SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Mobning skoleområdet Til: Dato: 19. september 2016 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Hvad er mobning Mobning handler om en bestemt adfærd, som udspringer af en utryg kultur blandt større eller mindre grupper. Mobning forudsætter mere end blot ét offer og én mobber, nemlig tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelse eller nedværdigelse af et eller flere af en gruppes medlemmer. Mobning er derfor et gruppefænomen, som ikke udelukkende kan tillægges enkeltindivider. Mobning foregår ofte steder, hvor børn og unge ikke uden videre kan undlade at være. Det kan være i skolen, SFO, fritidsaktiviteter men også på de sociale medier for eksempel Facebook, Instagram og Snapchat. Hvis mobning opstår, på de digitale medier, tydeliggøre det en sårbar/ekskluderet position. Mobning er: En/flere person er mobbet, når han/hun/de gentagne gange og over en vis tid, bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Psykolog Dan Olweus I ovenstående definition er der 3 elementer der vigtige ift. hvornår det er mobning: 1. Gentagende gange 2. Over en vis tid 3. Negative handlinger o Direkte fysisk vold f.eks. skub, slag, spark etc. o Handlinger ledsaget af trusler og hån samt det at sige ubehagelige og lede ting. o Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen. o Handlinger, målrettet en person ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller håne. o Indirekte handlinger gennem isolering og udelukkelse fra gruppen. Mobning igennem digitale medier ved beskeder, video og billeder kan blive set af rigtig mange man ved ikke hvor mange, der ser et billede, en video, en besked eller en kommentar. Dem, der chikanerer, kan være anonyme, og der kan herske stor usikkerhed om, hvem afsender er. Uvisheden styrker utrygheden, ubehaget og afmagt hos offeret. Forskel på mobning, konflikter og drillerier Der er en gradvis overgang fra drilleri og konflikt til egentlig mobning, og det viser sig i praksis, at mobning ofte kan starte som grovere drillerier. Drilleri kan blive til mobning når det optræder gentagne gange og over tid. Drilleri: Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og kærligt ment. Drilleri er bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, at det er sjovt. Men det er ikke sikkert at dén drilleriet går ud over, synes det er sjovt. For nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre bliver meget kede af det. Konflikter: C:\pdf\in\5bc3deee-7d3f-483d-a3a9-335894757094.docx
Konflikter opstår, når personer eller grupper er uenige, og blandt børn kan konflikter udvikle sig fra verbale til korporlige handlinger. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om mobning, når to fysisk eller psykisk lige stærke personer er involveret i en konflikt eller er oppe at slås. Mobning derimod er et overgreb, hvor der er tale om skævhed i magtforholdet mellem de involverede, og hvor overgrebet er gentagende og foregår over længere tid. Billedet af hvilke børn der udfører eller deltager i mobning, og hvilke der er udsat for mobning, er ikke bare sort og hvidt. Der er nemlig mange mellemstadier, som er med til at gøre billedet broget og komplicere indsatsen for at modvirke mobning. Undersøgelser viser nemlig, at nogle børn både mobber andre og selv bliver mobbet. Børn og unge har i deres opfattelse ikke en skarp skelnen mellem begreber og derfor opfattes drilleri og mobning ikke entydigt. Dette giver store udfordringer i forhold til måling/opgørelser over mobbeproblematikken. Trivselsmålingen 2016 Trivselsmålingen er en spørgeskemaundersøgelse der undersøger, hvordan eleverne oplever deres trivsel, undervisningsmiljø samt ro og orden i skolen. Alle folkeskoler skal gennemføre trivselsmålingen hvert år i perioden januar til marts 2016. Herunder svar fra Solrød Kommunes undersøgelse 4-9. klasse 2016, med besvarelser fra ca. 