Høringssvar. Kvalitetsrapport for Esbjerg Skolevæsen 2008/2009 Sammenfatning af høringssvarene Generelt er kvalitetsrapporten blevet modtaget positivt og konstruktivt i bestyrelserne. Forvaltningen opfordrede bestyrelserne til at svare på spørgsmålet: Er det bestyrelsens opfattelse, at Kvalitetsrapporten bidrager til at skabe viden om skolen og dermed kan fungere som baggrund for bestyrelsens arbejde?. 12 skoler svarede på spørgsmålet, heraf 10 positivt og 2 negativt. 11 Skoler tager rapporten til efterretning og/eller har ingen kommentarer. En stor del af skolebestyrelserne kommer i høringssvarene med konstruktive forslag til hvordan udarbejdelsen af rapporten kan forbedres på specifikke områder. Forslagene handler om meget forskelligt, men fælles for forslagene er at man ønsker forbedringer for at øge sammenlignelighed, overblik og udlede hvad der er udtryk for virkelig kvalitet. Enkelte bestyrelser redegør for baggrunden for skolens resultater og enkelte hvilke indsatser, de på baggrund af rapporten, vil iværksætte. Bestyrelsernes fulde høringssvar. Bakkeskolen Bestyrelsen på Bakkeskolen har følgende kommentarer til Kvalitetsrapporten; - I forvaltningens sammenfattende afsnit afsluttes med en række fremhævelser af hvor den enkelte skole afviger fra normalen. Her virker det uhensigtsmæssigt at karaktergennemsnittet (Hvor Bakkeskolen placerer sig i den dårligste femtedel og dette dermed fremhæves) ikke er korrigeret for det sociale indeks. Dette giver et misvisende billede af undervisningens kvalitet på Bakkeskolen. - Bestyrelsen finder Kvalitetsrapporten gavnlig med henblik på at danne baggrund for debatter og efterfølgende beslutninger i forhold til indsatser, prioriteringer mm. Bakkevejens Skole Høringssvaret er fællessvar for alle hørte instanser på Bakkevejens Skole. Bakkevejens Skole har behandlet ovenstående og har følgende udtalelse. 1
Bakkevejens Skole tager Kvalitetsrapporten til efterretning, og glæder sig over skolens status. Vi har følgende kommentarer: Vedr. Kvalitetsrapport 2009-10 Bestyrelsen er bekymret for faldet i antal undervisningstimer, dette da skolen nærmer sig minimumstallene på enkelte fagområder. Derudover er bestyrelsen bekymret for betydningen af den aftalte gældsafvikling, da dette har indflydelse på kursusmidler, materialer osv., eller sagt på en anden måde har det indflydelse på hele driften. Vedr. Kvalitetsrapport 2010-11 Bestyrelsen henviser til bekymring for 09-10, men er dybt bekymret for den økonomiske nedskæring, der vil betyde at gældsafviklingen ikke vil kunne gennemføres som aftalt. Dette vil indebære et ønske fra skolebestyrelsen om gældssanering. Blåbjerggårdskolen Vi har behandlet kvalitetsrapporten på et bestyrelsesmøde den 21. Oktober, og skolebestyrelsen ved Blåbjerggårdskolen har ingen bemærkninger til rapporten. Boldesager Skole Skolebestyrelsen på Boldesager Skole tager Kvalitetsrapporten til efterretning med følgende opfordring. Vi vil gerne opfordre til at skolerne fremover også vurderes i forhold til sektorplanen, således at kvalitetsrapporten siger noget om i hvor høj grad de enkelte skoler lever op til den vedtagne ambition for skolerne i Esbjerg Kommune. Bryndum Skole [intet modtaget] Danmarksgades Skole Igen i år har vi i skolebestyrelsen på Danmarksgades skole læst Kvalitetsrapport for Esbjerg Kommunes skolevæsen - især afsnittet om vores skole er blevet studeret med interesse. Vi har dog læst den på en anden måde end vi læste den sidste rapport, fordi vi, efter at have brugt en del tid på at undersøge, hvordan man gjorde på de andre skoler, fandt ud af, at mange af de rigtigt gode tiltag man gjorde andre steder, ikke umiddelbart kunne overføres til vores skole på grund af de store forskelle, der er på de 31 folkeskoler i Esbjerg Kommune. Afsnittet om vores skole var opmuntrende læsning idet vi kunne konstatere, at vi, med de ressourcer vi får stillet til rådighed, er i stand til at yde en endog meget god service og fremvise nogle rigtigt gode resultater af den gennemførte undervisning - også når man ser det i forhold til det meget høje fravær og vores høje sociale indeks. 2
