Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter April 2011
Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl (udviklingskonsulent), Katrine Iversen (praktikant), Jeppe Berger (studentmedhjælper), Mathilde Cecchini (studentmedhjælper) Center for Socialfaglig Udvikling Udgivelsesår: 2011 ISBN-nummer 978-87-994357-2-2 Rapporten kan ses på Center for Socialfaglig Udviklings hjemmeside: http://www.aarhus.dk/csu
Indhold 1 RESUMÉ... 6 2 INDLEDNING... 7 3 DATAMATERIALE... 8 3.1 METODISKE OVERVEJELSER... 8 3.1.1 Repræsentativitet... 8 3.2 BESKRIVELSE AF EFFEKTMÅL... 9 4 LÆSEVEJLEDNING... 10 5 ARBEJDE OG ØKONOMI... 11 6 ALKOHOLMISBRUG... 13 7 STOFMISBRUG... 15 8 PSYKISK HELBRED... 17 9 FYSISK HELBRED... 18 10 FAMILIE OG SOCIALE RELATIONER... 19 11 KRIMINALITET... 21 0BResumé 5
1 Resumé Formålet med denne rapport er at give en indsigt i effekterne af alkoholbehandlingen i Skanderborg Rusmiddelcenter i 2009. Oplysningerne, der ligger til grund for beregningerne, er indsamlet i forbindelse med indskrivning til behandling og de efterfølgende opfølgninger på indskrevne klienter ved hjælp af udredningsværktøjet ASI. Effekterne er beregnet for de klienter, der er lavet både indskrivnings- og opfølgnings-asi på. I 2009 er der udfyldt 84 indskrivningsskemaer samt 30 opfølgningsskemaer efter tre eller seks mdr. Ud af de 30 opfølgninger er der syv klienter, der både har fået foretaget en tre og en seks mdr. opfølgning. Effekterne er således alene beregnet på data for 23 unikke personer. Arbejde og økonomi er områder, klienterne blot i mindre grad føler sig besværede af. Her er dog sket en lille stigning i det gennemsnitlige besvær klienterne har med økonomiske problemer, mens de i forhold til arbejdsmæssige problemer oplever mindre besvær. Dette hænger sammen med, at klienterne arbejder færre dage, og således også har en lavere indkomst. I forhold til alkohol- og stofmisbrug er der sket en halvering i antallet af dage med alkoholforbrug, samt mere end en halvering i antallet af dage med alkoholoverforbrug og alkoholproblemer. Således har klienterne også mere end halveret deres udgifter til alkohol, og hvor de ved indskrivning vurderede deres besvær med alkohol til 2,9, vurderes besværet nu til 1,8. Kun ganske få klienter har et stof/medicinforbrug, og de små ændringer, der ses på dette område, skyldes en forværring hos blot to klienter. Der ses forbedringer både i forhold til klienternes psykiske og fysiske helbred. Således er antallet af dage med psykiske problemer faldet fra 17 ved indskrivning til 11,5 ved opfølgning, samtidig med at klienternes vurdering af besvær med psykiske problemer er faldet fra 2,5 til 1,5. Tilsvarende er antallet af dage med fysiske problemer faldet fra 16 til 9,4, og den gennemsnitlige vurdering af besvær med fysisk helbred er faldet fra 1,9 til 1,4. I forhold til familiemæssige og sociale relationer, er der kun sket ganske små ændringer, og det kan derfor ikke udelukkes at det blot er udtryk for en vis variation. Alle ændringer er dog forbedringer. Resultaterne viser således, at der er sket mange positive forbedringer og klienternes situation må således betegnes som bedre på tidspunktet for opfølgningen end ved indskrivningen. 6 0BResumé
