HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når sagen er akut SÆRLIGT OM UDLANDSOPHOLD DIALOG MED FAMILIEN HANDLEPLAN OG RÅDGIVNING SAMARBEJDE MELLEM MYNDIGHEDER Politiet Udenrigsministeriet MULIGHEDER FOR SPARRING OG RÅDGIVNING 3 4 4 6 8 9 9 10 11 11 11 12 2

INDLEDNING Håndbogen henvender sig til dig, der som sagsbehandler møder unge over 18 år eller voksne udsat for æresrelaterede konflikter. Håndbogen indeholder opmærksomhedspunkter og gode råd. Desuden henvises der i håndbogen til lovgivning, der kan være relevant i din behandling af en æresrelateret sag. Håndbogen giver dig viden om dine handlemuligheder og styrker dermed muligheden for at give borgerne den rette hjælp. Håndbogen er udarbejdet som led i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds Nationale strategi mod æresrelaterede konflikter. Æresrelaterede konflikter opstår inden for familien og skyldes en opfattelse af, at et af familiens medlemmer har krænket eller vil krænke hele familiens ære ved at handle i strid med normer for, hvad der opfattes som god opførsel. Æresbegrebet knytter sig til forestillinger om en families generelle status og især om kvinders ærbarhed i familien. En konflikt kan fx opstå, hvis en ung får en kæreste, modsætter sig ægteskab eller ønsker skilsmisse. Konflikten kan medføre alvorlige overgreb som vold, tvangsægteskab eller kontrol af bevægelsesfrihed. Det er primært unge piger og kvinder, der udsættes for æresrelaterede konflikter, men også unge mænd kan være udsat. Æreskodekser håndhæves kun i nogle familier og er ikke knyttet til bestemte religioner. Læs mere i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds faktaark, der kan findes på ministeriets hjemmeside, og i vejledningen til Serviceloven: www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=161883.

Borgerens sikkerhed skal prioriteres højt. - Det er svært at vide, hvordan borgerens familie vil reagere, hvis den finder ud af, at kommunen har viden om deres familiære konflikter. Det kan resultere i vold, eller i at familien fx sender borgeren ud af landet. - Det er derfor vigtigt, at borgerens familie ikke får viden om henvendelsen. INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Det er en fordel at inddrage en leder og evt. en kollega i sagen, så det bliver muligt at få sparring, og så I er to til at løse eventuelle opgaver vedrørende kontakt til tolk, politi mv. Søg evt. rådgivning hos Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) eller den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO), som begge har ekspertise på området. Den første samtale med borgeren Det kan være en stor overvindelse for borgeren at henvende sig til kommunen, da henvendelsen kan have uoverskuelige konsekvenser, fx at borgeren bliver udstødt af sin familie. Det er vigtigt at tage borgeren seriøst. Det kan være den eneste gang, hun/han får mulighed for at henvende sig, idet konflikten kan eskalere, så vedkommende herefter ikke har mulighed for at henvende sig. Det kan fx ske, hvis borgeren overvåges konstant, spærres inde, sendes til udlandet eller i værste fald er i livsfare. Det er vigtigt, at borgeren mødes med forståelse og accept, så hun/han får tillid til, at I sammen kan beslutte, hvad der skal gøres. Foretag altid en risikovurdering (se afsnit om risikovurdering på s. 6). Fortæl borgeren om muligheden for anonymitet, om din tavshedspligt og om din handlepligt jf. straffelovens 141. Hvis borgeren ikke taler dansk bruges altid professionelle tolke. Vær opmærksom på, at i disse typer af sager kan det være hensigtsmæssigt at benytte en tolk fra en anden etnisk gruppe eller et andet land end borgeren selv er fra. Oplys om tolkens tavshedspligt. Foretag samtalen i rolige omgivelser og med rigelig tid til at drøfte borgerens situation. Hvis borgeren har henvendt sig sammen med en ven eller et familiemedlem, skal du være opmærksom på, at det kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko, hvis hun/han deltager i samtalen, da vedkommende fx kan blive presset til at fortælle andre om samtalen. Tilstedeværelsen kan desuden have betydning for, om borgeren kan tale frit. Spørg ind til, hvad konflikten handler om, og hvad den konkrete situation er nu og her. Tegn evt. en oversigt over centrale problemstillinger og de involverede personer, så du sammen med borgeren får et overblik over, hvilke problemstillinger der er vigtigst lige nu. Nogle borgere har, i et forsøg på at få deres liv til at hænge sammen i og udenfor hjemmet, skjult dele af deres liv for familien. Det kan gøre det vanskeligt at finde sammenhæng i en ungs fortælling. Psykisk vold og pres kan være svært at sætte ord på, selv om det i nogle tilfælde er det, der fylder mest for borgeren. 4