1500 elever. Der er i trivselsmålingen to indikatorer som peger direkte på mobning og af denne fremgår det: At 92 % af de adspurgte elever svarer at der sjældent eller aldrig er udsat for mobning. Over for denne er der 3 % der svare at de tit (2%) eller meget tit (1%) bliver mobbet. Der er en restgruppe på 5% der svar en gang imellem. Bliver denne gruppe mobbet? Når mobning defineres som:..gentagne gange og over en vis tid.. Eller er denne gruppe i en høj risiko for mobning? Der derudover en række andre indikatorer, som peger mere eller mindre direkte på en mobbeproblematik. Entydigt for disse indikatorer er, at 3-5 % af elevgruppen har trivselsproblematikker, hvor mobning kan være en årsag. 2
Solrød skolers indsatser Folkeskolerne i Solrød arbejder alle aktivt på at styrke elevernes trivsel og forebygge mobning, idet trivsel ses som en forudsætning for læring. Arbejdet med trivsel skal desuden ses i sammenhæng med inklusionsperspektivet, der kommer til udtryk i Solrøds Kommunes inklusionsstrategi. Skolernes indsatser har primært karakter af forebyggende indsatser for fremme af trivsel. Samtidig har de dog også konkrete handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at egentlig mobning finder sted. Det decentrale arbejde tager først og fremmest udgangspunkt i det enkelte barns og den enkelte skoles konkrete behov. Derfor er der også forskel på, hvor de enkelte skoler vælger at lægge fokus i deres indsatser for fremme af trivsel. Ligeledes er der forskel på, i hvilke dokumenter, de enkelte skoler har formuleret deres fokus på mobning. Trivselspolitik Værdigrundlag Principper (skolebestyrelen) Antimobbestrategi Beredskabsplan/ handleplan Munkekærskolen X X X Uglegårdskolen X X X Havdrup skole X X X Adfærd, kontakt og trivsel Alle skoler har en uddannet AKT/Inklusions- vejleder (Adfærd, Kontakt, Trivsel). Deres arbejde er med til fremme trivsel og forebyggelse af mobning. Vejlederne fungerer som supervisorer for det øvrige personale, ligesom de kan medvirke til at gennemføre specifikke forløb i klasser, hvor der er behov for det. Det konkrete arbejde for trivsel og mod mobning er forankret i det enkelte team omkring klassen. Således er det teamet, der eksempelvis afholder klassemøder, hvor klassens samlede trivsel er i fokus evt. med understøttelse af vejleder. Andre aktiviteter Af andre konkrete trivselsfremmende aktiviteter kan eksempelvis nævnes: 3
Legepatruljer (større elever igangsætter aktiviteter for de mindre elever i frikvartererne). Venskabsklasser (ældre og yngre årgange mødes og danner relationer på tværs af alder). Trivselsgrupper/legegrupper (elever fra klassen mødes og leger, ofte på tværs af de kendte relationer/venskaber i klassen). SSP har i samarbejde med sundhedsplejen og forebyggelseskonsulenten en række tilbud til hele skole området f.eks: Trivsel i klassen (0-2 kl.). Trivsel, tillid og sammenhold (3-5 kl.). Brug af sociale medier (3-6 kl.). Elevmægleruddannelse (6-7 kl.). Socialpejling (3-9 kl.). Herudover er der mulighed for at skræddersy tilbud med udgangspunkt i konkrete problemstillinger. SSP og Væksthuset har etableret et samarbejde omkring teambuilding, samarbejde og kommunikation der kan rekvireres af de enkelte skoler. Sundhedsplejens har som er et led i Solrød Kommunes Sundhedsstrategi 2015-18: Undervisning i 3. klasse om sundhed, venskaber og grænsesætning Undervisning i 6. klasse om selvværd, sociale relationer og kropsopfattelse, som skal medvirke til øget trivsel i skolen. Undervisning i 9. klasse om seksuel sundhed, alkohol og grænsesætning, som også omhandler robusthed i forhold til at mærke og respektere egne og andres grænser. Sammenfatning Det kan være svært at finde frem til et præcist billede af hvor mange, der bliver mobbet. Kigges der i nogle af de undersøgelser, der er fremme i medierne: 11 % af alle skolebørn i Danmark bliver mobbet. (DR). 20 % af eleverne i 4. - 9.