2 Indledning Formålet med denne rapport er at give en indsigt i effekterne af alkoholbehandlingen i Skanderborg Rusmiddelcenter i 2009. Viden om effekten af alkoholbehandlingen kan spille en central rolle i flere henseender. Først og fremmest kan denne viden bruges motiverende i behandlingsøjemed. Klienterne kan få konkret viden om, hvilke forbedringer de kan forvente inden for de forskellige problemområder i løbet af den nærmeste fremtid, samtidig med at man kan forberede dem på at tackle de eventuelle forværringer, der kan opstå under behandlingsforløbet. Desuden kan viden om behandlingseffekten bruges til at vise samarbejdspartnere, chefer, presse mv. at behandlingen har en effekt, samt hvilke problemområder behandlingen har en effekt på. Oplysningerne, der ligger til grund for beregningerne, er indsamlet i forbindelse med indskrivning til behandling og de efterfølgende opfølgninger på indskrevne klienter ved hjælp af udredningsværktøjet ASI. Effekterne er beregnet for de klienter, der er lavet både indskrivnings- og opfølgnings-asi på. Da det blot er et mindretal af de klienter, der var i behandling i 2009, som fik udfyldt en opfølgnings-asi, skal resultaterne fortolkes og videreformidles med stor forsigtighed. Der er, som det vil fremgå, foretaget en repræsentativitetsanalyse, hvori det diskuteres om de klienter, der er lavet opfølgning på, er repræsentative for alle klienter indskrevet i 2009. I analysen er inkluderet opfølgninger efter både tre og seks måneder. I afsnit 3.1. vurderes pålideligheden af data. 1BIndledning 7
3 Datamateriale Effektrapporten er baseret på data fra Skanderborg Rusmiddelcenter. Data er indsamlet i 2009, i forbindelse med den grundige udredning og dertilhørende opfølgninger, der foretages med det standardiserede udredningsværktøj ASI (Addiction Severity Index). ASI-udredningen er første trin i behandlingsplanlægningen. Der foretages løbende ASI-opfølgninger, der skal give et overblik over klientens problemområder på forskellige tidspunkter i behandlingen. På denne måde sikres det, at den igangsatte behandling fortsat er den rigtige til den pågældende bruger, så der kan tages hensyn til problemer, som ikke var synlige ved indskrivning, ligesom fokus kan flyttes fra områder, som viser sig ikke længere at være relevante. Der laves opfølgninger efter tre, seks, 12- og 18 måneders behandling. Endelig afsluttes der med en ASI-afslutning ved udskrivningen. Dette for at sikre, at klienterne ikke har brug for yderligere behandling samt for at vurdere evt. behov for efterbehandling. I de statistiske beregninger, der ligger til grund for denne rapport, indgår alene indskrivnings- og opfølgningsdata, for klienter indskrevet i alkoholbehandlingen og som der er lavet enten tre og/eller seks mdr. opfølgning på. I 2009 er der udfyldt 84 indskrivningsskemaer samt 30 stk. tre og seks mdr. opfølgningsskemaer. Ud af disse 30 opfølgninger er der syv klienter, der både har fået foretaget en tre og en seks mdr. opfølgning. Effekterne er således alene beregnet på data for 23 unikke personer. I næste afsnit vil vi vurdere, hvad det betyder for resultaternes pålidelighed. 3.1 Metodiske overvejelser Da der ikke er udfyldt opfølgningsskemaer for alle klienter indskrevet i 2009, er der foretaget en repræsentativitetsanalyse. Det er gjort for at vurdere, i hvilket omfang analysen kan generaliseres til at sige noget om alle klienter indskrevet i løbet af de to år. Hvis det skal være muligt, skal de klienter, der indgår i analysen, være repræsentative i forhold til alle klienter indskrevet i perioden. Analysen er foretaget ved at sammenligne de klienter, der er lavet opfølgning på, med de klienter der blot er lavet indskrivning på. Denne sammenligning er foretaget som en signifikanstest på udvalgte variable bestående af en subjektiv og en objektiv variabel for hvert domæne samt udvalgte baggrundsoplysninger. På den måde kan man sige, at vi tester, hvorvidt de 23 klienter, der er lavet opfølgning på, i praksis kan betragtes som en tilfældig stikprøve, eller om der er en systematik over, hvem der blev lavet opfølgninger på (fx de klienter med færrest problemer). 