At lide for Kristus. Ugens vers

Relaterede dokumenter
Hovedtemaer i 1. og 2. Petersbrev

Herrens dag. Ugens vers. Da nu alle disse ting må gå i opløsning, hvor helligt og gudfrygtigt bør I da ikke leve (2 Pet 3,11).

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN

Johannes første brev

2. påskedag 6. april 2015

Efterligninger af håb

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,

Følgerne af forvaltning

Mere lidelse til profeten

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

Indhold samling: Bibelens røde tråd samling: Helligånden formidler samling: Shhh! Gud taler samling: Nåde-leverandør

En uforgængelig arv. Ugens vers. Introduktion

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Kristen eller hvad? Linea

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Det er vel ikke uden grund, at Job er gudfrygtig

Trænger evangeliet til en opgradering?

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Fredag 3. til søndag 5. november Rosborg Gymnasium, Vejle Smågruppeleder på Event (+20 år): 175 kr.

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

Pinsedag 4. juni 2017

ROMERBREVET SESSIONSMATERIALE OG LEDERGUIDE

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Den kosmiske strid. Ugens vers

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Guds lov og Kristi lov

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

Studie. Den nye jord

Lovens forandring. Ugens vers

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

14. søndag efter trinitatis 28. august 2016

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Frelsesvished. Hovedtanke

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Vær, den du er. Ugens vers. Introduktion

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

3. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 3. marts 2013 kl Salmer: 49/639/172/481//166/439/192/266 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

#13 Hvordan ondskaben blev til

Gudstjeneste Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 3,1-10

#2 Hvorfor du behøver en frelser

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Helligåndens arbejde. Ugens vers. Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft! (Rom 15,13).

Overvind det onde med det gode

Jobs løser. Ugens vers

PÅLIDELIGE MENNESKER

Helligånden og Åndens gaver

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Når Jesus sådan overfor disciplene foregriber et godt stykke af fremtidens begivenheder, fortæller han dem egentlig, at hvad

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009

OM TROEN PÅ FRELSE SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY AARHUS UNIVERSITY ANDERS-CHRISTIAN JACOBSEN 26 MAY 2018 PROFESSOR WITH SPECIAL RESPONSIBILITIES

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

Kl Uge Kirke 2, 308; 592, 731 Kl Burkal Kirke 12, 516, 308; 592, 731. Tema: En sidste chance. Evangelium: Luk. 13,1-9

Den sidste aften nogle vigtige budskaber

Anden vidner sammen med vores egen and

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

Retten til et liv før døden

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Studie. Den store strid

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

Kvinder. December bøn om frelse for kvinder

Krisen fortsætter. Ugens vers

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59.

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Manden med stenhjertet

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

3. søndag efter påske

Transkript:

6 At lide for Kristus TIL SABBATTEN 6. MAJ 2017 Ugens vers Introduktion Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor (1 Pet 2,21). Fra historien om de kristne i de første par århundreder er vi godt klar over den forfølgelse, de blev udsat for. Bibelen selv, især Apostlenes Gerninger, giver os glimt af, hvad der ventede kirken. Det er også tydeligt, at forfølgelse, og den lidelse, den fører med sig, er en del af virkeligheden for de kristne, Peter skriver til. I det første kapitel kommenterer Peter, at I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares (1 Pet 1,6-7). Og helt til sidst i brevet taler han igen om det samme: Og når I må lide her en kort tid, vil al nådes Gud, som har kaldet jer til sin evige herlighed ved Kristus Jesus, selv udruste, støtte, styrke, grundfæste jer (1 Pet 5,10). I dette korte brev handler ikke mindre end tre lange afsnit om, at læserne må lide for Kristus (1 Pet 2,18-25; 3,13-21; 4,12-19). Der er ingen tvivl om, at den lidelse, der er forårsaget af forfølgelse, er et hovedtema i Første Petersbrev, og det skal vi se nærmere på i denne uge. Ugens tekster 1 Pet 1,6; 3,13-22 2 Tim 3,12 1 Pet 4,12-14 Åb 12,17 1 Pet 4,17-19 56

