Netværkslokomotivets årspris 2011 gik til Driftsgården i Horsens

Nyhedsbrev Juni 2011 nr. 30 Netværkslokomotivets årspris 2011 gik til Driftsgården i Horsens Foto: Netværkslokomotivet Årsmødet, der fandt sted i Audi-huset i Fredericia, bød på positive nyheder fra Netværkslokomotivets formand samt på spændende oplæg og stand up Driftsgården, der er en kommunal arbejdsplads i Horsens, har været i gang med Forberedende Voksen Undervisning, FVU, i flere omgange i de seneste syv år. Det er jeres fortjeneste, at Horsens Kommune på dette område er gået foran og har vist andre kommuner, hvordan der kan fokuseres på efteruddannelse af kortuddannede eller ufaglærte medarbejdere, sagde Jane Hansen til driftschef Jørgen Broch Nielsen og fællestillidsrepræsentant Tommy Christensen, Driftsgården. Arbejdspladsen tog det store spring i 2008, hvor efteruddannelsen blev sat i system. Blandt andet blev 350 medarbejdere heraf en del tosprogede testet, og undervisning i dansk, regning og dansk for tosprogede blev sat i gang sammen med undervisning af ordblinde. Samtidig kom 24 ledere og tillidsfolk på Nøglepersonkursus, hvilket gjorde dem i stand til at informere de øvrige medarbejdere om uddannelsestilbuddet. Vi har i styregruppen været fuldstændig enige i, at I fortjener årsprisen, lød det fra Jane Hansen. Årsprisen var et maleri af Nis Schmidt med titlen Budskab med retning. Af journalist Sisse Valnert

Nyhedsbrevet udgives 4 gange årligt af Netværkslokomotivet. Redaktion Mogens Schmidt (redaktør) mogsc@vejle.dk Tine Sørensen tssen@vejle.dk Jonna Bach jonba@vejle.dk Per Andersen pande@vejle.dk Hans Gaardmann haeha@vejle.dk Gregers Hartmann-Petersen grhar@vejle.dk Hans Kærgaard hkerg@vejle.dk Layout og tryk Aakjærs a/s Nyhedsbrevet udsendes til medlemsvirksomhederne og alle interesserede. I alt modtager 2200 Nyhedsbrevet. Netværkslokomotivets årspris 2011 gik til Driftsgården, en kommunal arbejdsplads i Horsens. Her bliver alle screenet, og alle tilbydes kurser, hvis de har brug for det Tidligere er de ansatte på Driftsgården blevet tilbudt forskellige kurser, også i dansk og regning, men der var altid en del af de ansatte, der takkede nej. For de havde egentlig aldrig brudt sig om at gå i skole, og kurser var bestemt ikke noget for dem. Et møde med Netværkslokomotivet var en øjenåbner. En million danskere døjer med at læse og skrive. Jeg troede næsten ikke på det, fortæller driftschef Jørgen Broch. Så blev der taget en beslutning. Det er nu tre år siden. Stærkt signal Lige på det her punkt tror jeg ikke på frivillighed. Derfor besluttede vi, at samtlige ansatte på Driftsgården skulle screenes, uanset om de havde lyst til det eller ej, så deres dansk- og matematikfærdigheder blev afdækket, siger Jørgen Broch. Fællestillidsmand Tommy Christensen fortæller, at det gjorde indtryk, at også ledelsen skulle screenes. Det var et stærkt signal, der sagde: Det her vil vi. Vi mener det. Samtidig blev 28 ledere og tillidsrepræsentanter klædt på til at være nøglepersoner eller bølgebrydere, som de kaldes på Driftsgården. Deres mission var at informere de øvrige medarbejdere om initiativet. Missionen lykkedes. Det betød meget for medarbejderne, at screeningen, som blev foretaget af AOF, foregik anonymt. Ingen hverken ledelse eller tillidsfolk fik at vide, hvordan den enkelte klarede screeningen. Vi fik bare at vide, at så og så mange havde behov for undervisning, fortæller Tommy Christensen. Alligevel var der nogen, der kom hen til mig efter kurset og fortalte, at nu kunne de læse højt for børnebørnene. Deres egne børn havde de aldrig læst for. Så bliver man altså helt høj! Via www.netvaerkslokomotivet.dk kan man tilmelde sig nyhedsbrevet og vælge om man vil modtage det i papirform eller elektronisk. 2

