Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Relaterede dokumenter
Besvarelse af opgaver - Øvelse 8

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 15. Tobias Markeprand. 16. december 2008

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi

Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Opgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april Mundell-Fleming

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester.

Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed

MAKROøkonomi. Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1

MAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen.

MAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi

MAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen.

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Økonomiske Principper B

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

Øvelsessæt til Makroøkonomi

MAKRO 1 IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND

Rettevejledning til Eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2002 II. (ny studieordning)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN. IS: Y = C(Y T )+I(r)+G. LM: M/P = L(r, Y ) 1. årsprøve, 2. semester. Hvad står IS og LM for?

I dette kapitel beskrives varemarkedet, som er baggrunden for IS-kurven. Først ses der på, hvad BNP består af:

Øvelse 13 - Rente og inflation

Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2005 II

MAKRO 1 KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER. Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi:

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen.

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

MAKROøkonomi. Kapitel 10 - Stabiliseringspolitik på kort sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1

ENLYNOVERSIGT ØKONOMI 1 (MAKRO DELEN)

MAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11.

Rettevejledning Økonomisk Kandidateksamen Makro 1, 2. årsprøve, efterårssemestret 2006

Forelæsningsnoter. Makroøkonomi 1

MAKRO 1 SRAS-KURVEN. Y = Ȳ + α(p P e ). 2. årsprøve. Forelæsning 15. Pensum: Mankiw kapitel 13. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

MAKRO årsprøve. Forelæsning 7. Pensum: Mankiw kapitel 9. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen.

RETTEVEJLEDNING til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2003 II

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

Hjemmeopgave 3. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

MAKRO 1 KORT SIGT OG FLUKTUATIONER. Den grundlæggende antagelse i den klassiske model for det lange sigt:

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

Konjunkturteori I: Den statiske model. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

Multiple Choice-test. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare?

J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 1. Kapitel 8. Penge og inflation

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

MAKRO årsprøve. Forelæsning 11. Pensum: Mankiw kapitel 13. Peter Birch Sørensen.

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

MAKRO årsprøve. Forelæsning 1, forår Mankiw kapitel 1, 2 samt starten af kapitel 3. Peter Birch Sørensen

Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Investering og den intertemporale konjunkturmodel. Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Konjunkturteori II: Carl-Johan Dalgaard

Opgave 1: Mikro (20 point)

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Finanspolitik under finanskrisen

MAKRO 1 AS-AD-MODELLEN, CH. 13. IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve (IS) Y = C(Y T )+I(r)+G M. 1. årsprøve (LM) Forelæsning 12

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2007 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5).

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

MAKRO 1 CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: 1. årsprøve.

Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM

1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro?

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt.

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Kontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II)

Eksperimenter med arbejdsudbuddet

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

Danmark er dårligt rustet til en ny krise

Udledning af multiplikatoreffekten

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

I figur 3.2 er den S-formede pro duktionsfunktion opdelt i de fire faser og gengivet sammen med de tilhørende omkostningsfunktioner.

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Økonomisk Kandidateksamen Makro 1, 2. årsprøve, efterårssemestret 2006

De samfundsøkonomiske mål

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT. Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity money (byttemiddel). Nominel pris vs. relativ pris. 2.

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 4. Pensum: Mankiw kapitel 4. Peter Birch Sørensen.

Indkomstdannelsesteori. Tema 7

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

Øvelse 10. Tobias Markeprand. 11. november 2008

Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2004 II (ny studieordning)

Transkript:

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en fastholdt rente i Et fald i underskuddet på det offentlige budget, for fastholdt Y. Hvad er konsekvensen på i og investeringerne? Et middel til at øge ouput kunne være at øge det offentlige forbrug. Dette betyder at IS-kurven rykker til højre, og dermed en stigning i ligevægtsoutput - men også en stigning i renten. Ved at øge pengemængden kan centralbanken reducere renten. En forøgelse af pengemængden betyder at LM-kurven rykker til højre, og dermed får vi følgende ændring i IS-LM diagrammet illustreret i figur 1. Et middel til at reducere det offentliges budgetunderskud (= G T ) kunne være at reducere det offentlige forbrug (alternativt øge skatterne!). Dette vil rykke IS-kurven til venstre, hvilket betyder output begynder at falde. Dette fald i output kan modvirkes af en stigning i pengemængden, således at LM-kurven rykker til højre. Dette kan illustreres i et IS-LM diagram, figur 2. 1

Figur 1: IS-LM: Ekspansiv finans- og pengepolitik Figur 2: IS-LM: kontraktiv finanspolitik og ekspansiv pengepolitik Det ses at renten falder, og dermed stiger investeringerne for et givet output når investeringsrelationen er givet ved I = b 0 + b 1 Y b 2 i. AD-AS AS-kurven: er de kombinationer af prisniveau og output der er forenelig med ligevægt på arbejdsmarkedet. Denne relation bliver udledt af følgende model W = P e F (u, z) P = (1 + µ)w 2

