Vejledning om momskompensationsordningen version 2.0

Vejledning om momskompensationsordningen version 2.0. Udarbejdet af: ISOBRO v/ Deloitte v/ Robert Hinnerskov Christian Dalmose Pedersen Lars Loftager Jørgensen Mai Harsem 22. juni 2010

Deloitte ISOBRO Vejledning om momskompensationsordningen version 2.0 Forord til vejledning 2.0 2 Grundlæggende om momskompensationsordningen 2 Hvilke organisationer kan ansøge? 3 Godkendelse efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3 3 Organisationer med godkendte underafdelinger religiøse samfund 4 Hvad er kriteriet for at ansøge? 5 Hvordan opgøres momsgrundlaget? 6 Periodisering af omkostninger 9 Hvad er basisåret? 10 Hvordan beregnes basisåret, hvis organisationen ikke var etableret eller godkendt i basisåret? 10 Hvilke omkostninger kan holdes uden for basisåret? 11 Hvad defineres som "investeringsgoder"? 12 Hvad defineres som udgifter af ekstraordinær karakter? 13 Hvordan beregnes egenfinansieringsgraden? 13 Hvilken omsætning lægges til grund for beregningen af egenfinansieringsgraden? 14 Hvordan foregår ansøgningsprocessen i praksis? 21 Hvordan udfyldes ansøgningsblanketten? 21 Hvad er en revisorpåtegning? 21 Hvad er fristen for ansøgning? 21 Hvor skal ansøgningsblanketten sendes hen? 22 Hvornår udbetales momskompensationen? 22 Hvem kan man klage til? 22 Efterregulering af udbetalt momskompensationsbeløb? 23 SKAT's kontrolmulighed 23 Praktiske råd og vejledning i forbindelse med ansøgningen 23 Omkostningsfokusering 23 Bilag 25

Deloitte 2 ISOBRO Forord til vejledning 2.0 Der er flere årsager til, at ISOBRO og Deloitte vælger at udsende version 2.0 af vejledningen af momskompensationsordningen. Mange organisationer har stillet relevante tekniske spørgsmål, som har kunnet besvares gennem en målrettet rådgivning, hvoraf flere spørgsmål har været forelagt SKAT Bornholm. Trods en betydelig mangfoldighed blandt de langt over 200 organisationer, der i dag bruger ordningen, er der alligevel en række fællesnævnere, som berettiger til en uddybning af visse afsnit til gavn for arbejdet med fremtidige ansøgninger. Disse forhold sammenholdt med vores ihærdige indsats for at sikre, at så mange organisationer i Danmark som overhovedet muligt kender og anvender ordningen, er baggrunden for udgivelse af version 2.0. Vi skal dog pointere, at vi står parat til at svare på de specifikke spørgsmål, der trods alt ikke er plads til at udfolde på disse sider. ISOBRO vurderer, at kompensationsordningen er kommet for at blive, men en af forudsætningerne er, at organisationerne i brugen af ordningen kender dens potentiale såvel som dens begrænsninger. Begge dele udfoldes på de efterfølgende sider. Det står klart, at forligspartierne bag momskompensationsordningen gerne ser den blive til gavn for organisationernes vækst og udvikling. Det står ligeså klart, at dette er en ordning, der kun skal komme de organisationer til gode, som helt eller delvist lever af indsamlede midler. Det vil sige almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner, der kan opnå godkendelse efter ligningslovens 8A eller 12, stk. 3 (i det følgende kaldt organisationerne ). Rådgivningen skal sikre organisationerne en stram praksis, så de ansøgninger der årligt fremsendes til SKAT Bornholm, bygger på et opgørelsesmateriale af høj kvalitet. Hermed trækkes der også klare linjer til ISOBRO s indsamlingsetiske regler, som stiller særligt høje krav til kvaliteten af indsamlingsarbejdet samt af de regnskaber, der aflægges herfor. Grundlæggende om momskompensationsordningen ISOBRO har siden sin dannelse i april 2001 haft købsmomsrefusion som en af sine højest prioriterede målsætninger. ISOBRO fik i tæt samarbejde med sine medlemsorganisationer og i løbende dialog med Finansministeriet og Skatteministeriet afdækket de problemstillinger og opgaver, som knytter sig til en kompensationsordning. Efter flere års arbejde med ordningen blev der i november 2006 indgået forlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en delvis kompensationsordning. ISOBRO fik således ikke den fulde kompensation, der var målet, men i stedet en ordning med et betydeligt økonomisk potentiale. Formålet med ordningen er i al enkelthed at lette de almenvelgørende organisationer mv. for den økonomiske belastning som følge af momsen. Organisationerne kompenseres delvist for stigningen i udgifter til købsmoms, som er sket siden 2004. Kompensationen er senest udbygget med Ændringsbekendtgørelsen, der trådte i kraft den 30. maj 2008. I 2007 blev der udbetalt 27 mio. kr., men heraf fragik 10 mio. kr., som ISOBRO fik gennemført som engangsbevilling til brug for organisationernes obligatoriske indberetning af gaver. I 2008 modtog

Deloitte 3 ISOBRO SKAT 160 ansøgninger og udbetalte ca. 49 mio. kr. I 2009 var antallet af ansøgninger 216 og SKAT udbetalte ca. 79 mio. kr. Det er ISOBRO s vurdering, at det årlige kompensationsbeløb snart passerer 100 mio. kr. Dette sammenholdt med tidligere opgørelser som viste en samlet årlig udgiftsbyrde på godt og vel 200 mio. kr. betyder, at de indsamlende organisationer nærmer sig en samlet kompensation på 50 % af de anslåede nettomomsudgifter. Deloitte bistår løbende ISOBRO og dermed ISOBRO s medlemsorganisationer med faglig sparring og rådgivning, og ISOBRO s sekretariat har opbygget en betydelig kompetence på området gennem det mangeårige arbejde med rådgivning om ordningen. Hvilke organisationer kan ansøge? Organisationer, der er godkendt af SKAT efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3, er omfattet af kompensationsordningen. Det betyder, at organisationer, der har ansøgt om at blive godkendt senest den 1. oktober i ansøgningsåret og efterfølgende har fået godkendelse i ansøgningsåret, kan søge om momskompensation. For at kunne søge momskompensation skal organisationen have et CVR-nr. Det skyldes, at SKAT udbetaler momskompensationsbeløbet til en Nemkonto. Det kræver et CVR-nr. at få en Nemkonto. Hvis organisationen ikke allerede har et CVR-nr., kan organisationen få et CVR-nr. i Det Centrale Virksomhedsregister på hjemmesiden www.webreg.dk. Til brug for oprettelsen af et CVR-nr. skal organisationen have en digital signatur. Dette kan ligeledes fås på www.webreg.dk. Der skal sendes en ansøgning pr. organisation, som er godkendt. Det vil sige, at organisationer med flere forskellige CVR-numre kun kan søge om momskompensation for de CVR-numre, der er godkendt efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3. Godkendelse efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3 Nedenfor fremgår et uddrag af Bekendtgørelse nr. 837 af 6. august 2008 om Godkendelse mv. efter ligningslovens 8 A og 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund mv. her i landet eller i et andet EU/EØS land. 1 Godkendelse efter ligningslovens 8 A af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. forudsætter, at følgende grundlæggende betingelser alle er opfyldt: 1) Midlerne anvendes til fordel for en kreds af personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsunderlag på under 40.000.