Foto: Netværkslokomotivet Arbejdsglæden er vokset Vores intention er at blive Danmarks bedste arbejdsplads, siger Tommy Christensen, og driftschefen bakker ham op: Det mener vi helt seriøst, og det, at alle medarbejdere er blevet screenet, og at så mange har deltaget i forskellige kurser, er et skridt på vejen til at blive den bedste arbejdsplads i landet. Omkring 80 ud af i alt 250 medarbejdere har indtil nu deltaget i 120 uddannelsesforløb. Og alle nyansatte screenes og tilbydes kurser. På Driftsgården mærkes det tydeligt, at de ansatte udvikler sig. Arbejdsglæden er vokset i takt med, at medarbejderne er blevet bedre til dansk og regning. Nu skal vi jo sådan set bare have resten af kommunen med på idéen, siger Tommy Christensen. Flagermus Vi har også to Learning Angels, der selv har været gennem screening og kurser. De tager rundt til andre arbejdspladser og fortæller, hvad det har betydet for dem, at de er blevet bedre til at læse, skrive og regne, fortæller Jørgen Broch. Internt kalder vi dem nu ikke for Learning Angels, men for vores to flagermus. For de flagrer rundt i det meste af Jylland for at sprede det gode budskab. Af journalist Sisse Valnert 3

Positiv udvikling for Netværkslokomotivet Sundhed og uddannelse, jobrotation og et øget samarbejde med Region Midt var nogle af de emner, Netværkslokomotivets formand, Jane Hansen, kom ind på i sin årsberetning Foto: Netværkslokomotivet Vi har haft endnu et travlt og spændende år med nye udfordringer, mange nye medlemmer og nye indsatsområder, sagde Jane Hansen. Blandt de nye indsatsområder er koblingen mellem sundhed og uddannelse et indsatsområde, der blev skudt flot i gang med Netværkslokomotivets konference i november sidste år. Fra i år har vi afsat midler til forskellige forsøgsprojekter, hvor sammenhængen mellem sundhed og uddannelse er i fokus. Vi har en lille pulje penge, som vi gerne vil bruge i samarbejde med vores medlemmer. Forhåbentlig kan vi på den måde få nogle konkrete erfaringer. Jobrotation og efteruddannelse Mange mindre virksomheder har svært ved at afsætte tid til den nødvendige efteruddannelse, mens vi samtidig har mange, der går ledige. Der er god økonomi i Formand for Netværkslokomotivet, Jane Hansen, var glad for det store fremmøde til årsmødet. Omkring 80 havde tilmeldt sig. jobrotation, og vores konsulenter vil gerne hjælpe med at finde de rette kontakter Netværkslokomotivet har også efteruddannelse af sygemeldte på dagsordenen. Vi samarbejder blandt andet med AOF og fagforeninger i Vejle om at få mere fokus på netop denne målgruppe, fortalte Jane Hansen. Learning Angels Netværkslokomotivet har øget samarbejdet med Region Midtjylland og skal nu udbrede kendskabet til FVU og ordblindeundervisningen i den nordlige del af regionen. Vi skal også organisere Kompetence Midt s nye Learning Angels. En Learning Angel er en person, som selv har været på et kursus, og som har overskud til at fortælle andre om sine egne erfaringer. Et andet af Netværkslokomotivets initiativer er de såkaldte pølsevogns-arrangementer. I forlængelse af et informationsmøde ude på en virksomhed kan medarbejderne få sulten stillet, mens der snakkes uformelt om muligheder for kurser og efteruddannelse. Fra i år har vi afsat en mindre pulje, så også virksomheder i vores sydlige dækningsområde kan benytte sig af dette populære tilbud. Af journalist Sisse Valnert 4