3.1.1 Repræsentativitet Det overordnede billede af analysen viser, at der ikke er forskel på opfølgningsgruppen og populationen i forhold til en lang række områder, herunder alder, erhverv, indtægt, sociale og kriminelle forhold samt problemer i forhold til stofmisbrug. Der ses dog betydelige forskelle på opfølgningsgruppen og populationen i forhold til enkelte områder. Således er der signifikant flere i opfølgningsgruppen, som angiver at have fysiske gener, og herudover at være mere besværede af deres fysiske problemer. Det samme gør sig gældende for psykiske problemer. Omvendt er opfølgningsgruppen mindre besværet af deres alkoholproblemer end populationen. Herudover ses en markant forskel i kønsfordelingen, idet der er flere mænd (2/3) end kvinder i den samlede population, mens fordelingen i opfølgningsgruppen er ens. Der er ikke et entydigt svar på spørgsmålet om repræsentativitet i forhold til opfølgningsgruppen og populationen, idet der blot ses signifikante forskelle ved få områder, mens grupperne er ens i forhold til størsteparten af de undersøgte områder. I forhold til de områder, hvor der ses signifi- 8 2BDatamateriale
kante forskelle, må resultaterne her læses med det in mente. Hvad angår de resterende områder, kan det diskuteres, om resultaterne er umiddelbart overførbare til resten af populationen. Nogle vil hævde, at adskiller den undersøgte gruppe sig blot på få variable, så adskiller gruppen sig i det hele taget, og man vil derfor ikke kunne generalisere nogen resultater. 3.2 Beskrivelse af effektmål Med de effektmål, der er opstillet i denne rapport, ønsker vi at måle effekten af at være i alkoholbehandling. Hvorvidt vi gør det bliver beskrevet lidt senere i dette afsnit. Indledningsvis vil vi forklare, hvordan vi måler effekten. Det gør vi ved at angive ændringen på et givent spørgsmål. Dette kan fx være ændringen i, hvor besværet klienterne føler sig af alkoholproblemer fra indskrivning til opfølgning. Effekten for dette område beregnes derfor ved at trække klienternes grad af besvær ved opfølgningen fra klienternes grad af besvær ved indskrivningen. Hvis en klient vurderer som en 3 er på skalaen fra 0 (slet ikke besværet) 4 (meget besværet) for besvær med alkoholproblemer ved indskrivning og som en 1 er ved opfølgningen har klienten således forbedret sig 2. Hvor der er sket små ændringer, kan det ikke udelukkes, at ændringerne blot er udtryk for en vis variation i svarene. På denne måde er vi dog ikke sikre på, at vi måler effekten af behandlingen. Da vi ikke kender den kontrafaktiske situation, ved vi ikke, hvad der ville være sket med klientens problemer, hvis han/hun ikke var kommet i behandling. Vi måler således ændringen, mens klienten er i behandling, og i denne periode spiller en lang række andre forhold ind (fx motivation, familieforhold, arbejdsforhold og mange andre faktorer). Effektmålet er dog alligevel vigtigt, hvis vi skal tilvejebringe viden om, hvad der virker, og hvordan noget virker. Fx bliver det interessant at se, om eventuelle fremtidige ændringer i tilbudsviften eller målgruppen, ændrer effekten af alkoholbehandlingen, idet dette vil give indikationer på hvad og hvordan noget virker. Dertil skal tilføjes, at det må forventes, at behandlingsarbejdet er en meget vigtig faktor bag ændringerne. 2BDatamateriale 9