Deloitte 4 ISOBRO 2) Antallet af gavegivere i EU/EØS overstiger 100 i gennemsnit om året over en 3-årig periode. 3) Den årlige bruttoindtægt eller formuen (egenkapitalen) overstiger 150.000 kr. 4 Godkendelse efter ligningslovens 12, stk. 3, forudsætter, at de almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. anvender sine midler til: 1) Humanitære formål, dvs. afhjælpning af menneskelig nød, eller 2) Forskning, dvs. videnskabelig undersøgelse og granskning, eller 3) Beskyttelse af naturmiljøet, dvs. bekæmpelse af vand-, luft- og jord forurening, herunder beskyttelse af truede dyre- og plantearter. 6 Religiøse samfund, trossamfund, en sammenslutning af trossamfund eller en organisation, som er oprettet af et eller flere trossamfund eller en kreds af trossamfundsmedlemmer, kan godkendes både efter ligningslovens 8 A og 12, stk. 3, uden yderligere betingelser, når kravene til vedtægterne i 5, nr. 2 og 3, og når kravet til gudsdyrkelse i stk. 2, er opfyldt. Stk. 2. Ved et trossamfund forstås en sammenslutning eller forsamling (religionssamfund), hvis primære formål er gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en åndelig bevægelse kan karakteriseres som et trossamfund, kan spørgsmålet forelægges for Justitsministeriet til udtalelse. Se i øvrigt bilag 3. Organisationer med godkendte underafdelinger religiøse samfund For religiøse samfund med underafdelinger, som er selvstændigt godkendt hos SKAT efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3, skal hver godkendt underafdeling særskilt søge momskompensation. Godkendte underafdelingers indtægter og udgifter kan således ikke indgå i hovedorganisationens ansøgningsgrundlag. Har hovedorganisationen også underafdelinger, der ikke er særskilt godkendt, og hvis indtægter og udgifter ikke indgår i hovedorganisationens regnskab, kan hovedorganisationen vælge mellem to opgørelsesmetoder: 1. Momsgrundlaget opgøres for hovedorganisationen inklusive alle ikke-godkendte underafdelinger for henholdsvis basisåret 2004 og ansøgningsåret 2. Momsgrundlaget opgøres udelukkende for hovedorganisationen for henholdsvis basisåret 2004 og ansøgningsåret. Hovedorganisationen skal altså vælge, om alle ikke-godkendte underafdelingers indtægter og udgifter medregnes i hovedorganisationens opgørelse, eller om ingen af de ikke-godkendte underafdelingers

Deloitte 5 ISOBRO indtægter og udgifter medregnes. Det er således ikke muligt kun at medregne nogle af de ikkegodkendte underafdelinger. Hovedorganisationens valg er endeligt. Det vil sige, at hovedorganisationens valg er gældende for alle fremtidige ansøgninger. Momsgrundlaget for basisåret skal opgøres i overensstemmelse med hovedorganisationens valg. I forbindelse med valget bør hovedorganisationen overveje, hvordan de ikke-godkendte underafdelingers indtægter og udgifter vil påvirke hovedorganisationens momskompensationsbeløb. Består underafdelingernes indtægter primært af private indtægter, der vil påvirke egenfinansieringsgraden positivt? Eller modtager underafdelingerne primært tilskud, der vil påvirke egenfinansieringsgraden negativt? Se nærmere om beregning af egenfinansieringsgraden nedenfor under "Hvordan beregnes egenfinansieringsgraden". Hvad er kriteriet for at ansøge? Der kan søges om momskompensation for udgifter til købsmoms, som organisationen har i forbindelse med de almenvelgørende og almennyttige, momsfrie aktiviteter. Momskompensationen gives for stigningen i organisationens udgifter til denne købsmoms i ansøgningsåret i forhold til basisåret 2004 med en andel, der svarer til organisationens egenfinansieringsgrad. Organisationen skal derfor opgøre et momsgrundlag for både basisåret 2004 og for ansøgningsåret. Hvis der har været en stigning i de momsbelagte udgifter fra basisåret til ansøgningsåret, kan organisationen søge om momskompensation. Kompensationen gives dog kun med en andel svarende til egenfinansieringsgraden. Overordnet oversigt over beregning af momskompensationen: I: Først beregnes organisationens momsgrundlag for basisåret 2004: Udgifter til købsmoms - moms refunderet fra SKAT via de almindelige momsregler - moms som ikke er fradragsberettiget efter de almindelige momsregler - regulering for moms af investeringsgoder - regulering for moms af betydelige udgifter af ekstraordinær karakter (efter ansøgning) = Momsgrundlaget for beregning af stigning i momsudgifter II: Dernæst beregnes organisationens momsgrundlag for ansøgningsåret: Udgifter til købsmoms - moms refunderet fra SKAT via de almindelige momsregler - moms som ikke er fradragsberettiget efter de almindelige momsregler

Deloitte 6 ISOBRO = Momsgrundlaget for beregning af stigning i momsudgifter III: Herefter beregnes stigningen i organisationens momsudgifter: II: Momsgrundlag for ansøgningsåret I: - momsgrundlag for basisåret 2004 = Stigning i momsudgifter IV: Efterfølgende beregnes organisationens egenfinansieringsgrad: Private indtægter x 100 % = Egenfinansieringsgrad Samlede indtægter (undtaget momspligtige indtægter) V: Endelig beregnes momskompensationsbeløbet: Momskompensationsbeløb = III stigning i momsudgifter x IV egenfinansieringsgrad Organisationen kan søge om momskompensation én gang årligt, forudsat at organisationen er godkendt i ansøgningsåret. Hvordan opgøres momsgrundlaget? Udgifterne til købsmoms opgøres efter de almindelige momsregler. Det betyder, at kun udgifter der er belagt med moms, kan medtages i opgørelsen. Eksempelvis er udgifter til persontransport, banker og forsikringsselskaber typisk ikke momsbelagte. Derudover kan udgifter, som en momspligtig virksomhed ikke har momsfradragsret for, heller ikke indgå i opgørelsen. Det kan eksempelvis være moms af gaver til personalet og forretningsforbindelser. Endelig kan udgifter, som organisationen i henhold til de almindelige momsregler har fuldt momsfradrag for, ikke indgå i opgørelsen. Dette gælder f.eks. for udgifter, der kan henføres til momspligtige aktiviteter, og for udgifter til varer der er købt her i landet og er udført til et land uden for EU, jf. Momslovens 45, stk. 5. Har organisationen på grund af momspligtige aktiviteter fået delvist momsfradrag for fællesomkostninger, skal momsgrundlaget reduceres med den refunderede moms. Nogle specifikke omkostningstyper har givet anledning til en del spørgsmål og er derfor gennemgået mere detaljeret nedenfor. Det gælder for omkostninger til: Bespisning Bolig