Bortset fra at vi kunne klappe hinanden på ryggen og sende en stor tak til personale og ledelse for deres kæmpe arbejdsindsats, er rapporten ikke noget vi vil benytte os af i bestyrelsesarbejdet. Darum Skole Skolebestyrelsen har ingen bemærkninger. Egekratskolen Bestyrelsen havde ingen kommentarer. Fourfeldtskolen Bidrager kvalitetsrapporten til at skabe viden om skolen og derved fungere som baggrund for bestyrelsens arbejde i dens beslutninge, indsatser med mere? (forvaltningens spørgsmål, red) Kvalitetsrapporten er udmærket som værktøj til at sammenligne skolen med de øvrige skoler. Strategisk kan et par af punkterne på side 48 bruges, hvorimod tabellerne kun kan bruges til benchmarking. Gredstedbro Skole Skolebestyrelsen på Gredstedbro skole har gennemgået kvalitetsrapporten. Det er tydeligt, at der er brugt betydelige resurser fra skolernes side på at tilvejebringe beskrivelser og data til brug for udformningen af kvalitetsrapporten. Den kan bruges som retningsvisende, når skoler ønsker at sammenligne med andre skoler af samme størrelse og elevsammensætning. Her kan skoleledelse og lærere finde indsatsområder, hvor andre gør det godt og gennem samarbejde få inspiration af hinanden. Kvalitetsrapporten kan efter vores mening ikke anvendes som beslutningsværktøj for forvaltning eller politiker. Dertil er mange af resultaterne i rapporten for usikre. Citat s. 6: Skolernes samlede udgifter pr. elev er kr. 52.800,-. Heri er indberegnet specialklasser, specialgrupper og modtageklasser, som det (på grund af den decentrale økonomistyring) ikke er muligt at udspecificere. Det betyder, at den store spredning af udgiften pr. elev dækker over flere forhold. Nedlæggelse eller sanktioner over for skoler på den baggrund vil være forkert. Det er bydende nødvendigt, at forvaltning og politiker møder op på den enkelte skole og tager hensyn til de specielle forhold, som gælder for netop den skole, for at være i stand til at tage beslutninger på et fagligt korrekt grundlag. Det er meget utilfredsstillende, at alle skoler ikke kan tilbyde Undervisningsministeriets vejledende timetal. Det hænger helt klart sammen med den lave tildeling af midler til folkeskolerne i Esbjerg Kommune. Landsgennemsnittet for udgifter pr. elev er kr. 63.100,- (2009 prisniveau, Undervisningsministeriet). Det betyder for Gredstedbro Skoles vedkommende, at vi får kr. 3.400.000,- mindre årligt end landsgennemsnittet! 3
Det er for dårligt, når man sammenligner med Esbjerg Kommunes Skolepolitik 2008-2001 citat: at Esbjerg Kommune også i fremtiden vil være at finde blandt de førende, når det tales om gode skoler og skoleudvikling. Den inkluderende skole stiller den enkelte skole over for en række udfordringer, som de i dag ikke er klar til. Der mangler kompetencer og efteruddannelse på området. Det skal der afsættes midler til, hvis opgaven skal løses. Det kræver forståelse og vilje fra forvaltningens side til at yde den enkelte skole den nødvendige støtte. Det skal ske hurtigt og målrettet, når problemerne opstår og ikke som i dag, hvor der går op til flere år før skolen, og dermed eleven får den nødvendige støtte. De mest støttekrævende elever får simpelthen ikke den optimale hjælp, til skade for eleven, forældre og de lærere, som efter bedste evne gør et kæmpe arbejde. Det kan vi ikke forsvare som skolebestyrelse. Esbjerg Kommune kan ikke leve op til egne mål og