Bilag. Region Midtjylland. Ansøgninger fra amterne om godkendelse af væsentlige økonomiske dispositioner



Relaterede dokumenter
Bilag. Region Midtjylland. Orientering om formandens godkendelse af ansøgninger fra Vejle Amt og Århus Amt om økonomiske dispositioner

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011

Ekstraordinært møde. Dato 21. april Tid 15:00. Sted Partirum 0.27 NB. Stedfortræder

Bilag. Region Midtjylland. Udmøntning af rammebevilling til udvikling af tilbud på psykiatri og socialområdet

Standard for Programoplæg

Sundhedsområdet - anlæg

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C

Lukket punkt - Projekt

Mødesagsfremstilling

Meraktivitet udover baseline og op til sygehusenes andel af den statslige meraktivitetspulje afregnes til 70 % af DRG/DAGS-værdien.

Likviditeten. pr. 31. maj Opgørelse og prognose. Region Midtjylland

Bilag. Region Midtjylland

Sbsys dagsorden preview

Forslag til permanent placering af op til 32 særlige pladser i Psykiatrien

Bilag. Region Midtjylland. Udkast til svar til Århus Amt omkring medicinsk kapacitet på Silkeborg Centralsygehus

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms- og Arealudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Bilag. Region Midtjylland. Ansøgninger fra amterne om godkendelse af væsentlige økonomiske dispositioner

Udkast til kasse- og regnskabsregulativ I Ny Svendborg Kommune

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår

Administrativ indstilling: De respektive udvalg anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet følgende tillægsbevillinger således:

Ældrebolighandlingsplan 2. etape. Norddjurs Kommune

I dette bilag beskrives de to typer af byggeprocesser nærmere.

0. Baggrund. Region Midtjylland under dannelse

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Etablering af daginstitution i Avedøre. Projekt nr Licitationsresultat og bevillingsansøgning

Indstilling. Anlægsbevilling til ombygning af beskyttede boliger til plejeboliger ved Lokalcenter Sabro. Til Århus Byråd via Magistraten

Dagsordenpunkt. Boliv - Fremtidens boliger og liv på Kellersvej, anlægsbevilling. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

file:///h:/sbsys/sbsysnetdrift/temp/giol/dagsorden/preview.html

Forslag til investeringsplan på socialområdet Indledning

Bevillingsændringer Region Midtjylland

Bilag. Region Midtjylland. Orientering vedr. status på lånedispensationer og låneoptag i Region Midtjylland i relation til budget 2007 og 2008

Kultur- og Fritidsudvalget Beslutningsprotokol. 12. august kl. 13:00 I.f.m. Byrådsseminaret på Hornstrup Centret

Dispensations ansøgninger:

I dette notat gives bemærkninger til følgende udvalg: Plan- og Miljøudvalget samt Teknik- og Miljøområdets andel af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Indstilling. Ombygning af de beskyttede boliger på Gudrunsvej 78 til moderne plejeboliger støttetilsagn til ombygning til. plejeboliger.

Indstilling. Finansiering af merudgifter til øvelokaler for rytmisk musik Tomsagervej. Til Århus Byråd via Magistraten ultur og Borgerservice

Referat Udvalget for Teknik & Miljø mandag den 20. september Kl. 16:15 i Mødelokale 2, Lejre

Region Midtjylland. Etablering af driftscenter i Holstebro. Bilag. til Forberedelsesudvalgets møde den 20. september 2006 Punkt nr.

Krogstenshave, om- og udbygning. Projekt nr og Ansøgning om tillægsbevilling og godkendelse af finansieringsplan

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling

Bilag 4: Direktionens forslag til et budget i balance

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om amternes økonomi ultimo juli 2006

Forslag til budget

Etablering af 12 almene handicapboliger på Egebæksvej

Godkendelse af aktuel status Borgmesterens Forvaltning. Tillægsbevilling

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010

Anlægsbevilling til vedligeholdelsesarbejder i regionshuset Viborg Bilag til Regionsrådets møde den 22. august 2007 Punkt nr. 32

Anlægsbevilling på 20,3 mio. til et nyt "Skytternes Hus"

Sbsys dagsorden preview

2. behandling af budgetforslag 2012 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 28. september 2011

Forslag til finansiering af mammografiscreeningsprogrammet i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 20. februar 2008 Punkt nr.

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

KULTURUDVALGET Mødedato: Mødetidspunkt: Mødested: Mødenr.: Fraværende:

Pkt.nr: 7 Økonomirapportering pr på det sociale udvalgs område. Ansøgning om tillægsbevillinger til budget 1998,

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes,

Forslag til budget

Etablering af dagtilbud Havkærparken og Bøgeskovgård Aktivitetscenter

- 18. Kapacitetsanalyse: Kommunal overtagelse og renovering af den selvejende institution Albo

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 1. december Gl. Byrådssal, Torvet, Skive. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet:

REFERAT Udvalget for Kultur og Fritid Onsdag d. 23. maj 2007 Internt mødelokale, Biblioteket - kl Ekstraordinært møde

Indstilling. 36 plejeboliger med serviceareal ved Gl. Egå anlægsbevilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 15.