Spørg åbent ind til magtstrukturen i borgerens familie fx: Hvem i familien bestemmer hvad? Hvem i og udenfor familien har indflydelse på borgerens forhold? Hvem er involveret i konflikten? Der kan også være familiemedlemmer udenfor Danmark, der har indflydelse på borgerens situation. Spørg ind til, om borgeren har talt med sin familie om dét, der har udløst konflikten. I familier med et stærkt hierarki, kan det være vanskeligt for et ungt menneske at tale med familien om sine ønsker. Tal i så fald med borgeren om, hvordan forældrene/ familien kan inddrages. Hvis borgeren ikke er i fare, kan det drøftes, hvordan hun/han selv kan få forældrene/familien i tale. Måske er der et medlem af familien, som borgeren har tillid til, og som kan bakke borgeren op. Hvis borgeren selv ønsker at tale med sine forældre/familien, kan I lave en aftale om, at den hun/han skal møde kan møde op på kommunen alene på et bestemt tidspunkt. Derved kan I sikre Jer at hun/han har det godt, og at I evt. kontakter politiet, hvis I ikke kan få kontakt til ham/hende. Fortæl borgeren, hvilke muligheder der er for hjælp, og hvad du konkret kan hjælpe med, så borgeren får et realistisk billede af sine muligheder. Gør det tydeligt, at tvangsægteskab (gælder også tvungen religiøs vielse uden borgerlig gyldighed), trusler, vold og indespærring er ulovligt, og at borgeren kan få hjælp og beskyttelse. Gør opmærksom på, at der kan være mulighed for ophold på et beskyttet sted, men undlad at oplyse om navn eller placering på opholdsstedet. Hvis borgeren ikke er klar til at tage imod hjælp, er det vigtigt at tilbyde ham/hende at komme igen samt oplyse om mulighederne for at få akut hjælp hos politiet og akut hjælp og rådgivning hos LOKK. Foretag en risikovurdering (se afsnit om risikovurdering på side 6) og kontakt politiet, hvis borgeren vurderes at være i alvorlig fare. Hvis borgeren udviser tegn på andre problemstillinger fx kognitive, udviklingsmæssige eller psykiske vanskeligheder, kan det være svært at vurdere, hvordan man bedst hjælper borgeren. Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) tilbyder gratis udredning af borgerens samlede situation og behov for støtte. 5

Risikovurdering Det skal altid med det samme undersøges, om borgeren er i akut fare for overgreb fra familien fx tvangsægteskab eller vold/drab. Hvis borgeren frygter et overgreb, er det vigtigt, at tage hendes eller hans frygt alvorligt. Vær samtidig opmærksom på, at der i nogle tilfælde kan være en dramatisk sprogbrug i familien, der ikke nødvendigvis er udtryk for, hvordan man konkret vil handle. Afklar uklarheder og tvivlsspørgsmål grundigt i samtalen, så borgeren får den rigtige hjælp. Vær opmærksom på, at borgeren kan have behov for beskyttelse mod andre end den nære familie fx netværket i den etniske gruppe. Overvej om der er behov for at inddrage politiet med henblik på, at der foretages en risikovurdering. Politiet kan desuden have vigtig viden om familien. VISO og LOKK tilbyder gratis hjælp til bl.a. risikovurdering. Hvis sagen er akut, kan LOKKs hotline kontaktes hele døgnet på tlf.: 70 27 76 66. Prøv gennem samtale med borgeren og evt. andre involverede fagpersoner at afdække truslen mod borgeren: Har borgeren været udsat for vold eller alvorlige trusler om vold, og er der tidligere udøvet æresrelateret vold eller tvang i familien? Planlægger familien tvangsægteskab eller genopdragelsesrejse? Hvem har i så fald borgerens pas, og har hun/han set en billet eller andre tegn? I hvor høj grad føler familien sin ære krænket af borgerens adfærd? Er der andre sociale problemer i familien fx psykiske problemer eller misbrug, der kan være med til at øge risikoen for borgeren? Er der aktuelt en optrapning i konflikten? 6

