Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne er som følger: Der er en tendens til faldende skriftlige eksamenskarakterer Eleverne får generelt lavere skriftlige eksamenskarakterer end årskarakterer Særligt i fagene skriftlig matematik og engelsk får vores elever lavere karakterer end elever på sammenlignelige gymnasier Den præstationsorientering der er sket i bl.a. gymnasieskolen, har af flere grunde medført, at fokus på og hos den enkelte elev og dennes læringsproces er minimeret. Med hensyn til det skriftlige arbejde er selve produktet målet frem for processen. Den enkelte opgave bliver endnu én i rækken af opgaver, der skal afleveres uden, at eleven reflekterer over hvor i læringsprocessen vedkommende er. Det kan betyde, at relevansen og meningen med arbejdet forsvinder for eleven. Motivationen og engagementet hos den enkelte elev er ofte lav og måske er ovenstående medvirkende årsag til snyd med opgaver, et problem vi ligesom på andre skoler også oplever på Høje-Taastrup Gymnasium. Fra lærernes side skinner præstationsorienteringen også igennem. Dette gælder bl.a. i forbindelse med den feedback, eleverne får tilbage på deres skriftlige opgaver. Der er på Høje-Taastrup Gymnasium en variation af denne feedback blandt lærerne, men den summative feedback bruges fortsat som den væsentligste feedback af en del lærere. Vi har tidligere på skolen, i forbindelse med implementeringen af Ny Skriftlighed, arbejdet med skriftlighed. Vi har også i forskellige andre sammenhænge haft tiltag, hvor skriftlighed har været i fokus. Af forskellige årsager er disse tiltag ikke reelt blevet implementeret. Blandt årsagerne er formodentlig manglende hensyntagen til den enkelte elevs færdigheder, manglende inddragelse af viden om hvad der reelt virker for eleverne, manglende forankring og medejerskab hos den enkelte lærer og en relativt svag evalueringskultur på skolen.
At tilbyde undervisning med henblik på, at eleverne tilegner sig og udvikler faglige, personlige og sociale kompetencer, har indtil nu været det primære mål. Hvis vi skal øge elevernes læring, vel og mærket alle elevers læring, er det dog nødvendigt, at vi bliver meget bedre til at tage udgangspunkt i læringen og stille skarpt på den virkning, vi som lærere og skole har på elevernes læring. Initiativer Vi vil på Høje-Taastrup Gymnasium arbejde med en generel indsats omkring skriftlighed, en indsats der gælder alle skolens elever. Den blev iværksat som temamøde d. 21/10 2014 med ekstern oplægsholder. Hele lærerkollegiet er blevet inddraget i idéudvikling omkring udviklingen af en fælles skriftlighedsstrategi. Det er mundet ud i, at der skal være SKRIV-uger, i første omgang i 1g og 1hf i foråret 2016. Afhængigt af fagenes timetal skal fagene bidrage med 3-5 moduler i løbet af 2 uger, hvor der er fokus på skriftlighed. Faggrupperne er kommet med ideer til indholdet i SKRIV-modulerne. Faggrupperne har desuden forholdt sig til følgende spørgsmål i forhold til de enkelte fag: Hvad vil skriftlighed sige? Hvad bruges skriftlighed til? Hvad er koblingen mellem faglighed og skriftlighed? Skriftlighed vil endvidere være i fokus på den pædagogiske dag i efteråret 2015. Den specifikke indsats for løfteevne-projektet vil omhandle Elevens bevidstgørelse samt udvikling af skriveridentitet. Målgruppen bliver to 1hf-klasser, en 1g og en 2g stx-klasse. Indsatsen koncentreres omkring dansk, engelsk og matematik. Indsatsen vil primært indbefatte følgende tiltag: 1. Samarbejde med grundskolelærere i lokalområdet 2. Formativ evaluering af elevernes skriftlige arbejde og deres læringsproces 3. Niveau-differentiering af hf-engelsk og hf-matematik (prøveordning kører i skoleåret 2015/16) 4. Omlagt skriftlighed, klare mål og vurderingskriterier samt stilladsering