Referat - Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. København, den 16. oktober Aktstykke nr. 12 Folketinget

Anlægsforslag. BUDGETPERIODEN Afdeling/område Dagtilbud og Undervisning

Byrådet. Tillægsdagsorden. Dato: Tirsdag den 30. august Mødetidspunkt: 18:00

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Den 27. maj Århus Kommune

Forslag. Lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2009

Notat vedr. forventninger til ekstra deponering og likviditet

4!/ 1# 56#2%% 2%//2 $7 56#2%%// #%2%/ " 586#2%%9 #:1%6 2%2%+#/!// #%2%/ " 5<61%#%%86<6!/ 1#/%= "< !!/#: 1# 556#! 2%.#/%#! #:%

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2011 Udsendt juni 2011

Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen,

forslag til investeringsplan for sundhedsområdet godkendes som ramme for forslag til budget 2014.

Til Kontorchef Flemming Bøgh Mikkelsen Aktivitets- og investeringsplanlægning Sundhedsstaben Region Midtjylland

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget

Vedrørende: Forventet regnskab budgetopfølgning pr. 28. februar 2015

Forelagt revisionen: Juni Godkendt økonomidirektøren: juni Christian Lehmann/Jakob Andresen. Udarbejdet af/kontaktperson:

Udlejning af erhvervsejendom

- kun serviceudgifter Service- Udvalg / Aktivitet R 12 i 13 Opr. Omp.

Indstilling. Om- og tilbygning af Statsbos plejehjem Kløvervangen til 69 moderne plejeboliger. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten

Pavillonbygning til brug for Hjemmeplejedistrikt Nord. Projekt Licitationsresultat

Beslutningskompetence Økonomiudvalget for så vidt angår punkterne 1-4, og byrådet for så vidt angår punkterne

Social- og Sundhedsudvalget

Færdiggørelse af helhedsløsningen på Langagerskolen

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Brønderslev Kommune. Økonomiudvalget. Beslutningsprotokol

Bilag. Region Midtjylland. Regulering af bloktilskud for 2008 og forslag til budgetomplaceringer. til Regionsrådets møde den 20.

BUDGET 2010 og budgetoverslag

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Samtlige regioner. Budgetlægningen for 2012

Indstilling. Modernisering og ombygning af 62 beskyttede boliger til 62 moderne ældreboliger. Til Århus Byråd via Magistraten.

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Der henvises med overskrifterne nedenfor til overskriften for det fremsatte spørgsmål.

Bilag 4. Budgetopfølgning pr. 30. april 2019, Tillægsbevillingsansøgninger

Forslag til permanent placering af op til 32 særlige pladser i Psykiatrien

Regionshuset Viborg. Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel

Social- og Sundhedsudvalget

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2018

Transkript:

Region Midtjylland Ansøgninger fra amterne om godkendelse af væsentlige økonomiske dispositioner Bilag til Forberedelsesudvalgets møde den 20. september 2006 Punkt nr. 7

REGION MIDTJYLLAND Under dannelse Tingvej 15 8800 Viborg Dato: 01.09.2006 Sagsbehandler: Marianne Pedersen/ Mads Vestergaard Tlf.: 87 28 54 14/ 87 28 54 13 E-mail: map@rm.dk/ mv@rm.dk Journalnr.: 1.21.5.06 Notat om ansøgning fra amterne om godkendelse af væsentlige økonomiske dispositioner Der er fremsendt en række ansøgninger om godkendelse af væsentlige økonomiske dispositioner fra Ringkøbing Amt, Århus Amt og Viborg Amt. De beskrives i det følgende: Ansøgning fra Ringkøbing Amt Ringkøbing Amt har fremsendt 1 ansøgning om godkendelse af økonomiske dispositioner, der vedrører godkendelse af tillægsbevillinger til driftsbudgettet (pkt. 1). 1. Ansøgning om godkendelse af tillægsbevilling til driftsbudgettet i 2006 på 2,913 mio. kr. til dækning af ekstraudgifter i forbindelse med udmøntning af lønpulje på magisterområdet. I forbindelse med budgetlægningen for 2006 blev der på Økonomiudvalgets centrale ramme afsat en pulje til udmøntning i forbindelse med den i 2005 indgåede overenskomst. Denne pulje blev fuldt ud anvendt i forbindelse med udmøntningen af overenskomsten på KTO og Sundhedskartellets område i juni 2006. I juli 2006 blev sidste del af overenskomsten, Magisterområdets andel, endeligt fastlagt, og udgifterne anløber i 2006 2,913 mio. kr., og i 2007-2010 3,883 mio. kr. pr. år. Da puljen til udmøntning af overenskomster imidlertid allerede er opbrugt, er det nødvendigt at søge om en ekstrabevilling på 2,913 mio. kr. i 2006 til denne finansiering af merudgifterne i forbindelse med magisteroverenskomsten. Udgiften til tillægsbevillingen skal finansieres af de likvide midler. Af tillægsbevillingen på 2,913 mio. kr. vedrører kun 30.000 kr. områder, som overgår til Region Midtjylland efter 1. januar 2007. De resterende 2,883 mio. kr. vedrører VUC og gymnasieområdet, som hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriets

