Viden, værdi og samspil

Relaterede dokumenter
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

Hvornår og hvorfor skal jeg

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

Hvordan hjælper vi soen med at. passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen. Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Årsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens

SO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET

FLASKEHALSE I SOHOLDET

Udnyt dine data og boost soholdet

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE

Kapacitet og drift i soholdet -Når øget effektivitet giver udfordringer. Vet-teams årsmøde 20. november 2018

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

ØKONOMI VED SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIER

Viden, værdi og samspil

Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Farestier til løse søer

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Workshop Faresti med so i boks

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Flere farestier eller mælkekopper? Årsmøde, d. 24. januar 2019 Svinerådgiver Preben Høj

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

SENESTE NYT OM SOFODRING

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Farestien til 15 og 20 grise

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Reduktion af dødelighed

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Test af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.

Optimering af farestalden

SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK?

- så den kan passe 15 grise

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN

CulinaCup & CulinaFlexpro

Soens produktion af råmælk og mælk

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

Fremtidens produktionssystemer

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S

FARESTIER TIL LØSE SØER

Svin Årets resultat 2016 samt prognose og budgetter for Ved driftsøkonom Jakob Ræbild Nørgaard

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Erdedanskesøerblevetforstore?

Optimal fodring af soen før og efter faring

METODER TIL OPNÅELSE AF ØGET FRAVÆNNINGSVÆGT

GOD FARING OG GODT I GANG

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE

Foderkurver til diegivende søer

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

Transkript:

Viden, værdi og samspil

Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber

Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden 3S anbefaler to mælkeblandinger Rescue Milk Dag 1-14 Smooth Dag 15 til fravænning Etableringsomkostninger ca. 750 kr. pr. faresti.

Arbejdsforbrug Færre ammesøer og flytning af enkeltgrise Mere rengøring Kopper rengøres dagligt den første uge Herefter minimum 3 gange ugentligt Rengøring og desinfektion af anlæg 1-2 gange ugentligt Stier med mælkekopper mere fedtede Ekstra tid til vask af stald Tid til vedligeholdelse af anlæg

VSP Erfaring nr. 1408, opsætning Undersøgelse, i alt 40 kuld Ingen statistiske beregninger Grise < 800 g indgik ikke 2 grupper, begge kuldudjævnet til 14 grise Uden supplerende mælk Med supplerende mælk

VSP Erfaring nr. 1408, resultater Fraflyttede grise faldt fra 4 til 2 % Dødelighed faldt fra 10 til 5 % efter kuldudjævning Dvs. +0,7 fravænnet gris pr. kuld 12,0 fravænnede grise pr. sti, uden mælk 13,0 fravænnede grise pr. sti, med mælk Højere kuldtilvækst Tilvækst pr. gris pr. dag uændret Fravænningsvægt 6,8 kg pr. gris

VSP Erfaring nr. 1408, resultater Vægt ved kuldudjævning Lille gris 800-1.100 g Mellemgris 1.100-1.400 g Stor gris > 1.400 g Ingen supplerende mælk (kontrol) Daglig tilvækst, g/gris Tilvækst i alt, kg/gris Supplerende mælk (forsøg) Daglig tilvækst, g/gris Tilvækst i alt, kg/gris 192 4,7 183 4,4 215 5,3 212 5,1 243 5,9 255 6,4 Gennemsnit 226 5,5 222 5,5

VSP Erfaring nr. 1408, resultater Mælkepulver Rescue Milk 3,60 kr. pr. gris 22,80 kr. pr. kg (157 g pr. gris) Smooth 4,30 kr. pr. gris 14,30 kr. pr. kg (300 g pr. gris) I alt 7,90 kr. pr. fravænnet gris ved 26 dage

VSP Erfaring nr. 1408 Økonomisk modelberegning Uændret produktionsøkonomi, hvis.. Enten 3 procent point færre døde pattegrise Eller væsentlig bedre udnyttelse af staldkapaciteten (dvs. flere søer) Her faldt dødeligheden med 5 procent point

VSP Erfaring nr. 1409, opsætning Undersøgelse, i alt 40 kuld Ingen statistiske beregninger Grise < 800 g indgik ikke Ingen kontrolgruppe Kuldudjævnet til 17,8 grise pr. kuld Med supplerende mælk

VSP Erfaring nr. 1409, resultater 11 % døde efter kuldudjævning 15,1 fravænnede grise pr. so 7,3 kg fravænningsvægt pr. gris (28 dage) Stor vægtspredning på grisene Nogle søer udviklede skuldersår Dårligere huld (subjektivt bedømt)

VSP Erfaring nr. 1409, resultater +4 grise gav markant højere mælkeforbrug Mælkepulver Rescue Milk 14,10 kr. pr. gris 619 g pr. gris Smooth 11,30 kr. pr. gris 792 g pr. gris I alt 25,40 kr. pr. fravænnet gris ved 26 dage Ikke økonomisk rentabelt Men interessant biologisk potentiale

Økonomisk lomme-beregning Hvis mælk pr. gris koster 7,90 kr. kræves +0,70 kg fravænningsvægt pr. gris Eller +4 % grise (12,0->12,44 grise) Hvis mælk pr. gris koster 25,40 kr. kræves + 2,25 kg fravænningsvægt pr. gris Eller +13 % grise (12,0->13,56 grise)

Nordjyske erfaringer Opstartsproblemer i den ene besætning 4 dage efter opsætning: Det fungerer! Flere fravænnede pr. fravænning + 0,5 kg pr. gris ved fravænning Dødeligheden vurderes at være faldende

Nordjyske erfaringer Alle grise drikker af mælkekopperne Søerne vurderes at malke bedre Søerne skal fodres optimalt Alle grise mere runde og trivelige Dårligste grise er blevet bedre Sparer tid på at gå grise igennem Færre grise falder fra Nemmere at passe grisene

Nordjyske erfaringer Tid til rengøring skal prioriteres Men selve arbejdet er nemt Forbrug af mælkepulver Pengene er hjemme Ca. 10 kr. mælk pr. pattegris Smooth fortyndes efter 4 ugers diegivning Ellers alt for dyrt og grisene vil ikke æde tørfoder efter fravænning Sjovt og spændende Giver et ekstra pift hos ejer og ansatte Rart at passe flotte grise!

Bedre resultater Supplerende mælk Bedre overblik og indsigt Højere motivation Nyhedsværdi giver motivation Husk at sætte nye mål senere

Ubesvarede Grisenes præstationer efter fravænning Påvirkning af soens mælkeydelse Søernes foderoptagelse Huldtab Efterfølgende reproduktion

Opsamling hvad ved vi? Potentiale for MANGE fravænnede grise pr. fravænning Mulighed for at minimere ammesøer Bedre reproduktion? Højere fravænningsvægt - måske Lavere dødelighed Hygiejne, hygiejne, hygiejne! Mælken er dyr..

Er det en god idé? Måske.. Især hvis du kan/må få flere søer, bør det overvejes Eller højere fravænningsalder Højere fravænningsvægt

Er det en god idé? Evt. mini-løsning Enkelte staldafsnit De dårligste kuld Enighed om procedurer Besætningsspecifikt svar!

Spørgsmål Inga Riber 96241887 21742983 irk@landbonord.dk Preben Høj 29118428 prh@landbonord.dk

Viden, værdi og samspil