HØRINGSVAR BJERRINGBRO HANDEL Nærværende høringssvar vedrører rammeområderne BBRO C!.01, BBRO C1.02 og en lille del af BBRO E2.05. INDLEDNING: Bymidten i Bjerringbro servicerer dagligt en lang række mennesker. Dagligvarehandlen er fuldt tilstede i Bjerringbro. Vi har Fakta, Super Brugsen, Menu, Netto, Aldi og inden længe også Rema 1000 indenfor en radius af 200 meter. Bymidten i Bjerringbro servicerer ikke alene borgerne i Bjerringbro. Mange af de, der pendler ind hver dag benytter vores bymidte til indkøb. Bjerringbro Bymidte er foruden dagligvarehandlen, karakteriseret ved en lang række specialbutikker. Man finder kun et par optikere, Matas og inden længe Normal som kan siges at være kædebutikker eller kendte brands, der også ses i andre byer. Det er unikt og det er da også det unikke, der kan sælge Bjerringbro som handelsby. Situationen er lige nu den, at der faktisk ikke er ledige butikker i Bjerringbro Bymidte. Der er butikker, der bruges til andet formål end butikker. Således forefindes to solcentre, en frikirke, et antikvariat, der stort set aldrig er åbent. Men tomme butikker er der stort set ikke pt i området: Storegade, Torvegade, Nørregade. Aktivitetsniveauet blandt butikkerne i Midtbyen er højt. Bjerringbro Handels årshjul er en lang række tilbagevendende events som Open by Night og det sidste skud på stammen af aktivitet er Bjerringbro Mad og Kunstmarked, som Bjerringbro Handel sammen med udviklingsgrupperne i Bjerringbro og Bjerringbro Avis har taget initiativ til. Antallet af stader vokser stille men sikkert, så næste marked i november vil have mellem 26 og 30 stadeholdere. Markedet trækker helt klart mennesker fra opland og nærmeste byer til Bjerringbro. Helt overordnet er det Bjerringbro Handels ønske, at Midtbyens centrum bliver flyttet fra P- pladsen ved dagligvarehandlen og længere sydpå og henover jernbanen, så Midtbyen en gang for alle udnytter den største attraktion, Bjerringbro byder på: Gudenåen. Det betyder ikke at dagligvarehandlen skal stilles ringere. Tværtimod. Den skal tilgodeses. Bjerringbro Handel ønsker også at koncentrere detailhandlen med mindre specialbutikker i en Midtby, der arbejder over jernbanen, så byen kommer til at hænge bedre sammen. Bjerringbro Handel lægger op til, at man udskriver en arkitekt-konkurrence, hvor visionære arkitektfirmaer får lov til at give deres bud på, hvordan vi får det hele til at hænge optimalt sammen. Kan vi udnytte arkitektkonkurrencen til at markedsføre Bjerringbro med, vil vi slå to fluer med et smæk. I det følgende beskrives en række ideer og tanker:
P-PLADSEN Vores store, hensigtsmæssige P-Plads (lokalplan C000-4) trænger til en renovering. Den er ikke hverken hyggelig eller imødekommende. Der er noget med de trafikale forhold, der ikke er 100% hensigtsmæssige. Som ny bilist, kan man ikke helt regne ud, hvordan P- Pladsen fungerer. Byhaven, der ligger i midten ligger lidt som en hund i et spil kegler og ved ikke hvilken rolle den skal spille. Den bliver sjældent brugt. Det kan være, tiden er løbet fra tanken om en smuk byhave foran rådhus og kulturhus. Den rummer tidstypisk kvalitetskunst. Den rummer gode tanker om funktionalitet, men måske skulle man tage tyrene ved hornene og flytte de funktionaliteter længere sydpå i Bjerringbro og inkorporere det i den bæredygtige kile i Ingenmandsland (se senere) Et helhedssyn på de hensyn, der er til dagligvarehandlen i Bjerringbro skal tilgodeses i planerne. Intet må være helligt. DEN EKSISERENDE MIDTBY Bymidten i Bjerringbro virker lidt udslidt. Facaderne, vedligeholdelse af bygninger, vinduer, adgangsveje er ikke i top. Dagligvarehandlen foregår med ind- og udgang til P-arealet Bymidten fra P-pladsen til banen skal have et kraftigt løft. Bjerringbro Handel er allerede i dialog med lodsejere om almindelig oprydning og vedligeholdelse af bygninger og arealer. Bjerringbro er en by fra forrige århundredeskifte. Facader, byggestil, byggehøjder mm skal bibeholdes som sådan. Men der er bygninger, hvor en kærlig hånd ikke er nok. Det drejer sig først og fremmest om Madsens Hotel i Storegade, der står som et hensygnende vartegn for Bjerringbro. Det er nu løst gennem salget til Boligselskabet Sct Jørgen. Men det er ikke den eneste bygning i Bjerringbro, der kunne have brug for byfornyelsesmulighederne. Følgende matrikler og samlinger af matrikler kunne trænge til at indgå i en større byfornyelses-sag: Banegårdspladsens ulige numre 3 til 23 (Fig 1). Nogle af bygningerne er i bedre stand end Fig 1. Banegårdspladsen de ulige numre andre. Med et helhedssyn på hele Banegårdspladsen kunne her laves et attraktivt nyt centrum med Banegårdsbygningen som central bygning.