visioner med den nuværende økonomiske tildeling til folkeskolerne. Enten må der tilføres flere midler, eller også skal mål og visioner tilpasses virkeligheden, således at borgene kan se, hvad de kan forvente af Esbjerg Kommune. Guldager Skole Skolebestyrelsen ved Guldager Skole har ingen bemærkninger til kvalitetsrapporten. Gørding skole Skolebestyrelsen på Gørding Skole mener, at kvalitetsrapporten er et relevant bidrag til at danne baggrund for bestyrelsens arbejde i deres beslutninger, indsatser m.v. Vi mener til gengæld ikke, at rapporten giver et retvisende billede af vores skole på de sider, hvor skolen selv beskriver Indsatsområde, Skolens styrker, og hvor forvaltningen giver sin samlede vurdering. Vi mener bestemt, at vi på skolen har langt flere positive sider end der beskrives i materialet. Det kan skyldes, at de, der har udfyldt skemaet har forstået, at man kun måtte fremhæve én ting pr. skole og ikke flere, som andre skoler har svaret med. Vi mener desuden, at det er ærgerligt, at de tal, der angiver karakterer fra Folkeskolens Afgangsprøver, er fra det foregående år. Det kan give et skævt billede af karaktererne i relation til de øvrige forhold for det aktuelle år. Det kunne også være relevant at der under Overgangsfrekvenser også blev anført, hvorvidt de elever, der har valgt efterskole i 10. klasse vælger at videreuddanne sig efter efterskoleophold, idet vi på Gørding Skole har en tradition for, at forholdsvis mange elever, primært de bogligt stærke, vælger et efterskoleophold efter 9. klasse og derefter går videre i ungdomsuddannelsessystemet. Vi mener, at det vil give et mere retvisende billede af hvor stor en andel af vores elever, der i alt går videre på en kompetencegivende uddannelse. 4
Hjerting skole Der var ingen bemærkninger til rapporten. Kvaglundskolen Der er ingen bemærkninger fra Kvaglundskolens bestyrelse. Nordre Skole Grundet et forlænget forløb i forbindelse med ansættelse af inspektør har bestyrelsen på Nordre Skole først fundet lejlighed til at behandle kvalitetsrapporten efter høringsfristen Nordvangskolen Skolebestyrelsen har på sit møde d. 23.september drøftet kvalitetsrapporten og har følgende kommentarer: - generelt er rapporten for omfattende. - det er for svært at forholde sig til, læse og kommenterer en elektronisk udgave. Specifikt i forhold til Nordvangskolen: Beskrivelsen af indsatsområdet er meget kort og kan med fordel uddybes og konkretiseres. med fordel for hvem? spørger vi. mange aflyste lektioner - er det i forhold til alle andre skoler? Og hvor mange er mange? få pc er i.fht. elever hvor mange er få? Blot to eksempler på, at formuleringerne er for upræcise og rejser flere spørgsmål end svar. Og det er tit sådanne statements man kigger på og ikke hvordan tallene egentlig er og hvad der i øvrigt ligger bag. Nørremarkskolen Indsatsområde: Den inkluderende skole. LP-modellen Kommentaren Der er tegn på, at skolen er på rette vej. virker meget negativ. Skolebestyrelsen oplever at skolen har været på rette vej i flere år. Der er blevet arbejdet meget med trivsel og inklusion også før vi gik med i forskningsprojektet omkring LP-modellen. At evalueringsdelen kan gøres mere konkret i beskrivelsen bakker bestyrelsen op om. Nedenfor vil vi forsøge at uddybe målsætningen, samt præcisere evalueringsplanen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at forskningsprojektet løber over tre skoleår. Skoleåret 2008/09 er det første 5