Motion er et unikt værktøj til at skabe trivsel Det er ikke spor indviklet at få medarbejderne til at motionere. Det er bare at gå i gang, lød det fra en af oplægsholderne på Netværkslokomotivets årsmøde Virksomheden AXA Power har sat motion og bevægelse i system, sådan at alle 65 medarbejdere får rørt sig en halv time hver dag, med løn. Vi lukker simpelthen virksomheden midt på dagen, mens alle motionerer før frokosten, fortalte kvalitetschef Bent Poulsen, AXA Power. Hos os har vi fravalgt dyre motionsrum, for i bund og grund handler det jo bare om at bevæge sig. Og det kan man sagtens ved at gå en tur, løbe eller cykle. Samtidig får vi en masse frisk luft. For at vise, at virksomheden mener det her helhjertet, fik hver medarbejder 3.500 kroner til at købe udstyr for, da ordningen trådte i kraft for to år siden. En god holdfølelse Vi gider ikke bruge en masse krudt på at måle effekten af medarbejdernes daglige motion. Vi kan se, det virker. Medarbejderne trives. Og vi når det samme arbejde som før. En konsulent, der skulle tjekke virksomhedens psykiske arbejdsmiljø, var målløs. Han havde aldrig set noget så godt. Men der sker jo også det, når man motionerer sammen, at man snakker. Alle kender alle, og alle tør sige noget til alle også til direktøren, Dét giver en god holdfølelse, understreger Bent Poulsen. Motion er et unikt værktøj til at skabe trivsel, samtidig med at ordningen fastholder medarbejderne og får sygefraværet til at dale. Der er rigtig mange fordele ved at få medarbejderne til at motionere i arbejdstiden. Bare kom i gang! Af journalist Sisse Valnert Foto: Netværkslokomotivet Kvalitetschef Bent Poulsen, AXA Power, fremhæver, at motionstilbuddet skal være sådan, at alle kan være med. Alle kan gå en tur og få motion på den måde. 5

Kunsten at skabe medarbejderstolthed Rengøringsbranchen er hård, og der er ikke meget status forbundet med det at gøre rent. Det har inde haveren af RENT, Mudassar Iqbal, lavet om på Jeg er mere og mere glad for at arbejde her, og det er ikke på grund af pengene. Sådan sagde en af Mudassar Iqbals yngste medarbejdere, da han blev spurgt om, hvordan han havde det, når han var på arbejde. Bashkim på 15 havde sendt masser af ansøgninger for at få et fritidsjob. Men han fik afslag på afslag, indtil han begyndte her hos os, hvor han vasker biler. Bashkim siger, at han føler sig som en del af huset. Det er derfor, han trives. Og det er den vej, vi skal, fortalte direktøren for rengøringsselskabet RENT, Mudassar Iqbal på Netværkslokomotivets årsmøde. Et ufatteligt vigtigt arbejde Jeg ønsker, at mine medarbejdere trives, og at de føler stolthed over det arbejde, de udfører. Det kræver først og fremmest, at de bliver respekteret og værdsat både af mig og af kunderne. At gøre rent er faktisk et ufatteligt vigtigt arbejde. Dét fortæller vi til vores medarbejdere. De 45 medarbejdere har ti forskellige nationaliteter, og tidligere blev der snakket meget engelsk på arbejdspladsen. Sådan er det ikke længere. At kunne kommunikere med hinanden er en forudsætning for trivsel, og derfor får de medarbejdere, der har svært ved det danske sprog, danskundervisning her i huset. Og nu snakker vi dansk sammen, sagde Mudassar Iqbal, som også gerne hjælper medarbejderne med skattebilletten eller med at tyde brevet fra boligforeningen. Jeg føler, jeg har et ansvar for mine medarbejdere, også i anliggender, der ikke direkte har med deres arbejde at gøre. At medarbejderne hos RENT føler sig som en del af huset, ses blandt andet på sygefraværet. I 2010 var sygefraværet under halvanden procent. Af journalist Sisse Valnert Foto: Netværkslokomotivet Udover danskundervisning tilbydes medarbejderne også et rengøringskursus, og i fritiden kan de dyrke motion i virksomhedens motionsrum eller spille fodbold og cricket, forklarede Mudassar Iqbal. 6