SØNDAG 30. APRIL 2017 De tidlige kristnes forfølgelse 1 Pet 1,6; 5,10 Hvad taler Peter om, og hvilken reaktion opfordrer han sine læsere til at have til det, de møder? I de første århundreder kunne det føre til en frygtelig død, hvis man var kristen. Et brev skrevet til den romerske kejser Trajan viser, hvor ustabil de første kristnes sikkerhed var. Brevet var fra Plinius, som på det tidspunkt var landshøvding i Pontus og Bitynien (111-113 e.kr.), to af de områder, der omtales i 1 Pet 1,1. Plinius havde skrevet til Trajan om vejledning til, hvad han skulle gøre med mennesker, der blev anklaget for at være kristne. Han forklarede, at han havde henrettet dem, der påstod at være kristne. Nogle sagde, at selv om de tidligere havde været kristne, var de det ikke længere. Plinius tillod dem at bevise deres uskyldig ved at pålægge dem at ofte røgelse til statuer af Trajan og andre guder og ved at forbande Jesus. Tilbedelse af en levende kejser var ikke almindelig i Rom; men i den østlige del af Romerriget, som Første Petersbrev blev sendt til, tillod kejserne det og opmuntrede til opførelsen af templer for dem selv. Nogle af disse templer havde deres egne præster og altre, hvor der blev foretaget ofringer. Når Plinius fik de kristne til at vise deres troskab over for Romerriget ved at ofre røgelse og tilbede en statue af kejseren, fulgte han en langvarig praksis i Lilleasien. Der var tidspunkter i det første århundrede, hvor de kristne var i stor fare blot ved at være kristne. Dette var især tilfældet under kejser Nero (54-68 e.kr.) og Domitian (81-96 e.kr.). Men den forfølgelse, vi læser om i Første Petersbrev, er mere lokal. Der er ikke mange specifikke eksempler i brevet på den forfølgelse, Peter taler om i sit brev; men måske indbefattede de falske anklager (1 Pet 2,12), skældsord og hån (1 Pet 3,9; 4,14). Selv om det var store prøvelser, ser det ikke ud til, at de førte til omfattende fængslinger eller død, i hvert fald ikke på dette tidspunkt. Men at leve som en kristen placerede alligevel de troende i konflikt med vigtige sider ved samfundet i det første århundrede, og de kunne komme til at lide på grund af deres tro. Så Peter behandlede en alvorlig sag, da han skrev sit første brev. 57

MANDAG 1. MAJ 2017 Lidelse og Kristi eksempel 1 Pet 3,13-22 Hvad skulle de kristnes reaktion være over for dem, der kom til at påføre dem lidelse på grund af deres tro? Hvilken forbindelse er der mellem Jesu lidelser og de lidelser, de kristne udsættes for på grund af deres tro? Når Peter siger: Skulle I også komme til at lide for retfærdigheden, er I salige (1 Pet 3,14), gentager han Jesu ord: Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed (Matt 5,10). Dernæst siger han, at de kristne ikke skal frygte for dem, der angriber dem, men at de skal hellige Herren Kristus i deres hjerte (1 Pet 3,15). Denne bekræftelse af Jesus i deres hjerte vil hjælpe dem til at fjerne frygten for dem, der anklager dem. Og så foreslår han, at de kristne altid skal være i stand til at forklare det håb, de har, men at gøre det med sagtmodighed og gudsfrygt (1 Pet 3,15-16). Peter insisterer på, at de kristne skal sikre sig, at de ikke giver andre grund til at anklage dem. De skal have en god samvittighed (1 Pet 3,16). Dette er vigtigt, for dermed bliver de, der bagtaler de kristne, gjort til skamme på grund af deres gode livsførelse i Kristus. Der er absolut ingen fortjeneste ved at lide for at gøre det onde (1 Pet 3,17). Men det gør en stor forskel at lide for det gode og for at gøre det rigtige. For det er bedre, om det er Guds vilje, at lide, når man gør det gode, end når man gør det onde (1 Pet 3,17). Peter bruger dernæst Jesus som eksempel. Kristus selv led for sin retfærdighed; hans livs hellighed og renhed var en stadig irettesættelse af dem, der hadede ham. Hvis nogen har lidt for at gøre det gode og ikke det onde, var det Jesus. Hans lidelse førte også til det eneste, der kan frelse. Han døde i synderes sted, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld, (1 Pet 3,18), for at de, der tror på ham, kan have løftet om evigt liv. Til at tænke over Har du nogen sinde lidt, ikke fordi du gjorde noget forkert, men fordi du gjorde det rigtige? Hvad oplevede du, og hvad lærte du om, hvad det vil sige at være en kristen og genspejle Kristi karakter? 58