Deloitte 7 ISOBRO Effekter som doneres til andre Skjult moms Investeringsgoder Omkostninger til bespisning Efter de almindelige momsregler er der som udgangspunkt ikke momsfradrag for mad, der serveres til personalet og forretningsforbindelser uden opkrævning af betaling. Derfor er det ikke alle omkostninger til bespisning, som kan kompenseres. SKAT har på baggrund af en konkret forespørgsel udtalt sig om muligheden for at medtage momsen af bespisningsomkostninger ved opgørelsen af momsgrundlaget. SKAT sondrer i den sammenhæng mellem forskellige persongrupper, som kan blive bespist. Persongrupperne er: Modtagere: Personer som er omfattet af organisationens formål Ansatte: Har et reelt ansættelsesforhold i organisationen. Bidrager til organisationen med sin arbejdskraft, som de ansatte modtager løn for Frivillige: Er ikke ansat i organisationen. Bidrager til organisationen med sin arbejdskraft, som de frivillige ikke modtager løn eller anden betaling for Forretningsforbindelser: Kan eksempelvis være en sponsor eller tilskudsyder, som bidrager økonomisk til organisationen med et sponsorat/tilskud Medlemmer: Har et medlemskab i organisationen. Bidrager økonomisk til organisationen via sit medlemskab og eventuelt med enkeltstående donationer Venner af organisationen/bidragsydere: Nogle organisationer har ikke medlemmer, men har en række personer, der på forskellig vis økonomisk eller med arbejdskraft bidrager til organisationen og betragtes som venner. Ifølge SKAT er bespisning af modtagere kompensationsberettiget. Det gælder f.eks. for børn, der får frugt i forbindelse med en børnegudstjeneste, efterladte, der får kaffe og kage i forbindelse med et sorggruppemøde og hjemløse, der bliver bespist i forbindelse med en overnatning på et herberg. Bespisning af ansatte og forretningsforbindelser er ikke kompensationsberettiget. SKAT sidestiller i denne forbindelse frivillige, medlemmer og venner/bidragsydere med ansatte. Som eksempel kan

Deloitte 8 ISOBRO nævnes bespisning i forbindelse med bestyrelsesmøder, generalforsamlinger og arrangementer som basarer, julemarkeder eller takkefester for de frivillige. SKAT har dog udtalt, at hvis frivillige, medlemmer og venner/bidragsydere deltager i et velgørende arrangement, hvor modtagere bespises i beskedent omfang, vil også bespisningen af frivillige, medlemmer og venner/bidragsydere kunne kompenseres. Der kan være et personsammenfald mellem de enkelte persongrupper. Et medlem kan således også være en modtager. Bliver eksempelvis et medlem bespist i egenskab af modtager, vil omkostningen kunne kompenseres. Herudover kan moms af mad, der leveres mod betaling i forbindelse med et arrangement, også indgå i momsgrundlaget, forudsat at salget af maden ikke er momspligtig. Omkostninger til boliger Efter de almindelige momsregler er der som udgangspunkt ikke momsfradrag for omkostninger til boliger. Derfor vil sådanne omkostninger som hovedregel ikke kunne kompenseres. Omkostninger til opførelse, ombygning og drift af boliger kan dog i nogle situationer kompenseres, hvis boligerne drives som led i organisationens formål. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor en organisations formål er at forbedre vilkårene for en bestemt persongruppe gennem erhvervelse og drift af boliger, hvor persongruppen kan bo. Det kan eksempelvis være tilfældet for krisecentre, herberg og boligfællesskaber for udviklingshæmmede. Omkostninger til opførelse, ombygning og drift af en ejendom, som både skal anvendes til organisationens formål og til bolig, kan kun kompenseres med den andel, der vedrører organisationens formål. Det er eksempelvis tilfældet med en tilbygning til en kirke, hvor en del af tilbygningen bruges til konfirmationsstue og præstens kontor (kompensationsberettiget), og en del anvendes som bolig af præsten (ikke kompensationsberettiget). Omkostninger til effekter som doneres til andre Som alternativ til at donere penge, donerer nogle organisationer effekter til andre organisationer, privatpersoner mv. Det kan f.eks. være computere til en skole, telte til en spejderklub, julekurve til enlige forsørgere mv. Hvis effekterne doneres i overensstemmelse med organisationens formål, er organisationerne berettiget til at medtage momsandelen af effekterne ved opgørelsen af momsgrundlaget. Hvis modtageren af donationen ikke er omfattet af momskompensationsordningen eller modtageren kan opnå mindre momskompensation end den givende organisation, kan det således være en fordel at donere effekter i stedet for penge.