BANEGÅRDSPLADSEN I Banegårdsbygningen (fig.2) kunne man forestille sig Bykontor med en kombination af Cafe, turistkontor, udstillingsvindue for lokalområdets kunstnere, folk, der arbejder med kommunikation, det lokale mediehus og stedet, hvor en kommende bychef m.fl kan holde til. Når man ser på selve Banegårdspladsen, hvor Bjerringbro Mad og Kunstmarked bliver afholdt i dag, kunne man forestille sig en eller anden form for torv, der gave mulighed for af- og pålæsning. Bænke og borde til udendørsservering, Permanente parasoller. Petanguebane. Et stort træ i midten som kunne bryde tomheden. Man kunne overveje at kigge på adgangsvejene fra Storegade til Banegårdspladsen. Skal vi have en større passage ned mod banen og åen? En sidste ting, der kunne være til overvejelse. Vi mangler en restaurant i Bjerringbro. Udover en cafe ved åen, som alle efterspørger, kunne det være interessant at kigge på en af de mest centrale placeringer mellem Storegade og Banen: Maskinfabrikken F-F Melk, der består af Den aflange industribygning og Den mangekantede bygning. (Lokalplan C.000-7). Et kombineret Bryggeri og restaurant som dette i Slesvig. Det vil betyde at klubberne igen flyttes til fx Enggården. Fra Banegården vender vi nu blikket på hele området omring jernbanen: Der er ingen sammenhæng mellem det, der sker omkring Torvegade, Torvet, Storegade og Nørregade og så arealet omkring Banegården og arealet syd for Banegården. Der er etableret en ny Busterminal og cykelparkering mm på Nordsiden. Men hvorfor ikke tænke de to sider af banen sammen? DE UNGE: Fig 2. En sammenhængende banegårdsplads. Tænk områderne sammen. Ungdomshus i den sydøstlige del. I Bjerringbro hilser vi ikke vores unge velkommen. Vil man gerne andet end sport i sin fritid, må man tage væk fra byen. De unge i byen leder efter deres sted. Her kunne man overveje at inddrage den østligste del af området syd for banen (Fig 2) til en mindre skaterpark og et værested med
mulighed for at spille musik, lave lektier og drikke kaffe. Tankesættet ved at have et mere selvforvaltende sted for unge i Bjerringbro hænger fint sammen med landsbykonceptet for Ingenmandsland (se senere) Bjerringbro Handel peger altså på en løsning for de unge tæt på midtbyen. Der er som sagt ingen sammenhæng mellem det, der sker omkring Torvegade, Torvet, Storegade og Nørregade og så arealet omkring Banegården og arealet syd for Banegården. Der er etableret en ny Busterminal og cykelparkering mm på Nordsiden. Men sydsiden, som I folkemunde også bliver omtalt som Ingenmandsland, har ingen identitet eller funktion. Det ligger med 4-500 meter til det mest attraktive område i Bjerringbro, og alligevel ligger det øde hen. Bjerringbro Handel kunne ønske at man tog området omkring jernbanen alvorligt og etablerede en ny lille midtby-del, der havde smuk sammenhæng med den nuværende Bymidte, med de byfornyelsesmæssige forbedringer, der er nødvendige. Man kunne forestille sig en smuk cykel-gangbro, der på finurlig vis slynger sig over jernbanen. Man behøver ikke kigge længere end til København for at finde smukke cykelgang-broer, der forbinder bydele og forener forskellige byfunktioner. Fig 3. Ingenmandsland eller en bæredygtig kile? INGENMANDSLAND ELLER EN BÆREDYGTIG KILE? Et luftfoto viser i sit enkle sprog det armod, der kendetegner denne del af Bjerringbro. Der er huse i lidt spredt fægtning, store P-pladser, der ikke bliver brugt, lidt træer og genvejsstier. Ingen lys. Ingen opholdskvaliteter. Ingen, der kommer til Bjerringbro finder vej gennem ingenmandsland. Hverken på vej fra åen eller Pramdragerstien til byen eller den anden vej. Intet