SundhedsEksperimentarium Tur-Guide NAVN: Start med det du synes er mest spændende. Skriv dine resultater i heftet. Gem heftet og læs videre - der er masser af spændende ideer og viden. FLYT IKKE SØJLERNE OG UDSTYRET! Her er en liste over opstillingerne: Opstilling 1. Mikrogolf 2. Balance 3. Er du hurtig? 4. Koncentration 5. Kun for rygere 6. Smertetest 7. Luft i lungerne 8. Alkohol & Sex-fiduser 9. Kondital 10. Blodtryk 11. Hør hjertet 12. Mærk hjertet 13. Hoppehøjde 14. Flyt blodet 15. Er din ryg stærk 16. Tilpas? 17. Kan du se? 18. Farvesyn 19. Se med fingrene 20. Følesans 21. De gode ideers bog 22. Sundhed med prikker 23. Har du brug for din hjerne 24. Intim afstand 25. Hjerneleg 26. Ord og molekyler 27. Hvem Bestemmer? 28. Styr dine lyster Søjlens farve gul grøn Mørk blå Rød Lys blå Grå Lilla
1. Mikrogolf Skriv hvor mange forsøg du bruger for at få bolden i hul: Det er meget svært at få bolden i hul i første forsøg. Samarbejdet mellem kroppens sanser og muskler er vigtigt - f.eks. når du skal lave præcist arbejde (eksempel: køre bil og cykel, bruge en kniv, osv. osv.). Øvelse gør mester selvfølgelig. 2. Balance Skriv hvor mange gange du falder ned i ét minut: De fleste falder ned fra skinnen 0-4 gange på ét minut. Hjernen styrer din balance ved hjælp af signaler fra øjne, muskler og led, og fra balanceorganer i det indre øre. Balancen forandrer sig med alderen. Balancen kan trænes.
3. Er du hurtig? Skriv din måling på kurven. Så kan du se din reaktionstid i sekunder. Reaktionstid Reaktionstid i sekunder 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 Afstand fra "0" til dine fingre (cm) Du kan lege reaktionstid derhjemme med en lineal. Det er sports-træning for hjernen. Hvis du drikker alkohol - så prøv at måle, hvor meget din reaktionstid falder efter hver genstand. Skriv hvor mange bogstaver du kan huske: 1. Når du koncentrerer dig: 2. Når en kammerat forstyrrer: 3. Når du laver vrøvleord : 4. Koncentration De fleste husker 6-8 bogstaver når de koncentrerer sig almindeligt. Færre når man bliver forstyrret. Flere når man laver vrøvleord. Du kan også lege med dem hjemme: LKUDPHBEØCREFUØ SLOMTAGUOTAOMJ SJHOXTDPNYSVHRO DKHÅUJOTNAEADPC VHUBSNTOALDKYEØ RASTSXEVUONDLHS
5. Kun for rygere Hjernens celler snakker sammen ved hjælp af signal-stoffer. Rusmidler (Tobak, alkohol og narkotika) snyder de naturlige signalstoffer i hjernens belønnings-system så du føler dig godt tilpas. Et rusmiddel kan i løbet af kort tid lave om på cellerne i din hjerne så du bliver afhængig. Du kan mærke, om du er i risiko for at blive narkoman (afhængig af tobak, alkohol eller narkotika): Hvis du mærker: det her er bare lige mig jeg vil ha det igen så er du i risiko og skal passe meget på. Test dig selv næste gang du ryger eller drikker: Hvad skal jeg bruge det til lige nu? Er det nødvendigt? Hvad gi r det mig? Kan jeg undvære det? I Danmark dør cirka 500 om året i trafikken, 500 begår selvmord og 500 dør af narko (f.eks. heroin). 12.000 mennesker dør af tobakssygdomme. En ryger lever 6-10 år kortere end andre og dør ofte efter flere års sygdom. Rygning er meget farligt selv om du ikke mærker noget i starten. Hvis du har svært ved at holde op med at ryge, så snak med forældre og venner, sundhedsplejerske eller læge. Eller spørg på apoteket og få materiale om rygestop. Se også opstilling nr. 27 og 28. 6. Smertetest Skriv resultatet af din smertetest her: gram Der er stor forskel på menneskers smertetærskel. Det kan være forskelligt rundt om på kroppen, og det kan skifte fra dag til dag. Lav smertetærskel betyder ikke automatisk at du er pivet. Er der nogen fordele ved at have lav smertetærskel? Er der nogen fordele ved at have høj smertetærskel? Du kan teste din smertetærskel hjemme med en strikkepind og nogle lodder. Du kan træne din smertetærskel ved afslapning, massage, meditation og lignende. Se også opstilling nr. 14 og 26.