Deloitte 9 ISOBRO Omkostninger til skjult moms Organisationer kan i nogle situationer opleve at afholde omkostninger til skjult moms. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en organisation køber en ejendom, hvorpå der er en momsreguleringsforpligtelse. Da organisationen som hovedregel ikke kan overtage reguleringsforpligtelsen eller kun kan overtage den i begrænset omfang, må sælger indbetale reguleringsforpligtelsen til SKAT og vil typisk overvælte omkostningen på organisationen. Da organisationen ikke får tilfaktureret noget særskilt momsbeløb ved købet af ejendommen, er der ikke nogen moms at anmelde i kompensationsordningen. Omkostninger til investeringsgoder Fast ejendom og visse former for maskiner, inventar og andre driftsmidler mv. anses som investeringsgoder efter de almindelige momsregler. Efter disse regler kan virksomheder få momsfradrag for omkostninger til investeringsgoder. Ændres anvendelsen af investeringsgodet eller sælges det, skal virksomheden imidlertid i nogle situationer betale en del af momsfradraget tilbage til SKAT. Organisationer kan medtage omkostninger til investeringsgoder ved opgørelsen af momsgrundlaget. Da kompensationsordningen ikke følger de almindelige momsregler, er der tale om et engangstilskud, som ifølge SKAT ikke skal reguleres ved efterfølgende salg. Organisationerne skal derfor ikke tilbagebetale en andel af den modtagne momskompensation ved salg inden for reguleringsperioden. Periodisering af omkostninger Ansøgningen om momskompensation følger kalenderåret. Det betyder, at organisationen skal opgøre momsgrundlaget efter kalenderåret, selvom organisationen har forskudt regnskabsår. Organisationer med forskudt regnskabsår skal derfor i forbindelse med ansøgningen om momskompensation periodisere momsudgifterne til kalenderåret 2004 og det kalenderår, der ansøges om. I forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet kan det forekomme, at udgifter der konkret vedrører ét regnskabsår, reelt afholdes i det efterfølgende regnskabsår og medtages i dette årsregnskab. Det kunne eksempelvis være, at en organisation havde modtaget assistance fra en advokat i december 2004, men først fik en faktura på assistancen i slutningen af januar 2005, og at ydelsen derfor først var blevet regnskabsført i 2005. I henhold til de almindelige momsregler er det i praksis faktureringstidspunktet, der er afgørende for, i hvilken momsperiode en indtægt eller udgift skal medtages. Hvis en organisation modtager en faktura i ét regnskabsår for en udgift, der reelt vedrører et andet regnskabsår, skal der derfor ikke reguleres for periodeforskydning. Det følger således af de almindelige principper for periodisering af udgifter ved udarbejdelse af årsregnskabet, at det er de udgifter, der indgår i årsregnskabet for 2004, der danner grundlag for bereg-

Deloitte 10 ISOBRO ningen af momsgrundlaget for basisåret 2004. Organisationen skal derfor ikke medtage advokatregningen i ovennævnte eksempel i momsgrundlaget for 2004. Se i øvrigt eksempel på beregning af momsgrundlaget i bilag 6 og 7. Hvad er basisåret? Organisationen kompenseres i et givent ansøgningsår for den stigning i organisationens momsbelagte udgifter, der er sket siden 2004. 2004 er således valgt som et basisår, der skal danne grundlag for alle fremtidige ansøgninger om momskompensation. For ansøgningsåret 2009 skal organisationen derfor beregne, hvor meget organisationens momsudgifter i 2009 er steget i forhold til 2004. Tilsvarende skal organisationen for ansøgningsåret 2010 beregne, hvor meget organisationens momsudgifter i 2010 er steget i forhold til 2004 osv. Ved at bibeholde 2004 som konstant basisår kan der opstå en problematik i forhold til, at det i henhold til bogføringsloven og momsbekendtgørelsen ikke er et krav at opbevare regnskabsmaterialet længere end fem år, idet det er de almindelige momsregler om opbevaringspligt, der gælder. Har organisationen reguleret momsgrundlaget for basisåret 2004, fordi organisationen har haft udgifter til købsmoms, der kan betragtes som investeringsgoder, gælder en udvidet opbevaringspligt på 10 år. For at organisationen også efter 2009 kan dokumentere opgørelsen af momsgrundlaget for basisåret 2004, bør regnskabsmateriale, som momsgrundlaget for 2004 er baseret på, gemmes. Hvis momsgrundlaget for basisåret 2004 ved en fejl er opgjort for højt, således at stigningen i omkostningerne fra basisåret til ansøgningsåret bliver opgjort for lavt, bør organisationen kontakte SKAT og anmode om, at momsgrundlaget for basisåret fastsættes til det korrekte beløb. Hvordan beregnes basisåret, hvis organisationen ikke var etableret eller godkendt i basisåret? Hvis organisationen ikke var etableret i basisåret 2004, kun var etableret en del af året eller ikke var godkendt efter ligningslovens 8 A eller 12, stk. 3, fastsætter SKAT et sammenligningsgrundlag. På baggrund af dette sammenligningsgrundlag opgøres organisationens kompensationsberettigede momsbeløb. SKAT fastsætter sammenligningsgrundlaget på basis af den gennemsnitlige stigningsprocent i samtlige ansøgeres udgifter til købsmoms fra basisåret 2004 til ansøgningsåret.

Deloitte 11 ISOBRO Da SKAT først kan beregne den gennemsnitlige stigning efter, at samtlige ansøgninger er modtaget, skal organisationen i forbindelse med ansøgningen kun udfylde rubrik B "Udgifter til købsmoms for ansøgningsåret" og rubrik C "Egenfinansieringsgrad for ansøgningsåret" på ansøgningsblanketten. Herefter beregner SKAT det kompensationsberettigede momsbeløb på baggrund af den opgjorte stigningsprocent. Eksempel En organisation, der ikke var etableret i 2004, søger den 1. juli 2010 om momskompensation for ansøgningsåret 2009. Organisationens udgifter til købsmoms i ansøgningsåret 2009 udgør 400.000 kr. Organisationens egenfinansieringsgrad i ansøgningsåret 2009 udgør 70 % De ansøgende organisationers udgifter til købsmoms er i henhold til SKAT's beregning, gennemsnitligt steget med 20 % fra basisåret 2004 til ansøgningsåret 2009 kr. Momsgrundlag for 2009 400.000 - Beregnet momsgrundlag for 2004: (400.000 kr. / 1,20) 333.333 = Stigning i momsudgifter: (333.333 kr. x 20 %) 66.666 Momskompensation: (66.666 kr. x 70 %) 46.666 Hvilke omkostninger kan holdes uden for basisåret? Første ansøgning om momskompensation var for ansøgningsåret 2006. I denne forbindelse kunne flere organisationer konstatere, at der ikke havde været en stigning i organisationens udgifter til købsmoms, da organisationerne havde haft en stor omkostningsbelastning i 2004. Dette kunne eksempelvis være i forbindelse med ombygning af organisationens lokaler, renovering af ejendomme, afholdelse af særlige aktiviteter, udskiftning af it-systemer mv. Den beregnede momskompensation ville derfor for 2006 være 0 kr. Da 2004 er sammenligningsår for alle fremtidige ansøgninger om momskompensation, var muligheden for momskompensation reelt ikke kun frataget for ansøgningsåret 2006 men også for ansøgningsår langt ud i fremtiden. Da formålet med momskompensationsordningen netop er at lette organisationernes økonomiske belastning som følge af momsen, og da den nugældende beregningsmetode var ugunstig for organisationer, der tilfældigvis havde store udgifter i 2004, har Skatteministeren truffet beslutning om en ændring af opgørelsesmetoden vedrørende momsudgifter i regnskabsåret 2004 (se bilag 2).