Foto: Netværkslokomotivet Jeg er jo god til så meget andet Selvom man er ordblind, kan man godt arbejde som tekstforfatter, mener skuespiller, stand up er og tekstforfatter Omar Marzouk Når jeg skriver mine egne tekster, er det i første omgang kun mig selv, der kan læse, hvad der står. De bogstavkombinationer, jeg taster, giver absolut ingen mening for andre. Et velfortjent bifald fra storgrinende deltagere i Netværkslokomotivets årsmøde har netop ramt Omar Marzouk. Nu har han forladt scenen for at fortælle om sin ordblindhed. Det er da ikke noget, jeg er stolt af. Men jeg er heller ikke flov. Jeg er jo god til så meget andet. Besatte et klasselokale Jeg skriver mine tekster igennem flere gange, og til sidst slår jeg stavekontrollen til. Hvis mine tekster skal læses af andre, får jeg en sekretær til at skrive dem rent. Det var først i 9. klasse, at skolen fandt ud af, at Omar Marzouk var ordblind. Det var lige før, jeg gik ud af skolen, så der skete ikke rigtig noget. Han startede på handelsskolen og fik dårlige karakterer. Ikke fordi der var noget galt med indholdet i de opgaver, han afleverede. Men fordi der var så mange stavefejl. Du bliver jo nok aldrig forfatter, sagde en lærer. Så var vi en gruppe, der bestemte os for at fremføre den næste opgave som et skuespil i stedet for at aflevere en skriftlig opgave. Det handlede om den første golf-krig. Vi startede med at brænde det amerikanske flag af i skolegården, og så besatte vi et klasselokale. Vi fik gode karakterer lærerne kunne jo ikke finde nogen stavefejl. fortsættes side 8... 7

... fortsat fra side 7 Bil eller bille Selvom Omar Marzouk havde fået at vide, at han nok aldrig blev forfatter, så afholdt det ham ikke fra at søge en stilling som tekstforfatter hos Finn Nørbygaard. Jeg turde ikke fortælle, at jeg var ordblind, husker Omar Marzouk. Han skrev en sjov tekst, der blandt andet handlede om, at Finn Nørbygaard skulle komme kørende i sin bil og blive stoppet af politiet. Jeg havde vist glemt stavekontrollen den dag. For alle troede, at Finn skulle komme kørende i en bille. Og de syntes faktisk, det var rigtig sjovt. De var begyndt at bygge en bille-bil, da en af dem spurgte, hvorfor Finn egentlig skulle komme kørende i en bille? Det kunne jeg jo ikke svare på. Jeg troede jo, jeg havde skrevet bil og ikke bille. Så var det, jeg var nødt til at indrømme, at jeg er ordblind. God til nye passwords Omar Marzouk griner af episoden. En god humoristisk sans gør det svært at være ked af sin ordblindhed. Der er da bestemt nogle fordele ved at være ordblind, mener Omar Marzouk. Når mine venner skal lave nye passwords til computeren, kommer de til mig for at få hjælp. De siger et langt og indviklet ord og beder mig så om at stave det. Dét kommer der nogle helt unikke passwords ud af. Af journalist Sisse Valner Foto: Netværkslokomotivet Omar Marzouk er vokset op i Avedøre. En dag hørte han i radioen, at han boede i en ghetto. Hvad? Det står der sgu ikke noget om i lejekontrakten! var hans reaktion. 8