7. Luft i lungerne Skriv din Peak-Flow værdi på kurven: Peak Flow i forhold til højde Selv om dit Peak-Flow er lavt, betyder det ikke nødvendigvis at du er unormal eller syg. Hvis du er spinkel, kan Peak-Flow godt være lavt og alligevel normalt. Hvis Peak-Flow svinger meget fra dag til dag, kan det være et tegn på astma. Er dit Peak-Flow svingende eller meget lavt, og du tit har hoste eller åndenød, skal du snakke med lægen. Peak Flow 600 500 400 300 200 100 0 110 120 130 140 150 160 170 180 190 Højde i cm 8. Alkohol & Sex-fiduser Det er forbudt at køre bil, knallert og cykel med en promille over 0,5. Beregn hvor lidt du må drikke før det bliver ulovligt at køre: Sådan beregner du din promille: Kvinder: Promille = Antal genstande x 22 vægt (kg) Mænd: Promille = Antal genstande x 18 vægt (kg) Så lang tid ta r det at forbrænde én genstand: Tid (målt i timer) = 120. vægt (kg) Sex-fiduser Når alkoholpromillen stiger falder potensen hos mænd Rygere får dårligere potens end ikke-rygere Kondom forlænger nydelsen for både drenge og piger, fordi det forsinker drengens sædafgang. Hent mere viden på www.sexlinien.dk eller tlf. 70202266
9. Kondital Din puls i ét minut lige efter hop/sjip: Arbejdspuls Mindre end 120: Her kan du se, om du har god kondi: Arbejdspuls 120-150: Arbejdspuls Større end 150: du har sandsynligvis god kondi du har sandsynligvis middel kondi du har sandsynligvis dårlig kondi Denne konditest (1 minut hop eller sjip) er en grov test. Hvis du har arbejdet for hårdt eller for lidt er resultatet usikkert. Mere nøjagtige konditests er Harvard Step Test og Coopers løbetest. Du kan finde dem på nettet ved at søge på goggle. Blodtrykket består af to tal: 10. Blodtryk / Når hjertet trækker sig sammen er trykket højt i kredsløbet (SYSTOLISK tryk) Skal være < 140 i hvile Imellem hjerteslagene er trykket lidt lavere i kredsløbet (DIASTOLISK tryk) Skal være < 90 i hvile Børn og unge har meget sjældent for højt blodtryk. Rygning, overvægt, mangel på motion og usund kost, kan give for højt blodtryk i løbet af nogle år. For højt blodtryk er farligt (risiko for blodprop eller blødning i hjertet og hjernen).