godkendelseskompetence. Forberedelsesudvalget skal alene tage stilling til den andel af tillægsbevillingen (30.000 kr.), som overgår til Region Midtjylland. Ansøgningen er nærmere beskrevet i bilag 1. Ansøgninger fra Århus Amt Århus Amt har fremsendt i alt 4 ansøgninger om godkendelse af økonomiske dispositioner. 2 ansøgninger vedrører godkendelse af igangsættelse af et anlægsprojekt, mens de resterende 2 ansøgninger vedrører tillægsbevilling til rådighedsbeløb på anlægsbudgettet i 2006. 1. Ansøgning om godkendelse af anlægsprojekt på i alt 45,6 mio. kr. vedrørende om- og tilbygning til slusestuer/isolationsstuer på Infektionsmedicinsk afdeling, Skejby Sygehus. Af det samlede anlægsprojekt vedrører 5,2 mio. kr. afsatte rådighedsbeløb i 2006. Der ansøges om en opgradering af de eksisterende slusestuer og opførelse af en tilbygning til den eksisterende Infektionsmedicinsk afdeling på Skejby Sygehus. Inklusiv indkøb af det nødvendige medicotekniske udstyr anslås den samlede anlægsudgift at udgøre 45,6 mio. kr. Århus Amt afsætter i 2006 et rådighedsbeløb på 5,2 mio. kr. finansieret af Sundhedsudvalgets pulje til bygningsgenopretning. Den resterende anlægsudgift på 40,4 mio. kr. vil skulle finansieres af anlægsbudgettet for sundhedsområdet for Region Midtjylland fordelt med 30,4 mio. kr. i 2007 og 10,0 mio. kr. i 2008. Desuden vil Region Midtjylland skulle finansiere en forhøjelse af Skejby Sygehus driftsbudget gældende fra 2008. Det skal bemærkes, at der er indarbejdet rådighedsbeløb i investeringsoversigten i 2007 og 2008 i budgetforslaget for Region Midtjylland. Baggrunden for ansøgningen er, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i samarbejde med Statens Serum Institut i 2004 har skærpet kravene til slusestuer/isolationsstuer. Skærpelsen er kommet som en konsekvens af SARS-epidemien i foråret 2003 og den stærkt smitsomme sygdom ebola, samt risikoen for smitte med nye ukendte sygdomme. I henhold til byggestyringsreglerne udbydes rådgiveropgaven i EU-udbud. Sygehusledelsen bemyndiges til at vælge projektrådgiver på baggrund af det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Håndværkerydelserne udbydes ved indbudt licitation i fagenterpriser. Ansøgningen er nærmere beskrevet i bilag 2. Side 2

2. Ansøgning om godkendelse af anlægsprojekt på i alt 2,2 mio. kr. vedrørende rådgiveropgaven i forbindelse med ombygning af intensivafsnit på Århus Sygehus. Af det samlede anlægsprojekt vedrører 1,1 mio. kr. afsatte rådighedsbeløb i 2006. Der ansøges om en anlægsbevilling på 2,2 mio. kr. til køb af rådgivningsydelser i forbindelse med ombygning af intensivafsnit. I 2006 afsættes et rådighedsbeløb på 1,1 mio. kr. finansieret af Sundhedsudvalgets pulje til medicoteknisk udstyr. Det øvrige rådighedsbeløb på 1,1 mio. kr. skal afsættes i 2007 og finansieres af anlægsbudgettet for Region Midtjylland (dette er indarbejdet i Region Midtjyllands budgetforslag for 2007). Baggrunden for ansøgningen er, at Århus Sygehus i april 2005 modtog et påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende pladsforholdene på intensivafsnittet på Anæstesiologisk Afdeling, Nørrebrogade, Århus Sygehus. Påbuddet skyldes, at sengestuerne ikke er store nok til det arbejde, der foregår på stuerne. Arbejdstilsynet har derfor pålagt Århus Amt at træffe effektive foranstaltninger, så gulvarealet og rumindholdet på sengestuerne tilpasses det arbejde, der udføres i rummene. Fristen for imødekommelse af påbuddet er blevet fastsat til 1. maj 2008. På den baggrund arbejder Århus Sygehus med en række løsningsforslag. Med henblik på at initiere de indledende forarbejder, udarbejdelse af projektforslag og egentlig projekteringsarbejder er der behov for en anlægsbevilling til køb af bygherrerådgivning og projektrådgiver. Rådgivningsopgaven udbydes ved indbudt licitation, hvis honoraret på udbudstidspunktet er under EU-tærskelværdien. Sygehusledelsen bemyndiges til at vælge projektrådgiver på baggrund af det økonomisk mest fordelagtige tilbud Ansøgningen er nærmere beskrevet i bilag 3. 3. Ansøgning om godkendelse af tillægsbevilling på 0,9 mio. kr. til rådighedsbeløb på anlægsbudgettet i 2006 til etablering af ny CT-scanner på Skejby Sygehus. Der ansøges om en anlægsbevilling på 0,9 mio. kr. til dækning af de bygningsmæssige arbejder i forbindelse med etablering af en ny CT-scanner. Udgiften finansieres af Sundhedsudvalgets pulje til medicoteknisk udstyr. Baggrunden for ansøgningen er det markant stigende behov for CT-scanning på Skejby Sygehus ikke mindst i forhold kræftbehandling på det urologiske område. Derfor er planen om udskiftning af den eksisterende CT-scanner med en ny blevet revideret. I stedet indkøbes en ny CT-scanner samtidig med, at man beholder den eksisterende. Den nye CT-scanner installeres i umiddelbar nærhed af den eksisterende, dels for at opnå driftsoptimering, dels er det en fordel i relation til uddannelse. Side 3

