Symbol Nr. 39. Jordmenneskehedens bevidsthedskategorier

Relaterede dokumenter
Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Vejen mod lyset. (Symbol nr. 4)

Symbol nr. 40. Korsets tegn

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb

Symbol nr. 44. Loven for tilværelse elsker hverandre

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut

MARTINUS DET PSYKISKE TEMPEL FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

Forord... 7 Første del... 10

Selvets manifestation i tid, rum. og bevægelse

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

GENNEM VERDENSALTETS TOMRUM

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?

17. Afsnit. Martinus og astrologien.

MARTINUS DØMMER IKKE FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1966

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

Syndernes forladelse

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG

Det evige livs struktur

At undre sig over det forunderlige. Den religiøse dimension

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

QIBEL - EN SKOLE I HERMETISK KABBALAH

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Retten til et liv før døden

LEKTIONER og ARTIKLER

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/

Oversigt. Bogens Forhistorie

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

JESU KRISTI EVANGELIUM

Modelcafeen. - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer. Øvelsens varighed: 30 minutter

Inspiration til fagligt indhold

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Når Solar plexus lider.

DET HINSIDIGE LIVS NYTTE

Salmer: , (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

Årsplan for kristendom i 2.a

identifikation & Fa Ellesskab O M

Den seksuelle problematik

Læseplan for Religion

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

Den religiøse dimension

»X«: en komplet indføring i Martinus Kosmologi, X-værket bind 2 av 4. Click here if your download doesn"t start automatically

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

tilføjet igennem de hellige sandhedsord fra verdensgenløsningen

Skak, backgammon & dam

Tema 1: Hvad vil det sige at være et menneske?

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

LEKTIONER og ARTIKLER

Lad Solen skinne af Lyst

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Selvkontrol. Annie Besant.

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 6,34-44.

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme.

Tekster: Amos 8.4-7, Rom , Matt Salmer: Lem kl 10.30

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

Mysteriet. elektricitet. Brian Arrowsmith.

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

1.s i Fasten d Matt.4,1-11.

8 trin til passioneret ledelse Af Pia Torreck, UPTION

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

Martinus Center Klint. Vejen til frihed og lykke

Appendiks 2: Progression i de nationale test og Beregneren

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

»DYRETS BILLEDE«OG»GUDS BILLEDE«

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Englenes rolle på dommedag i Kristendom og Islam

MENNESKE KEND DIG SELV

Analyse af Sloggi - reklame

KOSMISK EVOLUTION. Alice A. Bailey.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

LEKTIONER og ARTIKLER

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

JORDEN. Hvis Positive kvaliteter er Tro uden viden - Rigtig forståelse - Viljestyrke. Hvad aktiverer/stimulerer Jordens energi, når du kanaliserer

Prædiken til 5. søndag efter påske.

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz.

Kommer du til din egen BEGRAVELSE?

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

Transkript:

Symbol Nr. 39 Jordmenneskehedens bevidsthedskategorier De afgørende kræfter for jordmenneskets modtagelighed for den ny verdensimpuls 'Hellig vrede", "retfærdig harme" 39.1 Man skulle jo tro, at alle jordmennesker med strålende begejstring og åbne arme ville modtage den nye guddommelige verdensimpuls, en så betagende og overvældende håndsrækning, en så omfattende og inspirerende kraft fra en højere verden. - Men nej, således er det slet ikke. Sagen er nemlig den, at et individs modtagelighed af højere kræfter, hvilket i dette tilfælde vil sige dets modtagelighed for en ny åndskultur, ikke er noget, det kan afgøre med sin vilje, således som det f. eks. med denne kan afgøre, om det vil stå op eller sidde ned, om det vil råbe eller hviske, om det vil åbne eller lukke sine øjne eller lignende Det afgørende for et jordmenneskes modtagelighed for en ny åndelig basis er således ikke dets vilje, men derimod den bag dets vilje eksisterende åndelige kvalitet, der igen repræsenteres af de i dets bevidsthed førende sjælskræfter. Disse kræfter er af højst forskellig natur hos individerne, idet de for ethvert individs vedkommende udgør et resultat af dets samlede erfaringer eller oplevelser, dets forudgående anlæg, vaner og tilbøjeligheder, og disse er netop forskellige for ethvert individ. Disse kræfter vil således blive de egentlige viljeførende for individet og afstemme dets vilje for eller imod en ny åndskultur. 39.2 Da jordmenneskene i meget stor udstrækning netop tror, at deres medvæseners holdning til åndelige problemer kun er et spørgsmål om vilje, og derfor ikke aner, at den i virkeligheden, således som vi før påpegede, udgør et spørgsmål om udvikling eller anlæg, kommer de meget ofte til at forgribe sig på hverandres mening om livet eller opfattelse af tilværelsen. Sådanne væsener vil nemlig altid leve i den vildfarelse, at deres specielle opfattelse af tilværelsen, deres specielle tro og idealer er absolut 97

