindre end 0,8 DE/ha, skal der etableres efterafgrøder svarende til 10 % af efterafgrødegrundarealet. Hvis virksomhedens efterafgrødegrundareal er mindre end 10 ha er virksomheden ikke omfattet af kravet. Tabel 1. Krav til pligtige efterafgrøder afhængig af antal hektar Ejendommens efterafgrødegrundareal < 10 ha 10 ha 0,8 DE/ha Ingen krav 14 pct. < 0,8 DE/ha Ingen krav 10 pct. 8 NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder
Hvis jordbruger ikke i Tast selv har indberettet og/eller ikke har udlagt et areal med efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder, og det senere viser sig, at jordbruger har et efterafgrødekrav, vil dette automatisk medføre et træk i kvælstofkvoten for planperioden 2016/2017. Det samme gør sig gældende, hvis det indberettede areal med efterafgrøder ikke er stort nok til at dække efterafgrødekravet. Virksomheder omfattet af krav om efterafgrøder er også omfattet af krav om, at der på visse arealer ikke må foretages jordbearbejdning i bestemte perioder (se afsnit 8.4), ligesom omlægning af fodergræs ikke må foretages i bestemte perioder (se afsnit 8.5). NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder 9
5. Indberetning i Tast Selv Kontrollen af pligtige efterafgrøder, er en kontrol af om jordbruger har udlagt de efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder, som jordbruger har indberettet i Tast selv. På siden Indberetning efterafgrøder 2016/2017 i Tast Selv kan jordbruger have indberettet størrelsen af arealet med etablerede efterafgrøder og eventuelle alternativer til efterafgrøder i efteråret 2016, og fristen for indberetning var 12. september 2016. Hvis jordbruger alligevel ikke har etableret det indberettede efterafgrødeareal, eller efterafgrøden mislykkedes, skal jordbruger sørge for at nedskrive efterafgrødearealet i Tast Selv. Dette er muligt frem til april 2017, dog ikke efter der er anmeldt kontrol. Hvis jordbruger ønsker at opskrive sit efterafgrødeareal, er det kun muligt frem til den 31. august og kun via Tast Selv. Det er ikke tilstrækkeligt for jordbruger at have et opdateret Skema A (gødningsplanlægning) liggende på bedriften. Data fra Tast Selv overføres automatisk til VAKS DCK (4291EF_16). Du kan derfor i VAKS DCK under 4061EF_16 se oplysningerne fra de indsendte skemaer, samt dato for indsendelse. Hvis du har behov for at se selve indberetningen, kan du gøre dette via CAP (CAP int). Se vejledning om hvordan du gør dette i bilag 4. 10 NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder
6. Frister Med hensyn til efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder er der en del frister både i forhold til indberetningen og i forhold til etablering og destruktion af pligtige efterafgrøder/alternativer. Se tabel 2, for en oversigt over disse frister. Bemærk, at der ikke gælder samme frister for MFO-efterafgrøder/græsudlæg. Se bilag 3, hvor du kan se en oversigt over forskelle i kravene til de to typer af efterafgrøder. Tabel 2. Oversigt over frister i forhold til pligtige efterafgrøder 20. juli 2016 Frist for etablering af mellemafgrøder 1. august 2016 Generel frist for udlæg af pligtige efterafgrøder eller græsudlæg. Dog ikke for korsblomstrede afgrøder, vårbyg, almindelig rug, stauderug og honningurt 30. august 2016 Frist for etablering af pligtige efterafgrøder bestående af korsblomstrede efterafgrøder, vårbyg, stauderug, almindelig rug og honningurt 7. september 2016 Frist for tidlige såning af vintersæd (vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale), hvis dette skal anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder 12. september 2016 Frist for indberetning af pligtige efterafgrøder udlagt i 2016 samt alternativer. Indberetningen skal ske i Gødningskvote og Efterafgrødeskemaet 2016 i Tast Selv-servicer. 20. september 2016 Mellemafgrøder må destrueres (nedvisnes/nedmuldes e.l.) 30. oktober 2016 Pligtige efterafgrøder må destrueres (nedvisnes/nedmuldes e.l.). Det samme gør sig gældende for brak (herunder braklagte arealer langs vandløb og søer), der anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder 1. marts 2017 Efterafgrøder udlagt i majs må destrueres (nedvisnes/nedmuldes e.l.) April 2017 Efterafgrødekravet for planperioden 2016/2017 opgøres på baggrund af Fælleskema 2017 NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder 11
7. Procedure og behandling af kontrolsager 7.1 Varsling Varslingen af kontrollen følger varslingsreglerne for henholdsvis KO-kontrol eller arealkontrol. Hvis kontrollen er varslet, skal du i DCK huske at udfylde varslingsdatoen i faneblad 1. 7.2 Nægtet kontrol NaturErhvervstyrelsen har ifølge lovgivningen mulighed for på stedet at gennemgå virksomhedens regnskaber og lignende med henblik på at gennemføre kontrollen. Jordbrugeren har dermed pligt til at modtage kontrolbesøg. Hvis jordbruger nægter dig adgang til sin virksomhed, og medvirken fra afdelingslederen ikke hjælper, skal du hurtigst muligt meddele det til Jordbrugskontrol, der herefter vil tage stilling til, hvordan kontrollen i så fald skal gennemføres. Hvis der er tale om en KO-kontrol skal du følge KO-instruksen. 7.3 Markering for at bedriften er udtaget til kontrol Du skal være opmærksom på at hvis kontrollen af de pligtige efterafgrøder skal gennemføres sammen med en arealkontrol, vil det ikke fremgå af arealkontrollen, at du også skal gennemføre kontrol af pligtige efterafgrøder. Det er derfor vigtig at du altid trækker en Mark&dyr -kontrolforberedende-rapport på alle arealkontrolsager i perioden fra 15. september 2016, så du ved, om du skal gennemføre kontrollen. 7.4 Jordbruger har indberettet 0 ha eller ikke indberettet Hvis jordbruger i Tast selv har indberettet etablering af 0 ha efterafgrøder/alternativer, eller der ikke er indsendt et Gødningskvote og Efterafgrødeskema 2016 i Tast selv, skal der ske én af følgende afhængig af type af kontrol: 7.4.1 Kontrol med KO-kontrol KO-kontrolrapporten sender du til jordbruger med OK ud for krav 1.21. Skemaet 4192EF_16 udfylder du med status ok og kontroldato (som du sætter til samme dato som kontrolrapporten). Fanebladene Markplan og Syn og Skøn skal du ikke udfylde, når der ikke er etableret efterafgrøder på bedriften. Sagsstatus i VAKS DCK skal være FSO. Sagsstatus i Captia skal være OK. 5050_16 er oprettet, og du skal udfylde den med OK ud for krav 1.21. Du skal lave en bemærkning i VAKS DCK og i Captia om, at det er en kontrol som du har kørt sammen med KO-kontrol, og at der var indberettet 0 ha. Hvis du ikke udfylder 4291EF_16 og 5050_16 skemaerne med kontroldato og status, vil de stå som manglende kontroller. 12 NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder
7.4.2 Kontrol uden KO-kontrol Du skal ikke gennemføre kontrollen, hvis der ikke er indberettet efterafgrøder eller alternativer i Tast selv. Du skal ikke oprette et 4291EF_16 skema. Hvis skemaet allerede er oprettet, skal du annullere skemaet ved at skrive ANN i status i VAKS DCK. I Captia skal status stå som ANN, og du skal lukke sagen. Husk at skrive en bemærkning i både VAKS DCK og i Captia om, hvorfor kontrollen er annulleret. Du skal ikke sende brev til jordbruger vedrørende efterafgrødekontrollen. 7.5 Kontrolskema (KSK) 7.5.1 Oprettelse af KSK Efterafgrødesagerne har i VAKS aktivitetsnummer 4291EF_16 og sagerne oprettes under sagsgruppe 4163. En del adresser er udtrukket af Data&Risiko og er oprettet i VAKS DCK, hvor de fordeles til afdelingerne. Disse adresser er udtrukket for at sikre, at der vil blive fortaget et så bredt udvalg af typer af kontroller som muligt. De øvrige efterafgrødesager vil være kontroller som gennemføres som KO-kontroller, eller sammen med andre kontroller. For disse kontroller skal du oprette en sag i VAKS DCK på aktivitet 4291EF_2016: Tilknyt virksomhed Start tilknytning Tilknyt til kontrolopgave manuelt Tast F11 Under opgavekode skrives 4291EF_15 (eller 5731KO_15 ved oprettelse af KO-sager, og der tastes Ctrl + F11. Tryk på søg virksomhed Skriv CVR nummeret i feltet Nr. (Ikke under CVR nr, selvom dette ville give mest mening), og tryk ok. Sæt hak ud for virksomheden på listen og tast Ctrl + s og tryk opret skema. Skematype sættes til KSK Angiv udtræksårsag, f.eks. TLF1. For KO-sager angives KO-udtræksårsagen. Svarfrist sættes til årets sidste dag, f.eks. d. 31-12-2015 Tryk på opret registeret skema Når skemaet er oprettet forsvinder boksen, tryk derefter på vedligehold skema. Du har nu oprettet linjen til 4291EF_16 i DCK. Herefter kan du tjekke sagen ud, og data til de forudfyldte felter kommer med over i skemaet. 7.5.2 Kontrol med KO-kontrol (5050_KO) Kontrol af pligtige efterafgrøder bliver oprettet i VAKS DCK under 5050_16 (støvsugeren), og bliver indberettet til Team KO herfra. Indberetningen sker ved, at du trykker på knappen Indberet til KO. Data overføres fra 5050_KO til 4291EF_16, og du skal udfylde begge skemaer. NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder 13
7.5.3 Kontrol uden KO-kontrol (4291EF_16) Du skal taste besøgsdata samt eventuelle overtrædelser i skemaet under 4291EF_16. Du skal ved denne kontrol ikke oprette et skema under 5050_16. Hvis det viser sig nødvendigt i den videre sagsbehandling vil Jordbrugskontrol oprette skemaet. 7.5.4 Udtræksårsager Kontrolsagerne har følgende udtræksårsager: BRAK ENERGIAFG MELLEMAFG TIDLIGSÅNING Tidlig såning TLF_1 Brak, herunder også brak langs vandløb og søer Energiafgrøde. Mellemafgrøde Tilfældigt 7.6 OK-sager Hvis du ved kontrollen finder samme (eller større) areal med efterafgrøder/alternativer, som ansøger har indberettet, skal du afslutte kontrollen med status FSO og udlevere eller sende okbrev til jordbruger. 7.6.1 Kontrol med KO-kontrol Ved kontroller gennemført sammen med KO-kontrol danner du kontrolrapporten og indberetter sagen som en ok-sag gennem 5050_16 ved at trykke på indberet til KO. 5050_16 virker kun online. Du skal herefter tjekke sagen ind og lægge kontrolrapporten på sagen i Captia. Du skal i Captia stå som sagsbehandler. Du skal afslutte sagen. Sagen skal ikke overføres til Jordbrugskontrol. 7.6.2 Kontrol uden KO-kontrol Ved kontroller, der ikke er gennemført sammen med KO-kontrol, danner du ok-brevet i 4291EF_16. Du skal i Captia stå som sagsbehandler og sagsstatus skal stå som ok uden høring. Du skal afslutte sagen. Sagen skal ikke overføres til Jordbrugskontrol. 7.7 Høringssager Hvis du ved kontrollen konstaterer, at det efterafgrødeareal, du har godkendt ved kontrollen, er mindre end det indberettede areal eller hvis arealet for indberettede alternativer er mindre end det indberettede areal, skal du sende sagen i høring. Det samme gør sig gældende, hvis du konstaterer, at jordbruger har udført jordbearbejdning eller omlægning af fodergræs udenfor de perioder, hvor det er tilladt. 7.7.1 Billeder Husk at tage billeder, når det er relevant. Billeder skal, hvis du har gennemført kontrollen sammen med arealkontrollen, indlæses i IMK. Hvis kontrollen er en del af KO-kontrollen, skal du sende billederne med ud til jordbruger som bilag til kontrolrapporten. 7.7.2 Dannelse af brev Høringsbrevet skal du danne i 4291EF_16 ligegyldigt om der er tale om en KO-sag eller ej. 14 NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder
Du skal herefter tjekke sagen ind og lægge brevet på sagen i Captia. Du skal i Captia sætte sagsstatus til HØS (høringssag). 7.7.3 Høringssvar Hvis jordbruger indsender høringssvar, skal du lægge det på sagen i Captia, også hvis svaret er indsendt efter høringsfristens udløb. Vær opmærksom på, at hvis høringssvaret gælder for såvel kontrollen af pligtige efterafgrøder som for arealkontrol/ko-kontrol, at du også skal lægge høringssvaret på den anden sag. 7.7.4 Afslutning af høringssag Du skal ikke afslutte sagen i Captia efter høringsfristens udløb, men overføre den til Jordbrugskontrol. I KSK et sætter du datoen for overført til Jordbrugskontrol. I Captia skal du slette dig selv som sagsbehandler, men du skal ikke sætte en anden sagsbehandler på. Desuden er det vigtig at du ændrer ansvarlig enhed fra afdelingen til Jordbrugskontrol. Glemmer du det, har Jordbrugskontrol ingen mulighed for at finde sagen og vide, at den er uafsluttet. 7.7.5 Særlig for kontrol med KO-kontrol Selvom du har fundet et misforhold mellem indberettet og konstateret efterafgrøder, skal du stadig indberette sagen i KO-støvsugeren som en ok-sag og til jordbruger sende en KOkontrolrapport med ok ud for krav 1.21. Når Jordbrugskontrol opgør kravet på baggrund af jordbrugers Fællesskema 2017, vil Jordbrugskontrol sende enten et ok-brev eller, hvis der er en overtrædelse af KO-krav 1.21, et høringsbrev med KO-karaktererne til jordbruger. 7.8 Notatpligt Hvis du mundtligt modtager oplysninger vedrørende den kontrollerede virksomhed, som har betydning for sagens afgørelse, skal du ifølge offentlighedsloven skrive et notat. Notatskabelonen finder du i Captia. Notatet skal du arkivere på sagen i Captia. 7.9 Ekstra materiale til sagen Alt materiale, der vedrører kontrollen, skal du lægge på sagen i Captia. NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder 15
8. Kontrollens indhold 8.1 Generelt om kontrollen Pligtige efterafgrøder udlagt i efteråret 2016 hører til planperioden 2016/2017. Arealer udlagt med efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder i efteråret 2016, skal være indberettet elektronisk i Tast Selv på siden Indberetning efterafgrøder 2016/2017, og fristen for indberetning er 12. september 2016. Kontrollen af pligtige efterafgrøder går derfor ud på at kontrollere, om jordbruger har udlagt det areal med efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder, som der er indberettet i Tast Selv. Alternativerne er: Udlægning af mellemafgrøder Energiafgrøder Braklagte arealer Braklagte arealer langs vandløb og søer Afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning Tidligt såede vinterafgrøder Udover de 6 alternativer til efterafgrøder, kan jordbruger også opfylde efterafgrødekravet ved hjælp af opsparing fra tidligere planperioder, ved brug af en andens overskud af efterafgrøder eller ved en nedsat kvælstofkvote (kvotetræk). Kun brug af alternativerne er en del af efterafgrødekontrollen 2016. Du skal ikke kontrollere om jordbruger overholder efterafgrødekravet, da kravet først kendes, når jordbruger har indsendt sit Fællesskema 2017. Den endelige sanktionering for eventuel manglende efterafgrøder vil blive foretaget af Jordbrugskontrol, efter at efterafgrødekravet er opgjort i april 2017. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der på bedriften er foretaget jordbearbejdning eller omlagt fodergræs udenfor de tilladte perioder, skal du også registrere dette. 8.2 Efterafgrøder Udlæg af efterafgrøder skal ske i korn eller afgrøder med tilsvarende høsttidspunkt. Udlæg i roer og lignende afgrøder med sent høsttidspunkt kan ikke benyttes som pligtige efterafgrøder. Det er dog tilladt at udså udlæg af græs i majs. Græsudlæg, der bruges som efterafgrøde, skal være rent græs uden kløver. Efterafgrødetyper som kan anvendes som pligtige efterafgrøder: Udlæg af rent græs uden kløver Udlæg af korsblomstrede afgrøder Cikorie Honningurt Korn og græs sået før eller efter høst, dog senest 1. august Korsblomstrede afgrøder, vårbyg, almindelig rug, stauderug og honningurt sået før eller efter høst, dog senest 30. august Frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde 16 NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder
Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper. Arealer med efterafgrøder må ikke nedpløjes eller nedvisnes før 30. oktober 2016. For udlæg af græs i majs er fristen for nedpløjning dog 1. marts 2017. Arealer med efterafgrøder skal benyttes til en forårssået afgrøde i 2017. 8.2.1 Jævnt fordelt og veletableret efterafgrøde Efterafgrøden skal være udlagt eller etableret med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. På arealet skal der være en veludviklet efterafgrøde, der dækker arealet, det vil sige være jævnt fordelt og veletableret. Da kontrolperioden typisk strækker sig over september og oktober måned, vil det i starten af kontrolperioden være i orden med en efterafgrøde, som ikke er stor og veludviklet, men der skal være en jævn fremspiring af efterafgrødeplanter. Tabel 3. Dækningsgrad i forhold til kontroltidspunkt Periode, hvor kontrollen gennemføres Mindstekrav til dækningsgrad 15/9 20/9 20 % 21/9 25/9 25 % 26/9 1/10 30 % 2/10 6/10 35 % 7/10 30/10 40 % Se Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2016, hvor der er eksempler med hensyn til dækningsgrad for forskellige afgrøder. Særligt for efterafgrøder med såfrist 30. august Selvom efterafgrøden ikke dækker arealet efter ovenstående trappemodel, skal du, hvis efterafgrøden har såfrist 30. august, godkende arealet, hvis efterafgrøden på kontroltidspunktet er synligt etableret og fremstår jævnt fordelt over hele arealet, dvs. med jævn fremspiring. Som tommelfingerregel kan du regne med 30-40 planter pr. m 2, hvis der er tale om en blanding af korsblomstrede, mens hvis den ene art eller begge er vårbyg, alm. rug, stauderug eller honningurt skal tallet være højere. Hvis der er tale om renbestand kan plantetal for den etablerede efterafgrøde indgå ved vurdering af afgrøden, se tabel 4. Tabel 4. Oversigt over anbefalede plantetal for en række alm. landbrugsafgrøder Afgrøde Plantetal pr. m 2 Afgrøde Plantetal pr. m 2 Vårraps 75-100 Rødsvingel 100-125 Vinterraps 40-50 Rapgræs 200-250 Vårbyg 250-300 Engrapgræs 250-300 Rug 175-225 Gul sennep 100-140 Vinterhvede 200 Cikorie 15-16 Alm. rajgræs 100-150 Særligt for græsudlæg i majs Hvis efterafgrøden/græsudlægget i majs er udsået, men ikke dækker arealet tilstrækkeligt (jævnt fordelt og veletableret) skal du markere sagen til genbesøg i Faneblad 1 i KSK et (feltet: der bør foretages et genbesøg ). Du skal godkende afgrøden. NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder 17