Udgiften på 0,9 mio. kr. er konkret til etablering af lokale til den nye CT-scanner og indretning af fælles betjeningsrum. Udgifter der ikke kan afholdes inden for den givne bevilling til indkøb af en CT-scanner. Håndværkerydelserne foreslås udbudt ved underhåndsudbud, idet den største entreprise anslås at udgøre 250.000 kr. Ifølge byggestyringsreglerne kan underhåndsudbud anvendes, hvor den samlede, anslåede byggeudgift er under 393.000 kr. Ansøgningen er nærmere beskrevet i bilag 4. 4. Ansøgning om godkendelse af tillægsbevilling på 2,7 mio. kr. til rådighedsbeløb på anlægsbudgettet i 2006 til renovering af dialysevandanlæg på Skejby Sygehus. Der ansøges om en anlægsbevilling på 2,7 mio. kr. til renovering af dele af dialysevandanlægget på Skejby Sygehus. Udgiften finansieres af Sundhedsudvalgets pulje til medicoteknisk udstyr. Baggrunden for ansøgningen er, at flere af de tekniske anlæg på Skejby Sygehus er nedslidte. Anlæggene er løbende vedligeholdt og renoveret, men efter ca. 16 års levetid er en mere gennemgribende renovering af flere af anlæggene påkrævet. Dermed undgås følgeskader i form af vandskader og afbrudt produktion på afdelinger. Konkret foreslås en udskiftning af 2 af sygehusets i alt 4 dialysevandanlæg. I henhold til byggestyringsreglerne vil håndværkerydelserne blive udbudt i offentlig licitation. Det indstilles, at rådgiveropgaven varetages af sygehusets tekniske afdeling som en del af de løbende renoverings- og vedligeholdelsesarbejder. Ansøgningen er nærmere beskrevet i bilag 5. Ansøgninger fra Viborg Amt Viborg Amt har fremsendt 4 ansøgninger om godkendelse af økonomiske dispositioner. 1 ansøgning vedrører tillægsbevilling til driftsbudgettet i 2006, 2 ansøgninger vedrører tillægsbevillinger til anlægsbudgettet i 2006, mens 1 ansøgning vedrører igangsættelse af et anlægsprojekt. Det bemærkes, at der er fælles godkendelseskompetence mellem Forberedelsesudvalget for Region Midtjylland og Forberedelsesudvalget for Region Nordjylland vedrørende ansøgninger fra Viborg Amt. Side 4

1. Ansøgning om godkendelse af tillægsbevilling til driftsbudgettet i 2006 på 10,449 mio. kr. som følge af midtvejreguleringen af de generelle tilskud i 2006. På baggrund af midtvejsreguleringen af de generelle tilskud for 2006 afgives en tillægsbevilling på 9,441 mio. kr. som følge af følgende reguleringer af bloktilskuddet: 1. Bidrag til momsudligningsordning -23.934.000 2. Endelig regulering af medicingaranti for 2005 14.493.000 I alt -9.441.000 Bidraget til momsudligningsordningen på 23,934 mio. kr. fremkommer på baggrund af, at Danske Regioners budgetvejledning for 2007 vurderer, at momsbidraget for 2006 blev fastsat 643 mio. kr. for lavt i økonomiforhandlingerne for 2006. Det er på basis af ovenstående blevet indføjet som en passus i økonomiaftalen for 2007, at der til regionerne fordeles et likviditetstilskud på 643,4 mio. kr. Tilskuddet fordeles mellem regionerne på samme måde som summen af regionernes bloktilskud på sundhedsområdet og udviklingsområdet. Der foretages på den baggrund en midtvejsregulering af amternes bloktilskud på -643 mio. kr. Viborg Amts andel udgør -23,934 mio. kr. Med hensyn til den endelige regulering af medicingarantien for 2005 får amterne en endelig regulering på 343 mio. kr. svarende til 390 mio. kr. på landsplan, som udbetales ved midtvejsreguleringen i 2006. Viborg Amts andel heraf udgør 14,493 mio. kr. Tillægsbevillingen finansieres af de likvide midler. Samtidig gives der tillægsbevillinger til udvalgene på 1,008 mio. kr. som følge af regeringens lov- og cirkulæreprogram, der finansieres ved en tilsvarende indtægtstillægsbevilling på 1,008 mio. kr. til generelle tilskud i 2006. Tillægsbevillingen finansieres af de likvide midler. Ansøgningen er nærmere beskrevet i bilag 6. 2. Ansøgning om godkendelse af tillægsbevilling til anlægsbudgettet i 2006 på 4,0 mio. kr. til ny bygning til børne- og ungdomspsykiatrien i Viborg. Der afgives en supplerende anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til ny bygning til børne- og ungdomspsykiatrien i Viborg til dækning af udgifter i forbindelse med fund af om- Side 5

