Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26.

Relaterede dokumenter
Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

afholdt d. 6. juni 2013 Forudsætninger for forandring Hvem er jeg? Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation

Behovet for en biblioteksdidaktik v. fagredaktør Cecilie Laskie, Hans Reitzels Forlag

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Den bibliotekariske selvforståelse på overlevelsestur

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Parasollen Seminar 2019

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl.

Konference om byggeri af fremtidens skole oktober It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Handlingsplan for

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset


PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Læseplan Organisationsteori

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

LEDELSE UNDER FORANDRING

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 10-11, forår 2012

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet

PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D.

Politik og marked (COP)

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

8 Vision. 11 Mål. 12 Børne- og ungdomsk. 14 Amatører og Profess. 16 Kultur i naturen. 18 Kultur i byrum. 20 Kulturarv og kulturfo

EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

KULTURPILOTER i en dansk forstad

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien

Generelle lederkompetencer mellemledere

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

BERNERS KERNEVÆRDIER

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Status og mål. Status og udviklingsplan for Spor F: Videngrundlag DEL I: STATUS

FRA PRODUCENT TIL PARTNER. Pelle Nilsson Partner- og ledelsesrådgiver

Om Videncenter for velfærdsledelse

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Sæt turbo på spredningsarbejdet. Majken Præstbro, Nyborg Strand, 22. juni 2018

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Undervisningsplan 1617

Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING

Resultatmål Operationelle mål Data indsamlet og hovedresultater. og formidlet i rapportform og online-artikler

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Årsmøde for tandplejens ledere

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

HELLERUP DEN 23. NOV. 2011

JAs uddannelsespolitik

Studie- og karrierevejledning på en professionshøjskole

WORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Organisationsteori Aarhus

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

AU Herning School of Business and Social Sciences AARHUS UNIVERSITY. Kontaktmæglerkursus. MEA april 2013

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

Lokaludvalgenes puljer

KL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Søges der om fortsat projekttilskud, angiv da projekttitel, journalnummer og tilskudsperiode:

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1

VIA OUT forsker i udeskole

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Fag: Modul 11 evaluering Hold: Erg109 Dato: 17/ Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup

LÆRING. En verden fuld af. Fagligt Landsmøde Søndag den 30. oktober 2016 på Nyborg Strand. Bibliotekarforbundet

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet. Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele:

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber

Bliv diplomjournalist

Resume af 3 evalueringsrapporter

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

Ledelse i processer LU kursusdag d

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

Transkript:

Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26. oktober 2014

Lidt om mig selv Studieadjunkt v/ Institut for Kommunikation, AAU 2002 06: Ekstern lektor v/ Danmarks Biblioteksskole 2006-10: Ph.d. afhandling om litteraturformidling på danske folkebiblioteker 2012: Artiklen Litteraturformidling og bibliotekaren som faglig-personlig formidlingsautoritet (m. Gitte Balling) 2008-13: Evaluering og samarbejde o. en række formidlingsprojekter på folkebiblioteker

Spørgsmål Er bibliotekaren i dag en formidlingsautoritet? Og i så fald hvordan? Hvad kendetegner bibliotekarens selvforståelse som kulturformidler? Er der overhovedet brug for bibliotekaren som kulturformidler hvad kan han/hun bidrage med, som andre ikke kan?

Bibliotekaren som kulturformidler? Strategisk perspektiv: Afklaring og styrkelse af relevans if. arbejdsmarkedet Principielt perspektiv: Hvilke roller bør man/bibliotekaren påtage sig som kulturformidler?

Kulturformidling: Aktiv kommunikation om kulturel viden eller fænomener til givne modtagere. Altså ikke blot organisering og tilgængeliggørelse af (viden om) kultur. Spørgsmålene er dog: Hvordan formidler man? (former) Hvem formidler man til? (målgruppe) Hvad formidler man? (kulturelt indhold) Hvorfor formidler man? (rationale)

Kulturformidling fra kompetence til profession UC: Natur og kulturformidling SDU: Kultur og formidling KU/IVA: IV & Kulturformidling KFM AU: Litteratur og kunstformidling KU: Moderne kultur & kulturformidling UC/ Teaterskoler Formidling af kultur til børn og unge

Kulturformidling I dag et felt af mangfoldige aktører - Akademikere - Journalister - amatører - Brugere - mediepersoner - forhandlere - producenter etc.

Hvor passer bibliotekaren ind?

Bibliotekarforbundets pjece til nye kandidater: Som bibliotekar er du eftertragtet på arbejdsmarkedet, fordi du er unik, kompetent og tør gå dine egne veje [ ] Dine konkurrenter er typisk humanister og cand it er, og dem er der mange af. Derfor er du som bibliotekar noget ganske særligt

Bibliotekarforbundets formandskandidater:

Bibliotekarers kulturformidling Tendenser: Formidling har erstattet materialevalg som kulturel kernekompetence Stor vækst og kreativitet i formidlingsaktiviteter (hvordan) Større efterspørgsel på bibliotekarens som formidler Men mere if. personlig erfaring end faglig ekspertise Og mindre kulturfaglig viden i uddannelsen: bibliotekaren en professionel kulturformidler, hvis kompetencer afhænger af private kulturvaner Formidlingen båret af personlig gejst og con amore

Bibliotekaren som kulturformidler: Generelt svag selvforståelse som kulturekspert Markant afgrænsning fra akademisk formidling: - forsvarer af smagen som individuel rettighed - angst for smagsdommer prædikat Afvisning af ekspertrolle: engageret tovholder i ligeværdigt fællesskab af kulturbrugere

Bibliotekaren som kulturformidler: Bløde indholdsmæssige normer for formidlingen (hvad) Fra kultur- til oplevelsesformidling: fokus på subjektive kulturoplevelser ingen udfordring af relevans og kvalitet af disse oplevelser

Bibliotekaren som kulturformidler: M.a.o.: bibliotekarerne eksperter i formidling, men ikke i kulturformidling Stort fokus på hvordan og hvem, men markant mindre på hvad, og slet ikke på hvorfor! Store faglige og psykologiske barrierer for bibliotekarens ekspertrolle som kulturformidler

Derfor er det mine påstand: Som folkelig institutionel formidler har bibliotekaren relevans Men Rollen som kulturel hyggeonkel er sympatisk men uholdbar! Hvis bibliotekaren skal bevare sin legitimitet og relevans som kulturformidler kræver det at man 1)systematisk tilegner sig kulturfaglig viden (hvad) 2)forholder sig aktivt til kulturens potentielle betydning for menneskers liv (hvorfor) 3)påtager sig ekspertrollen: tør have meninger - og udtrykke dem! Ellers vil bibliotekarerne med tiden blive afløst af andre, mere selvbevidste, kultureksperter eller af brugerne selv

Så er det jeres tur Sæt jer sammen i grupper á 3 personer/ over bordet Diskutér påstandene med hinanden i 10 minutter Derefter er der frit slag i plenum!!