skoleår, og den evaluering vi beskriver i kvalitetsrapporten er kun berammet til dette skoleår. Der vil de efterfølgende to skoleår naturligvis blive evalueret yderligere på projektet. Vi ønsker at uddybe punktet Mål for indsatsområdet : Ved at arbejde med LP-modellen vil vi forbedre læringsmiljøet på skolen. Eleverne skal opnå større trivsel i hverdagen, så de opnår bedre overskud til at deltage i den daglige læring. Vi ønsker at uddybe punktet Skolens evalueringsplan : I skoleåret 2008/09 evalueres der via jævnlige møder med Kommunens tovholder Skolepsykolog Anne Line Dam Hansen. Skolens evalueringsudvalg vil endvidere stå for en evaluering ved skoleårets slutning på Pædagogisk Råd. Via en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt alle lærerne på skolen og blandt eleverne i 4.-6. årgang udarbejder CVU-Nordjylland et datamateriale omkring elevernes trivsel på skolen. Vores arbejde med LP-modellen er i første omgang berammet til at løbe over tre skoleår - 2008/09, 2009/10 og 2010/11. Når forskningsprojektet slutter ved udgangen af skoleåret 2010/11, vil vi lave en gennemgribende slutevaluering blandt elever, medarbejdere og eventuelt forældre, der kommer til at lægge til grund for en beslutning om eventuelt at forsætte med arbejdsmetoden i skoleår herefter. Indsatsområde: Den Inkluderende Skole Undervisning og Læring. KOMPAS Forvaltningen fremhæver, at vi med fordel kan uddybe, hvad der er blevet arbejdet med i skoleåret 2008/09. Det bakker skolebestyrelsen op om. Helt konkret kan vi nævne, at vi har holdt adskillige møder i vores Pædagogiske Udvalg, hvor grundstenene til KOMPAS er blevet udarbejdet. Pædagogisk Udvalgsarbejde er blevet kvalificeret gennem 4 møder i vores Pædagogiske Råd, hvor samtlige pædagogiske medarbejdere gennem gruppearbejde og fællesdrøftelser har haft indflydelse på udviklingen af konceptet KOMPAS. Vi har en vision om en endnu bedre skole. Nørremarkskolen skal have en tydelig retning og pædagogisk profil. Alt pædagogisk arbejde på skolen skal loyalt og engageret tage udgangspunkt i anerkendende principper og således ved personalets fælles og koordinerede indsats skabe læringsrum med høj trivsel, tryghed og derigennem højest mulige grad af faglighed. Alle elever på skolen, uanset faglige og sociale forudsætninger, skal møde genkendelige, tydelige og inkluderende voksne. De skal opleve sig som værende del af et forpligtende og givende fællesskab. De skal opleve høj grad af sammenhæng og mening med undervisningen. De skal opleve undervisning med tydeligt definerede mål, rammer og indhold. Alt personale på skolen skal opleve masser af plads til egen personlighed og samtidigt loyalt at være en del af et forpligtende, kollegialt fællesskab. De skal opleve rammer for undervisningen, der giver mest muligt plads til fagligt fokus og høje ambitioner på elevernes vegne. De skal kreativt og fagligt udfordre, overraske og engagere eleverne. Alle forældre skal opleve skolens praksis som tydelig og med et ensartet højt niveau i forhold til information, indhold, genkendelighed og gennemsigtighed. Nørremarkskolen skal på denne vis have høj grad af brugertilfredshed. Sammen skal personale, elever og forældre skabe den bedst mulige skole. Også bedre end andre gode skoler Vi ønsker at uddybe punktet Mål for indsatsområdet : I skoleåret 2009/10 er vores delmål, at den beskrevne metode og de indgåede aftaler er fastholdt af alle lærere og pædagoger og i alle fag gennem hele skoleåret. Metoden til klasseledelse er automatiseret, og internaliseret af alle voksne og børn på skolen. Der skal konstateres en effekt af 6