TIRSDAG 2. MAJ 2017 En ildprøve 1 Pet 4,12-14 Hvorfor siger Peter, at de ikke skal undre sig over deres lidelser? Se også 2 Tim 3,12; Joh 15,18. Peter fastslår, at når man lider, fordi man er en kristen, har man del i Kristi lidelser. Det er ikke noget, der bør overraske os. Tvært imod; som Paulus skriver: Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus (2 Tim 3,12). Jesus selv advarede sine efterfølgere om, hvad de skulle udsættes for: Da skal de udsætte jer for trængsler og slå jer ihjel, og I skal hades af alle folkeslag på grund af mit navn. Da skal mange falde fra, og de skal udlevere hinanden og hade hinanden (Matt 24,9-10). Ifølge Ellen White: Sådan vil det være for alle, der lever et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus. Forfølgelse og ydmygelse venter alle, som er fyldt med Kristi Ånd. Forfølgelsernes art ændres med tiderne, men princippet den ånd, der ligger bag er den samme, som har myrdet Herrens udvalgte siden Abels dage. (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 576). Åb 12,17 Hvad siger dette vers om forfølgelsens virkelighed for de kristne i de sidste tider? Der er ingen tvivl om, at forfølgelse kan være en altid tilstedeværende virkelighed for den kristne. Dette er, hvad Peter skriver om i sin advarsel til læserne om den ildprøve, de var ude for. Ild er et godt billede. Ild kan være ødelæggende, men kan også fjerne alle urenheder. Det kommer an på, hvad der udsættes for ilden. Huse ødelægges af ild; sølv og guld renses af den. Selv om vi aldrig bevidst skal fremkalde forfølgelse, kan Gud skabe noget godt ud af den. Derfor siger Peter til sine læsere (og os): Ja, forfølgelse er ondt, men lad være med at miste modet på grund af det, som om det var noget, der var uventet. Gå fremad i tro. Til at tænke over Hvad kan vi gøre for at opløfte, opmuntre og hjælpe dem, der lider på grund af deres tro? 59

ONSDAG 3. MAJ 2017 Dom og Guds folk Sammenlign 1 Pet 4,17-19 med Es 10,11-12 og Mal 3,1-6. Hvilket fælles budskab er der i disse tekster? Alle disse tekster viser os, at dommen begynder med Guds folk. Peter forbinder til og med sine læseres lidelser med Guds dom. I hans øjne kan den lidelse, hans kristne læsere udsættes for, være intet mindre end Guds dom, der begynder med Guds eget folk. Derfor skal de, der efter Guds vilje må lide, stadig gøre det gode og overlade deres sjæl til den trofaste skaber (1 Pet 4,19). Luk 18,1-8 Hvordan hjælper dette tekstafsnit os til at forstå Guds dom? På Bibelens tid var dom i reglen noget, man ønskede stærkt. Billedet af den fattige enke i Luk 18,1-8 fanger den bredere opfattelse af dom. Enken ved, at hun vil vinde sin sag, hvis blot hun kan finde en dommer, der vil påtage sig den. Hun har ikke midler nok eller status til at få sin sag hørt; men til sidst overtaler hun en dommer til at lytte og give hende det, hun fortjener. Som Jesus siger: Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? (Luk 18,7). Synden har bragt ondskab ind i verden, og Guds folk ned igennem tiderne har i lang tid ventet på, at Gud skal gøre det hele godt igen. Hvem må ikke frygte dig, Herre, og ære dit navn? For du alene er hellig, alle folkeslag skal komme og tilbede dig, for dine retfærdige domme er blevet åbenbare (Åb 15,4). Til at tænke over Tænk over al den ondskab i verden, der ikke er blevet straffet. Hvorfor er tanken om retfærdighed og Guds retfærdige dom så afgørende for os som kristne? Hvilket håb giver det dig, at Gud har lovet, at retfærdigheden vil ske fyldest? 60