Ad 1) Når vi modtager nye elever, kommer de fra en fag- og skolekultur der er anderledes, end den de møder på hf eller stx. For nogle elever går skiftet problemfrit, mens andre har svært ved de krav, der stilles i den nye skrivekultur de møder på gymnasiet. Vi vil gerne blive klogere på de krav, forventninger og opgavetyper, eleverne møder i det skriftlige arbejde i grundskolen. Formålet med samarbejdet er, at vi i højere grad får mulighed for at kunne tage udgangspunkt i det eleverne kommer med, i stedet for det, vi tror, de kommer med. Vores antagelse er, at vi bliver bedre til at løfte flere elever fagligt med dette kendskab. Vi er i kontakt med grundskoler i lokalområdet, der gerne vil indgå i dette samarbejde. Engelsk-, dansk- og matematiklærere på tværs af skoleformer vil næste skoleår mødes og udveksle viden samt observere hinanden i undervisningssammenhæng. Ad 2) Vi vil gerne stille skarpt på den enkelte elevs læringsproces igennem anvendelsen af formativ evaluering. De feedbackspørgsmål, der skal tages udgangspunkt i, er: 1. Feedup: Hvor er jeg på vej hen? (Hvad er målene?) 2. Feedback: Hvordan klarer jeg mig? (Hvordan er min proces og progression i retning af at indfri målene?). 3. Feed forward: Hvor skal jeg hen herfra? (Hvilke aktiviteter kan understøtte og forbedre min proces og progression i retning i at indfri målet?). Vi ønsker at arbejde med logbøger/porteføljer, der udfyldes og opdateres af den enkelte elev. Porteføljerne skal rumme skriftlige øvelser, opgaver samt refleksioner over feedbackspørgsmålene på opgave-, proces- og selvreguleringsniveau (arbejdsindsats bagud og fremadrettet). Faglærerne samt læsevejlederen skal have adgang til porteføljerne og følger samt støtter elevens proces og udvikling. Der tages udgangspunkt i porteføljerne i fx samtaler mellem den enkelte elev og faglæreren. Vores antagelse er, at denne systematiserede tilgang til feedback centreret omkring den enkelte elevs læringsproces, vil give såvel lærer som elev et bedre indblik i udfordringerne for den enkelte med at mindske afstanden mellem forståelse, præstation og mål. Ad 3) Porteføljerne og den formative evaluering rummer i sig selv en differentieret tilgang til den enkelte elevs læring. Målene for én elev kan være markant anderledes end målene for en anden elev. Målet er, at løfte alle elever fagligt. Derudover vil vi bygge videre på de erfaringer, vi har fået i forbindelse med niveaudifferentiering af hf-engelsk og hf-matematik i 1hf. Niveaudifferentiering i hf - matematik har kørt i skoleåret 2014-2015. Fra efterårsferien 2014 blev eleverne delt i 2 hold alt efter deres niveau i matematik. For en del af eleverne har det betydet at de er blevet løftet
betragteligt mens en mindre gruppe ikke har fået det ønskede løft. I skoleåret 2015-2016 vil eleverne også blive niveaudelt og der vil være en tolærerordning. I engelsk blev eleverne ligeledes inddelt efter niveau efter efterårsferien 2014. De to hold har læst de samme forløb og stort set de samme tekster, men med mulighed for større fordybelse på hurtigløberholdet samt øget fokus på sprogrigtighed. Som det er tilfældet med matematik, har differentieringen haft varierede resultater for eleverne på begge hold. På holdet med de svageste elever, har fokus primært været på input, da bare det at læse en engelsksproget tekst kan være en stor udfordring. På holdet med de svageste elever er det at skrive på engelsk ligeledes en stor udfordring. Mange af eleverne er meget sprogligt usikre, og da de som oftest er klar over denne usikkerhed, kæmper de fleste af dem med overhovedet at skrive de 600 ord som er minimumkravet, samt at skrive på bare forståeligt engelsk. Således er cirka halvdelen af det svage hold ikke bestået til dette års skriftlige årsprøve i Engelsk B. Da der til Engelsk B på hf er afsat forholdsvis lidt tid til skriftlighed (8 timers omlagt skriftlighed, 5 timers årsprøve og 12 timers andet skriftligt arbejde), virker det oplagt at dette er et sted, hvor man bør sætte ind, hvis man ønsker at løfte især de svage elever. Ad 4) Vi vil benytte omlagt skriftlighed og næste skoleår vil alle 1g samt hf-klasser have et modul omlagt skriftlighed om ugen, det samme gælder den 2g klasse, der er en del af projektet. Modulerne deles mellem fagene dansk, matematik og engelsk. Eleverne skal bruge noget af tiden i disse moduler på at arbejde med deres portefølje. Vi vil i det samlede lærerkollegium skabe fokus på begrebet omlagt skriftlighed via efteruddannelse og diskussion. Den viden, vi allerede har fx erfaringer fra autismeundervisningen samt tilrettelæggelsen af hfskriftligheden, vil blive systematiseret og et lokalt øvelseshæfte med stilladseringer og andre skrivepædagogiske tiltag samles. I faget matematik har vi på skolen to lærere, der tidligere (i forbindelse med Preventing Dropoutprojektet) har arbejdet med sprogstøttende undervisning. Samme lærere er i øjeblikket i gang med at uddanne sig til matematikvejledere. Deres erfaring og viden samt det materiale de har udviklet skal inddrages. Indsatsen i forhold til arbejdet med skriftlighed, såvel den generelle, som den specifikke indsats, vil være i fokus til MUS-samtaler. På faggruppemøder vil skriftlighed være et obligatorisk punkt på