Du kan lytte til dine venners hjerter derhjemme: 11. Hør Hjertet Brug et paprør (f.eks. fra en køkkenrulle) sæt det midt på brystet og lyt gennem den anden ende af røret. En jordemoder bruger et træ-rør sætter det på den gravide mors mave og lytter til fosterets hjerte. Sæt dit rør på maven af en ven så kan du høre tarm-lydene en lidt speciel koncert. 12. Mærk Hjertet Pulsen er antal hjerteslag pr. minut. Sådan ta r du puls: Find en af de store blodårer på hals eller håndled. Tæl pulsslag i 15 sekunder. Gang dette tal med fire, så har du pulsen i ét minut. Pulsen fortæller hvordan din krop og dine følelser har det. Pulsen stiger når du bestiller noget og når du er ophidset (meget glad, stresset, vred eller bange). Hvis din krop er i god træning og hvis du har det godt med dig selv, så er din hvilepuls lav. Hvilepulsen ta r du om morgenen så snart du vågner og inden du står ud af sengen. Du kan også bruge pulsmåling til at planlægge din træning: Fedtforbrænding: Træningspuls 100-120. For mange nås denne puls ved hurtig gang eller let løb. Er du i meget dårlig form eller har været syg, skal du ta det roligt og holde pulsen i denne zone når du træner. Men du kan træne 30-45 minutter 4-5 gange om ugen uden at blive overbelastet. Hjerte træning: Træningspuls 120-140 Hjertet trænes og du kommer langsomt i bedre form. Hvilepulsen falder og du føler mere velvære. Du kan træne flere gange om ugen på det niveau uden at blive belastet. Og du tærer på fedtet. Aerob træning: Træningspuls 140-160. Her trænes formen og hjertet meget. Træn kun 3-4 gange om ugen på det niveau. Kroppen skal ha tid til at komme sig. Varieret træning og strækøvelser er vigtige. Hvis du er stresset, har svært ved at koncentrere dig, sover dårligt, har smerter eller er nervøs og bange, så kan du lave stress a øvelse. Det er så nemt at du kan lære det med få minutters træning dagligt i en uge uden at nogen opdager det. Prøv det her: Lad armene falde tungt ned langs kroppen, træk vejret dybt ind gennem næsen og ånd langsomt ud gennem munden, mens du tæller inden i dig selv 1.. 2.. 3.. 4.. Gentag øvelsen indtil du slapper af i krop og hoved. Tjek din puls før og efter øvelsen. Pulsen falder til ro samtidig med at du får det bedre.
13. Hoppehøjde Hvor høj er du? (cm): Din Højde (cm) x 1½ = Din hoppehøjde: 14. Flyt blodet Hold termometeret i hånden i cirka 1 minut. Skriv temperaturen på din hånd før og efter øvelsen: Hånd-temperatur før øvelsen: Hånd-temperatur efter øvelsen: Din bevidsthed kun kan overskue 6-8 ting på en gang. Dit ubevidste sind kan derimod behandle mange millioner informationer hvert sekund og husker alt f.eks. styres hele din krops indre stort set af det ubevidste. I dag ved vi fra videnskaben, at du med dine tanker og følelser kan påvirke kroppens ubevidste processer i meget høj grad. Derfor er det meget vigtigt, hvad du tænker om dig selv og dine muligheder. Tænk noget godt om dig selv hver dag! Det er fantastisk men ikke spor mystisk. Her er nogle eksempler: Du kan med dine tanker øge blod-strømmen til bestemte steder i kroppen. Du kan måle at det bliver varmere med et termometer. Det kan få et sår eller et brækket ben til at hele dobbelt så hurtigt fordi der kommer mere friskt blod til. Prøv også at flytte mere blod op i næsen, hvis du er forkølet og mærk hvad der sker. Tanker og følelser påvirker alle funktioner i kroppen, derfor også appetit, lysten til alkohol og tobak, blodtryk, muskelspændinger, hovedpine og andre smerter, og kroppens immun-celler som bekæmper infektioner. Topidrætsfolk bruger teknikken til at vinde medaljer og så hedder det mental træning. Også du og din krop kan have glæde af det. Du er sikkert allerede fantastisk god til at forestille dig forskellige ting. Det er lige præcis den evne du kan bruge her. Øv dig - det er det hele værd. Du kan læse mere om det i forskellige bøger om f.eks. visualisering, meditation, hypnose og selvhypnose, biofeedback, yoga, afspænding og mental træning. Du kan også gå på kurser og lære mere om disse teknikker. Se også opstilling nr. 26
15. Er din ryg stærk Dit resultat: Afstand fra gulv til hals: Din ryg er sandsynligvis ikke mindre end 20 cm ret stærk og smidig Afstand fra gulv til hals: Din ryg er sandsynligvis ret 20-35 cm stærk og smidig Afstand fra gulv til hals: Din ryg er sandsynligvis større end 35 cm temmelig stærk og smidig. Hvis man kan løfte kroppen ekstremt højt kan det være et tegn på hypermobile led. Så skal man sørge for at træne sine muskler og passe på ikke at overstrække sine led. Har du mistanke om det, så spørg lægen. Hvis du laver ryg-øvelser hver dag lige så lang tid som du børster tænder, så nedsætter du din risiko for at få ondt i ryggen. Du kan også lave katte-øvelser : krumme ryg og skyde ryg ligesom katten. 16. Tilpas? Du kan beregne dit BMI (Body Mass Index): BMI = VÆGT (kg) Højde x Højde (m) Mit BMI er: Her er BMI normalværdierne for voksne. For unge er BMI lidt lavere, for små børn meget lavere. < 18,5: undervægtig 18,5-25: normalvægtig >25: overvægtig Det er vigtigt at du føler dig tilpas med din højde og vægt. Hvis du ikke føler dig tilpas med din krop, så snak med venner og voksne du har tillid til. Hvis du er undervægtig og synes du er for tyk, skal du snakke med din læge. Hvis du er overvægtig er det en god ide at motionere mere, spise små hyppige måltider og kun ting med mindre end 10 gram fedt /100 gram (læs varedeklaration på alt hvad du køber). Så taber du dig stille og roligt og det er det sundeste.