indsatsen. Ved skoleårets afslutning er der gjort erfaringer, evalueret og projektet er tilrettet og klar til fase 2 i det efterfølgende skoleår. Generelt kommentar til Kvalitetsrapporten: På Nørremarkskolen mener vi, at de faste rammer der er opstillet for udarbejdningen af Kvalitetsrapporten gør, at kun en brøkdel af skolens arbejde bliver synligt i Kvalitetsrapporten. I Forvaltningens sammenfattende vurdering vil der derfor ofte være et ønske om uddybning. Skolen kan derfor sidde tilbage med en fornemmelse af, ikke at være blevet vurderet på et bredt nok grundlag. Præstegårdsskolen Skolebestyrelsen på Præstegårdsskolen har på et møde behandlet kvalitetsrapporten for skolen. Bestyrelsen har i den sammenhæng fundet det godt og glædeligt, at Præstegårdsskolen på indsatsområdet Undervisning læseindsats, har opnået et bemærkelsesværdig og godt resultat, hvilket har betydet, at elever på 3. årgang ligger nu både over kommunens gennemsnit og over landsgennemsnittet. Vedrørende indsatsområdet Inklusion, finder bestyrelsen, at det ser meget lovende ud, da de foreløbige resultater tyder på, at der er sket en forøget trivsel for eleverne (elever med bevægehandicaps, som går i normale klasser) og en forhøjet social status i klasserne. Set ud fra en samlet vurdering må Præstegårdsskolen siges at være på rette vej, hvilket tegner lyst for den videre udvikling på skolen. Rørkjær Skole Kvalitetsrapporten har den 22.9.2009 været behandlet i skolebestyrelsen på Rørkjær skole. Høringen gav ikke anledning til yderligere kommentarer udover en anerkendelse af det store arbejde, der har ligget bag ved at få samlet de mange data. Skads Skole Skolebestyrelsen ved Skads Skole har behandlet Kvalitetsrapporten på sit møde onsdag den 30. September 2009. Materialet har givet anledning til glæde over, at vi er på rette vej. Skolen har endvidere noteret sig, hvor der er muligheder for forbedringer. Det er skolebestyrelsens opfattelse, at det sociale indeks er overvurderet i forhold til det vi oplever på skolen. Spangsbjergskolen 7
Skolebestyrelsen på Spangsbjergskolen har drøftet rapporten på det ordinære skolebestyrelsesmøde tirsdag den 29. september 2009. Bestyrelsen tager rapporten til efterretning, men har følgende bemærkninger: Vi glæder os over den positive omtale af skolens indsatsområder, karakterniveauet og den forholdsvis store søgning til skolefritidshjemmet. Spangsbjergskolen har et forholdsvist højt fravær. Det høje fravær hænger sammen med det sociale indeks og hænger sammen med, at få elever har et højt fravær. Hvis man renser tallene for disse få elever, vil man se, at det generelle fravær ikke er udover det sædvanlige. Derfor vil vi opfordre til, at det sociale indeks inddrages i opgørelsen af fravær. Skoleledelsen på Spangsbjergskolen følger systematisk op på elevers ulovlige fravær ved henvendelse til hjemmet og i nogle tilfælde også de sociale myndigheder i et forsøg på at nedbringe fraværet. Kvalitetsrapporten indeholder rigtig mange tal, som det kan være vanskeligt og tidskrævende at få overblik over. Vi kunne derfor ønske os, at der fremover udarbejdes en sammenfatning af resultaterne, eventuelt grafisk ved hjælp af diagrammer, grafer eller lignende. Vi vil foreslå, at skolerne grupperes efter f.eks. størrelse og socialt indeks således, at den enkelte skole kan sammenligne sig med tilsvarende skoler. Dette vil give den enkelte skole et billede af, hvordan den ligger i forhold til tilsvarende skoler. Vi vil desuden foreslå, at antallet af aflyste lektioner fremover gøres op i forhold til det samlede antal lektioner. Hermed er det nemmere at sammenligne sig med de andre skoler. Sønderrisskolen Skolebestyrelsen har på sit seneste møde, 6.oktober 2009, drøftet den fremsendte kvalitetsrapport. Bestyrelsen finder at rapporten er retvisende, med hensyn til beskrivelse af de udvalgte områder omkring vor skole. Tjæreborg Skole Skolebestyrelsen på Tjæreborg Skole har behandlet rapporten på det ordinære møde den 1. oktober 2009. Bestyrelsen valgte at efterkomme ønsket om at drøfte rapporten ud Forvaltningens oplæg: Er det bestyrelsens opfattelse, at Kvalitetsrapporten bidrager til at skabe viden om skolen og dermed kan fungere som baggrund for bestyrelsens arbejde i deres beslutninger, indsatser med mere? Skolebestyrelsen udtrykker samlet set tilfredshed med skolens resultater. 8