TORSDAG 4. MAJ 2017 Tillid under prøvelser Som vi har set, skrev Peter til kristne, der led for deres tro. Og som kristendommens historie har vist, blev det kun værre, i hvert fald for en tid. I de efterfølgende år fandt mange kristne utvivlsomt stor trøst og hjælp i det, Peter skrev. Og det samme sker helt sikkert også i dag. Hvorfor er der lidelse? Det er selvfølgelig et ældgammelt spørgsmål. Jobs Bog, en af de første af Bibelens bøger, der blev skrevet, har lidelse som sit hovedtema. Hvis der har været nogen (ud over Jesus), der led, ikke som morder eller tyv eller forbryder eller for at gå andres ret for nær (1 Pet 4,15), var det Job. Gud selv sagde trods alt om Job: Lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på hele jorden; han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holder sig fra det, der er ondt (Job 1,8). Men se, hvad den stakkels Job alligevel måtte lide, ikke fordi han var ond, men fordi han var god! 1 Pet 5,8 Åb 12,9 Åb 2,10 1 Pet 4,19 Hvordan hjælper disse vers os til at finde svar på spørgsmålet om lidelsens oprindelse? Det korte svar er, at vi lider, fordi vi befinder os midt i en stor strid mellem Kristus og Satan. Dette er ikke kun et billede, et symbol på det gode og onde i vores natur. Der findes en virkelig djævel og en virkelig Kristus, der kæmper en virkelig kamp om mennesket. Hvordan kan disse ord fra Peter hjælpe os, hvad vi end lige nu kæmper med? Når vi lider, og specielt når vores lidelse ikke er et direkte resultat af vores egne onde gerninger, er det naturligt for os at stille det samme spørgsmål, som Job gang på gang stillede: Hvorfor? Og som det så tit er tilfældet, har vi ikke noget svar. Peter siger, at det eneste, vi kan gøre, selv midt i al lidelse, er at overgiver vores sjæl til den trofaste skaber og vedblive med at gøre det gode (1 Pet 4,19). Til at tænke over Hvorfor er det så vigtigt for os personligt at kende Guds karakter, hans godhed og hans kærlighed, især når vi oplever lidelser? Hvordan kan vi alle lære at kende Gud og hans kærlighed bedre? 61

FREDAG 5. MAJ 2017 Til videre studium I søndagsafsnittet talte vi om de forfølgelser, de kristne blev udsat for. Her er et større uddrag fra det brev, der blev skrevet til kejseren om, hvad de kristne led i de første århundreder: den metode, jeg har set brugt over for dem, der over for mig er blevet angivet som kristne, er denne: jeg forhørte dem om, hvorvidt de var kristne; hvis de bekendte sig til at være det, gentog jeg spørgsmålet to gange mere og tilføjede truslen om henrettelse; hvis de stadigvæk holdt fast, befalede jeg at de blev henrettet. Uanset, hvad deres tro måtte bestå i, kunne jeg i det mindste sikre mig, at deres stædige fastholdelse og ubøjelige genstridighed fortjente straf. De, som benægtede, at de var eller havde været kristne, fandt jeg det passende at frifinde. Det var dem, som efter mig gentog en påkaldelse af guderne og ofrede tilbedelse sammen med vin og røgelse til Jeres billede, som jeg havde befalet at blive bragt for netop denne hensigt, sammen med gudebillederne, og som til sidst forbandede Kristus. Det siges, at de, som virkelig er kristne, ikke kan tvinges til at udføre disse handlinger. Andre, som blev nævnt af denne angiver, bekendte sig til at begynde med som kristne for derefter at benægte det; det er rigtigt, at de havde haft denne overbevisning, men havde fraveget den, nogle for tre år siden, andre mange år tidligere, nogle få så meget som for fem og tyve år siden. De tilbad alle Jeres statue og gudebillederne og forbandede Kristus. Plinius Breve (London: William Heinemann, 1915), bog 10:96, bind 2, s. 401-403. Spørgsmål til drøftelse 1. Hvad var det største problem, de kristne mødte i brevet herover, og hvilke paralleller er der til det, der vil ske i de sidste tider, som det åbenbares i den tredje engels budskab i Åb 14,9-12? Hvad fortæller det om nogle af de grundlæggende spørgsmål i den store strid? 62 2. De, der ærer Guds lov, er blevet beskyldt for at nedkalde straffedomme over verden, og de bliver anset for at være skyld i de frygtelige naturkatastrofer og den strid og blodsudgydelse, som fylder jorden med sorg og smerte. Den virkning, den sidste, endelige advarsel havde, har vakt de gudløses raseri. Deres vrede er optændt mod alle, der har taget imod budskabet, og Satan puster til hadets og forfølgelsens flammer. (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 497). Hvordan kan vi være parate til at møde modgang, uanset hvornår det vil ske, og hvilken form angrebet på vores tro måtte have? Hvad er nøglen til at være parat?