17. Kan du se? Den synstest du har lavet i SundhedsEksperimentariet fortæller kun noget om dit fjern-syn. Hvis du skal have dit syn grundigt undersøgt må du gå til en øjenlæge eller en optiker. Er du højre eller venstre øjet? Prøv dette lille forsøg: Hold et stykke papir med et hul (~½ cm stort) op foran ansigtet i en afstand på 30-50 cm. Kik med begge øjne igennem det lille hul. Find en lille ting at se på gennem hullet. Luk nu skiftevis det ene og det andet øje uden at flytte papiret. Hvis tingen forsvinder når du lukker højre øje, er du højre-øjet. Tilsvarende med venstre. Som regel fikserer vi kun med ét øje. Det varierer fra person til person om det er højre eller venstre. Det er ikke noget du lægger mærke til i hverdagen, og det gør ingen forskel om du er højre- eller venstreøjet. 18. Farvesyn Det giver sjældent problemer i hverdagen at være farveusikker (f.eks. rød-grøn). Dog kan der være specielle jobs, som man er udelukket fra. 19. Se med fingrene God fornøjelse! 20. Følesans Følesansen giver dig oplysninger om Tryk (f.eks. prik fra en passer) temperatur (varme og kulde) vibrationer (prøv hjemme at mærke vibrationer fra en stemmegaffel som du trykker mod en knogle). Følecellerne er ikke jævnt fordelt over kroppen. Der er flest føleceller på hænder og læber, færrest på kroppen, arme og ben. Derfor er der forskel på hvor lille afstand mellem to prik du kan skelne. Tegningen på opstillingen viser et menneske, hvor kroppens størrelses-forhold svarer til antallet af føleceller. Når du trykker og masserer huden bestemte steder (akupunktur-punkter), så frigøres der naturlige stoffer i kroppen som ligner morfin. Stofferne hedder endorfiner og virker smertestillende. Du kan øve dig i at give dig selv smertebehandling på den måde. Find bøger om Aku-pressur på biblioteket.
21. De gode ideers bog Det er godt at gøre noget for at være god ved sig selv - sammen med andre eller alene. Hvordan er du god ved dig selv på den indvendige side? - altså hvordan er du glad for dig selv? Der findes noget som hedder Janteloven. Det er en grim lov, som stammer fra en gammel bog. Janteloven siger bl.a. : Du skal ikke tro du er noget. Desværre kan vi også blive udsat for at nogen bruger Jante-loven imod os. Heldigvis er der også noget der hedder Anti-Janteloven. Den siger bl.a. : Du skal tro du er noget Du skal tro du er lige så meget som os Du skal tro du er lige så klog som os Du skal tro at du du r til noget Du skal tro at vi kan li dig Du skal tro at du kan lære andre noget Se hvad der sker med humøret når du bruger Anti-Janteloven på dig selv og på andre. Se også opstillinger nr. 14, 15, 26, 27 og 28. For resten: - hvad gør du for din sundhed? - og hvad gør du for din u-sundhed? 22. Sundhed med prikker Vi mennesker har det selvfølgelig forskelligt i vores liv. Samtidig får vi nemt de samme vaner som de andre i vores gruppe (f.eks. i familien, i klassen, på arbejdet, osv.). Det kan være helt ok men det kan også blive et problem, hvis du føler dig presset til noget du ikke kan li eller som skader dig. Et pres behøver ikke at komme direkte fra andre. Det kan også komme fra noget i dig selv der siger: jeg vil ikke være anderledes. Det kan være en stor sejr og en berusende frihed at ændre normer sålænge det ikke skader andre. Hvem bestemmer dine normer?