"eneste saliggørende" og føler sig i kraft heraf indigneret på sådanne medvæsener, hvis natur, erfaringer og anlæg absolut betinger, at de enten er så meget forud eller bagefter de førstnævnte væsener i udvikling, at de absolut ikke kan dele disse væseners særlige forskrifter og tro på livet og derfor er nødsaget til at være af en helt anden livsanskuelse. For at hjælpe jordmenneskene til bekæmpelse af denne uheldige indignation, der i form af intolerance, men under forklædningen "hellig vrede", "retfærdig harme" osv. i virkeligheden har afstedkommet megen sorg og lidelse og i sin lokale natur er ligeså uberettiget og meningsløs, som hvis man fandt på at være indigneret på sådanne mennesker, der af år er yngre eller ældre end en selv, skal vi nu gå over til at belyse jordmenneskenes forskellige kvalifikationer for modtagelighed af den ny åndskultur og derved hjælpe dem til den overvindelse af nævnte indignation, der er den absolut uundgåelige betingelse for enhver sandhedssøger, der vil opnå at møde "den store fødsel" og få kosmisk bevidsthed eller blive fyldt med "den hellige ånds" klare guddommelige sekraft og sollyse væremåde. Gruppe A og B. Kategorierne og intelligens og følelse 39.3 Når vi således skal til at analysere eller måle jordmenneskehedens åndelige standard, må vi have et fast punkt, i forhold til hvilket vi kan bestemme resultatet af denne vor udmåling. Et sådant fast punkt får vi netop i den nævnte menneskeheds holdning til den gamle verdensimpuls. Gennem denne holdning bliver vi vidne til, at nævnte impuls for tusinder af jordmenneskers vedkommende er blevet forældet, ligegyldigt hvad enten den fremtræder i form af buddhisme, islam eller kristendom og ganske uafhængig af om man er født Øster- eller vesterlænding. Dette vil altså igen sige, at der verden over findes væsener, der er vokset fra deres børnelærdom eller barnetro, vokset overjordens nuværende største religionsformer. Når dette forhold har kunnet blive en kendsgerning, skyldes det den store følelses- og intelligensmæssige udvikling, der har fundet sted gennem det sidste århundrede. De omtalte væsener har altså været genstand for denne udvikling, hvilket igen vil sige det samme som, at de har fået deres bevidsthed beriget med erfaringer og oplevelser, der atter igen hos samtlige individer har affødt store fundamentale spørgsmål, som slet ikke var aktuelle på de tider, da religionerne af deres ophøjede stiftere blev givet, og derfor ikke blev indstillet på at skulle besvare. Religionerne var således kun tilpassede til at give svar på de i hine tider mest aktuelle spørgsmål. Og da 98