Borgeren skal oplyses om muligheden for midlertidigt ophold i en boform efter servicelovens 109 eller 110, som hun/han skal tilbydes hjælp til at kontakte. Her gives også ophold til kvinder med børn. Borgeren kan, hvis der er behov for et sikkert sted, få ophold på det særlige bosted Rehabiliteringscenter for Etnisk unge i Danmark (R.E.D.), som tilbyder ophold til unge kvinder, mænd og par, der flygter fra æresrelaterede konflikter. Hvis borgeren har været udsat for fysisk vold eller overgreb, vil en undersøgelse på en skadestue, være vigtig i en senere bevisførelse. Når sagen er akut Det er vigtigt at være opmærksom på, om den unge har søskende, der også kan have behov for hjælp. Vedrører henvendelsen en voksen med børn, skal det undersøges, om et eller flere børn har behov for hjælp. Se i så fald håndbogen til sagsbehandlere på børneområdet for håndtering af æresrelaterede konflikter. Kontakt evt. politiet og gør opmærksom på, at der er tale om en æresrelateret sag. Vurdér om borgeren skal placeres på et sikkert sted. Politiet kan informere borgerens familie om, at hun eller han befinder sig på et sikkert sted, og at de ikke skal prøve at kontakte borgeren. Nogle familier melder deres unge savnet og forsøger at bruge politiet til at finde den unges opholdssted. Derfor skal politiet være orienteret om, at borgeren ikke skal eftersøges. Når borgerens sikkerhed er truet, er der en række forhold, man bør være opmærksom på ved optagelse i en boform efter 109 eller 110: Undersøg på forhånd om borgeren kan tage ophold i den pågældende boform Sørg for sikker transport til opholdsstedet fx ved hjælp af politiet. Aftal evt. med det lokale politi, at de har øget opmærksomhed omkring borgeren, og at der tilbydes en overfaldsalarm. Borgeren bør kun have kontakt til personer i familie og netværk, som hun/han har fuld tillid til. Sørg for navne- og adressebeskyttelse via henvendelse til folkeregistret i bopælskommunen. Denne skal fornyes efter et år. Sørg for adressebeskyttelse hos Post Danmark og teleselskab. Bankkonti skal lukkes, og borgeren skal have en ny NemKonto evt. i en anden bank. Brug evt. netbank og E-boks for at undgå fysisk post. Sørg for at post fra Skat, Feriekonto, teleselskab mv. sendes til den nye adresse. Mobiltelefonnummer og evt. telefon bør udskiftes. Mobiltelefonen kan være forsynet med GPS, der virker selv om telefonen er slukket. Se desuden sikkerhedslisten på www.etniskung.dk. Vær opmærksom på, at nogle skoler registrerer deres elever i åbne systemer, der kan give adgang til oplysninger om, hvor en ung går i skole. Der kan være en risiko for at personer med relation til familien uretmæssigt får adgang til sagsakter. Sørg for at kun få personer har adgang til sagen. 7