23. Har du brug for din hjerne? Hvis du vælter på cykel og slår hovedet mod kantstenen bliver du ramt med en kraft der er 30-70.000 gange større end pindens kraft (- den pind du lige har fået i hovedet). Så det gør selvfølgelig meget ondt og hjernen kan tage alvorligt skade. Du bruger måske ikke cykelhjelm f.eks. fordi det går ud over frisuren. Problemet er at du risikerer at der aldrig mere bliver brug for at frisere håret. I en bil der støder ind i noget med 50 km/t, kan hovedet blive ramt med en kraft der er 1 million gange større end pindens kraft, når du ikke bruger sikkerhedssele. Hvis du skal undgå at støde hovedet ind i forruden med armenes hjælp, svarer det til at skulle holde en genstand på 1000 kg væk fra hovedet i strakt arm. Forestil dig at du stiller dig op i den ene ende af lokalet, bøjer hovedet lidt frem, løber alt hvad du kan på tværs af lokalet og slår hovedet ind i muren. Det vil selvfølgelig gøre meget ondt, selvom du højst kan nå op på en hastighed på 10 km/t. 24. Intim afstand Mennesker har helt forskellig opfattelse af hvor stor afstand man bør ha til andre. F.eks. er behagelig afstand for en amerikaner cirka 1 arms længde, men for en franskmand eller araber cirka ½ arms længde. Normerne dannes i barndommen og lagres i vores ubevidste sind. Overholdes grænserne ikke, kan det føles pinligt. Her er nogle almindelige afstande for vesterlændinge: Intim afstand Personlig afstand Selskabelig afstand Offentlig afstand 0-30 cm 45-75 cm 120-215 cm 365-765 cm Oplever du at nogen går for tæt på dig - eller holder for stor afstand til dig? Hvad er OK for dig?
Hvor lang tid ta'r det at løse opgaverne? SundhedsEksperimentarium 25. Hjerneleg 1. Læs ordene højt hurtigst muligt (uanset farve): 2. Nævn farverne (uanset ordene) hurtigst muligt: Her er forklaringen på at der er forskel på de to opgaver: Når du læser højt ses ordet først. Derefter udtales ordet. Begge dele foregår i venstre hjernehalvdel (hos de fleste mennesker). Farver opfattes mest i højre hjernehalvdel. Derfor skal opgave 2 først en tur gennem højre hjernehalvdel og derefter over i venstre hjernehalvdel for at kunne udtales. Den omvej ta r simpelthen længere tid (hos de fleste). Hjernen bliver også lidt forvirret når der er konflikt mellem ordets betydning og ordets farve. Og forvirring ta r tid. 26. Ord og molekyler Når du er ophidset stiger pulsen. Når du er afslappet falder pulsen. Dyb rolig vejrtrækning får kroppen og hjernen til at slappe af. Hvis du er meget ophidset (f.eks. vred, bange, nervøs, meget glad, seksuelt ophidset) kan klappen gå ned, så du ikke ved hvad du skal gøre (f.eks. hvis du er til eksamen, f.eks. hvis du er ude og score). Så er det smart, at trække vejret dybt og roligt, indtil du kan mærke, at kroppen og hjernen slapper lidt af så kan du fungere igen (se også opstilling 12). Inde midt i hjernen ligger mandel-kernen (amygdala). Det er hjernens 112 alarmcentral, som holder øje med, om der er fare på færde. Hvis du har været udsat for f.eks. farlige situationer og grimme ord, kan mandel-kernen blive overfølsom. Næste gang du er i en situation der ligner det farlige, så kan mandel-kernen sætte hele kroppen i alarm måske uden grund. Sådan er det tit for mennesker, der er usikre på sig selv og måske har angst og fobier. Det kan ramme alle mennesker. I dag kan du få god hjælp til at løse sådanne problemer, f.eks. hos en psykolog. Indvendigt er alle dine celler badet i molekyler som er