jordmenneskehedens åndelige standard særligt på intelligensens område var meget primitiv, var de spørgsmål eller begær efter virkelig viden, man da repræsenterede, i tilsvarende grad meget primitive. Religionerne måtte derfor for ikke at virke alt for fantastiske eller usandsynlige tilpasses til disse væseners primitive udviklingsniveau. Men da der nu er henrundet årtusinder, siden den gamle verdensimpuls blev oversat til religionsform, og disse årtusinder på alle andre felter i jordmenneskehedens bevidsthed har sat sit udviklingsstempel, mens religionsformerne ikke tilsvarende har gennemgået nogen forvandling eller udvidelse, men i form af dogmer stadig kun indtager deres primitive eller begrænsede områder, er det givet, at de mest fremskredne eller af udviklingen påvirkede væsener i tilværelsen, med store dele af deres bevidsthed, må færdes udenfor religionernes rammer, ja ligefrem kollidere med disses ordform, når denne skal tages bogstaveligt og ikke i symbolform, således som det egentlig er dens oprindelige bestemmelse i verdensplanen. Og jo større disse udenfor religionerne eksisterende nye bevidsthedslag er, der igen i særlig grad repræsenteres af teknik, videnskab og kunst, desto mere kommer deres ophav til at være i disharmoni med ordformen eller dogmerne. Og da konsekvenserne heraf for store dele af jordmenneskehedens vedkommende er blevet en hel eller delvis frigørelse af dogmerne eller løsrivelse fra religionerne, bliver vi således vidne til, at samme menneskehed fremtræder for os i to store hovedgrupper. Heraf vil den ene altså udgøres af de væsener, vi lige har omtalt, og som har løsrevet sig fra religionerne, dogmerne eller den gamle verdensimpuls, mens den anden derimod består af de væsener, for hvem de nævnte realiteter endnu har sin fulde inspirationskraft, og overfor hvem de derfor endnu er en uundværlig velsignelse. Disse to store hovedgrupper vil her i Livets Bog henholdsvis blive betegnet som "gruppe A" og "gruppe B". Nævnte to store hovedgruppers væsener, hvilket vil sige den samlede jordiske menneskehed, vil igen være at inddele i seks særlige kategorier. Af disse vil de tre første henhøre under gruppe A, mens de tre sidste er at betragte som udgørende gruppe B. Et hvilket som helst jordmenneske vil altså være at henføre under en eller anden af disse seks kategorier. Disse kategoriers væsener adskiller sig fra hverandre ved deres særlige udviklingsbistand. Denne har nemlig ikke været ens for alle væsener, men har formet sig således, at nogle væsener for tiden fremtræder med en for stærkt udviklet følelse i forhold til deres intelligens, mens der er andre, hvor det modsatte er tilfældet. 99

100 Men samtidig findes der også væsener, i hvilke disse to bevidsthedsfaktorer er jævnbyrdige eller i ligevægt. Da det er det indbyrdes forhold mellem disse to i individets bevidsthed fremtrædende faktorer, der er det absolut afgørende for dets viljeføring eller dets handlemåde, dets partiskhed eller upartiskhed overfor dette eller hint, for dets religiøse standard, for hvad det kan tro på, og hvad det ikke kan tro på osv., kan det ikke noksom anbefales sandhedssøgeren særligt at indprente sig de efterfølgende analyser af førnævnte kategorier, idet erkendelsen af urimeligheden eller abnormiteten i enhver form for intolerance eller uvilje mod anderledes tænkende eller opfattende væsener i ham da vil blive levende.