Foto: Netværkslokomotivet En storstilet indsats Alle Arla's medarbejdere på fællesoverenskomsten tilbydes nu ordblindekurser samt kurser i dansk og matematik Jeg har selv været igennem både test og undervisning, og jeg kan kun opfordre andre til at lade sig teste og undervise. Der er ikke noget at være bange for, siger Lene Bilgrav Pedersen fra Arla s ostepakkeri i Fredericia. Hun var selv meget nervøs, da hun fik at vide, at hun skulle testes. Jeg staver dårligt, så jeg tænkte: Nu skal jeg ydmyges igen. Men sådan var det slet ikke. Det var faktisk en god oplevelse. Jane Hansen, formand for Netværkslokomotivet og fællestillidsrepræsentant på Arla Food s Korsvej Mejeri i Fredericia, er begejstret for den ordning, som nu bevirker, at ca. 4000 af Arla s medarbejdere kan blive testet og få ordblindeundervisning eller undervisning i dansk og matematik. Det er en storstilet indsats, vi er i gang med, mener Jane Hansen. Det har virkelig rykket I forbindelse med overenskomsten i 2008 blev Mejeribrugets Uddannelsesfond oprettet. Formålet med fonden er at støtte efter- og videreuddannelse. De penge, Arla lægger i fonden, skal bruges på Arla s medarbejdere. I koncernuddannelsesudvalget besluttede vi blandt andet, at der på hvert driftssted skal være to personer, der klædes på fagligt, så de kan virke som motiverende ambassadører for ordningen. For der er rigtig mange af vores medarbejdere, der har dårlige oplevelser fra skoletiden, og det gør, at de ikke er særlig motiverede for at starte på skolebænken igen, forklarer Jane Hansen. Men der er stor forskel på datidens folkeskole og på nutidens små hold, hvor alle har de samme problemer. Det betød virkelig meget, at jeg ikke var den eneste på holdet, der havde svært ved at stave. Vi var alle sammen i samme båd, og det betød, at man ikke sad og skammede sig. Gid jeg var kommet på sådan et kursus før. For det har virkelig rykket, siger Lene Bilgrav Pedersen. Større selvtillid Jeg er blevet meget bedre til at stave. Men jeg har også fået mere selvtillid. Før sad jeg altid og puttede mig, når der var møde og sagde ingenting. Nu kan jeg godt stå over for en større forsamling og fortælle, hvad jeg har fået ud af kurset. Og mit budskab til andre er: Tag imod tilbuddet med kyshånd. En dag om ugen i otte uger fik Lene Bilgrav Pedersen og hendes kolleger undervisning i dansk og matematik. Undervisningen foregik i arbejdstiden på VUC. Det var rart, at det var ens kolleger, der var på holdet, siger Lene Bilgrav Pedersen. Kursisterne fik blandt andet udleveret et program til computeren, så det, de skriver, bliver læst op. På den måde fanger programmet eventuelle stavefejl. Nu kan resten af Arla s medarbejdere, der har behov for FVU-undervisning, se frem til et forløb, der virkelig rykker. Jeg har spurgt Jane, om ikke jeg kan komme på et nyt kursus. For nu ved jeg, at jeg kan blive endnu bedre til at stave, siger Lene Bilgrav Pedersen. Journalist Sisse Valnert 9

Arbejdsglæde og mod på mere gælder stadigvæk I forbindelse med Netværkslokomotivets årlige afrapportering til Undervisningsministeriet, dokumenteres det, at både arbejdsgiverne er tilfredse og kursisterne får stort udbytte af at få opfrisket deres almene færdigheder Engelsk er det store hit og behov Samtidig viser spørgeundersøgelsen, at 44% af virksomhederne har engelsk som koncernsprog, og at efterspørgslen for engelsk på alment niveau er stort. Når vi kommer rundt på virksomhederne oplever Netværkslokomotivets konsulenter, at informationer, grafer, børsmeddelelser og opslag i lagt højere grad er på engelsk end for bare få år siden. Dette udfordrer størstedelen af de ansatte. Uddannelse i system Der er dog et stykke vej endnu før virksomhederne får sat efteruddannelse i system. Kun halvdelen af de adspurgte virksomheder har nedsat et uddannelsesudvalg. Netværkslokomotivet oplever, at når overblikket over medarbejdernes uddannelsesniveau er skabt, giver det mulighed for at planlægge uddannelse hen over året. Dette sikrer den største effekt for den enkeltes ønsker og hensyntagen til virksomhedens produktion. Med uddannelsesplanlægning undgår virksomheden hovsa løsninger med tilfældige kurser, hvis ordreindgangen reduceres. deltagerne på FVU og ordblindeundervisning får mere selvtillid og større arbejdsglæde. Dette sker bl.a ved at tabu om ordblindhed og læseproblemer forsvinder. Mailbeskeder som man før overlod til andre kollegaer, tør den enkelte nu selv skrive. Medarbejderne fra 5 udvalgte virksomheder svarede i en anden undersøgelse fra 2010, at 78% var i høj eller nogen grad blevet bedre til dansk efter at have deltaget på et FVU dansk- eller ordblindekursus. Netværkslokomotivet får flere mænd på skolebænken end landsgennemsnittet I forhold til en landsdækkende undersøgelse fra 2009 havde FVU en kønsfordeling på 38% mænd og 62% kvinder. Hvorimod tallene fra Netværkslokomotivet viser en fordeling på 56% mænd og 44% kvinder. Netværkslokomotivet når altså 18% flere mænd. Vores force er den gode kontakt til vores medlemsvirksomheder, hvor vi der igennem formår at motivere mændene. Nu tør vi tale om det Evalueringen, som er udarbejdet af VIFIN, viser endvidere, at virksomhederne oplever, at 93% af 10

