MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del



Relaterede dokumenter
Mikrobiologi Hånden på hjertet

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

Studiespørgsmål til blod og lymfe

1.1. Historisk oversigt Inddeling af de levende organismer... 19

Studiespørgsmål til blod og lymfe

F22 Bakterier struktur og funktion

Cellers grundstruktur

Form Betragtet i mikroskop ser bakterier meget forskellige ud. Efter form kan de inddeles i følgende:

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1

Bakterier struktur og funktion

Grundlæggende. rengøringshygiejne. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

HVAD BESTÅR BLODET AF?

Cellemembrantransportprocesser

Mikroorganismer og hygiejne

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl

Undervisningsbeskrivelse

Mikroorganismers patogene egenskaber

Bakterier Struktur og funktion F25

Modul 1 Sygepleje, fag og profession

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent.

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser

Cellen og dens funktioner

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1,

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Undervisningsbeskrivelse

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi

Immunologi. AMU kursus

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Biologi B oven på C. Nationalparkens Økologi. Rusmidler. Evolution og Infektionssygdomme. C-niveau forventes kendt

Målbeskrivelser for Infektion og inflammation.

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Undervisningsbeskrivelse

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Studiespørgsmål til celler og væv

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Biologien bag epidemien

Validering af gramfarvning af bakterier

Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08

MIKROORGANISMER SOM SYGDOMS- FREMKALDERE

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Sundhed & Omsorg Overskrift: 2. Generelle hygiejniske forholdsregler (Viden om smitteveje og afbrydelse af disse) Akkrediteringsstandard:

Thomas Feld Biologi

At gå til Prøver / Eksamen

Immunologi- det store overblik

Undervisningsbeskrivelse

Enzymer og katalysatorer

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål

ZCD Anatomi og Fysiologi

Fotosyntese og respiration

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Undervisningsbeskrivelse

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel

Udflåd fra skeden Bakteriel vaginose (skedekatar)

Undervisningsbeskrivelse

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Dyrk bakterier fra dine omgivelser. Social- og sundhedsuddannelserne. Fagretning - eksempel Pædagogik og sundhed - at arbejde med mennesker

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 2 Sundhed og sygdom

Elevvejledning pglo transformation

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Statens Serum Institut

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg

Eksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du:

Undervisningsbeskrivelse

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august Kl STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Kursus i elementær vandforsyningshygiejne for KVE medlemsværker Afholdt af kontaktudvalget for vandværker i Egedal kommune

Vandværkerne i Viborg Kommune. den 15. november 2010

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 2 Sundhed og sygdom

Klare MÅL. Naturfag F/E

Undervisningsbeskrivelse fra august 2014

Transkript:

Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer? 4 Hvad betyder det at organismer er heterotrofe? 5 Hvad betyder det at organismer er autotrofe? 6 Nævn 5 grupper af organiske stoffer der er nødvendig for cellevækst. 7 Nævn mindst 5 uorganiske stoffer der er nødvendig for cellevækst. 8 Hvad vil det sige at bakterier er obligat anaerob? 9 Hvad vil det sige at bakterier er obligat aerobe? 10 Hvad vil det sige at bakterier er fakultativt anaerobe? 11 Hvorfor har bakterie arter ikke samme temperaturoptimum? 12 Hvilket temperatur behov har de fleste patogene bakterier? 13 Hvor mange gener har E.coli? 14 Hvad er plasmider og hvilke mikroorganismer indeholder plasmider? 15 Hvad forstås ved en mutation? 16 Hvordan kan mutationer være gavnlige for mikroorganismer? 17 Hvordan navngives mikroorganismer internationalt? 18 Tilhører Staphylococcus epidermidis og Staphylococcus aureus samme slægt? 19 Tilhører Staphylococcus epidermidis og Staphylococcus aureus samme art? 20 Hvad kaldes en bakteriearts undergruppe? 21 Hvordan dannes en renkultur af fx S.aureus bakterier? 22 Hvilken sammenhæng er der mellem en renkultur og en stamme af en bak. art? Kapitel 3. Bakteriologi 1 Hvor mange bakterie arter er humanpatogene? 2 Gør rede for bakteriecellens opbygning med virulens egenskaber. Husk: en tegning skal medfølges af en grundig forklaring og beskrivelse. 3 Hvilke forskelle er der på cellevæggen mellem en Gram pos. og en Gram neg. bakterie? 4 Forklar hvad der forstås ved lavvirulente og højvirulente organismer. 5 Hvilken funktion har følgende strukturer hos en bakterie : Flageller Fimbrier(pili) Kapsel Sporedannelse Enzymer 6 Hvilke stoffer i en bakterie er stærkt feberfremkaldende? 7 Hvilke bakterier danner mange exotoksiner? 8 Bliver exotoksiner nedbrudt ved kogning? 9 Hvilke bakterier danner mange endotoksiner?