Deloitte 12 ISOBRO Ifølge ændringen kan organisationer, der i basisåret 2004 har afholdt udgifter til såkaldte investeringsgoder, holde købsmomsen heraf ude af momsgrundlaget i basisåret 2004 på basis af de beløbsmæssige regler, der gælder sådanne goder. På samme måde kan Skattecenter Bornholm efter ansøgning give tilladelse til, at betydelige udgifter af ekstraordinær karakter kan holdes ude af beregningsgrundlaget i basisåret 2004. Med betydelige udgifter menes udgifter af en sådan størrelse, som i forhold til organisationens samlede økonomi reelt vil udelukke organisationen fra momskompensationsordningen i en længere årrække. Ansøgning herom skal sammen med ansøgningen om momskompensation sendes til Skattecenter Bornholm. Momsgrundlaget for basisåret 2004 kan således justeres for visse udgifter, idet investeringsgoder og udgifter af ekstraordinær karakter kun skal holdes ude af momsgrundlaget for basisåret 2004. Afholder en organisation udgifter af ekstraordinær karakter eller udgifter til investeringsgoder i ansøgningsåret, skal momsen af disse udgifter medregnes i momsgrundlaget for ansøgningsåret. Hvad defineres som "investeringsgoder"? Investeringsgoder kan opdeles i følgende tre kategorier: 1. Maskiner, inventar og andre driftsmidler Til denne kategori regnes aktiver, hvis anskaffelsespris uden moms overstiger 100.000 kr. pr. aktiv og som bliver mindre værd med tiden. Der er ikke tale om en bundgrænse. Det er derfor hele udgiften, der kan holdes uden for momsgrundlaget i basisåret 2004, og ikke kun den del af udgiften, der overstiger 100.000 kr. Et aktiv defineres som en enhed, der kan fungere selvstændigt. Eksempelvis udgør 100 stole typisk 100 enkelte aktiver. Hvis stolene imidlertid ikke kan anvendes uafhængigt af hinanden, men kun kan stå oprejst, hvis de hægtes sammen, er der tale om ét enkelt aktiv. Der er ikke fastsat regler for, hvilke slags investeringsgoder, der holder deres værdi. Som eksempler på aktiver, hvis værdi typisk ikke forringes, kan nævnes malerier, skulpturer og anden kunst. 2. Fast ejendom, herunder til- og ombygninger Køb af fast ejendom, til- og ombygningsarbejder eller moderniseringsarbejder på fast ejendom kan holdes uden for beregningen. Der er ingen værdigrænse. Både hele bygninger og enkelte lokaler regnes for at være fast ejendom. Til fast ejendom hører også grundstykker (evt. med træer), avl på roden, hegn og brønde.

Deloitte 13 ISOBRO Organisationers udgifter til eksempelvis udvidelse af lokaler, ombygning af kælder, IT-indretning mv. kan være omfattet af denne kategori. Desuden er ombygning og indretning af lejede lokaler omfattet af kategorien. 3. Reparation og vedligeholdelse af fast ejendom Denne kategori gælder for arbejder til et samlet beløb over 100.000 kr. uden moms. Værdigrænsen gælder for udgifter afholdt inden for ét år for hver enkelt fast ejendom for sig. Der er ikke tale om en bundgrænse. Det er derfor hele udgiften, der kan holdes uden for momsgrundlaget for basisåret 2004, og ikke kun den del af udgiften, der overstiger 100.000 kr. Organisationers udgifter inden for denne kategori kan eksempelvis være reparation af tag, maling af lokaler mv. Hvad defineres som udgifter af ekstraordinær karakter? Med udtrykket "betydelige udgifter af ekstraordinær karakter" menes der ifølge ændringsbekendtgørelsen udgifter af en sådan størrelse, som i forhold til organisationens samlede økonomi reelt vil udelukke organisationen fra momskompensation i en længere årrække. SKAT har ikke defineret hvilke type udgifter, der er omfattet af begrebet. Ud fra ændringsbekendtgørelsens ordlyd må det dog antages, at der principielt kan være tale om udgifter af enhver art, så længe udgifterne har et omfang, der medfører, at momsgrundlaget i 2004 i en længere årrække overstiger momsgrundlaget for ansøgningsåret. Da organisationerne skal anmode Skattecenter Bornholm om tilladelse til at udeholde udgifter af ekstraordinær karakter fra beregningsgrundlaget i 2004, er der således tale om en konkret vurdering for hver enkelt organisation. Hvordan beregnes egenfinansieringsgraden? Momskompensationen gives kun for den andel af stigningen i organisationens momsudgifter, der svarer til organisationens egenfinansieringsgrad. Egenfinansieringsgraden er defineret som de private indtægters andel af organisationens samlede indtægter. Med "private indtægter" forstås eksempelvis midler, der stammer fra egne indsamlinger, kollekter, bidrag fra private fonde mv., medlemskontingenter, bidrag ud over medlemskontingenter, arv, gaver og overskud ved indsamlingsarrangementer, herunder lotterier, tombola, skrabespil m.m.

Deloitte 14 ISOBRO Det vil sige, at der gives momskompensation for købsmoms af udgifter, der afholdes af indsamlede midler defineret som al egenfinansiering, jf. opgørelsesmetoden på tips- og lottoområdet. Derimod gives der ikke momskompensation for købsmoms af udgifter finansieret af ikke-indsamlede midler. Hvis organisationens indtægter finansieres 60 % med privat indsamlede midler, kan organisationen få momskompensation for 60 % af stigningen i momsudgifterne. Hvilken omsætning lægges til grund for beregningen af egenfinansieringsgraden? Ved opgørelse af egenfinansieringsgraden skal organisationen opdele sine indtægter i: 1. Private indtægter 2. Visse tilskud mv. 3. Momspligtige indtægter Egenfinansieringsgraden beregnes som følger: Private indtægter (1) x 100 Samlede indtægter (1 og 2) De momspligtige indtægter (3) indgår ikke i brøken. Det fremgår ikke af ansøgningsblanketten, offentliggjort praksis eller lignende, hvor mange decimaler egenfinansieringsgraden skal opgøres med. Det antages, at egenfinansieringsgraden skal opgøres med to decimaler. Momskompensation udbetalt af SKAT skal ikke medtages ved beregning af egenfinansieringsgraden. Det vil sige, at kompensationsbeløb modtaget for ansøgningsåret 2008 i november 2009, ikke skal medtages ved beregning af egenfinansieringsgraden for ansøgningsåret 2009. Se eksempel på beregning af egenfinansieringsgraden i bilag 5. 1. Private indtægter Til de private indtægter medregnes alle indtægter modtaget som led i egenfinansiering som f.eks.: Overskud ved myndighedsgodkendte indsamlinger, f.eks. lotterier, tombolaer, kollekter mv. Overskud fra indsamlingsarrangementer og ved visse salg af handelsartikler som f.eks. julekort, julehæfter, postkort, bøger, blade m.m., hvis organisationen ikke er momsregistreret for disse aktiviteter Medlemskontingenter, abonnementsindtægter og bidrag fra privatpersoner, private fonde, legater, stiftelser mv.