med til at bestemme vores følelser (nogle af molekylerne hedder neuropeptider). Alle tanker og følelser udløser molekyler i kroppen. Kroppen husker følelser og ord i mange år ved hjælp af disse molekyler (ligesom i mandelkernen). Alvorlige følelser (f.eks. ensomhed og sorg) kan du blive syg af, I dag ved vi, at det er meget vigtigt at vi behandler hinanden godt og taler ordentligt til hinanden. Mobning ( i familien, i skolen eller på arbejdet) er dybt skadeligt for krop og sind. Følsomme mennesker beskytter sig sommetider ved at lægge en hård skal omkring sig vi kalder dem også hårde bananer. Det er en god ide at behandle dem godt så de får mulighed for at blive trygge og bløde op. Hvornår var du sidst ked af det? Hvad påvirkede dig? Var det nogle ord? Hvornår var du sidst glad? Hvad påvirkede dig? Var det nogle ord? Du kan læse meget mere om det i spændende bøger, f.eks. Daniel Golemann: Følelsernes Intelligens Deepak Chopra: Livets Videnskab
27. Hvem bestemmer? Lige nu bestemmer du faktisk helt selv om du vil gå et andet sted hen i lokalet. Sådan består livet af en masse små nu er, hvor du selv bestemmer. Men selvfølgelig er andre også med til at bestemme i dit liv (familie, venner, lærere, politikere osv osv). Hvordan kan du komme til at bestemme mere i dit eget liv hvis du vil? Prøv f.eks. at score et mål med denne model: Find ud af et eller andet mål som du gerne vil nå (det kan være alt muligt, noget med kammerater, skolearbejde, penge, kondi osv. osv.). Start med et mål, som er nemt, så du får succes første gang du bruger modellen. Find så ud af hvor mange forskellige ting du skal gøre for at nå til målet. Sæt fantasien i sving og split det op i små bidder, så det bliver nemmere at overskue hvad du skal gøre. Skriv det hele ned med stikord, f.eks. på en Trappe. Sæt tid på hvornår du skal have nået hvert trin. Du kan selv lave en trappe på et stykke papir med så mange trin du behøver. Start så vidt muligt med noget der er nemt (hvis du f.eks. vil ha bedre kondi kan du jo starte med at gå en tur i dag, gå dobbelt så langt i morgen, løbe turen om en uge osv). Husk at rose dig selv hver gang du gør noget!). Det er en god ide at lave projektet sammen en anden, som du snakker godt med. Drømme og mål store og små, er med til at udvikle og udfordre dig. Hvis du ikke allerede har nogle drømme og mål, så øv dig i at sætte nogle små mål hver uge og nå dem, f.eks. at få morgenmad hver dag eller sige godnat til din kanariefugl. 28. Styr dine lyster Her er en smart metode til at Styrke-træne dine lyster: Forestil dig at du ikke kan lade en pose slik ligge uden at tømme den med det samme. Ta et flot stykke papir, læg posen midt på, og skriv på papiret hvad klokken er. Lad posen ligge så længe du kan! Når du ta r hul på posen, så skriv igen hvad klokken er. Regn ud hvor lang tid du kunne lade den ligge (sekunder, minutter, timer, dage?) Prøv øvelsen igen og igen og se om du kan gøre det bedre og bedre. Papiret skal altid være et sted, hvor du tit får øje på det. Øvelsen handler om at kunne udsætte et behov. Her var det slik men du kan jo øve dig med en hvilken som helst lyst, der styrer dig for meget. Det eneste du skal bruge er papir, blyant og dit ur og/eller din kalender. Øvelsen er smart fordi du selv bestemmer hvor hurtigt du vil blive bedre! Du får det bedst hvis du gør hvad du har lyst til uden at skade dig selv eller andre, og samtidig har styr på dine lyster. God held med det!