fattende jordforurening ved byggeriet. Bevillingen finansieres ved overførsel af et rådighedsbeløb fra Nyt Døgnhus. Endvidere forhøjes rådighedsbeløbet til byggeriet af bygning til børne- og ungdomspsykiatrien i Viborg i 2006 med 3,0 mio. kr. Det sker ved at overføre beløbet fra erstatningsbyggeri for Søhuset. Samtidig indstilles det til Forberedelsesudvalget for Region Midtjylland, at rådighedsbeløbet tilbageføres i 2007. Desuden orienteres Forberedelsesudvalget om, at der i forbindelse med byggeriet er konstateret, at taget på den bygning, der renoveres til ambulatorium, bør udskiftes inden for få år. Udskiftningen kan med fordel foretages i forbindelse med renoveringen i 2007, når der etableres stillads til renovering af vinduer mv. Udgiften til udskiftning af tagbeklædningen anslås til 1,050 mio. kr., forudsat at det foregår samtidigt med den øvrige renovering. Ansøgningen er nærmere beskrevet i bilag 7. 3. Ansøgning om godkendelse af igangsættelse af anlægsprojekt på 1,0 mio. kr. vedrørende ombygning af det socialpsykiatriske bosted Kærvang. Der afgives en supplerende anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til påbegyndelse af projektering og ombygning af Kærvang. Anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til formålet i 2006. Amtsrådet har netop igangsat opførelsen af 12 erstatningsboliger på Asylgade i Nykøbing Mors til beboere, som i dag er bosiddende på det socialpsykiatriske bosted Kærvang i Nykøbing Mors. Erstatningsboligerne skal stå færdige i eftersommeren 2007. Psykiatriudvalget principbesluttede i 2004, at der skulle ske en gennemgribende ombygning af Kærvang, når de 12 beboere flytter til erstatningsboligerne. Amtsrådet afsatte på den baggrund efterfølgende anlægsmidler såvel til erstatningsbyggeriet som ombygningen af Kærvang. Konkret foreslås det, at der nedsættes en projektgruppe med henblik på planlægning og i samarbejde med rådgiver at påbegynde projekteringen af ombygningerne på Kærvang. Desuden påbegyndes i 2006 mindre ombygninger, som kan foretages inden de 12 beboere flytter. Det bemærkes at bostedet Kærvang er en selvejende institution. Overenskomsten overdrages til Region Nordjylland. Derfor tilbydes Region Nordjylland at deltage i Side 6

projektgruppen, og fra 1. januar 2007 vil Region Nordjylland skulle stå for den videre detailprojektering og ombygning. Viborg Amt har i den flerårige investeringsoversigt afsat rådighedsbeløb på 2,530 mio. kr. i 2007 og 4,554 mio. kr. i 2008 til formålet. Ansøgningen er nærmere beskrevet i bilag 8. 4. Ansøgning om godkendelse af tillægsbevilling til anlægsbudgettet i 2006 på 4,950 mio. kr. til ombygning af beboerstuer i det socialpsykiatriske bosted Blåkjærgård. Der afgives en anlægsbevilling på 4,950 mio. kr. til ombygning af beboerstuer på Blåkærgård. Anlægsbevillingen finansieres ved overførsel af rådighedsbeløb i 2006 på 1,530 mio. kr. fra Kærvang ombygning, 2,5 mio. kr. fra Erstatningsbyggeri for Søhuset, servicearealer, samt 0,920 mio. kr. fra Erstatningsbyggeri for Koldbyvang, servicearealer mv. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2006 godkendte Viborg Amtsråd, at det socialpsykiatriske bosted Blåkærgård skulle omdannes til et bosted efter Servicelovens 92 til længevarende ophold. Dette skete på baggrund af en beslutning i Psykiatriudvalget. Ombygningerne går ud på at omdanne samtlige nuværende lejligheder/beboerstuer til 2-rumsboliger med eget bad/toilet i lejligheden. Bostedet vil herefter råde over i alt 12 lejligheder svarende til det normerede antal beboere. Bostedet vil pr. 1. januar 2007 blive overdraget til Region Midtjylland Ansøgningen er nærmere beskrevet i bilag 9. Side 7