SÆRLIGT OM UDLANDSOPHOLD Hvis en borger, der har opholdstilladelse i Danmark, frygter at blive sendt på genopdragelsesrejse eller et andet ufrivilligt ophold i udlandet, skal du gøre borgeren opmærksom på, at et længerevarende ophold i udlandet kan medføre bortfald af opholdstilladelsen. Læs mere om bortfald af opholdstilladelse på www. nyidanmark.dk Gør opmærksom på, at mulighederne for at få hjælp i udlandet kan være begrænsede, og at borgeren kan få hjælp og rådgivning hos Udenrigsministeriets globale vagtcenter både før og under rejsen. Borgeren kan udfylde en erklæring om, at hun/han ikke ønsker et udlandsophold af længere varighed eller et påtænkt ægteskab i udlandet. Her oplyses bl.a. om rejsedestination, adresse, aftalt hjemrejsetidspunkt og pålidelige kontaktpersoner i Danmark eller oprindelseslandet. Erklæringen kan efterlades hos en, som borgeren har tillid til, og som kan kontakte relevante myndigheder, hvis borgeren ikke er tilbage til forventet tidspunkt, eller der opstår andre problemer. Blanketten kan rekvireres på www.lokk. dk, og LOKK kan kontaktes, hvis borgeren ikke vender tilbage. Hvis en borger kommer tilbage til Danmark efter en genopdragelsesrejse eller et andet ufrivilligt udlandsophold, skal det ved modtagelsen af borgeren vurderes, om der skal tilbydes særlig støtte efter serviceloven, herunder rådgivning eller støtte/ kontaktperson. LOKK tilbyder særlige rådgivningssamtaler til unge, der har været sendt på genopdragelsesrejse, samt rådgivning om genopdragelsesrejse på deres hotline. Hvis du får en henvendelse fra en borger, der opholder sig ufrivilligt i udlandet, kan du få rådgivning hos Udenrigsministeriets Borgerservice. 8

DIALOG MED FAMILIEN Hvis sagen vedrører en ung i konflikt med sin familie, kan der gennem dialog med familien arbejdes på, at der skabes et frirum til den unge, såfremt den unge er indforstået med dette. Det forudsætter, at den unge er udenfor fare. Sørg for, at der er foretaget en risikovurdering, så der ydes beskyttelse af den unge, hvis der er behov for det. Det anbefales, at dialogen med familien varetages af en medarbejder med professionel viden om æresrelaterede konflikter. Hvis kommunen ikke har den nødvendige ekspertise, kan der tages kontakt til VISO eller LOKK, der begge tilbyder rådgivning i sager om æresrelaterede konflikter. Hvis du har forforståelser eller hypoteser omkring familiens kultur og normer, er det vigtigt at spørge ind til dem, så du undgår stereotypisering af familien. Undgå at inddrage meget følsomme temaer i dialogen med familien, fx hvorvidt borgeren har ret til at have en kæreste. I stedet kan der sættes fokus på borgerens generelle trivsel. Vær påpasselig med hvilke informationer, der videregives til familien, og undlad at give borgeren ansvaret for kommunens inddragelse i sagen. For at kunne forstå relationen mellem den unge og familien, er det vigtigt at have indsigt i familiens situation og normer. Spørg åbent ind til familiens baggrund, for at forstå hvorfor de handler som de gør, herunder: Hvilke forhåbninger og bekymringer har familien for deres unge? Hvordan er familiens historie og selvforståelse? Hvilke værdier har familien omkring familieliv, uddannelse mv., og hvordan er deres sociale netværk? Kan der ikke opnås dialog mellem borgeren og familien, eller vurderes dette at være for risikabelt, skal det vurderes, om der skal foretages konfliktmægling, mens borgeren er fraflyttet familien og opholder sig på et sikkert sted. Konfliktmæglingen bør foretages af en mægler med særlig viden om æresrelaterede konflikter f.eks. en mægler fra LOKK. 9