dagsordenen, fx rapportering fra kurser om skriftlighed og vidensdeling omkring erfaringer med skriftlighed. Mål og succeskriterier til brug for ekstern evaluering I forhold til den generelle indsats har vi følgende konkrete mål: Tendensen med faldende skriftlige eksamenskarakterer skal brydes. De skriftlige eksamenskarakterer i sommeren 2016 skal gennemsnitligt ligge højere end karaktererne sommeren 2014. Der bliver en mindre grad af diskrepans mellem de skriftlige eksamenskarakterer og de skriftlige årskarakterer. Eksamenskaraktererne bør nå niveauet for årskaraktererne. Dette søges nået med øget øget fokus på skriftlighed, omlagt skriftlighed, fælles efteruddannelse og for 1g og 1hf s vedkommende SKRIV-ugerne. Der er udarbejdet en skriftlighedsstrategi, som alle lærere følger og som løbende inddrages i samtaler med kolleger og ledelsen I forhold til den specifikke indsats har vi disse overordnede mål: Bedre indsigt i den enkelte elevs læringsproces, dette mål er rettet både mod eleven og læreren. Løft af de skriftlige karakterer Vi har desuden følgende delmål: Udvikling af skrivekompetencer Bedre viden om hvad der virker og ikke virker i forhold til læring omkring skriftlighed Høj grad af engagement og lyst til læring hos eleverne Hvordan elevernes udbytte og udviklingen af skolens løfteevne skal undersøges Indsigten i den enkelte elevs læringsproces vil vi dels opnå ved at tage udgangspunkt i viden om de forudsætninger, eleverne har med fra grundskolen og dels gennem porteføljearbejdet. De nye elever starter arbejdet med porteføljen med at reflektere over den skriveridentitet, de har med fra
folkeskolen. Porteføljen, hvor elevens udvikling i læringsprocessen er genstand for refleksion, skulle gerne kunne dokumentere en udvikling. Indsatsen rettet mod og af den enkelte elev skal kunne mærkes af eleven, og den enkelte elev skal kunne se og opleve et løft. Porteføljerne vil formodentlige være for omfattende som dokumentationsværkstøj i forhold til en evaluering af målet, vi vil derfor lade både lærere og elever udfylde spørgeskemaer i starten, i slutningen og eventuelt også i midten af skoleåret. Vi vil desuden aktivt inddrage resultaterne af AP-prøven, læsescreeningen og screeningerne i matematik og engelsk i bestræbelserne på at følge den enkelte elevs udfordringer og udvikling. Med hensyn til undersøgelse af om de skriftlige karakterer i forsøgsklasserne løftes, har vi følgende tanker. I hf skal de elever, der ikke vælger matematik på B-niveau, til eksamen sommeren 2016. Disse karakterer kan sammenholdes med tidligere eksamenskarakterer i matematik. Vi vil eventuelt også kunne inddrage matematikscreeningsresultaterne fra starten af skoleåret. I dansk og engelsk, vil der først foreligge eksamensresultater i 2017. For den 1g klasse, der er forsøgsklasse, er matematik c i udtræk sommeren 2016. Eksamenskarakterer i dansk vil først foreligge i 2018, nogle af eleverne vil afslutte engelsk sommeren 2017. I den pågældende 2g klasse, er matematik og engelsk for nogle elever i udtræk sommeren 2016, dansk først i 2017. Delmålene tænkes opnået på følgende måder. For at kunne måle på udviklingen af elevernes skrivekompetencer udfærdiges for hvert af de tre indgående fag en kompetenceliste. Faglærerne vil løbende igennem skoleåret 2015-16 vurdere elevernes skrivekompetencer med udgangspunkt i kompetencelisten og porteføljerne. For at opnå bedre viden om hvad der virker og ikke virker i forhold til læring omkring skriftlighed, vil vi bruge efteruddannelse og videndeling. En højere grad af engagement og lyst til læring tænker vi at undersøge gennem spørgeskemaer til lærere og elever (enten hele klasser eller grupper af fokuselever). Høje-Taastrup Gymnasium den 17. juni 2015