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Bilag 6 Udskrift af protokol Amtsrådet Onsdag 30-08-2006 Amtsrådssalen, Skottenborg 26, Viborg 2. Midtvejsregulering 2006 J. nr. 1-41-1-05 Indstilling: Amtsborgmester indstiller, at der på baggrund af midtvejsreguleringen af de generelle tilskud for 2006 gives en negativ indtægtstillægsbevilling på 9.441.000 kr. til generelle tilskud i 2006 (konto 7.80) som følge af følgende reguleringer af bloktilskuddet: 1. Bidrag til momsudligningsordning -23.934.000 2. Endelig regulering af medicingaranti for 2005 14.493.000 I alt -9.441.000 Amtsborgmester indstiller samtidig, at der gives udgiftstillægsbevillinger til udvalgene på 1.008.000 kr. som følge af Regeringens lov- og cirkulæreprogram, jf. sagsfremstillingen, der finansieres ved en indtægtstillægsbevilling på 1.008.000 kr. til generelle tilskud i 2006 (konto 7.80). Økonomiudvalget behandler sagen den 30. august 2006 på sit møde inden Amtsrådsmødet. Sagsfremstilling: Den negative indtægtstillægsbevilling skyldes følgende forhold: 1. Amternes bidrag til momsudligningsordningen. I Danske Regioners budgetvejledning 2007 er anført følgende: Baseret på de seneste oplysninger om momsudbetalingerne vurderes det, at momsbidraget for 2006 blev fastsat 643 mill. kr. for lavt i økonomiforhandlinger for 2006. Der foretages som følge heraf en midtvejsregulering af amternes bloktilskud i 2006 på 643 mill. kr.

Viborg Amts andel heraf udgør 23.934.000 kr. Reguleringen har sammenhæng med følgende passus i økonomiaftalen for 2007 indgået mellem Regeringen og Danske Regioner: Der udbetales endvidere et likviditetstilskud på 643,4 mill. kr. Tilskuddet fordeles mellem regionerne på samme måde som summen af regionernes bloktilskud på sundhedsområdet og udviklingsområdet. Tilskuddet udbetales til regionerne i 2007. 2. Endelig regulering af medicingarantien for 2005. Det blev i aftalen for 2005 oprindeligt aftalt et udgiftsniveau for medicinudgifterne i amterne på 5.944 mill. kr. med 50% garantiordning. I Økonomiaftalen for 2006 blev der lavet et nyt statslig skøn for medicinudgifterne i 2005 på 5.391 mill. kr. Skønnet dækker over en opgavekorrektion på 152,6 mill. kr. som følge af nye tilskudsregler og forventede lavere udgifter på 400 mill. kr. i 2005 end oprindeligt skønnet i økonomiaftalen for 2005. Der var dog betydelig usikkerhed om det statslige skøn og den oprindelige 50% garanti blev erstattet af en 75% garanti. Det realiserede niveau i 2005 er 5.849 mill. kr. svarende til en afvigelse fra garantiniveauet på 457 mill. kr. Amterne får derved en endelig regulering på 343 mill. kr. svarende til 390 mill. kr. på landsplan som udbetales ved midtvejsreguleringen i 2006. Viborg Amts andel heraf er på 14.493.000 kr. Dette kan sammenholdes med, at regnskabsresultatet for medicinkontoen i 2005 overskred det korrigerede budget med 13.590.000 kr. Vedrørende udgifterne til sygesikringsmedicin i 2006 fremgår det af økonomiaftalen for 2007 mellem Regeringen og Danske Regioner, at den aftalte regulering vedrørende medicingarantien i 2006 på 75% udbetales til regionerne i 2007. Vurderingen af udgifterne til sygesikringsmedicin i 2006 for Viborg Amt vil være indeholdt i den økonomirapport pr. 31/8 2006, der forelægges Økonomiudvalget ultimo oktober 2006. 3. Vedrørende lov- og cirkulæreprogrammet.

Følgende bevillingsændringer som følge af konkrete punkter i lov- og cirkulæreprogrammet er for udvalgene:

Udvalget for Miljø og teknik: Bekendtgørelse om vurdering af vandforekomsternes tilstand samt Vejledning om basisanalyse del II 104.000 I alt 104.000 Socialudvalget Lov nr. 331 om behandlingsgaranti for stofmisbrugere under 18 år 327.000 Akt 159 om konsulentbistand for ALS patienter ved Institut for Muskelsvind 75.000 I alt 402.000 Psykiatriudvalget: Lov nr. 1395 om frit sygehusvalg til rehabiliteringscentre 502.000 I alt 502.000 Samlet for udvalgene 1.008.000 Beslutning: Økonomiudvalget indstiller bevilling. Bevilget som indstillet. Åge Dahl, Kurt Hove, Bente Bang, Merete Villsen, Gunhild Olesen Møller og Bjørn Westh var fraværende.