Deloitte 15 ISOBRO Indtægter af arv fra boer opgjort som den i årsregnskabet indtægtsførte arv med fradrag af skifteafgift, skifteomkostninger og arveafgift Bidrag, tilskud og donationer, som organisationen har modtaget fra andre godkendte organisationer. Disse indtægter skal medregnes i den modtagende organisations opgørelse og fratrækkes i den givende organisations opgørelse. Som hovedregel skal indtægterne indgå i beregningen af egenfinansieringsgraden med bruttoindtægten. Indsamlinger, visse salg af handelsartikler og donationer ydet til og modtaget fra godkendte organisationer kan dog kun medtages med nettooverskuddet. Nedenfor er nogle specifikke indtægtstyper beskrevet nærmere. Det gælder for: Indsamlinger Salg af handelsartikler Donationer ydet til og modtaget fra godkendte organisationer Donationer modtaget til konkrete projekter Omsætning fra genbrugsbutikker Værdien af naturalier og arbejdskraft Øvrige momsfrie indtægter Indsamlinger Indtægter opnået i forbindelse med myndighedsgodkendte indsamlinger og indsamlingsarrangementer skal organisationen kun medtage med nettooverskuddet fra aktiviteterne og ikke med bruttoindtægten. Det betyder, at indtægten skal reduceres med de udgifter, som organisationen har afholdt i forbindelse med indsamlingen. SKAT har i den forbindelse præciseret, at organisationen kun skal modregne de direkte udgifter, som eksempelvis køb af lodder og præmier, i indtægten. Indirekte udgifter, som eksempelvis en andel af organisationens husleje, administrationsomkostninger mv., skal derimod ikke modregnes i indtægten. Spørgsmålet om hvordan begrebet indsamlingsarrangementer skal fortolkes, er ikke afklaret i praksis. SKAT har tilkendegivet, at bekendtgørelsen der fastlægger momskompensationsordningen, ikke afgrænser indsamlingsarrangementer fra øvrige arrangementer. SKAT har dog udtalt, at begrebet indsamlinger som udgangspunkt defineres ved, at den der yder en betaling ikke får en modydelse eller får en modydelse, som ikke værdimæssigt svarer til betalingen.

Deloitte 16 ISOBRO Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der ydes en donation via sms, girokort eller bidrag i en indsamlingsbøsse eller hvor en organisation sælger gummiarmbånd, sløjfer eller lignende, hvor værdien af varen er symbolsk i forhold til betalingen. Ved en konkret forespørgsel har SKAT i 2010 udtrykt, at f.eks. en spejderlejr ikke kan defineres som et indsamlingsarrangement. SKAT finder, at spejderlejre bliver afholdt overfor organisationens medlemmer som led i korpsenes formål og ikke med det formål at indsamle penge. Spejderlejre kan derfor ikke sidestilles med et indsamlingsarrangement, hvorfor indtægterne kan indgå i egenfinansieringsgraden med bruttoindtægten. Øvrige arrangementer såsom landslejre, støttekoncerter, loppemarkeder og kursusaktiviteter kan heller ikke betragtes som indsamlingsarrangementer, forudsat at aktiviteten afholdes i overensstemmelse med organisationens formål og ikke er myndighedsgodkendt som indsamlingsarrangement. Salg af handelsartikler Tilsvarende kan organisationen i visse situationer kun medtage indtægter opnået i forbindelse med momsfrit salg af handelsartikler, med nettooverskuddet fra salget og ikke med bruttoindtægten. Det betyder, at indtægten skal reduceres med de udgifter, som organisationen har afholdt i forbindelse med salget. På samme måde som for indsamlinger skal organisationen kun modregne de direkte udgifter, som eksempelvis køb af handelsartikler, i indtægten. Indirekte udgifter, som eksempelvis en andel af organisationens husleje, administrationsomkostninger mv., skal derimod ikke modregnes i indtægten. Organisationen skal dog kun medtage nettooverskuddet i de situationer, hvor salget som udgangspunkt er momspligtigt, men hvor organisationen kan undlade at betale moms, fordi organisationens indtægter fra momspligtige aktiviteter ikke overstiger registreringsgrænsen på 50.000 kr. Har organisationen derimod salg af handelsartikler som er momsfritaget, fordi salget ikke har forretningsmæssig karakter og ikke er i konkurrence med andre, skal indtægterne fra dette salg medtages med bruttoindtægten. Donationer ydet til og modtaget fra godkendte organisationer Bidrag, tilskud og donationer, som organisationen modtager fra andre organisationer, betragtes som egenfinansiering og skal derfor tillægges de private indtægter. Har organisationen derimod givet bidrag, tilskud eller donationer til andre godkendte organisationer, som er omfattet af momskompensationsordningen, skal disse beløb til gengæld fragå i organisationens opgørelse.

Deloitte 17 ISOBRO Eksempel: A modtager 30.000 kr. i donationer fra B A donerer 10.000 kr. til C A har således samlet en nettoindtægt på 20.000 kr. i forbindelse med donationerne. Da donationer mv. modtaget fra andre godkendte organisationer skal tillægges de private indtægter, og donationer mv. ydet til andre godkendte organisationer skal fragå i opgørelsen, skal A medtage nettodonationen på 20.000 kr. i både tælleren og nævneren. Bidrag, tilskud eller donationer til andre organisationer, som ikke er omfattet af momskompensationsordningen, skal ikke fragå i organisationens opgørelse. Donationer modtaget til konkrete projekter Det forekommer, at organisationer modtager større donationer til konkrete projekter, hvor donationen modtages i et andet år end omkostningerne afholdes, eller hvor udbetaling af donationen og afholdelse af omkostningerne strækker sig over flere år. SKAT har udtalt, at donationerne skal medtages til egenfinansieringsgraden i takt med, at beløbet udbetales. Det medfører, at organisationerne ikke kan få kompensation for nogle af de omkostninger, donationen skal finansiere, hvis donationen ikke udbetales det/de samme år, som omkostningerne afholdes. For at undgå en utilsigtet momsbelastning, bør organisationer, der modtager donationer til finansiering af et konkret projekt, stræbe efter at opnå tidsmæssig overensstemmelse mellem modtagelse af donation og afholdelse af omkostninger. Omsætning fra genbrugsbutikker Momsfritaget omsætning fra genbrugsbutikker er en privat indtægt og skal derfor medregnes i tælleren ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden. Det er bruttoomsætningen, som skal medtages. Værdien af naturalier og arbejdskraft Værdien af naturalier og arbejdskraft, som organisationen har modtaget, kan ikke betragtes som private indtægter. Det vil sige, at hvis organisationen gratis modtager nogle varer, der bruges som gaver i et lotteri eller får gratis hjælp af et it-firma til programmering af organisationens edb-systemer etc., kan organisatio-