4 Læsevejledning Rækkefølgen af områderne følger rækkefølgen i målgrupperapporten, således at første afsnit omhandler arbejde og økonomi. Dette er gjort, så det er nemt at orientere sig i forhold til at kunne sammenholde resultaterne med målgrupperapporten. Inden præsentationen af effekterne kommer her en vejledning til forståelse af de grafiske præsentationer af resultaterne. Figur 1 er et eksempel på et spørgsmål, hvorpå klienterne har oplevet en gennemsnitlig forbedring. Hele den vandrette søjle viser klienternes samlede gennemsnit på en given variabel ved indskrivningstidspunktet. I dette tilfælde et spørgsmål, hvor klienternes gennemsnitlige besvær på indskrivningstidspunktet var 1,1 (den blå og den grønne søjle lagt sammen). Den blå del af søjlen viser klienternes samlede gennemsnit på opfølgningstidspunktet (her 0,8). Endelig illustrerer den grønne del af søjlen den gennemsnitlige forbedring i klienternes samlede gennemsnit på variablen (fra 1,1 til 0,8 altså 0,3). Figur 2 viser en situation, hvor der er forekommet en gennemsnitlig forværring. Denne figur skal læses en smule anderledes. Her angiver den blå del af søjlen det samlede gennemsnit ved indskrivningstidspunktet (her 0,8). Den røde del viser den gennemsnitlige forværring (her 0,2). Således er det samlede gennemsnit på opfølgningstidspunktet steget til 1 (det blå og det røde lagt sammen). 4.1: Gennemsnitlig forbedring 0,8 0,3 0 1 2 3 4 4.2: Gennemsnitlig forværring 0,8 0,21 Forværring 0 1 2 3 4 10 3BLæsevejledning
5 Arbejde og økonomi Rapporten indledes med at se på effekten af alkoholbehandlingen på områder som arbejde og økonomi. Vi ved fra målgrupperapporten hvilket ligeledes fremgår af nedenstående diagrammer at arbejde og økonomi, er områder klienterne kun i mindre grad føler sig besværede med. Diagrammet viser, at det gennemsnitlige antal dage klienterne har arbejdet mod betaling de seneste 30 dage forud for indskrivningen er 13. Ved opfølgningen er dette antal faldet til 10,6 dage. Klienterne har dermed i gennemsnit 2,4 dage færre med betalt arbejde, hvilket må siges at være en negativ udvikling. Figur 5.1. er således et af de tilfælde, hvor figuren skal læses med omhu. I dette tilfælde forholder det sig nemlig således at en negativ ændring i antallet af dage med arbejde mod betaling er en forværring. 5.1: Ændring i antal dage med arbejde mod betaling (de seneste 30 dage) 10,6 2,4 Forværring 0 5 10 15 20 25 30 Som en naturlig følge af, at klienterne i gennemsnit arbejder færre dage, er den gennemsnitlige indkomst faldet. Som det gjorde sig gældende med figur 5.1. skal figur 5.2, læses med det for øje at en negativ ændring er en forværring. Ved indskrivningen var den gennemsnitlige arbejdsindkomst 11.067 kr. mens arbejdsindkomsten på opfølgningstidspunktet er faldet til 5248,20 kr. Dette er mere end en halvering, hvilket indikerer at flere klienter i løbet af behandlingsperioden, har mistet deres arbejde. 5.2: Ændring i arbejdsindkomst (de seneste 30 dage) 5248,2 5818,8 Forværring 0 2000 4000 6000 8000 10000 12000 4BArbejde og økonomi 11
Ved indskrivningen er klienternes gennemsnitlige besvær med arbejdsmæssige problemer 1,1 på skalaen 0-4. På trods af at klienterne ikke føler sig besværede i særlig høj grad på dette domæne, er der på opfølgningstidspunktet, sket en forbedring. Ved opfølgningen er klienternes gennemsnitlige besvær således faldet til 0,8. Selvom klienterne arbejder færre dage, er klienternes besvær med deres arbejdsmæssige problemer blevet mindre. En forklaring på dette kunne være, at klienter der før har haft problemer på deres arbejdsplads fx pga. deres alkoholmisbrug ikke længere er i arbejde, og derfor føler sig mindre besværede af deres arbejdsmæssige problemer. 5.3: Ændring i besvær med arbejdsmæssige problemer 0,8 0,3 0 1 2 3 4 Derimod ses en forværring i klienternes økonomiske problemer. Fra indskrivningstidspunktet til opfølgningen er klienternes gennemsnitlige besvær med økonomiske problemer steget fra 0,8 til 1,01. Dette er en naturlig følge af, at færre klienter har arbejde. 5.4: Ændring i besvær med økonomiske problemer 0,8 0,21 Forværring 0 1 2 3 4 12 4BArbejde og økonomi