DIALOG TIL SABBATTEN 6. MAJ 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Prøv at forberede en oversigt til klassen over moderne forfølgelser af kristne, fra Stalintidens Sovjetunion til nutidens massakrer på kristne i visse muslimske lande. Hvad er forskellen på de angreb, Guds folk blev udsat for på Det Gamle Testamentes tid, og forfølgelserne af de første kristne i Romerriget? Til tider lader Gud forfølgelse ramme sit folk, fordi de er en del af en renselses- eller lutringsproces, hvor en rest bliver tilbage, og dommen derefter vender sig mod de fjender, der har forfulgt Guds folk. Dette mønster er især tydeligt i Det Gamle Testamente og genbruges ikke mindst i Åbenbaringens Bog. - Prøv evt. i klassen at finde eksempler fra Det Gamle Testamente på dette mønster, hvor Guds folk renses og lutres i en domshandling, som derefter vender sig mod fjenden, fx Assyrien eller Babylon. Uddybende spørgsmål Hvordan reagerer du/i, hvis et menneske med en anden tro, fx en muslim, chikaneres på arbejdspladsen eller i skolen på grund af sin tro? - Skal vi værne om andre menneskers frihed, også selv om deres tro er helt forskellig fra vores? Mennesker, der på et eller andet område tydeligt er anderledes, er altid i risiko for at blive mobbet eller til og med forfulgt, ikke mindst i krisesituationer i et samfund. - Hvad er forskellen på at blive udsat for hån, simpelthen fordi man er anderledes, og at blive forfulgt, fordi man er kristen? - Er al lidelse det samme som at lide med Kristus? - Er man en dårlig kristen, hvis man ikke bliver forfulgt eller chikaneret? Er vi som adventister i dagens Danmark for ivrige efter at blive accepteret af andre, så vi ikke markerer vores tro tydeligt nok, eller er det klogt og korrekt at understrege, hvad vi er fælles med andre mennesker om? 63

DIALOG TIL SABBATTEN 6. MAJ 2017 Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Baggrund Drøft disse spørgsmål i klassen: - Har du været i situationer, hvor du føler, at andre mennesker ikke bryder sig om dig, simpelthen fordi du er kristen? - Har du omvendt oplevet, at ikke troende har udtrykt respekt for dig, netop fordi du har en overbevisning? Kan du gøre noget for at modvirke evt. uvilje fra andre mod din tro? Fx undgå unødige konflikter? Sæt på din bedeliste mennesker, som du møder, hvis tro er anderledes end andres, og som derfor lettere udsættes for chikane. Der var to kendte romere med navnet Plinius, den ældre og den yngre. Plinius den Ældre var admiral og døde i forbindelse med Vesuvs vulkanudbrud i år 79 e.kr., fordi han ville undersøge, hvad der skete og kom for tæt på giftskyerne fra vulkanen. Hans søn, Plinius den Yngre, er den guvernør, som omtales i lektien, og som brevvekslede med kejseren i Rom om sin undersøgelse af de kristne. Blandt de mennesker, han udspurgte, var der blandt andet kristne præster, heraf to kvindelige præster, der i overensstemmelse med tidens syn på kvinder blev tortureret under forhør for at sikre, at de talte sandt uden tortur ville man ikke normalt forvente sandheden fra en kvinde! Selv om denne lokale forfølgelse historisk ikke satte voldsomme spor, fortæller den alligevel meget om de vilkår, de kristne levede under. Plinus var guvernør i Bitynien tidligt i det andet århundrede, hans breve er skrevet omkring år 115. Indtil det jødiske oprør i år 66-73 søgte de kristne ofte beskyttelse som en jødisk religion, fordi jøder havde særlige privilegier og rettigheder i forbindelse med udøvelsen af deres tro. Efter oprøret forsvandt disse rettigheder, og de kristne stod som en ikke godkendt religion uden nogen formel beskyttelse i Romerriget. 64

NOTER TIL SABBATTEN 6. MAJ 2017 65