Deloitte 18 ISOBRO nen ikke medtage værdien af disse varer og ydelser i opgørelsen af de private indtægter. Værdien skal heller ikke medregnes til de samlede indtægter og påvirker dermed ikke opgørelsen af egenfinansieringsgraden. Øvrige momsfrie indtægter Har organisationen indtægter fra momsfrie aktiviteter i øvrigt, skal disse indtægter medtages i tælleren i egenfinansieringsgraden sammen med de private indtægter, hvis de momsfrie aktiviteter understøtter organisationens formål. Som eksempel på øvrige momsfrie indtægter kan nævnes: Lejeindtægter i forbindelse med udlejning af fast ejendom. Dette gælder både udlejning til bolig og til erhverv Bruttokapitalafkast, f.eks. renteindtægter Det er ikke afgørende, at aktiviteten ikke i sig selv er nævnt i vedtægterne, når blot aktiviteten bidrager med indtægter til opfyldelse af organisationens formål. Tilsvarende kan udgifter afholdt i forbindelse med de momsfrie aktiviteter indgå i beregningen af momsgrundlaget for henholdsvis basisåret 2004 og ansøgningsåret. Det kan eksempelvis være udgifter til løbende drift eller udskiftning af tag på en udlejningsejendom. Det bemærkes dog, at udgifter vedrørende drift og ombygning mv. af fast ejendom som hovedregel kun kan indgå i beregning af momsgrundlaget for ejendomme, der momsfrit udlejes erhvervsmæssigt. Da det i henhold til de almindelige momsregler aldrig vil være muligt at få fradrag for udgifter til fast ejendom, der lejes ud til boligformål, kan disse udgifter som udgangspunkt ikke medtages i momsgrundlaget, medmindre udlejningen er en direkte følge af organisationens formål. Se afsnittet Hvordan opgøres momsgrundlaget. 2. Visse tilskud mv. Det fremgår af bekendtgørelsen om momskompensationsordningen (bilag 1), at følgende beløb ikke kan medregnes til de private indtægter: Midler modtaget fra stat, regioner eller offentlige institutioner, som f.eks. bevillinger i henhold til lovgivning, tilskud fra Danske Spil A/S, totalisator- og brevduespil, Danida eller offentlige fonde Tilskud fra EU og tilsvarende internationale organisationer Modtagne overskudsandele fra spil afholdt i Danmarks Radio, TV2, mv. Nogle beløb modtaget fra det offentlige kan imidlertid godt karakteriseres som private indtægter og kan derfor medregnes i tælleren ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden.

Deloitte 19 ISOBRO Organisationerne modtager beløb fra det offentlige i mange forskellige relationer. Som typiske eksempler på beløb modtaget fra det offentlige kan nævnes: 1. Generelle driftstilskud 2. Midler modtaget som modydelse for konkrete leverancer 3. Driftsoverenskomster 4. Taxametertilskud Ad 1. Generelle driftstilskud Modtager organisationen et tilskud fra en offentlig institution, uden at organisationen skal yde en konkret leverance til tilskudsgiver som modydelse, er der tale om et generelt tilskud. Til generelle tilskud medregnes desuden overskudsandele fra spil afholdt i DR, TV2, mv. Sådanne indtægter kan ikke betragtes som egenfinansiering og kan derfor ikke tillægges de private indtægter i brøkens tæller. Indtægterne skal dermed kun tillægges de samlede indtægter i brøkens nævner. Ad 2. Midler modtaget som modydelse for konkret leverance Modtager organisationen derimod momsfrie midler fra en offentlig institution under forudsætning af, at organisationen skal yde en konkret leverance som modydelse herfor, kan indtægten defineres som en privat indtægt. Dette skyldes, at organisationen skal foretage sig noget selvstændigt for at opnå indtægten, og at der således ikke er tale om et generelt driftstilskud. Disse indtægter skal medtages i såvel tæller som nævner. Som eksempel på midler modtaget fra forskellige offentlige instanser til gengæld for en konkret service eller leverance kan nævnes: Landsdækkende og vederlagsfri rådgivningsservice for alle borgere og professionelle via telefon og internet, hvor man kan få råd og vejledning om eksempelvis et misbrug, en sygdom, et handicap osv. Afholdelse af arrangementer, hvor eksempelvis familier med et konkret problem kan deltage og få råd og vejledning til, hvordan man skaber balance mellem sundhed og sygdom i hverdagen, hvordan man håndterer og lever med at have et konkret problem tæt inde på livet, hvordan man laver et handicap-venligt hjem osv. Udarbejdelse af undervisningsmateriale til skoler Udarbejdelse af pjecer, publikationer, materiale til hjemmesider mv., der er offentlig tilgængelige. Det kunne eksempelvis være almen oplysning om alkohol, solens skadelige virkning, hvordan man forebygger en konkret sygdom osv.

Deloitte 20 ISOBRO Der sker en konkret levering som modydelse for midlerne, idet organisationen modtager midlerne som led i en specifik aftale om, hvad organisationen skal levere til gengæld for midlerne. Dette gælder uanset, at det ofte ikke er bidragsyder, der er den endelige modtager af modydelsen, idet modydelsen typisk leveres af hensyn til almenvellet eller til en specifik gruppe af eksempelvis misbrugere, sygdomsramte eller lignende. Der kan dog være tilfælde, hvor bidragsyder er modtager af ydelsen. I nogle situationer kan modydelsen også anses for at være en opgave, som organisationen varetager på vegne af det offentlige. Da der er tale om en konkret levering mod vederlag, kan der i nogle tilfælde skulle vurderes, hvorvidt den konkrete leverance er momspligtig. Dette vil bero på en specifik vurdering af den enkelte leverance. Er aktiviteten ikke af forretningsmæssig karakter og konkurrencefordrejende og er aktiviteten i overensstemmelse med organisationens formål, bør aktiviteten og midlerne kunne momsfritages. Ad 3. Driftsoverenskomster Nogle organisationer modtager midler fra det offentlige som led i en driftsoverenskomst. Det vil typisk være i situationer, hvor organisationen fungerer som underleverandør for det offentlige og varetager en opgave på vegne af en offentlig institution. Driftsoverenskomster er typisk karakteriseret ved, at de modtages til finansiering af aktiviteter, der ikke er omfattet af organisationens fritagelse efter 8 A eller 12, stk. 3, ligesom organisationen ikke kan fundraise til disse aktiviteter. Derudover bliver organisationens udgifter til aktiviteterne finansieret i forholdet 1:1 af driftsoverenskomsten. Sådanne midler skal helt undtages fra opgørelsen af egenfinansieringsgraden. Det vil sige, at indtægterne hverken skal medtages i brøkens tæller eller nævner. Ad 4. Taxametertilskud Modtager organisationen midler fra det offentlige i form af taxametertilskud, f.eks. i forbindelse med drift af en skole, hvor organisationen får et fast beløb årligt pr. elev, skal disse midler ikke medtages ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden. I modsætning til driftsoverenskomster finansieres organisationens omkostninger ikke i forhold 1:1 af taxametertilskuddet. I lighed med driftsoverenskomster varetager organisationen dog i et vist omfang opgaven på vegne af en offentlig organisation. Aktiviteten er desuden typisk ikke omfattet af organisationens fritagelse efter 8 A eller 12, stk. 3.