Tabel 1. Arbejdskraftmangel og -overskud 2010-2020 Arbejdsstyrke Mangel (-) / Efterspørgselsbestemt Udbudsbestemt 2020 Overskud (+) Beskæftigelse Beskæftigelse (B-A) (A) (B) 1.000 personer Ændring i 1.000 personer Ufaglærte 645 104-213 -109 Gymnasiale 349 79-2 77 Faglærte 932-30 9-21 KVU 169-50 57 6 MVU 498-81 124 42 LVU 315-21 97 76 I alt 2.909 0 71 71 Kilde: AE Uddannelse er midlet mod dystre fremtidsprognoser Danmark står allerede nu med et overskud på 200.000 ufaglærte og kortudannede i 2020, mens vi kommer til at mangle ca. 200.000 med mellem videregående eller lange videregående uddannelser, hvis man skal tro tallene fra Arbejderbevægelses erhvervsråd. For at imødegå denne udvikling vurderes det, at det kræver kompetencer svarende til mindst to årsuddannelser at varetage et job i industrien i 2020, dvs. det der svarer til en kort erhvervsuddannelse. aktiviteter bidrager til at mange kommer med på vognen, hvilket er nødvendigt i en globaliseret verden. 88% af kursisterne fra 5 udvalgte virksomheder anbefaler med et klart ja FVU og ordblindeundervisning til andre. Samtidig svarer 46%, at de får mod på anden faglig efteruddannelse. Tallene taler for sig selv. Af Hans Kærgaard, Netværkslokomotivet Med FVU dansk og FVU regning samt ordblindeundervisning er det endnu engang bevist at en positiv uddannelsesspiral skabes. Netværkslokomotivets 11

Nu tør vi tale om det I samarbejde med Netværkslokomotivet har Kvik sendt 20 medarbejdere på skolebænken i blandt andet dansk. Det har givet selvtillid, mod på nye udfordringer og større glæde ved arbejdet, siger to af kursisterne At man ikke er vanvittigt god til at læse eller har svært ved at formulere sig på skrift, er for mange ikke noget, man taler højt om. Det var det heller ikke for 35-årige Torben Hansen, der er medarbejder hos Kvik A/S i Vildbjerg. Men i dag - halvandet år efter at køkkenproducenten indledte et samarbejdet med Netværkslokomotivet om efteruddannelse til samtlige medarbejdere generer det ham ikke. Sammen med en række kolleger har han gennemgået et danskkursus, der i høj grad har forbedret hans færdigheder. Nu taler jeg helt åbent om mine vanskeligheder med venner og familie. Og alle synes faktisk, det er ret sejt, at jeg har gennemført kurset. De kan jo også se, hvad det har gjort for mig: Før læste jeg ikke ret meget og jeg brød mig ikke om at formulere mig på skrift. Nu læser jeg ofte om aftenen, og det generer mig ikke at sende en mail, siger Torben Hansen, der er montør og ordblind. Jeg var nervøs for den screening, der skulle afgøre vores niveau. Men det viste sig, at det slet ikke stod så slemt til, som jeg frygtede. Når man undgår det, man er dårlig til, bliver frygten for det endnu større, siger montøren, der nu for alvor har fået blod på tanden: Jeg vil gerne have mere uddannelse. Jeg håber, det kan blive via min arbejdsplads som hidtil. Men ellers kunne jeg sagtens finde på at tage kurser på aftenskole, siger han. Begejstring og motivation Netværkslokomotivet og Kvik lod Herning HF og VUC screene alle medarbejderne hos Kvik, hvorefter omkring 20 tog i mod tilbuddet om undervisning i dansk eller et decideret kursus for ordblinde. Herning HF og VUC underviste i lokaler hos Kvik og kurserne foregik i arbejdstiden seks timer om ugen og flere hold er afviklet over halvandet år. Det var egentlig dobbelt så lang tid som planlagt. Men hovedparten af medarbejderne var så glade for kurset, at de bad om at få det forlænget, fortæller Torgeir Hella Ruste, academy consultant hos Kvik. Og på den måde har køkkenproducenten opnået præcis det, der var håbet: Fakta om KompetenceMIDT Det danske voksenuddannelsessystem er et af verdens bedste, men svært at finde rundt i. Tilbuddene om kurser er mange, og reglerne om tilskud er generelt ret gode, men det kan være svært at få overblik og vælge det rigtige uddannelsesforløb. Region Midtjylland har etableret KompetenceMIDT med det formål at øge uddannelsesniveauet og ruste medarbejderne til fremtidens krav på arbejdsmarkedet. Ideen er at få dialogen om voksen- og efteruddannelse helt ud på fabriksgulvet specielt på små og mellemstore virksomheder, hvor målgruppen overvejende er ufaglærte eller kortuddannede. Projekt pølsevogn dialog om uddannelse i øjenhøjde er en del af samarbejdet mellem KompetenceMIDT og Netværkslokomotivet. 12