Hvis efterafgrøden i majs ikke er udsået, skal du underkende arealet. 8.3 Alternativer til efterafgrøder Der er i 2016 følgende seks alternativer til efterafgrøder: Mellemafgrøder Tidlig såning af vintersæd Braklagte arealer langs vandløb og søer Braklagte arealer Energiafgrøder Afbrænding af fiberfraktion fra husdyrgødning i planperioden 2015/2016 Brug af alternativer skal være indberettet i Tast Selv på siden Indberetning efterafgrøder 2016/2017. Fristen for indberetning er 12. september 2016. 8.3.1 Mellemafgrøder Mellemafgrøder skal efterfølges af en vintersæd i 2016 og skal bestå af olieræddike eller gul sennep eller af frøgræs, hvor der er høstet frø i løbet af sommeren 2016. Mellemafgrøder må tidligst nedvisnes eller på anden måde destrueres 20. september. 2016. Følgende krav skal være opfyldt ved udlægning af mellemafgrøder som alternativ til pligtige efterafgrøder: Mellemafgrøden skal være udsået senest den 20. juli 2016 Mellemafgrøden må tidligst nedmuldes eller nedvisnes den 20. september 2016 2 ha mellemafgrøder erstatter 1 ha efterafgrøder. Etableringen af mellemafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse inden vintersædsafgrøden. Hvis en mellemafgrøde er vellykket, godkender du afgrøden. Ellers ser du på, om der er et plantetal på over 50 planter pr m 2 for gul sennep og olieræddike. Bemærk, at dette plantetal gælder kun for mellemafgrøder, ikke for efterafgrøder. 8.3.2 Tidlig såning af vintersæd Tidlig såning af vintersæd (vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale) kan anvendes som alternativ til efterafgrøder. For at tælle med som alternativ til efterafgrøder skal vintersæden være sået senest 7. september, og skal være indberettet i Tast Selv senest 12. september 2016. 4 ha tidligt sået vintersæd erstatter 1 ha efterafgrøder. Tidligt sået vintersæd kontrollerer du hovedsagelig i perioden fra 15. september 2016 til 20. september 2016. Vintersæd spirer frem på 5-7 dage under normale omstændigheder. Hvis der på grund af vejrforholdene ikke er optimale forhold, skal du tage hensyn til dette ved vurderingen af afgrøden (for eksempel kulde, tørke, dårligt såbed). Ved kontrollen spørger du ind til såtidspunktet, og du vurderer, om dette er sandsynligt på baggrund af afgrødens udviklingstrin. 18 NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder
Hvis du vurderer, at afgrøden er sået senest ved fristen 7. september 2016, godkender du afgrøden. Hvis du vurderer, at afgrøden er sået senere end 7. september 2016, skal du ikke godkende afgrøden. Du noterer udviklingstrin for afgrøden (se bilag 2), og fotograferer afgrøden/kernerne. Desuden skal du lave en vurdering af såbedets tilstand (tør/våd/kold/knoldet mm.). I perioden fra 21. september 2016 til 20. oktober 2016 kontrollerer du også tidlig såning, men det er kun ved velbegrundet mistanke, at du skal sende sagen i høring. 8.3.3 Braklagte arealer langs vandløb og søer Pligtige efterafgrøder kan erstattes helt eller delvist ved at lade et areal langs vandløb og søer braklægge. Braklagte arealer langs vandløb og søer skal støde op til omdriftsarealer for at kunne erstatte efterafgrøder, og skal have en bredde på mindst 9 meter fra kronekanten. Arealet må maksimalt være 20 meter bredt. Bemærk, at en eventuel 2-meter-bræmme ikke må tælles med, ligesom MFO randzoner/bræmmer ikke også kan regnes med som alternativ til pligtige efterafgrøder. Braklagte arealer langs vandløb og søer skal være udlagt med græs senest 1. januar 2016 og må tidligst destrueres 20. oktober 2016. Der gælder desuden de samme regler som for braklagte arealer i øvrigt, se afsnit 8.3.5. 0,25 ha braklagt areal langs vandløb og søer erstatter 1 ha pligtige efterafgrøder. Ved kontrolbesøget skal jordbrugeren udpege de braklagte arealer langs vandløb og søer. Du skal foretage kontrol af mindst 10 % af disse ved besigtigelse. Hvis der er tvivl om bredden af arealerne, foretager du en kontrolopmåling. Hvis kravene til de braklagte arealer langs vandløb og søer, som du kontrollerer ikke er overholdt, udvider du kontrollen til 50 % af ejendommens arealer med brak langs vandløb og søer. Hvis du underkender en stor del af arealet ved kontrollen, udvider du kontrollen til 100 % af ejendommens arealer med brak langs vandløb og søer. Hvis du ikke godkender et stykke af arealet ved kontrollen, skal du trække arealet fra det samlede areal med brak langs vandløb og søer. 8.3.4 Braklagte arealer Braklagte arealer kan anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis Arealerne er etableret med græs, der er sået senest 1. januar 2016 Græsset på arealerne tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres 20. oktober 2016 Brakarealerne efterfølges af en forårssået afgrøde eller arealerne bibeholdes som brakarealer Arealerne ikke også anvendes til opfyldelse af MFO-kravet Hvis der på arealet er givet tilsagn til f.eks. miljøvenligt jordbrug eller til økologi, kan arealet ikke anvendes som alternativ til efterafgrøder. Hvis tilsagnet udløber før den 1. september 2016, kan arealet dog godt tælle med. Det vil fremgå af markplanen og af IMK om der på arealet er givet tilsagn. NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder 19