Deloitte 21 ISOBRO Taxametertilskud skal derfor hverken indgå i brøkens tæller eller nævner. 3. Momspligtige indtægter Har organisationen haft indtægter fra momspligtige aktiviteter, skal disse indtægter holdes ude af beregningen af momskompensationen. De momspligtige indtægter skal derfor hverken indgå i brøkens tæller eller nævner. Dette skyldes, at organisationen i forbindelse med de momspligtige aktiviteter har betalt moms af indtægterne og samtidig har haft fuld fradragsret for de omkostninger, der kan henføres direkte til de momspligtige aktiviteter. Hvordan foregår ansøgningsprocessen i praksis? Hvordan udfyldes ansøgningsblanketten? Organisationer, der ønsker at søge om momskompensation, skal udfylde blanketten "Ansøgning om delvis momskompensation for fonde og organisationer godkendt i henhold til ligningslovens 8 A og 12, stk. 3 (blanket nr. 31.033). Ansøgningen skal indeholde oplysning om: Organisationens navn, adresse og CVR-nr. Revisors navn og adresse Det beløb der søges momskompensation for Organisationens udgifter til købsmoms i basisåret 2004 fratrukket allerede godtgjort købsmoms Organisationens udgifter til købsmoms i ansøgningsåret fratrukket allerede godtgjort købsmoms Organisationens egenfinansieringsgrad i ansøgningsåret. Se eksempel på udfyldt ansøgningsblanket i bilag 4. Hvad er en revisorpåtegning? Oplysningerne i ansøgningsblanketten skal være afgivet på baggrund af en revisorerklæring. Det vil sige, at en revisor skal foretage en gennemgang (et review) af opgørelsen og på denne baggrund erklære, om momskompensationen er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne om momskompensationsordningen. Erklæringen kan afgives af en registreret eller en statsautoriseret revisor. Hvad er fristen for ansøgning? Fristen for at søge om momskompensation er den 1. juli i året efter det kalenderår, der ansøges for. Det vil sige, at fristen for at søge momskompensation for 2009 er den 1. juli 2010. SKAT dispenserer ikke fra ansøgningsfristen.

Deloitte 22 ISOBRO Hvor skal ansøgningsblanketten sendes hen? Ansøgningen om momskompensation skal sendes til: Skattecenter Bornholm Munch Petersensvej 8 3700 Rønne Skattecenter Bornholm sender en kvittering til organisationen for modtagelsen. Hvornår udbetales momskompensationen? Momskompensationen bliver normalt udbetalt i november måned samme år, som ansøgningen er sendt. Det vil sige, at momskompensation for 2009, som der er ansøgt om senest den 1. juli 2010, vil blive udbetalt i november 2010. Kan SKAT ikke overholde denne tidsfrist, vil organisationen ikke modtage rentegodtgørelse. Momskompensationsbeløbet bliver indsat på organisationens Nemkonto. Hvem kan man klage til? Hvis Skattecenter Bornholm ikke giver organisationen fuldt medhold i organisationens ansøgning om momskompensation, kan organisationen klage til Landsskatteretten. Skattecenter Bornholm skal vedlægge en klagevejledning til afgørelsen, så organisationen kan se, hvad proceduren er ved en klage. Klagen skal være modtaget af Landsskatteretten senest tre måneder efter, at organisationen har modtaget Skattecenter Bornholms afgørelse. Det koster pt. et gebyr på 800 kr. at klage til Landsskatteretten. Organisationen kan i forbindelse med en klage til Landsskatteretten få dækket sine udgifter til sagkyndig bistand helt eller delvist. Hvis Landsskatteretten giver organisationen helt eller overvejende medhold i klagen, godtgøres organisationens omkostninger til sagkyndig bistand med 100 %. Hvis Landsskatteretten ikke giver organisationen medhold eller medhold i mindre grad, godtgøres organisationens omkostninger med 50 %.

Deloitte 23 ISOBRO For sager påklaget efter den 14. juni 2009 er det dog ikke længere muligt for foreninger, som er skattepligtige efter Selskabsskattelovens 1 eller 2 eller Fondsbeskatningslovens 1, at få omkostningsgodtgørelse. Efterregulering af udbetalt momskompensationsbeløb? Hvis der efter ansøgningstidspunktet sker ændringer i de udgifter til købsmoms, organisationen har søgt momskompensation for, så organisationen har fået udbetalt for meget i momskompensation, skal organisationen oplyse SKAT om dette. SKAT regulerer herefter momskompensationen i overensstemmelse med de ændrede oplysninger. Det betyder, at organisationen eventuelt skal tilbagebetale en del af momskompensationen. Det må antages, at fristreglerne for at efterregulere for meget udbetalt momskompensation følger de almindelige formueretlige forældelsesregler. Hvis momskompensationsbeløbet ved en fejl er opgjort for lavt, er det SKAT s opfattelse, at organisationen ikke efterfølgende kan få udbetalt yderligere momskompensation. SKAT's kontrolmulighed I henhold til bekendtgørelsen om momskompensationsordningen (se bilag 1) har SKAT efter momslovens og skattekontrollovens almindelige kontrolbestemmelser adgang til at kontrollere det materiale, der ligger til grund for ansøgningen om momskompensation. SKAT kan derfor bede organisationen om at dokumentere det indsendte krav. Praktiske råd og vejledning i forbindelse med ansøgningen Omkostningsfokusering Indførelsen af momskompensationsordningen giver anledning til, at organisationerne kan overveje deres omkostningsfokusering. Muligheden for at få delvis kompensation for købsmoms medfører, at organisationerne bør vurdere, om det i nogle situationer kan svare sig at købe ydelser ude fra i forhold til at benytte egen arbejdskraft. I overvejelserne kan indgå: Om det vil være mere effektivt at købe fagspecifik arbejdskraft ude fra I hvilket omfang udliciteringen vil frigive ressourcer til andre af organisationens arbejdsopgaver Hvad de økonomiske konsekvenser vil være set i lyset af en eventuel effektivisering samt, at momsen på de købte ydelser kan indgå i momskompensationsordningen.