Forklaring til symbol nr. 39 39.4 Jorden og den gamle og ny verdensimpuls. Gruppe A og gruppe B For at forstå symbol nr. 39 vil det her være gavnligt at kaste et tilbageblik på symbol nr. 1. Som vi allerede er gjort bekendt med, udtrykker dette de fra "det guddommelige skabeprincip" gennem verdensaltet udstrålende åndelige energier eller kræfter. Ligeledes er vi gjort bekendt med, at disse energier udløses i rytmer eller impulser, og at jorden, der på symbolet er udtrykt ved den hen imod midten fremtrædende dobbeltcirkel, er i direkte berøring med tre sådanne store kosmiske verdensimpulser. Vi ser således forneden en impuls, der er lige ved at forsvinde fra jorden. Det er resterne fra denne impuls, der ligger til grund for naturmenneskenes religiøse begreber. Dernæst ser vi en anden impuls, der dominerer det meste af cirkelen. Ud fra denne opstod de nuværende verdensreligioner: Buddhismen, Islam og Kristendommen. Denne impuls, der nu er stærkt forældet, udtrykker vi i Livets Bog som "den gamle verdensimpuls". Oven over denne igen ser vi atter en impuls, som er ved at få indpas. Dette er den her i samme bog udtrykte "ny verdensimpuls". På symbol nr. 39 finder vi atter cirkelen eller jordklodens udtryk gengivet, men her fremtrædende orangefarvet. Og det hvide legeme, som går gennem denne cirkel, vil således være at genkende som udtrykket for den gamle verdensimpuls. Som vi allerede har beskrevet, er en overordentlig stor mængde af jordens mennesker vokset over den gamle verdensimpuls og vil således kun kunne få deres religiøse liv befordret videre af den ny verdensimpuls. Disse væsener, der tilsammen udgør gruppe A og igen er inddelt i tre kategorier, alt efter deres særlige bevidsthedstilstand, har vi på symbolet udtrykt i form af de tre øverste gule og grønne figurer til venstre. Figurerne udtrykker altså hver især et væsen henhørende under en af de tre særlige kategorier. I henhold til de punkterede linier ser vi, at figurerne forener sig i en stjerne til højre. Denne stjerne bliver således udtryk for gruppe A. På samme måde ser vi også forneden tre figurer forene sig i en stjerne. Denne stjerne er udtryk for gruppe B, og de pågældende figurer er udtryk for de tre kategorier, under hvilke samtlige væsener er henhørende, der endnu ikke er voksede fra den gamle verdensimpuls, men derimod enten får eller kan få hele deres religiøse næring eller behov tilfredsstillet igennem denne. Da den gule farve er udtryk for følelse og den grønne for intelligens, kommer figurerne således til at demonstrere den indbyrdes kombination af disse to store bevidsthedsfaktorer i de pågældende kategoriers væsener. Som figurerne viser og som tidligere omtalt, fremtræder denne kombination under tre forskellige former. For nogle væsener betyder den således en jævnbyrdig intelligens og følelse, for andre for megen følelse i forhold til intelligens og atter hos andre for megen intelligens i forhold til følelse. Dette forhold i forbindelse med det pågældende væsens særlige udviklingsstandard betinger så igen samme individs identitet som henhørende under en eller anden af de nævnte kategorier. 39.5 Resumé af første kategori i gruppe A Første figur til venstre på symbolet udtrykker altså et væsen af første kategori 101

i gruppe A. Vi ser her, at det gule og grønne felt er lige store. Da farverne, som allerede nævnt, udtrykker følelse og intelligens, vil dette altså betyde, at væsenerne indenfor nævnte kategori fremtræder med en jævnbyrdig intelligens og følelse. Da disse to bevidsthedsfaktorer samtidig er meget fremragende udviklet, udgør samme kategoris væsener jordens mest fremragende repræsentanter i åndelig udvikling og danner tilsammen en zone, vi i Livets Bog udtrykker som "den store fødsels forgård". Disse væsener bliver de fundamentale bærere af den ny åndskultur eller verdensimpuls. 39.6 Resumé af anden kategori i gruppe A Den næste figur er udtryk for et væsen af anden kategori i gruppe A. Det gule felt i figuren er her mere fremtrædende end det grønne, hvilket jo betyder, at væsenerne indenfor anden kategori fremtræder med et for stærkt udviklet følelsesliv i forhold til intelligenslivet. Denne kategori har vi inddelt i seks afdelinger (se Livets Bog, kap. 5), der igen repræsenterer en udviklingszone, der strækker sig fra den store fødsels forgård og ned til grænseområdet for den gamle verdensimpuls. De ædleste af disse væsener vil ligesom væsenerne i første kategori være modtagelige for den ny verdensimpuls og blive dens sande fortrolige og forkæmpere. Til anden kategori hører også i særlig grad de væsener, vi kalder "kunstnere". Men der findes også væsener her, der grundet på deres primitive intelligensliv i forhold til følelsen mere eller mindre fremtræder som "fanatikere", som selvsuggererede eller selvbestaltede sektdannere eller formentlige religiøse reformatorer, der gør deres egne fantastiske forestillinger til nye dogmer. Andre væsener her er derimod fanatiske tilhængere af nye religiøse samfund. Indenfor anden kategori udstrækker sig i særlig grad "ufrugtbarhedens zone", "de ulykkelige ægteskabers eller degenerationens zone". Fra anden kategoris område vil modstanden mod den ny verdensimpuls begynde. 39.7 Resumé af tredje kategori i gruppe A Den tredie og sidste figur foroven på symbolet er udtryk for tredie kategori og viser os i henhold til farvefelterne, at nævnte kategoris væsener har en for ringe følelse i forhold til intelligensen. Disse væsener er derfor mindre religiøse end væsenerne i anden kategori, men repræsenterer dog samme udviklingszone som disse, men altså på en anden måde. Disse væsener har vi inddelt i fem afdelinger (se Livets Bog, kap 5). Heraf repræsenterer de mest fremragende væsener det, vi kalder "videnskaben", ligesom "politikere" og de "fødte" forretningsfolk også her har deres udviklingsområde. På grundlag af den for lidt udviklede følelse finder vi i samme zone antireligiøse væsener og de såkaldte "storforbrydere". For alle væsener indenfor de nævnte kategorier vil det som nævnt være gældende, at de er voksede over den gamle verdensimpuls og ikke i ret stor udstrækning modtagelige for den guddommelige suggestion. De kan derfor absolut ikke få inspiration af eller "omvendes" ved de almindelige former for gudstjeneste, dåbshandlinger og sacramenter, men derimod kun ved livets egen religion eller tale, hvilket altså igen vil sige, den ny verdensimpuls. Vi er dermed færdige med gruppe A. 102