-klasse i folkeskolen angiver, at de er blevet mobbet. (Information). Hver femte elev i folkeskolen har oplevet mobning. (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling). Ifølge trivselsundersøgelsen i Solrød er billedet: 3 % af skolebørn i Solrød kommune bliver mobbet (direkte svar). 5 % er i en høj risiko gruppe, hvor en procentdel sandsynligt udsættes for mobning (direkte svar). 3-5 % af svarene viser indikatorer vedrørende mobberelateret trivselsproblematikker (indirekte svar). Konklusionen på ovenstående er, at der ikke kan sættes et præcist tal på mobning. Men der er en række indikatorer, som peger på et sted mellem 2-5 %. Mobning kan ikke forklares med simple kausale sammenhænge. Det er en kompleks social problematik. Det betyder, at der er flere forskellige faktorer, der har indflydelse på, om mobning får gode vækstbetingelser. Overordnet set er følgende faktorer centrale i at hæmme eller fremme risikoen for mobning blandt elever: Skolens fysiske og æstetiske rammer. Skolekulturen. Lærerens/pædagogens rolle. Opvækst og opdragelse. Gruppedynamik og sociale normer. 4
Undersøgelser peger på, at der er stor forskel fra skole til skole på udbredelsen af mobning, men generelt kan det konkluderes at mobning trives bedst i miljøer, hvor man: Ikke har taget aktivt stilling vedr. mobning. Ikke har sendt tydelige signaler. Ikke har klare retningslinjer for indgriben. Ikke har en fælles holdning til mobning. På skole- og klasseniveau ligger der således en stor udfordring i at udvikle en skolekultur, hvor mobning ikke kan få fodfæste. Det er afgørende, at der er en fælles forståelse af, hvad mobning er, og hvad man på skolen vil gøre for at forebygge den. Som en del af f.eks. en antimobbestrategi, er det også afgørende at have en beredskabsplan, så alle - ledelse, lærere, pædagoger, elever og forældre ved, hvad der skal gøres, når mobning forekommer. Lærer og pædagoger har en central rolle som rammesætter for elevernes trivsel og for deres fælles sociale normer og derigennem en indirekte indflydelse på mobningen i klassen. Helt konkret kan synlige voksende modvirke mobning i en klasse ved at: Vise omsorg og have en god kontakt med den enkelte elev. Give gode tilbagemeldinger på positive væremåder. Have et velfungerende samarbejde med forældrene. Turde være åben overfor problemer og konflikter. Undersøgelser peger på, at i klasser, hvor der jævnligt bliver taget initiativ til sådanne drøftelser, er mobning mindre udbredt end i klasser, hvor denne løbende dialog ikke er en del af hverdagen. Det er altså af stor betydning, at der bliver taget et overordnet ansvar for i samarbejde med eleverne at udvikle klassens sociale normer i retning af medansvar, empati og tolerance. Forældre har et personligt ansvar for deres barns adfærd og trivsel, men det kan være svært for forældre at vide, om deres børn har en rimelig adfærd, og hvordan de trives i skolen. Alligevel må forældrene støtte både barnet og skole/institution i de fælles bestræbelser på at skabe gode relationer mellem børnene og på, at det enkelte barn opfører sig på en måde, så det kan indgå i et fællesskab. Uanset om ens barn er udsat for mobning eller mobber andre, er det forældrenes pligt at skride til handling, straks de bliver klar over det. Offeret har brug for al den støtte og kærlighed som kun forældre kan give, mens mobberen skal gøres ansvarlig for sine handlinger og hjælpes og støttes til at udvise anden adfærd. Er mobning så umulig at komme til livs? Nej, de konkrete tilfælde af mobning er ikke umulige at komme til livs. På den anden side tror jeg ikke, vi slipper af med en social reguleringsmekanisme som mobning. Social regulering behøver ikke at ende ud i oplevet mobning, men kan i stedet bruges til at skabe fælles normer eller til at blive opmærksom på, hvad det er for sociale mekanismer, der er i spil. Organisationspsykolog Johan Williams. 5