HANDLEPLAN OG RÅDGIVNING Kommunalbestyrelsen skal jf. servicelovens 12 a sørge for, at personer over 18 år, der henvender sig pga. æresrelaterede konflikter, får mulighed for gratis rådgivning efter 10. Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der er behov for det, skal personer, der risikerer at blive eller er udsat for en alvorlig æresrelateret konflikt tilbydes en handleplan, der bl.a. skal indeholde en risikovurdering, oplysninger om borgerens aktuelle situation samt overvejelser om relevante støttemuligheder i forhold til bopæl, arbejde, uddannelse mv. Hvis borgeren har brudt med sin familie kan hun/ han have brug for personlig støtte fx psykologsamtaler eller en kontaktperson for at kunne håndtere det pres der kan komme fra familien eller ensomheden. Ligeledes kan der være behov for mentorstøtte eller en støtte/kontaktperson efter servicelovens 99 til en borger, der flytter fra et krisecenter til en anden bolig. Hvis en borger vælger at flytte tilbage til familien, vil der ligeledes i mange tilfælde være behov for opfølgning og støtte til borgeren og evt. familien. Sørg for at en borger, der får ophold i en boform efter servicelovens 109 eller 110, tilbydes støtte til at bevare eller genetablere kontakten til sin familie. 10

SAMARBEJDE MELLEM MYNDIGHEDER Politiet Politiet har særlige ressourcepersoner på området for æresrelaterede konflikter. Hvis du retter henvendelse til politiet, bør du derfor orientere om, at der er tale om en æresrelateret sag. Politiet kan forestå risikovurdering, udlevere overfaldsalarmer og informere familien om, at en borger fx. opholder sig på et sikkert sted, og at de ikke skal forsøge at kontakte ham eller hende. Politiet kan også medvirke proaktivt ved tilrettelæggelse af forebyggende og beskyttende foranstaltninger, herunder foretage præventive samtaler med familierne. Såfremt det er relevant, kan politiet gøre brug af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning Udenrigsministeriet I sager hvor en borger frygter at blive sendt til udlandet eller allerede befinder sig ufrivilligt i udlandet, kan du kontakte Udenrigsministeriets globale vagtcenter, som har døgnåbent. De kan bidrage med viden om forholdene i det enkelte land og mulighederne for at hjælpe borgeren. De kan også rådgive borgeren, inden han eller hun tager af sted. Udenrigsministeriet kan indgå et samarbejde med ambassaden i det enkelte land med henblik på at hjælpe borgeren i udlandet. Kontakt Udenrigsministeriet så tidligt som muligt i sagsforløbet. På deres hjemmeside kan du finde konkrete råd til borgere, der står overfor en ufrivillig udlandsrejse. Hvis du modtager en sag fra Udenrigsministeriet, hvor en borger er bragt hjem fra udlandet, skal du være opmærksom på, ikke at sende oplysninger til familien. 11

MULIGHEDER FOR SPARRING OG RÅDGIVNING Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) Rådgivning til fagfolk: www.lokk.dk/raadgivning/aeresrelaterede-konflikter/ eller 32 95 90 19. Rådgivning til unge: www.etniskung.dk samt døgnåben hotline: 70 27 76 66 Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisations (VISO) www.socialstyrelsen.dk/viso eller 72 42 40 00 Både VISO og LOKK tilbyder rådgivning til sagsbehandlere i sager om æresrelaterede konflikter. VISO tilbyder rådgivning og udredning i konkrete sager samt rådgivning om kommunernes tilrettelæggelse af indsatsen mod æresrelaterede konflikter. LOKK tilbyder rådgivning og konfliktmægling i konkrete sager og kan træffes døgnet rundt på deres hotline. Udlændingestyrelsens vejledningstjeneste for unge under 24 i risiko for tvangsægteskab Tlf.: 70 26 28 18 Udenrigsministeriets borgerservice/ globale vagtcenter http://um.dk/da/rejse-og-ophold/hvis-uheldet-er-ude/tvangsaegteskab/ eller 33 92 11 12 (døgnåbent) Rehabiliteringscenter for Etnisk unge i Danmark (R.E.D.) www.r-e-d.dk eller 45 11 78 00 Find mere viden www.integrationsviden.dk/familie-sundhed/aeresrelaterede-konflikter-1 www.sm.dk/arbejdsomrader/integration-og-demokrati/aeresrelaterede-konflikter Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) (Rådgivning om familieplanlægning m.v., æresrelaterede konflikter og lukkede familier) https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152666