Bilag 7 Udskrift af protokol Amtsrådet Onsdag 30-08-2006 Amtsrådssalen, Skottenborg 26, Viborg 5. Ny bygning til børne- og ungdomspsykiatrien - supplerende anlægsbevilling samt omflytning af rådighedsbeløb. J. nr. 4-81-2-04901-1-04 Indstilling: Psykiatriudvalget indstiller, at der meddeles en supplerende anlægsbevilling på 500.000 kr. til konto 402.3.005772 ny bygning til børne- og ungdomspsykiatrien i Viborg til dækning af udgifter i forbindelse med fund af omfattende jordforurening ved byggeriet. Bevillingen indstilles finansieret ved overførsel af rådighedsbeløb fra konto 542.3.005876, Nyt døgnhus. Endvidere indstilles at rådighedsbeløbet i 2006 forhøjes med 3 mill. kr. ved overførsel af beløbet fra konto 530.3.005864, erstatningsbyggeri for Søhuset, idet det samtidig indstilles til Forberedelsesudvalget for Region Midtjylland, at rådighedsbeløbet tilbageføres i 2007. Endelig indstilles, at Forberedelsesudvalget orienteres om, at det i forbindelse med byggeriet er konstateret, at taget på den bygning der renoveres til ambulatorium bør udskiftes inden for få år, men at udskiftningen med fordel kan foretages i forbindelse med renoveringen, når der etableres stillads til renovering af vinduer m.v. Udgiften til udskiftning af tagbelægning er af arkitekten anslået til 1.050.000 kr., hvis stilladset anvendes i forbindelse med den øvrige renovering. Økonomiudvalget behandler sagen den 30. august 2006 på sit møde inden Amtsrådsmødet. Sagsfremstilling:

Ved byggeriets planlægning blev der foretaget sædvanlige geotekniske undersøgelser og byggeriets ingeniør konstaterede på Viborg Amts Arealinfo, at grunden var frikendt som forurenet, og derfor blev der ikke i anlægsbudgettet medtaget noget større beløb til forureningshåndtering. Ændringer i projektet betød at der blev foretaget supplerende prøver der blev vurderet af amtets miljøafdeling, hvilket resulterede i en udvidelse af undersøgelsesområdet, flere prøvetagninger og analyser. På det grundlag er grunden nu kortlagt som forurenet. Udgifterne til prøveboringer og analyser samt til rådgivning og ændringer af entreprenørens jordhåndtering og deponering forventes at ville beløbe sig til 650. 700.000 kr. og det vurderes ikke muligt at afholde hele udgiften inden for budgettet uden at ændre væsentlige forudsætninger for projektet. Byggeriet er lidt forud for planen og der forventes større udbetalinger end det afsatte rådighedsbeløb. Byggeriet af Søhuset er derimod forsinket og der foreslås derfor en ombytning af rådighedsbeløb mellem de to projekter i 2006 og 2007. Facaderenoveringen af den eksisterende bygning foretages i maj og juni 2007, og en eventuel udskiftning af tagbelægning kan med fordel foretages samtidig, idet der spares opsætning af stillads på et senere tidspunkt. Beslutning: Økonomiudvalget indstiller bevilling og at spørgsmålet om der skal ske udskiftning af tagbelægning forelægges til speciel stillingtagen i Forberedelsesudvalget. Godkendt og bevilget som indstillet. Åge Dahl, Kurt Hove, Bente Bang, Merete Villsen, Gunhild Olesen Møller og Bjørn Westh var fraværende.

Bilag 8 Udskrift af protokol Amtsrådet Onsdag 30-08-2006 Amtsrådssalen, Skottenborg 26, Viborg 6. Ombygning af det socialpsykiatriske bosted Kærvang J. nr. 4-81-2-21013-1-06 Indstilling: Psykiatriudvalget indstiller, at der meddeles en anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til konto 5.55.3.5868 til påbegyndelse af projektering og ombygning af Kærvang, at anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til formålet i 2006. Økonomiudvalget behandler sagen den 30. august 2006 på sit møde inden Amtsrådsmødet. Sagsfremstilling: Amtsrådet har netop igangsat opførelsen af 12 erstatningsboliger på Asylgade i Nykøbing M. til beboere, som i dag er bosiddende på det socialpsykiatriske bosted Kærvang i Nykøbing M. Erstatningsboligerne vil stå færdige i eftersommeren 2007. Psykiatriudvalget tog i sit møde den 26. februar 2004 principbeslutning om erstatningsbyggeriet samt en gennemgribende ombygning af Kærvang, når 12 af beboerne flytter til erstatningstilbuddet. Amtsrådet afsatte efterfølgende anlægsmidler til erstatningsbyggeriet og ombygningerne. Det foreslås, at der nu nedsættes en projektgruppe med henblik på planlægning og i samarbejde med rådgiver påbegynde projekteringen af ombygningerne. Desuden påbegynde mindre ombygninger, som kan foretages inden 12 af beboerne flytter til erstatningsboligerne på Asylgade.

Bostedet Kærvang er en selvejende institution. Overenskomsten overdrages til Region Nordjylland. Region Nordjylland tilbydes deltagelse i projektgruppen og vil fra 1. januar 2007 skulle stå for den videre detailprojektering og ombygning. Viborg Amt har afsat rådighedsbeløb på 2.530.000 kr. i 2006 og 4.554.000 kr. i 2008 til formålet. Bilag: Udskrift af Psykiatriudvalgets protokol fra mødet den 26. februar 2004, pkt. 3. Beslutning: Økonomiudvalget indstiller bevilling. Bevilget som indstillet. Åge Dahl, Kurt Hove, Bente Bang, Merete Villsen, Gunhild Olesen Møller og Bjørn Westh var fraværende.