Arealerne skal være dyrknings-, gødsknings og sprøjtefrie (dog er selektiv bekæmpelse af giftige eller aggressive plantearter tilladt), men arealerne må gerne anvendes til græsning eller slæt. Hvis plantedækket på et areal består af meget ukrudt, kan du godkende arealet, hvis plantedækket består af mindst 50 pct. græs (fladevurdering). Brakarealer, hvor plantedækket består af mere end 50 pct. ukrudt, spildfrø eller lignende kan du ikke godkende, ligesom blomsterbrak (afgrødekode 324) ikke kan godkendes, da plantedækket her er sået efter den 1. januar 2016. 1 ha brak erstatter 1 ha efterafgrøde. 8.3.5 Flerårige energiafgrøder Jordbruger kan erstatte etablering af pligtige efterafgrøder helt eller delvis ved at udlægge flerårige energiafgrøder. Tabel 5. Flerårige energiafgrøder, der kan benyttes som alternativ: Afgrødekode Afgrøde 591 Lavskov (Ask) 592 Pil 593 Poppel 594 El 596 Elefantgræs 527 Hassel 0,8 ha energiafgrøde erstatter 1 ha efterafgrøde. Arealerne må ikke samtidig benyttes til opfyldelse af MFO-kravet Jordbruger skal etablere energiafgrøden på et areal, der forud har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift og at de tidligst er etableret i planperioden 2009/2010 det kontrolleres administrativt, om dette er tilfældet. Arealer, der er etableret med energiafgrøder efter 31. juli 2016 kan ikke godkendes. Der er ikke fastsat krav om plantetal, omdriftstid, høst af energiafgrøderne eller krav om etableringstidspunkt inden for planperioden i forbindelse med anvendelse af energiafgrøder som alternativ til efterafgrøder. 8.3.6 Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning En virksomhed kan erstatte etablering af pligtige efterafgrøder helt eller delvist ved at separere virksomhedens gylle i henholdsvis en væske- og en fiberfraktion. Efterfølgende skal fiberfraktionen forbrændes. Der skal foreligge dokumentation for, at gyllen er separeret, og at fiberfraktionen er forbrændt på et godkendt forbrændingsanlæg. Forbrænding af fiberfraktionen fra 25 DE erstatter 1 ha lovpligtige efterafgrøder. Fiberfraktionen skal være afbrændt i planperioden 2015/2016, altså i perioden fra 1. august 2015 til 31. juli 2016. Hvis det fremgår af indberetningen, at virksomheden anvender separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning som alternativ til efterafgrøder, skal du rette henvendelse til Jordbrugskontrol med hensyn til instruktion af denne type kontrol. 20 NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder
8.4 Jordbearbejdning Hvis virksomheden er underlagt kravet om efterafgrøder, er virksomheden også underlagt kravet om, at der ikke må foretages pløjning, harvning eller anden jordbearbejdning efter høst. På lerjord med JB-nr. 7-9 må jordbearbejdning finde sted fra den 1. oktober 2016, på ler- og humusjord med JB-nr. 5-6 og 10-11 fra den 1. november 2016, mens jordbearbejdning først må finde sted fra den 1. februar 2017 på sandjord med JB-nr. 1 4. Specielle jorde med JB 12 skal behandles som enten sand- eller lerjord, alt efter hvilken de minder mest om. Følgende aktiviteter betragtes ikke som jordbearbejdning: Gyllenedfældning på udlægsgræs efter korn eller helsæd Høst, presning og indsamling af halm Kalkning Tromling Ukrudtssprøjtning på arealerne må ske fra 1. oktober 2016. Hvis du ved kontrollen konstaterer arealer, som er omfattet af forbuddet, men hvor forbuddet ikke er overholdt, skal du betragte det som en overtrædelse og noterer det i KSK-skemaet. Bemærk dog, at der er en række undtagelser til forbuddet mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder. Nogle arealer er helt fritaget fra forbuddet, mens der for enkelte arealer er lempet i reglerne i forhold til de generelle restriktioner. Følgende arealer er fritaget fra reglerne om forbud mod jordbearbejdning: Arealer der drives af virksomheder, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion Arealer udlagt med lovpligtige efterafgrøder (afgrødekode 968) Arealer hvorpå der ifølge skriftlig aftale med en offentlig myndighed ikke må anvendes sprøjtemidler Arealer hvorpå der samme år har været dyrket roer Arealer, hvorpå der det kommende forår skal dyrkes sukkerroer til fabrik Arealer hvorpå der samme år har været dyrket gartneriafgrøder, der fremgår af tabel 6 nedenfor Arealer hvorpå der det kommende forår skal dyrkes gartneriafgrøder, der fremgår af tabel 6 nedenfor Arealer hvorpå der samme år har været dyrket flerårige vedplanter Arealer hvorpå der det kommende forår skal dyrkes flerårige vedplanter Arealer hvorpå der samme år har været dyrket kolbe- og kernemajs Tabel 6. Gartneriafgrøder, der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning 122 Kommenfrø 429 Jordskok, konsum 123 Valmuefrø 430 Bladpersille 124 Spinatfrø 431 Purløg 125 Bederoefrø 432 Krydderurter (undtagen persille og purløg) 126 Blanding af markfrø til udsæd 434 Grøntsager, andre (friland) 400 Asier 450 Grøntsager, blandinger 401 Asparges 501 Stauder 402 Bladselleri 503 En- og toårige planter 403 Blomkål 513 Jordbær NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder 21
404 Broccoli 544 Snitblomster og snitgrønt 405 Courgette, squash 651 Dildfrø 406 Grønkål 652 Kinesisk kålfrø 407 Gulerod 653 Karsefrø 408 Hvidkål 654 Rucolafrø 409 Kinakål 655 Radissefrø (inklusiv olieræddikefrø) 410 Knoldselleri 656 Bladbede-, rødbedefrø 411 Løg 657 Grønkålsfrø 412 Pastinak 658 Gulerodsfrø 413 Rodpersille 659 Kålfrø (hvid- og rødkål) 415 Porre 660 Persillefrø 416 Rosenkål 661 Kørvelfrø 417 Rødbede 662 Majroefrø 418 Rødkål 663 Pastinakfrø 420 Salat (friland) 664 Skorzonerrodfrø 421 Savoykål, spidskål 665 Havrerodfrø 422 Spinat 666 Purløgfrø 423 Sukkermajs 667 Timianfrø 424 Ærter, konsum 668 Blomsterfrø I følgende situationer er datoerne justeret i forhold til det generelle forbud: Fra 1. november 2016, hvor der har været dyrket kartofler Fra 1. november 2016, hvor der i den kommende dyrkningssæson skal dyrkes lægge- og spisekartofler, hvis virksomheden er autoriseret læggekartoffelavler eller producerer spisekartofler Fra 1. oktober 2016, hvis der er givet pålæg fra NaturErhvervstyrelsen om at bekæmpe kartoffelbrok eller kartoffelcystenematoder, Fra 1. november 2016 på arealer med majshelsæd, hvor det kan dokumenteres, at afgrøden er angrebet af majshalvmøl Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et areal er jordbearbejdet i perioden med det generelle forbud, skal jordbruger kunne fremvise dokumentation for at kunne komme under ovenstående justeringer. Se vejledningen, hvilken dokumentation, der kræves i de enkelte tilfælde. Hvis jordbruger ikke kan fremvise denne dokumentation, skal du betragte det som en overtrædelse og noterer det i KSK-skemaet. 