39.8 Resumé af første kategori i gruppe B Den næste figur til højre forneden på symbolet udtrykker den første kategori i gruppe B. Som det af figuren fremgår, har væsenerne her ligesom i første kategori i gruppe A jævnbyrdig intelligens og følelse. De udgør de "oprigtig troende" og er de mest ligevægtige og ædleste væsener indenfor verdensreligionerne eller gruppe B. 39.9 Resumé af anden kategori i gruppe B Den anden figur udtrykker anden kategori i gruppe B og viser, at væsenerne her har for megen følelse i forhold til intelligensen, hvorved de bliver fremtrædende som overreligiøse. Disse væsener har således ikke en sådan fornuft i deres religiøse fremtræden som den vi finder hos væsenerne i første kategori i samme gruppe. Dette forhold udløser sig så igen i form af "hellig vrede", "retfærdig harme", maskeret intolerance eller forfølgelse af anderledes tænkende væsener eller af væsener med en anden religiøs opfattelse. Denne kategori florerede særlig i middelalderen med bål og brand. Og det er også væsener herfra, der navnlig blev repræsentanter for den realitet, vi har skildret under begrebet "den hårde hud". Men de samme typer findes også i vore dage, og fra disse vil den ny verdensimpuls møde en ikke ringe modstand indenfor alle verdensreligionerne. 39.10 Resumé af tredje kategori i gruppe B Den tredie og sidste figur forneden udgør udtrykket for den tredie og sidste kategori i gruppe B. Figuren viser, at disse væsener er fremtrædende med for megen intelligens i forhold til følelsen. Nævnte væsener er derfor ikke ret meget religiøst indstillede. Da de i mange tilfælde ikke har nogen samvittighed overfor civilisationens love, bliver de, ligesom nogle af væsenerne i sidste afdeling af tredie kategori i gruppe A, i stor udstrækning i en permanent disharmoni med disse og fremtrædende som "forbrydere". 39.11 Resumé af Forbryder-- verdenens væsener Med hensyn til "forbryderverdenens" væsener vil der være det at sige, at samtlige væseners disharmoni og kolde levemåde vil udløse sig i svære lidelser eller hårde skæbner, hvorigennem deres primitive og mangelfulde følelsesliv vil blive udviklet og forædlet og de pågældende væsener gjort modtagelige for "omvendelse" af den gamle eller ny verdensimpuls og således atter indstillede på retning mod lysets rige. 105