6 Alkoholmisbrug Alkoholmisbrug er traditionelt det domæne klienterne har størst problemer og mest besvær med. Som det ses i de følgende diagrammer er det et område, hvor der på opfølgningstidspunkterne er sket markant forbedring. Figur 6.1 viser den gennemsnitlige ændring i antal dage, klienterne har haft et alkoholforbrug de seneste 30 dage. Ved indskrivningen havde klienterne i gennemsnit hele 16,7 dage med alkoholforbrug. På opfølgningstidspunktet var dette faldet til 8,3 dage. Klienterne har derfor i gennemsnit 8,4 færre dage med alkoholforbrug, hvilket er en halvering. 6.1: Ændring i antal dage med alkoholforbrug (de seneste 30 dage) 8,3 8,4 0 5 10 15 20 25 30 Det samme gør sig gældende for det gennemsnitlig antal dage, klienterne har haft et alkoholoverforbrug de seneste 30 dage. Ved indskrivningen havde klienterne i gennemsnit 14 ud af 30 dage med alkoholoverforbrug. Dette er ved opfølgningen faldet til 5,4 dag. Der er således sket en forbedring på 8,6 dage. 6.2: Ændring i antal dage med alkoholoverforbrug (de seneste 30 dage) 5,4 8,6 0 5 10 15 20 25 30 Som en naturlig følge af, at klienterne både har færre dage med alkoholforbrug og alkoholoverforbrug, er deres udgifter til alkohol mere end halveret. Ved indskrivningen havde klienterne i gennemsnit de seneste 30 dage, brugt 1249,60 kr. på alkohol. Dette var på opfølgningstidspunktet faldet med hele 857,10 kr. til 392,50 kr. 5BAlkoholmisbrug 13
6.3: Ændring i udgifter til alkohol (de seneste 30 dage) 392,5 857,1 0 500 1000 1500 2000 Også med hensyn til det gennemsnitlige antal dage med alkoholproblemer er der sket en markant forbedring. Ved indskrivningen havde klienterne i gennemsnit 18,2 ud af 30 dage med alkoholproblemer. Dette er på opfølgningstidspunktet faldet til 6,9 dage. 6.4: Ændring i antal dage med alkoholproblemer (de seneste 30 dage) 6,9 11,3 0 5 10 15 20 25 30 Der er sket en markant forbedring med hensyn til klienternes alkoholproblemer. Ved indskrivningen var klienternes besvær med alkoholproblemer 2,9 på skalaen 0-4. Ved opfølgningen var dette faldet med 1,1 til 1,8. På trods af forbedringen er domænet vedrørende alkohol, fortsat et område klienterne er besværede af, og hvor der således er plads til forbedring. 6.5: Ændring i besvær med alkoholproblemer 1,8 1,1 0 1 2 3 4 14 5BAlkoholmisbrug
7 Stofmisbrug Følgende diagrammer viser, at der generelt er meget få klienter, der udover problemer med alkohol, har stof-/medicinproblemer. Eksempelvis viser figur 7.1., at klienterne ved indskrivningen i gennemsnit havde 1,3 dage med stof-/medicinproblemer. Det er vigtigt at bemærke, at årsagen til at værdierne er så lave, er at figurerne viser gennemsnitsværdier for alle klienter, der er lavet opfølgning på. Da ganske få klienter har et stof-/medicinmisbrug, er værdierne meget lave. Selvom antallet af dage med stof-/medicinproblemer er lavt, er der på tidspunktet for opfølgningen sket en forværring. Således er det gennemsnitlige antal dage, klienterne i Skanderborg oplever at have stof-/medicin problemer, steget med 0,4 til 1,7 ud af 30 dage. Dette dækker over, at to klienter har oplevet en forværring på hhv. 10 og 30 dage med stof-/medicinproblemer. 