indikerer liv og gode oplevelser. Bjerringbro Handel håber at kunne vinde gehør for, at man endnu engang kigger på Midtbyen (helt ned til åen), som een enhed. Opgaven bliver at få defineret nogle klare byrum og funktionaliteter. Man kan bo på flere måder. Man kan handle på forskellige måder og man kan have forskellige interesser i sin fritid. Hvis man skal kaste ideer på bordet i forhold til Ingenmandsland, er vi i Bjerringbro Handel meget skeptiske over at få spredt etablerede detailhandlen yderligere, men en af de ideer, man kunne overveje var at kigge på Ingenmandsland som en mulighed for at tænke helt om og nyt i forhold til mulighederne for at kunne handle individuelt i Bjerringbro. I omegnen af Bjerringbro skyder den ene gårdbutik op efter den anden. Hvorfor ikke give
dem mulighed for at komme af med deres varer i et miljø, der passer til den livsstil, de repræsentere: En fælles overdækket gårdbutik enkelt, rustikt, bæredygtigt. Læs i øvrigt her: http://foodculture.dk/tema/marked/2016/torvehaller-spreder-sig/flere-nyetorvehaller-paa-vej-rundt-om-i-danmark#.waxkmecltiu Hvis den tanke skal tænkes til ende, kunne man forestille sig Ingenmandsland en bæredygtig kile fra midtbyen ned til åen, som en lille landsby, hvor man tænker mindre, bæredygtige familieboliger, fællesskab og biodiversitet i en meget lille landsby og så den fælles overdækkede gårdbutik op mod banen og overgangen til den eksisterende midtby. Adgangsforholdene fra den nordre side af jernbanen skal være markant, tydelig, elegant i sit udtryk. Man skal få lyst til at drive ned gennem den bæredygtige kile, ned til åen. CAFE VED ÅEN? Der er potentiale til at Åen bliver benyttet endnu mere end den gør i dag. Kano-, cykel,- og vandrefolket passerer. Veteranbilerne mødes hver onsdag. Byens unge sidder og hygger sig, når vejret er godt, men arealet har potentiale til at blive byens samlingspunkt. Det kræver dog nogle få, men vigtige greb. En cafe, som bliver nævnt i hver en forsamling hvor Bjerringbro og udviklingen bliver diskuteret. Bjerringbro Handel er blevet kontaktet af flere, som godt kunne se sig selv som ejere eller forpagtere af en cafe eller restaurant i Bjerringbro. Vi har også været rundt og se efter egnede lokaler. Madsens Hotel har været i spil nogle gange, men pris og hotellets generelle stand har sat en stopper for det videre forløb.
En cafe ved åen kunne have et pavillon-agtigt præg. En rund ikke alt for stor pavillon med et større terrasse i en halvcirkel ned mod åen. Denne pavillon fra Strande ved Kiel kunne være inspiration. SØNDERBRO: Vi skal give en tilbageværende detailhandel i Bjerringbro de bedste vilkår. Pt ligger Kiwi som den eneste dagligvarehandel. Slagter John er stadig på Sønderbro. Det samme gælder bageren, en frisør, en genbrugsbutik, cykelbørsen, en kiosk og spillehal, en lille bodega og en stor pølsevogn. Bygningerne er gamle og ikke up to date. Her skulle man igen tage udgangspunkt i et lidt større syn på sagen. De gamle børnehaver står tomme. Den tidl Søndre skole står tom. Forsamlingshuset kan man diskutere om også skulle indgå i en større udviklings eller byfornyelsesramme. Bjerringbro Handel foreslår at inddrage detailhandlen og beboerne i området til en drøftelse af, hvordan området skal udvikle sig. Skal vi have flere boliger? Flere butikker? Skal man give de tilbageværende butikker mulighed for at flytte på den anden side af åen? Mere outdoor-liv. Campingplads, som kano- cykel og vandrefolket kunne benytte. Mere moderne byggeri? Skal vi have en park? Legeplads? At centrum af Sønderbro ser ud som det gør i dag, holder ikke 12-15 år frem i tiden.