8.5 Omlægning af fodergræs Fodergræsmarker må ikke omlægges til andre afgrøder i perioden fra 1. juni til 1. februar. Fodergræs omfatter de afgrødetyper, som fremgår af tabel 7. Dog gælder følgende: Fodergræsmarker på lerjord (JB 7-9) må ompløjes fra den 1. november, hvis arealet skal anvendes til en forårssået afgrøde. Fodergræsmarker kan omlægges til fodergræs frem til 15. august. Fodergræsmarker må omlægges til grønkorn med græsudlæg frem til 15. august. Virksomheder, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, er ikke omfattet af reglerne om forbud mod omlægning af fodergræs. Tabel 7. Afgrødetyper, der betragtes som fodergræs 173 Kløver til slæt 255 Permanent græs, under 50 % kløver/lucerne omlagt min. hvert 5. år 22 NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder
256 Permanent græs, over 50 % kløver/lucerne omlagt min. hvert 5. år 257 Permanent græs, uden kløver omlagt min. hvert 5. år 258 Permanent græs, ø-støtte 260 Græs med kløver/lucerne, under 50 % bælgpl. (omdrift) 261 Kløvergræs, over 50 % kløver (omdrift) 262 Lucerne, lucernegræs, over 50 % lucerne (omdrift) 263 Græs uden kløver (omdrift) NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder 23
9. Faneblade i VAKS DCK (4291EF_16) DCK systemet genererer automatisk en lang række oplysninger til DCK-skemaet fra CAPTAS, Gødningskvote- og efterafgrødeindberetningerne i Tast Selv samt tidligere gødningsregnskaber i DCK. Jordbrugers indberetning af efterafgrøder og markplan importeres automatisk til skemaet, men indberetningen kan du opdatere ved at klikke på Hent markplan på forsiden, hvor skemaet oprettes. Bemærk, at dine eventuelle rettelser i de pågældende felter, så vil blive overskrevet. 9.1 Faneblad 1 Besøgsdata Her skal du udfylde de tomme felter. Hvis der er vedlagt billeder fra kontrolbesøget som bilag til høringsbrevet, skal du sætte hak i feltet Fotodokumentation vedlagt høringsbrevet. I så fald vil der i høringsbrevet blive indsat en henvisning til disse billeder under bilag 2. Hvis du skønner, at der kunne blive behov for et genbesøg, for eksempel fordi der er udlæg i majs, sætter du flueben i feltet Der bør foretages et genbesøg. Når/hvis du foretager genbesøg, skal du sætte kryds i feltet Dette er et genbesøg. De forhold, du konstaterer ved genbesøget indtaster du i KSK-skemaet og du laver dermed en ny version af skemaet i forhold til første kontrolbesøg. Skemaet fra første kontrolbesøg kan stadig ses i tidligere versioner i VAKS DCK. Feltet Ansøgningsnummer bruges ikke i kontrollen, men bruges som reference til nogle af de bagvedliggende skemaer ved indhentning af data til skemaet. 9.2 24 NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder
9.2 Faneblad 2 Efterafgrøder og alternativer Alle felter (på nær felt 2F) på faneblad 2 udfyldes automatisk med det antal efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder, som jordbruger har indberettet i Tast Selv, at der ville blive etableret i efteråret 2016. Afkrydsningsfeltet 2F Er der set dokumentation for afbrændte gyllefibre?, skal du dog afkrydse manuelt, hvis relevant. For at antal efterafgrøder fra afbrændte gyllefibre i felt 2E kan medregnes i felt 5B, skal felt 2F være afkrydset ligesom afkrydsningen er vigtig for at antal efterafgrøder i felt 2E kommer korrekt med ud i høringsbrevet. 9.3 Faneblad 3 Markplan Markplanen (seneste opdaterede) indlæses automatisk fra Fællesskemaet 2016. Markplanen kopieres direkte over i markplanen på faneblad 4 Syn og Skøn. Eventuelle ændringer i markplanen skal du derfor foretage på faneblad 3 Markplan, for at de ikke bliver overskrevet. Med ændringer menes for eksempel opdeling af marker, sletning af marker, ændring af afgrøder med mere. Du kan oprette/slette marker ved at trykke på Ny og Slet ude til højre for markplanen. Hvis du kun kan godkende noget af marken ved kontrollen nedskriver du antallet af efterafgrøder/alternativer i markplanen, så antallet i markplanen passer med antal godkendte efterafgrøder/alternativer ved kontrollen. Markplanen kopieres automatisk over i faneblad 4 Syn og Skøn. Det er dermed ikke længere nødvendigt at opdele marken i 2 marker. NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder 25
Husk at skrive en bemærkning ud for marken under Syn og skøn om at kun noget af marken er godkendt (bemærkningen kommer med ud i høringsbrevet), så det fremgår, hvor meget af marken der ikke er godkendt, samt hvorfor. 