7.1: Ændring i antal dage med stofproblemer (de seneste 30 dage) 1,3 0,4 0 5 10 15 20 25 30 Som en naturlig følge af at det gennemsnitlige antal dage, hvor klienterne har haft et stof-/medicinmisbrug, er steget, har de også haft flere udgifter til stoffer/medicin. På indskrivningstidspunktet havde klienterne i gennemsnit brugt 16,10 kr. på stoffer/medicin de seneste 30 dage. På tidspunktet for opfølgningen var dette steget med 3,90 kr. til 20 kr. Når forbedringer/forværringer illustreres med gennemsnitsværdier, er det vigtigt at holde sig for øje, at en gennemsnitlig forbedring både kan dække over nogle klienters forbedringer samtidig med, at andre klienter har oplevet en forværring. I dette tilfælde har kun to klienter oplevet en forværring i antallet af dage med medicin-/stofproblemer, hvorfor stigningen i udgifter til medicin/stoffer alene skyldes deres merforbrug. 6BStofmisbrug 15
7.2: Ændring i udgifter til stoffer (de seneste 30 dage) 16,1 3,9 Forværring 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Medicin/stoffer ikke er et område, der i særlig høj grad besværer klienterne. Ved indskrivningen er klienternes gennemsnitlige besvær med medicin/stoffer kun 0,2 på skalaen 0-4. Dette er på opfølgningstidspunktet steget med 0,1 til 0,3. Netop disse meget lave værdier afspejler, at mange klienter ikke har besvær med medicin/stoffer, mens kun få har reelle stof-/medicinproblemer. 16 6BStofmisbrug
8 Psykisk helbred I forskningslitteraturen om behandling af alkoholmisbrug bliver psykiske problemer typisk nævnt som en af de mest hæmmende faktorer for en succesfuld behandling. Derfor er det positivt i denne sammenhæng at se, at klienternes psykiske helbred er forbedret. Det følgende diagram viser, at klienterne ved indskrivningen, havde 17 ud af 30 dage med psykiske problemer. Dette er på opfølgningstidspunktet forbedret med 5,5 dage, idet klienterne angiver at have 11,5 ud af 30 dage med psykiske problemer. 8.1: Ændring i antal dage med psykiske problemer (de seneste 30 dage) 11,5 5,5 0 5 10 15 20 25 30 Ligesom der er sket en forbedring i antallet af dage med psykiske problemer, er klienternes besvær med psykiske problemer blevet mindre. På indskrivningstidspunktet var klienternes gennemsnitlige besvær med psykiske problemer 2,5 på skalaen 0-4. På tidspunktet for opfølgningen var klienternes besvær faldet med 1,0 således at det gennemsnitlige besvær er 1,5. Overordnet er der tale om forbedringer, både hvad angår antal dage klienterne har problemer med deres psykiske helbred, samt deres besvær med psykiske problemer. Om disse forbedringer kan tilskrives behandlingen, er som nævnt i indledningen uvist. Derfor bliver det interessant at se, om eventuelle fremtidige ændringer i tilbudsviften eller målgruppen, ændrer effekten af alkoholbehandlingen, idet dette vil give indikationer på, hvad og hvordan noget virker. 8.2: Ændring i besvær med psykiske problemer 1,5 1,0 0 1 2 3 4 7BPsykisk helbred 17
9 Fysisk helbred Figur 9.1. viser det gennemsnitlige antal dage med fysiske problemer, som klienterne angiver at have haft de seneste 30 dage. Dette var på tidspunktet for indskrivningen 16 ud af 30 dage. Ved opfølgningen er antallet af dage med fysiske problemer forbedret med 6,6 dage og er således faldet til 9,4 ud af 30 dage. I denne forbindelse skal man holde sig for øje, at der er tale om en gennemsnitlig forbedring. Således har nogle klienter oplevet en forbedring, mens andre har oplevet en forværring. Man kunne forestille sig at klienter, der har oplevet forbedringer, har haft fysiske problemer forårsaget af deres alkoholmisbrug. Omvendt kunne man forestille sig at klienter, der oplever en forværring, har fysiske problemer som en følge af, at de enten har reduceret deres alkoholmisbrug eller helt er stoppet med at indtage alkohol. 