Foto: Netværkslokomotivet Vi aflyste meget tidligt al snak om finanskrise, og vi ville derfor gerne hjælpe den beslutning på vej ved at skabe begejstring og motivation internt i virksomheden. Samtidig mener vi, at man får endnu mere loyale og tilfredse medarbejdere, hvis man gør lidt ekstra for dem ikke bare på arbejdspladsen men også ting, der rækker ind i deres privatliv, siger Torgeir Hella Ruste. Hos Kvik har det samtidig været positivt at opleve, hvordan uddannelsen har rykket medarbejderne. Når folk har det godt, smitter det også af på arbejdsglæden. Vi har givet medarbejderne mulighed for uddannelse i arbejdstiden, men vi får sandelig også meget tilbage. Mere selvtillid 41-årige Ulla Krätz, teamleder i vareindleveringen hos Kvik, har deltaget i det almene danskkursus, hvilket har gjort en kæmpe forskel for hende både hjemme og på arbejdspladsen. Jeg sidder i et job, hvor jeg sender en del mails. Før var det bare kortfattede beskeder. I dag tør jeg godt skrive mails, der har noget indhold. Jeg er blevet langt mere sikker på mig selv i forhold til det skriftlige, siger hun. Og sikkerheden smitter også af, når hun er hjemme og eksempelvis laver lektier med sine børn: Jeg føler mig langt mere rustet til at hjælpe dem. Jeg er ikke længere i tvivl men føler mig sikker, når jeg svarer på deres spørgsmål. Det gør en stor forskel for mig. I det hele taget har jeg fået langt mere selvtillid, siger Ulla Krätz. Projekt Pølsevogn Uddannelsesforløbet hos Kvik er en del af Netværkslokomotivets samarbejde med KompetenceMIDT omkring Projekt Pølsevogn Dialog om uddannelse i øjenhøjde. KompetenceMIDT har bevilget midler, der har gjort det muligt for Netværkslokomotivet på en ny måde at motivere medarbejdere til at overveje efteruddannelse. Og det har virket fastslår, konsulent Hans Kærgaard, Netværkslokomotivet. Vi har besøgt 30 virksomheder med pølsevognen på halvandet år. Og ud af de cirka 2000 medarbejdere, vi har talt med, er en tredjedel i dag i gang med en eller anden form for efteruddannelse, siger Hans Kærgaard, som har god grund til at glæde sig: Vi oplever, at mange ufaglærte eller kortuddannede sjældent efterspørger kurser. Men sammen med ledelse og tillidsmænd får vi gjort snakken om de udfordringer man kan have med dansk og regning aftabuiseret. Og vi vil gerne ud med pølsevognen til mange flere virksomheder: Undersøgelser og vores erfaringer viser, at cirka en million danskere har utilstrækkelige almene færdigheder som kræves på fremtidens arbejdsmarked. Af journalist Anne Krøjgaard 13