10 Gør rede for de 4 grupper af skadelige effekter bakterietoksiner kan have på mennesker. 11 Hvilke tre morfologiske former kan bakterier have? 12 Hvilken forskel er der i udseendet på stafylokokker og streptokokker? 13 Hvor mange procent af en bakterie er vand? 14 Hvilken ph er optimal for patogene bakterier? 15 Hvilken effekt har solens ultraviolette stråler på bakterier? 16 Hvor hurtigt kan coliforme bakterier dele sig? 17 Hvor hurtigt deler tuberkulosebakterier sig? 18 Gør rede for plasmid overførsel ved konjugation.. 19 Gør rede for begrebet transduktion, fx hos stafylokokbakterier. 20 Gør rede for begrebet transformation, fx hos pneumokokbakterier. 21 Nævn en stor bakterie gruppe der er gram positiv og kokker. 22 Nævn nogle bakterie arter der er gram positiv, stavformede og aerobe. 23 Nævn en bakterie art der er gram positiv, stavformede og anaerobe. 24 Nævn en bakterie art der er gram negativ og kokker. 25 Nævn nogle bakterie arter der er gram negativ og stavformede. 26 Hvilken morfologisk type bakterie er Borrelia burgdorferi? 27 Hvorledes overføres Borrelia bakterier til mennesker? 28 Hvilken morfologisk type bakterie er Klamydia? 29 Hvorfor klassificeres Klamydia som en intracellulær parasit? 30 Hvilke symptomer ses ved klamydia urethritis? 31 Hvilke risici er der ved gentagne infektioner med salpingitis? 32 Hvilken kønssygdom giver Treponema pallidum? 33 Hvad er protozoer? 34 Hvad hedder protozo slægten der forårsager malaria? Kapitel 4. Virologi 1 Hvorfor kan viruspartiklen ikke klassificeres som en mikroorganisme? 2 Gøre rede for hvorledes en viruspartikel er opbygget. Husk: en tegning skal medfølges af en grundig forklaring og beskrivelse. 3 Forklar hvad forskellen er på DNA-virus og RNA-virus. 4 Gør rede for hvorledes virus formere sig intracellulært 5 Hvordan forlader influenzavirus(kappevirus) værtcellen? 6 Forklar hvordan nøgne virus partikler forlader værtcellen og hvilken betydning det får for værtcellen? 7 Hvad forstås ved virus-dna induceret benign og malign celledeling?

Kapitel 7 Mykologi og mykoser 1 Hvad er svampe? 2 Efter vækstmåden kan svampe inddeles i to grupper, hvilke? 3 Hvilke svampe er encellede? 4 Hvilke svampe er flercellede? 5 Hvad er et mycelium? 6 Hvor findes gærsvampe hos mennesket? 7 Hvilken type svamp er Candida albicans? 8 Hvordan smitter Candida? 9 Hvilken gruppe af svampe forårsager ringorm( dermatofytinfektion)? 10 Hvordan smitter dermatofyter? 11 Hvordan inddeles mykoser(svampeinfektioner )? 12 Hvilken svampe gruppe giver normalt overfladiske mykoser? 13 Hvilken svampeart giver normalt dybe mykoser? Kapitel 8 Humanpatogene orme og ormeinfektioner 1 Hvorfor er orme ikke mikroorganismer? 2 Nævn mindst 4 humanpatogen orme hos mennesket 3 Hvilket antistof kan påvises i serum ved en ormeinfektion? 4 Hvilken leucocyttype er forhøjet ved en ormeinfektion? 5 Forklar kort livscyklus hos børneorm, se fig. 8.2 6 Forklar kort livscyklus hos spoleorm, se fig. 8.3 Kapitel 9 Ektoparasitter 1 Hvad er ektoparasitter? 2 Nævn mindst 4 ektoparasitter på mennesket 3 Hvad er fnat? Kapitel 11 Immunologi 1. Hvad er et antigen?

2. Hvad er allegener? 3. Hvad er haptener? 4. Gør rede for hvorledes lymfesystemet er opbygget 5. Hvor findes der MALT(=spredt lymfatisk væv) i kroppen? 6. Beskriv opbygningen af en lymfeknude 7. Hvilke leucocyt typer findes der i lymfeknuder? 8. Hvilke leucocyt typer dannes ud fra myeloblastlinjen? 9. Hvilke leucocyt typer dannes ud fra lymfoblastlinjen? 10. Lav en oversigt over de forskellige leucocyt typer som se på fig. 11.3 side 260 11. Hvad er cytokiner? 12. Hvilke undertyper kan cytokiner inddeles i? 13. Giv en kort forklaring til hver undertype 14. Hvad betyder opsonisering? 15. Forklar hvad komplementproteiner er 16. Forklar hvad C-reaktiv protein er 17. Forklar hvilken funktion adhæsions molekyler i endotel karvæggen har 18. Forklar hvad der sker ved en lokal inflammation i vævet 19. Gøre rede for hvad en dårlig ernæringsstatus betyder for immunforsvaret 20. Beskriv det uspecifikke infektionsforsvar sæt det op i punkt form 21. Gør rede for fagocytose processen 22. Forklar hvad der forstås med det specifikke infektionsforsvar 23. Gør rede for hvad der forstås ved et cellemedieret forsvar 24. Gør rede for hvordan Th2-cellen aktiverer B-lymfocytter til antistof produktion 25. Hvilken funktion har B-hukommelsesceller? 26. Gør rede for Primær antistofrespons 27. Gør rede for Sekundær antistof produktion 28. Beskriv hvorledes antistoffer er opbygget 29. Giv en oversigt over de 5. antistofklasser 30. Gør rede for hvor de 5. antistofklasser findes i kroppen samt deres hovedfunktion 31. Gør rede for hvad der forstås ved aktiv immunisering 32. Gør rede for hvad der forstås ved passiv immunisering 33. Gør rede for hypersensibilitet type 1- reaktionen Klinisk mikrobiologi: Elsy Ericson og Thomas Ericson, Gads Forlag, 1. udgave 2003. Jens N. Johansen