Bilag 9 Udskrift af protokol Amtsrådet Onsdag 30-08-2006 Amtsrådssalen, Skottenborg 26, Viborg 7. Ombygning af beboerstuer i det socialpsykiatriske bosted Blåkærgård J. nr. 4-81-2-21032-1-06 Indstilling: Psykiatriudvalget indstiller, at der meddeles en anlægsbevilling på 4.950.000 kr. til konto 5.55.3.5873 Ombygning af beboerstuer på Blåkærgård, at anlægsbevillingen finansieres ved overførsel af rådighedsbeløb i 2006 på 1.530.000 kr. fra konto 5.55.5868 Kærvang, ombygning, 2.500.000 kr. fra konto 5.32.5864 Erstatningsbyggeri for Søhuset, servicearealer, og 920.000 kr. fra konto 5.32.5867 Erstatningsbyggeri for Koldbyvang, servicearealer m.v. Økonomiudvalget behandler sagen den 30. august 2006 på sit møde inden Amtsrådsmødet. Sagsfremstilling: Psykiatriudvalget besluttede i sit møde den 28. april 2005, pkt. 10, at det socialpsykiatriske bosted Blåkærgård skulle omdannes til et bosted efter Servicelovens 92 til længerevarende ophold. Bostedet etableredes i sensommeren 2004 til midlertidige ophold. Forinden var foretaget mindre ombygninger af husene i det tidligere behandlingshjem for børn og senere kursussted. Viborg Amtsråd godkendte i forbindelse med vedtagelsen af budget 2006 omdannelsen af bostedet til længerevarende botilbud. Psykiatriudvalget godkendte endvidere i sit møde den 27. oktober 2005, pkt. 3, beskrivelsen for det socialpsykiatriske bosted Blåkærgård. I beskrivelsen fremgik angående de fysiske rammer: De

bygningsmæssige faciliteter lever ikke op til Viborg Amts kvalitetsstandard for fremtiden, hvor det fremgår, at de boliger, Amtet i dag tilstræber, er to-værelses lejligheder med eget bad og thekøkken. I bostedet Blåkærgård findes gode og rummelige fællesfaciliteter, masser af udenomsarealer, god beliggenhed i forhold til stedets målgruppe i landlige og bynære omgivelser. De beboere, som har aktivitetstilbud i byen, har let ved at komme derind, enten med bostedets bus, eller med offentlige transportmidler. I bostedet findes 3 to-rumslejligheder og 8 enkeltrumslejligheder/beboerstuer. Flere af beboerne med enkeltrumsbeboerstuer har dog fået yderligere et værelse, enten i tilknytning til det de har nogle i kælderen, alt efter muligheder. Lejlighederne/beboerstuerne er med eget badeværelse og uden køkken. Størrelsen varierer fra 22 m2 til 52 m2. En enkelt lejlighed er på 83 m2 efter ombygning til handicapegnet lejlighed. I 6 af lejlighederne/beboerstuerne skal man ud på gangen for at komme på badeværelset. Det fremgår endvidere af beskrivelsen, at de arkitektoniske valg, der blev taget i forbindelse med etableringen af bostedet, bærer præg af udgangspunktet midlertidigt der skal findes løsninger på ændring af de fysiske rammer, som kvalitativt modsvarer beboernes behov for tryghed og livsudfoldelse. Bostedet er normeret til 12 pladser. Efter ombygning af 2 beboerstuer til handicapegnet lejlighed til én af beboerne råder bostedet imidlertid kun over 11 lejligheder/beboerstuer. Ombygningerne går ud på at omdanne samtlige nuværende lejligheder/beboerstuer til 2-rumsboliger med eget bad/toilet i lejligheden. Nogle indrettes med the-køkken og de øvrige vil blive med mulighed for med få midler at indrette the-køkken. Desuden indrettes en ekstra lejlighed, således at bostedet råder over 12 lejligheder, svarende til det normerede antal beboere på 12. Pladsen hertil opnås ved at foretage en mindre tilbygning til det ene af husene.

Bostedet Blåkærgård vil pr. 1. januar 2007 blive overdraget til Region Midtjylland. Det bemærkes, at der vil blive beregnet forrentning og afskrivning af investeringer, som vil indgå i totalberegningen for bostedet. Bilag: Skitseforslag til ombygning af Bostedet Blåkærgård. Beslutning: Økonomiudvalget indstiller bevilling, idet det er en forudsætning, at projekterne vedrørende Søhuset, Kærvang og Koldbyvang etableres som planlagt uden merudgifter i 2007. Godkendt som indstillet af økonomiudvalget. Åge Dahl, Kurt Hove, Bente Bang, Merete Villsen, Gunhild Olesen Møller, Bjørn Westh og Aage Koch-Jensen var fraværende.