u = 1 Y L hvor den første er lønrelationen, den anden prisfastsætningsrelationen og den sidste arbejdsløshed ved at antage produktionsfunktionen Y = N. Ved at reducere denne model får vi AS-kurven P = P e (1 + µ)f (1 Y ) L, z Det naturlige output niveau er givet ved det output der er forenelig med at priser og forventninger til priser er ens, P = P e. Dermed er Y n givet ved 1 = (1 + µ)f ( 1 Y n L, z ). AD-kurven: er de kombinationer af prisniveau og output der er forenelig med ligevægt på vare- og pengemarkedet. Denne relation er udledt af IS-LM modellen der i vores standardmodel er givet ved følgende ligninger Y = 1 (c 0 + b 0 + G c 1 T b 2 i) 1 b 1 c 1 M P = d 1Y d 2 i. Vi har i tidligere opgaver vist at dette leder til en relation Y = Y ( M, G, T ) P hvor funktionen er positivt relateret til M og G, men negativt relateret til T. P Idet M er negativt afhængig af P betyder dette at vi har en negativ relation P mellem Y og P når der ligevægt på vare- og pengemarkedet. Opgave 7.2 Udbudschok og det mellemlange sigt. Betragt en økonomi med output lig det naturlige output. Der sker så en stigning i arbejdsløshedsunderstøttelsen. Svar: Brug modellen i dette kapitel til finde effekten på AD- og AS-kurvernes beliggenhed på kort og mellemlangt sigt. Hvordan påvirkes output og prisniveauet på kort og mellemlangt sigt. 3

Vi ved at arbejdsunderstøttelsen er repræsenteret i modellen ved variablen z. Vi har at funktionen F afhænger positivt af z. For et givet Y betyder dette at prisniveauet foreneligt med ligevægt på arbejdsmarkedet stiger, således at AS-kurven forskydes opad. AD-kurven er uændret. Vi ser ydermere at det naturlige output niveau reduceres: idet ( 1 = (1 + µ)f 1 Y ) n L, z hvis z stiger for at ligheden skal opretholdes må u n = 1 Yn stige og L dermed Y n falde. Denne situation kan illustreres som i figur 3. Figur 3: AD-AS: Ændring i arbejdsløshedsunderstøttelse Det er vigtigt at notere sig at ændringen i den horisontale retning er ændringen i det naturlige output. Der sker følgende: på kort sigt stiger priserne mens output falder. Det samme sker på mellemlangt sigt i forhold til udgangspunktet. Ændringen på kortsigt er fra P til P og Y n til Y, mens på mellemlangt sigt stiger priserne til P og output falder til Y. På kortsigt er forventningerne til prisniveauet faste, mens forventningerne på langt sigt tilpasser sig det realiserede. Processen kan illustreres som i figur 4. Dette resultat kan forklares som følger: Kort sigt: når arbejdsløshedsunderstøttelsen stiger, stiger lønnen som derved får virksomhederne til at hæve priserne. Når priserne stiger reduceres den reale pengemængde, hvorved renten stiger. Stigningen i 4

Figur 4: Tilpasningsproces renten reducerer investeringerne og dermed efterspørgsel og output. Faldet i produktionen øger arbejdsløsheden og dermed reduceres lønnen. Mellemlangt sigt: Når forventningerne tilpasser sig, vil forventningerne til prisniveauet stige og dermed hæves lønnen endnu en gang. Dette betyder igen en stigning i priserne og dermed et fald i det reale pengeudbud, hvorved renten stiger og indkomsten falder. Denne proces forsætter sålænge forventningerne adskiller sig fra det realiserede prisniveau. Det er faldet i lønnen på kort sigt der afholder priserne fra at stige det til det nye naturlige niveau. Opgave 7.3 Udgiftschok og det mellemlange sigt. Antag at output er på sit naturlige niveau. Antag at der sker en reduktion i indkomstskatten. Betragt modellen i dette kapitel og vis effekten på AD, AS, IS og LMkurvernes beliggenhed på det mellemlange sigt. Hvad er effekten på output, renten og prisniveauet på mellemlangt sigt? Hvad er effekten på forbruget og investeringerne på mellemlangt sigt. 5

Svar: Der sker følgende med kurverne: AD: Ved en skattesænkning rykkes AD kurven til højre, dvs. for givet priser vil output stige. AS: Forventningerne til prisniveauet vil stige og dermed rykker ASkurven opad. IS: Ved en skattesænkning rykker IS-kurven til højre LM: Idet priserne stiger reduceres den reale pengeudbud og dermed rykker kurven til venstre Dette er illustreret i figur 5. Figur 5: AD-AS: Ændring i skatterne Der sker følgende med de endogene variable på mellemlangt sigt: Y er uændret 6

i stiger P stiger C stiger I falder Lad os se på årsagerne til dette. På kortsigt sker følgende: Når skatterne falder stiger det private forbrug. Dette øger efterspørgslen og dermed produktionen. Dette betyder dog også øget pengeefterspørgsel og dermed en stigende rente. Stigningen i renten reducere investeringerne. Stigningen i efterspørgslen efter varer øger beskæftigelsen og dermed reducerer arbejdsløsheden. Det fald i arbejdsløsheden betyder en stigning i lønnen og dermed øger virksomhederne deres priser. På mellemlangt sigt tilpasses prisforventningerne der giver et opadgående pres på lønningerne. Dette betyder at priserne stiger hos virksomhederne, der derved betyder faldende reale pengeudbud og deraf stigende rente. Når renten stiger falder investeringerne og dermed output. Det er værd at bemærk at følgende variable påvirkes direkte på hvert deres marked: Y påvirkes direkte på varemarkedet (IS) i påvirkes direkte på pengemarkedet (LM) P (og W ) påvirkes direkte på arbejdsmarkedet (AS) Det vil sige, at når vi skal argumentere for vores resultater, kan vi ikke sige f.eks. når renten stiger falder output - vi bliver nød til at finde et link mellem renten og faktorer der påvirker vareefterspørgslen: når renten stiger, falder investeringerne, og dermed output. 7