Det er skolebestyrelsens opfattelse at kvalitetsrapporten bidrager til at skabe viden om skolen, især faktadelen giver anledning til gode sammenligningsmuligheder i forhold til landsgennemsnit og kommunes øvrige skoler. Sammenligninger, som kan være med til at begrunde drøftelser og eventuelle fremtidige indsatser. Bestyrelsen finder det interessant, hvis der kunne udarbejdes en delrapport med lokale oplysninger for karakterer og øvrige faktaoplysninger. Et flerårigt datamateriale, som kunne skabe overblik over udviklingen på skolen, spørgsmålet er om skolen selv kan sammenkøre datamaterialet på denne måde? Generelt må det være bekymrende for det samlede skolevæsen, at drenge generelt får lavere karakterer end piger! Er det noget man ser på i det fælleskommunale regi eller er det en udviklingsopgave på den enkelte skole? Vadehavsskolen Skolebestyrelsen har på afholdt møde d. 22. oktober 2009 behandlet og gennemgået kvalitetsrapporten for 2008/09. I modsætning til tidligere fandt skolebestyrelsen det udsendte materiale interessant og flere indholdselementer udløste flere drøftelser. Materialet anses derfor som givtigt og brugbart i forståelse af de komplekse forhold som kendetegner Esbjerg kommunes skolevæsen. Valdemarskolen Skolebestyrelsen ved Valdemarskolen har på sit møde 1. oktober 2009 behandlet kvalitetsrapporten. Det kan oplyses, at kvalitetsrapporten er medvirkende til en beslutning om, at faget dansk fremtidigt bliver et særligt indsatsområde for skolen. Vejrup Skole Skolebestyrelsen ved Vejrup skole har den 22/9 2009 på sit ordinære møde haft Kvalitetsrapporten på dagsordenen. Efter drøftelse enedes skolebestyrelsen om at tage Kvalitetsrapporten til efterretning. Vester Nebel Skole Der er fra Vester Nebel skoles skolebestyrelse ingen kommentar til kvalitetsrapporten. Bestyrelsen kan godt lide denne sammenligningsmulighed, der er med tilsvarende skoler. 9
Vestervangskolen Skolebestyrelsen ved Vestervangskolen har med interesse studeret kvalitetsrapporten 2009. Bestyrelsen finder rapporten meget omfattende og er meget i tvivl om, hvorvidt det store arbejde, der lægges i rapporten står i rimeligt forhold til det, den kan bruges til. Det er naturligvis altid interessant at kunne sammenligne skolerne indbyrdes, men det ville være nemmere og give et bedre billede, hvis der i højere grad blev brugt procenter i stedet for rene tal. Skolebestyrelsen mener ikke, at rapporten i væsentlig grad kan bruges som inspirationsmateriale, da informationer findes på nettet og i de forskellige netværk. Vittenbergskolen Skolebestyrelsen har læst og forholdt sig til udkast til kvalitetsrapporten for Vittenbergskolen og Spandet Roager Skole. Skolebestyrelsen er tilfreds med og enige i de sammenfattende kommentarer forvaltningen har til de to skolers indsatsområder og fokusområder. Det er skolebestyrelsens overbevisning, at det er afgørende for validiteten af de kvantitative data, at man opsplitter Vittenbergskolen i normalskole og center/specialundervisning. Et af de vigtigste formål med kvantitative data er at kunne sammenligne og evt. drøfte best pratice. En forudsætning for dette er dog at data er sammenlignelige.. Som eksempel kan nævnes: Udgifter pr. elev Elever pr. lærer. Derfor opfordrer Skolebestyrelsen til at man næste år laver en opdeling i dataindsamlingen. Ådalskolen Vi er glade for kvalitetsrapporten. Vi har brugt rapporten i vores arbejde. Vi fik mange gode input, som har givet os noget at arbejde videre med. Med baggrund i rapporten har vi haft en god dialog med ledelsen. Rapporten komme til at påvirke både vores visioner og vores principper. 10