9.4 Faneblad 4 Syn og skøn I markplanen på faneblad 4 angiver du de arealer, som du har godkendt ved kontrollen med henholdsvis efterafgrøder, mellemafgrøder, energiafgrøder, tidligt sået vintersæd, brakarealer samt braklagte arealer langs vandløb og søer, ved at du angiver arealets størrelse og sætter kryds ved om arealet er godkendt. Arealets størrelse finder du ud fra markens areal i markplanen, ud fra opmålt polygonstørrelse i IMK (bliver ikke overført til KSK et) eller ud fra en simpel bedømmelse af arealet størrelse. For eksempel hvis halvdelen af marken kan godkendes, deler du markens areal fra markplanen i to. Hvis du underkender et areal skal du skrive en begrundelse i bemærkningsfeltet ud for den pågældende mark. Denne begrundelse kommer med ud i høringsbrevet under bilag 1. Husk også at skrive, hvis du kun har kasseret en del af en mark, skriv hvor meget du kasserer og godkender samt hvorfor. Derudover udfylder du felterne med såtid samt høsttid for hovedafgrøden, og du angiver de korrekte afgrødekoder: Pligtige efterafgrøder: 968 Mellemafgrøder: 972 Energiafgrøder: 591 (ask), 592 (pil), 593 (poppel), 594 (el), 596 (elefantgræs) eller 527 (hassel) Tidlig sået vintersæd: 10 (vinterbyg), 11 eller 13 (vinterhvede), 14 eller 15 (vinterrug) eller 16 (vintertriticale) Brak: 309 (udyrket areal ved vandboring) eller 310 (slåningsbrak), Braklagte arealer langs vandløb og søer (selvstændig mark): 310 (slåningsbrak) Hvis det braklagte areal langs vandløb og søer er anmeldt i Fælleskema 2016 som en del af en eller flere marker, vil arealet have samme afgrødekode som resten af marken. Husk at krydse af i afkrydsningsfelterne, hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer overtrædelser af forbuddet mod omlægning af fodergræs eller af forbuddet mod jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder. 26 NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder
9.5 Faneblad 5 Resultat efterafgrøder Felt 5A er en opsummering af de indberettede efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder på faneblad 2. Felt 5B er en summering af godkendte efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder på faneblad 4. Husk at hvis antal afbrændte gyllefibre omregnet til efterafgrøder i felt 2E skal medregnes i felt 5B, skal der være kryds i felt 2F. Felt 5D er kontrollens resultat, det vil sige antal indberettede efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder i forhold til det ved kontrollen godkendte areal med efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder. Hvis der ikke er etableret tilstrækkeligt med efterafgrøder i forhold til indberetningen i Tast Selv, vil felt 5E angive status som FJL. Der vil ikke stå KO-karakterer, idet det først senere vil blive beregnet, om der er sket en overtrædelse af krav 1.21. Hvis sagen bliver ok, vil der stå FSO under sagsstatus. 9.6 Faneblad 6 Bemærkninger Hvis du har yderligere oplysninger til jordbruger eller til kontrollen, kan du skrive disse på faneblad 6. Bemærk, at disse oplysninger kommer med ud i brevet til jordbruger nederst på første side. NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder 27
9.7 Faneblad 7 Ekstra efterafgrøder I forbindelse med kontrollen skal du spørge jordbruger om der er udlagt ekstra efterafgrøder i forhold til de indberettede pligtige efterafgrøder. Dette kan være tilfældet, hvis jordbruger ønsker at være på den sikker side (have en buffer) i forhold til sine MFO-efterafgrøder. Du skal ikke kontrollere disse ekstra efterafgrøder, men på faneblad 7 skal du notere, hvor mange hektra jordbruger oplyser, der er udlagt ekstra. Hvis jordbruger ikke har udlagt ekstra efterafgrøder eller ikke kan/vil oplyse det, skal du også udfylde faneblad 7, henholdsvis 2. eller 3. linje med et flueben. Bemærk, at du altid skal udfylde en og kun én af linjerne på dette faneblad. Oplysningerne er til internt brug og vil ikke komme til at fremgå i materialet til jordbruger, ligesom oplysningerne ikke vil indgå i den videre sagsbehandling. Miljø og Biodiversitet vil efter kontrolperiodens afslutning udarbejde en statisstik på baggrund af de oplysninger, som der er indsamlet vedrørende ekstra efterafgrøder. 9.8 Faneblad 7 Sanktion Dette faneblad udfyldes af Jordbrugskontrol. 28 NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder
10. Kontaktpersoner og ikrafttrædelse 10.1 Kontaktpersoner Regler: Charlotte Bruun Petersen (CHBRPE), Miljø & Biodiversitet Indberetning Thorm Bendtsen (TBE), Jordbrugskontrol Administrativ kontrol og sanktionering Lone Pilegaard Hansen (LOPH), Jordbrugskontrol Fysisk kontrol og VAKS: Anne Bach (ABA), Jordbrugskontrol Krydsoverensstemmelse: Anna Hansen (AHA), Jordbrugskontrol 10.2 Instruksens ikrafttrædelse Denne instruks træder i kraft den 1. september 2016, og dermed ophæves tidligere instrukser på området. Instruks om kontrol af pligtige efterafgrøder er lagt på intranettet og på internettet. Jordbrugskontrol vil på intranettet og gennem kontrolmeddelelser orientere om emner vedrørende kontrol af pligtige efterafgrøder, der skulle viser sig at kræve yderligere uddybning. 10.3 Afslutning af kontrolperioden Efter 29. oktober 2016 meddeler afdelingerne til Jordbrugskontrol, om alle bestilte kontroller er gennemført. NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder 29
Bilag 1. Krydsoverensstemmelseskrav 1.21 Krav 1.21 Etablering af plantedække Bekendtgørelse nr. 928 af 16. juli 2010 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække, 30-35, bekendtgørelse nr. 804 af 18. juli 2012 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2012/2013 og om plantedække (med senere ændringer), 27-33, jf. 48-51 og bekendtgørelse nr. 975 af 29. juli 2013 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2013/2014 og om plantedække, jf. 29-33, 38-39 og 42. SMR 4: Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. dec. 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, art. 4 og 5, bilag II, B, 8) Kontrol og udtagning til kontrol: NaturErhvervstyrelsen Delkrav 1: Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning der overstiger 50.000 kr. fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som dyrker et areal på 10 ha eller derover, skal i efteråret i planperiodens begyndelse etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Arealet med efterafgrøder skal udgøre mindst 10 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal. For virksomheder, der udbringer gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 14 % af efterafgrødegrundarealet. Virksomheder kan anvende de i bekendtgørelsen seks nævnte alternativer til opfyldelse af efterafgrødekravet. Det er muligt at opfylde efterafgrødekravet ved brug af alternativer, men manglende opfyldelse af krav til alternativer betyder altid, at der sanktioneres for manglende efterafgrøder. Bedømmelse Ved bedømmelse af en overtrædelse er karakteren for kriteriet alvor bestemmende for karaktergivningen af omfang og varighed, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor. Underkendes alternativer til efterafgrøder, bedømmes virksomheden ud fra, hvor stort et areal efterafgrøder, der mangler. Alvor: Det vurderes, hvor stort et efterafgrødeareal, der mangler. Alvoren afhænger af, hvor mange hektar, der mangler med efterafgrøder. 30 NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder
Omfang: Karakteren for alvor er bestemmende for karakteren for omfang, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor. Varighed: Karakteren for alvor er bestemmende for karakteren for varighed, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor. Krav 1.21 Karakter 1 Meget lille effekt i forhold til formål med kravet 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet 3 Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet 4 Meget stor betydning i forhold til formål med kravet Kriterium Alvor Det manglende efterafgrødeareal er større end 0,8 ha og mindre end eller lig med 3 ha. Det manglende efterafgrødeareal er større end 3 ha og mindre end eller lig med 8 ha. Det manglende efterafgrødeareal er større end 8 ha. Omfang Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Varighed Karakteren for varighed følger karakteren for alvor Karakteren for varighed følger karakteren for alvor Karakteren for varighed følger karakteren for alvor NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder 31
Bilag 2. Decimalskala for vækstudvikling i korn 32 NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder
Bilag 3. Forskelle og ligheder mellem pligtige og MFO-efterafgrøder Krav/alternativ Pligtige MFO Omfang af efterafgrøder 10/14 % af efterafgrødegrundlaget 5 % af omdriftsareal Indberetning Skal være indberettet elektronisk i Tast Selv senest den 12. september 2016. Der kan ved kontrollen godkendes andre arealer end de anmeldte men ikke et større areal. Typer af efterafgrøder Rent græs uden kløver, korn, korsblomstrede afgrøder, cikorie og honningsurt etableret som udlæg eller udsået før eller efter høst Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde Kan fremgå af FS. Der kan ved kontrollen godkendes et større areal end angivet i FS. MFO-græsudlæg: Udlæg af græs/græsblandinger også med kløver MFO-efterafgrøder: blandinger indeholdende mindst to af følgende: rent græs uden kløver, korn, korsblomstrede afgrøder, cikorie eller honningurt etableret før eller efter Krav om blanding Nej Ja, for MFO-efterafgrøder. Krav om efterfølgende afgrøde Såfrist Destruktion af efterafgrøder Mellemafgrøder Brak Skal efterfølges af vårsæd 1. august/30. august, dog 1. august frist for etablering af græsudlæg Må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres 30. oktober 2016, dog må udlæg i majs tidligst nedpløjes, nedvisnes eller destrueres 1. marts 2017 Skal efterfølges af vintersæd. Skal være udlagt senest 20. juli, må tidligst destrueres 20. september Etableret med græs senest 1. januar 2016. Må tidligst destrueres 20. oktober 2016, arealet skal efterfølges af en forårssået afgrøde eller fortsætte høst Nej, for MFO-græsudlæg. Må ikke blive til næste års hovedafgrøde 1. august/30. august, dog 31. maj - frist for etablering af græsudlæg, dog 30. juni for etablering af græsudlæg i majs Må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres 6. november 2016 Ikke muligt Blomsterbrak må jordbearbejdes indtil 1. maj, MFO-brak må nedvisnes efter 1. juli og jordbearbejdes efter 1. august, hvis der etableres vinter- NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder 33
Randzoner/bræmmer Tidlig såning Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning Flerårige energiafgrøder Nedsat kvælstofkvote som brak Må ikke også tælle med som MFObrak 9-20 m, må tidligst destrueres efter 20. oktober 2016 Må ikke også tælle med som MFOrandzoner/bræmmer 2 m bræmmer kan ikke tælle med Vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale sået senest 7. september 2016 Etableret inden udløbet af den foregående planperiode og tidligst i planperioden 2009/2010. Må ikke tælle som MFO, dvs. de afgrødekoder, der kan benyttes, er 591 (kun ask), 592, 593, 594, 596 og 527 1 ha manglende efterafgrøder kan erstattes af et træk i bedriftens samlede kvælstofkvote på hhv.: 93 kg N (for bedrifter under 0,8 DE/ha 150 kg N (for bedrifter over 0,8 DE/ha sæd på arealet Op til 9 m, skal opretholdes hele kalenderåret 2 m bræmmer kan tælle med Ikke muligt Ikke muligt Afgrødekoderne: 602, 603, 604, 605 Ikke mulig 34 NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder
Bilag 4. Gødningskvote og Efterafgrødeskemaet i CAP Gå ind på CAP klient under programmer og vælg CAP INT. I søgefeltet skriver du CVR eller CPR nr. og du taster søg. Du dobbeltklikker på Gødningskvote og Efterafgrøder indberettet i 2016. Bemærk, at indberetningerne kan sorteres alfabetisk ved at klikke på Titel eller sorteres efter indberetningsdato ved klik på Oprettelsesdato. Du klikker på Dokumentoversigt i menuen til venstre. NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder 35
Du vælger den relevante indberetning (vha. indberetningstidspunktet) ved klik på Goedning2016.pdf, hvorefter skemaet åbnes. På siden Indberetning af efterafgrøder 2016 vil indberetning af efterafgrøder og alternativer for 2016 fremgå. Skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016, siden med indberetning for 2016: 36 NaturErhvervstyrelsen / Kontrol af pligtige efterafgrøder