MobiSticks Information, vejledning og læring på mobilen Foto: VIFIN Efter et års udvikling står MobiSticks.dk nu færdig. På MobiSticks.dk kan alle fremstille deres egne 2D-koder MobiSticks er 2D-koder, som scannes og læses med borgerens mobil. Når borgeren fører sin mobils kameralinse hen over en MobiStick, får han eller hun adgang til tekst, lyd, billede, video eller en hjemmeside på sin mobilskærm. Det kræver blot, at man har downloadet et gratis scanningsprogram (ScanLife). Gør det selv! 2D-koder er kendt teknologi. Normalt kan man dog kun skanne andres 2D-koder. På MobiSticks.dk kan enhver lave sine egne koder. Det skal være med til at styrke it-kompetencer, tilgængelighed og borgernærhed i Vejle Kommune. Det er også muligt for virksomheder og medarbejdere at bruge MobiSticks.dk. Let at lave Websiden er så enkel, at alle kan være med. På MobiSticks.dk kan kommunens institutioner og borgere på et øjeblik lave en 2D-kode, der kan gemmes eller printes. MobiSticks kan integreres i tekstmaterialer (fx brochurer og undervisningsmaterialer) eller de kan sættes op i et lokalmiljø eller en virksomhed, hvor der er behov for information, vejledning eller læring. MobiSticks.dk er udviklet af Det Mobile Vejle (www.detmobilevejle.net), der er et netværk af over 40 institutioner og virksomheder. Netværkets formål er at bidrage til mobil-baseret information, vejledning og læring i kommunen. Videndeling på tværs Det Mobile Vejles deltagere deler viden om og udvikler mobilteknologi. Websiden MobiSticks.dk er et eksempel på en sådan teknologi. MobiSticks er udviklet på tværs af traditionelle fagskel, og repræsenterer en fælles teknologi, der har forskellige lokale anvendelsesmuligheder. Alle institutioner har et ønske om at styrke borger- eller brugernærhed og -inddragelse, men det gøres forskelligt på et jobcenter, et stadsarkiv og en uddannelsesinstitution eller i en virksomhed. På MobiSticks.dk er en lang række casevideoer og eksempler på MobiSticks, så nye brugere kan se, hvordan 2D-koderne virker og kan anvendes på forskellige fagområder. MobiSticks på arbejdspladsen MobiSticks vil indgå i projektet Mobil Efteruddannelse (www.mobilearnblog.dk). I projektet samarbejder sprogcentre, VUC er og virksomheder i Region 14

Fakta MobiSticks.dk (www.mobisticks.dk) udviklet af Det Mobile Vejle (www.detmobilevejle.net). Videnscenter for Integration www.vifin.dk) har haft projektledelsen. MobiSticks.dk blev lanceret 17. maj 2010. Syddanmark om at udvikle praksisnære uddannelsesforløb. Det er forløb, hvor mobilen indgår som et læringsværktøj, der skal hjælpe medarbejdere med at lære dansk, matematik, engelsk og dansk som andetsprog. Tæt på deres hverdag og arbejde. Det Lokale Beskæftigelsesråd i Vejle Kommune har bevilget midler til, at der kan udvikles MobiSticks-koder til praksisnære læringssituationer på arbejdspladser. Hvem står bag? MobiSticks er udviklet med input fra deltagerne i Det Mobile Vejle (www.detmobilevejle.net). Selve udviklingen er foregået i et tæt samarbejde mellem Videnscenter for Integration, Nørremarksskolen, Lærdansk, Vejle Museum, Økolariet, Vejle Stadsarkiv, Center for Specialundervisning for Voksne, Scanbuy og Webbureauet Re: Websites MobiSticks.dk (www.mobisticks.dk) Det Mobile Vejle (www.detmobilevejle.net) Kontakt Mads Bo-Kristensen, Videnscenter for Integration, madbo@vejle.dk, mobil 41 11 16 19 Af Mads Bo-Kristensen, Specialkonsulent, Videnscenter for Integration Sådan gør du Download gratis scanningsprogram ScanLife (www.scanlife.com) Hold telefonens kameralinse over 2D-koden 2D-koden vil nu linke over til Netværklokomotivets hjemmeside 15

IT & læringskonference Hold Fast inviterer hermed undervisere og uddannelsesledere på ungdomsuddannelserne samt andre interesserede til en spændende konference, hvor du bl.a. får lejlighed til at planlægge dit eget undervisningsforløb med anvendelse af gratis programmer og applikationer, der kan medvirke til at fastholde de unge i deres ungdomsuddannelse. Konferencen afholdes Tirsdag d. 23. august 2011, Højskolen Snoghøj, Højskolevej 9 i Fredericia Mere information www.vejledigitaleskoler.net/2011/05/ it-som-redskab-til-fastholdelse.html Netværkslokomotivet holder ferielukket i ugerne 28-29-30 AAKJAERS.DK 11697 Kursustilbuddene for 2011 findes på www.netvaerkslokomotivet.dk Netværkslokomotivet Vestre Engvej 56 7100 Vejle Telefon 79 43 60 38 www.netvaerkslokomotivet.dk