9.1: Ændring i antal dage med fysiske problemer (de seneste 30 dage) 9,4 6,6 0 5 10 15 20 25 30 Ligeledes er der sket forbedringer med hensyn til klienternes oplevede besvær med fysiske problemer. Ved indskrivningen var klienterne i gennemsnit besværede 1,9 på skalaen 0-4. Dette har ved tidspunktet for opfølgningen forbedret sig med 0,5 og ligger således på 1,4. en i forhold til besvær med fysiske problemer stemmer således overens med forbedringen i antallet af dage med fysiske problemer. 9.2: Ændring i besvær med fysiske problemer 1,4 0,5 0 1 2 3 4 18 8BFysisk helbred
10 Familie og sociale relationer Diagrammet viser det gennemsnitlige antal dage, klienterne har konflikter med familien. Ved indskrivningstidspunktet var dette 1,3 ud af 30 dage. Dette er forbedret med 0,8 dage, således at klienterne ved opfølgningstidspunktet i gennemsnit har oplevet 0,5 dage med konflikter med familien de seneste 30 dage. Det er en lille ændring, men den er positiv og kan bruges i det motiverende arbejde med klienten, idet klienterne ved at følge alkoholbehandlingen formentlig kan forvente forbedringer ift. familielivet. 10.1: Ændring i antal dage med konflikter med familien (de seneste 30 dage) 0,5 0,8 0 5 10 15 20 25 30 Nedenstående figur viser ændringen i antal dage med konflikter med andre personer. Også her er der sket en forbedring. Klienterne havde på indskrivningstidspunktet 1 ud af 30 dage med konflikter med andre personer. Dette var ved opfølgningen faldet til 0,3 dage ud af 30 dage. 10.2: Ændring i antal dage med konflikter med andre personer (de seneste 30 dage) 0,3 0,7 0 5 10 15 20 25 30 Selvom antallet af dage med konflikter med familien er faldet, er klienternes rating af besvær med deres familiære problemer steget. Figur 10.3 viser, at klienterne ved indskrivningen i gennemsnit var besværet 0,9 på skalaen 0-4. Ved opfølgningen er der sket en forværring på 0,1 således at klienterne nu er besværet 1 på skalaen 0-4. Selvom der er sket en forværring, føler klienterne sig generelt ikke i særlig høj grad besværede på dette domæne. I gennemsnit er klienterne således nu Slet ikke eller Ubetydeligt besværede af deres familiære problemer. 9BFamilie og sociale relationer 19
10.3: Ændring i besvær med familiære problemer 0,9 0,1 Forværring 0 1 2 3 4 I tråd med at klienterne oplever at have færre dage med konflikter med andre, er der sket en forbedring af deres besvær med problemer i forhold til sociale relationer. Ved indskrivningen angav klienterne i gennemsnit at være besværet 0,9 på skalaen 0-4. Dette er ved opfølgningstidspunktet næsten halveret, således at besværet kun rates til 0,5. Der er således sket relativt store forbedringer både mht. til antallet af dage med konflikter med andre, samt i forhold til, hvor besværet klienterne er af problemer med sociale relationer. 10.4: Ændring i besvær med problemer i forhold til sociale relationer 0,5 0,4 0 1 2 3 4 20 9BFamilie og sociale relationer
11 Kriminalitet Alvorligheden af klienternes kriminalitet var i gennemsnit ved indskrivningen 0,4 på skalaen 0-4. Dette gennemsnit har ved opfølgningen ikke ændret sig. 10BKriminalitet 21
CSU er en enhed i Aarhus Kommunes Socialforvaltning. Vores opgave er at understøtte udviklingen af den sociale indsats i dialog og samarbejde med ledelse, driftsområder, medarbejdere og brugere. Kompetenceområderne er evaluering, dokumentation og effektstyring, konsulentbistand og implementeringsstøtte og kompetenceudvikling.