Kvartalsafrapportering med sammenfatning

Kvartalsafrapportering med sammenfatning 1. Energibesparelser og bæredygtig udvikling i almennyttige boligbyggerier med blandet beboersammensætning 2. 6604-00-34 3. Projektperiode 01.01.09 31.12.09 4. Miljøpunkt Nørrebro 5. Oktober ultimo December 2009 6. Dato: 18.12.2009 Navn: Erik Jørgensen Underskrift: I. Fjerdekvartal

Status for projektets/aktivitetens faser og milepæle Indledning I projektets fjerde fase har arbejdet været centreret om den afsluttende formidling, om arbejdet med at opstarte en blivende miljøgruppe af interesserede der arbejder videre med miljø i Lundtoftegade, med afsæt i de lokale vi allerede har arbejdet med, om formidlingen af de sparemuligheder der ligger i ejendommens bygninger, samt om formidling af mulighederne for affaldssortering. Tirsdagscafe I den sidste fase er arbejdet på tirsdags cafeen fortsat, men vi har nedprioriteret aktiviteten. Formålet var at komme i kontakt og dialog med beboerne, de der kommer på cafeen har vi allerede i stor udstrækning fået kontakt til, så den fortsatte tilstede værelse ved projektets slutning har koncentreret sig om fortsat kontakt med ansatte og beboere. Info + materialer Foldere og informationsmaterialer er fortsat blevet udviklet efter behov til de forskellige formidlingsaktiviteter, bl.a. andet til filmaften og informationsbeboer mødet med Teatro Glimt. Informationsmateriale til aktiviteter, samt foldere med spareråd har fortsat været udviklet. Det drejer sig bla. om indslag til det interne tv, opslag til døre og opgange, foldere med el, vand og varme spareråd. Et vigtigt afsluttende arrangement har været en omdeling af materialer i hele bebyggelsen. Der er uddelt i alt 1200 trykte materialer i perioden. Inddragelse af indvandrergrupper Som tidligere beskrevet har en væsentlig base for kontakten til indvandrerkvinderne i boligforeningen, været den nærliggende bemandede legeplads. Legepladsen har gennem en længere periode lagt lokaler til en kvindeklub om aftenen en gang om ugen, samt holdt åbnet nogle timer om lørdagen. Det fungerer som socialt samlingssted og ikke mindst som et sted, hvor den enkelte kvinde på en uformel måde kan få informationer og hjælp til eks. Breve til/fra Kommunen, kontakt til børns institutioner og skole. Det målrettede arbejde af den eksterne konsulent i forhold til den store andel af indvandrere i Lundtoftegade er fortsat. Arbejdet på den bemandede lejeplads er blevet fortsat. Den er fortsat blevet besøgt gentagne gange, om aftenen og eftermiddagen flere gange ugentligt. Igennem samarbejdet med

lederen og personalet på den bemandede legeplads er det lykkedes det os at få mange af de etniske minoritetsfamilier til at deltage i de arrangementer der har ligget i perioden, eksempelvis udflugter til eksperimentariet. Lederen har sørget for information ud i netværket af familier og stod for den praktiske planlægning af en samlet afgang for kvinderne. Hun deltog selv i en af turene til Eksperimentariet sammen med familierne. Af betydning for deltagelse i ture har også været nogle af turenes familie rettede karakter og at det var gratis at deltage Madklub enlige forsørgere Vi har to gange deltaget ved fællesspisning for enlige forsørgere, henholdsvis d. 16.11.2009 og 30.11.2009. Ved første deltagelse var besøget mest koncentreret omkring opreklamering af ture og præsentation af projektet. Ca. 15-20 voksne deltog, samt deres børn. Ved anden deltagelse medbragte og uddelte vi informationsfoldere/spareråd, sparepærer, kogebogen Rastesafari turen går mod mindre madspild, kemihjulet Ud med kemien når den kan undværes som giver gode tips til hvordan kemien kan skiftes ud med mere miljøvenlige alternativer i hverdagens husholdning, samt diverse informationsmaterialer. I tillæg uddelte vi såkaldte babybags til mødrene og balloner til børnene. Babybags indeholder diverse svanemærkede produkter til mor og barn, som ammeindlæg, vaskepulver og div. cremer. Ca. 10 15 voksne deltog, samt deres børn. De fleste virkede ganske interesseret, og enkelt var gengangere fra vores udflugter og hjemmebesøg. Et par af de mødre der deltager i fællesspisningen har udvist en større interesse for miljø og klima og vi vil evt. forsøge at engagere dem i en miljøgruppe. Film. Med afsæt i hjemmebesøgene blev det forsøgt at lave en sparerådsfilm. Det viste sig at det udstyr som anvendtes ikke fungerede og desværre kunne den optagede film ikke bruges. Derfor er der indkøbt nyt udstyr. Og i skrivende stund arbejdes der på at lave en ny film til brug for den interne tv kanal. Den interne TV kanal har været brugt i forbindelse med annoncering af projektets relevante aktiviteter. Det har ikke været muligt at etablere en filmgruppe, da det arbejde udføres af en fast person. Det ville kræve en stor indsats som vi prioriterede ikke at bruge tid på. Studie ture og udflugter Som en del af vores arbejde med at informere og involvere beboere i energi og klima problematikken har vi planlagt en række udflugter til spændende og relevante steder for de interesserede beboere. Formålet med turene er at skabe interesse for energi og miljø/klima og derved skabe motivation blandt beboerne til at indgå i det senere undervisnings/informationsprogram og evt. mere aktivt i en senere arbejdsgruppe. Ved planlægning af udflugter er der

dels taget udgangspunkt i energi og miljøspørgsmål/ emner, men også som væsentligt parameter taget udgangspunkt i at det skal være en tur, hvor hele familien kan være sammen om en aktivitet oplevelse. Erfaringer fra andre lignende aktiviteter er, at hvis ture også har børn og unge som målgruppe, så er deltagelsen større ikke mindst for de familier, hvor økonomien er trang og børnene mange. En anden overvejelse har været om der skulle indgå en betaling for at deltage/ tilmelde sig. De aktuelle ture er gratis for beboerne, og der er på de længere ture også gratis mad og drikke. Dette er også ud fra en vurdering af, hvordan vi kan få fat i de grupper, som normalt ikke deltager i boligforeningens aktiviteter/ arrangementer. Udflugt til Andelslandsbyen Nyvang lørdag den 29. august Aktivitetsudvalget i AKB Lundtoftegade kom med et forslag om tur til Andelslandsbyen Nyvang. Stedet kan måske ikke direkte relateres til energioplysning, men vi valgte at bakke op om forslaget da vi mente vi at det var en god måde at få kontakt til beboerne. Det energimæssige aspekt kunne sagtens imødekommes ved at man på turen lavede sammenligninger med datiden s og nutiden livsstil og forbrug. Desværre blev turen aflyst da vi ikke mente at tilslutningen var tilstrækkelig ca. 5 personer havde tilmeldt sig. Udflugt 1. til Eksperimentariet lørdag den 3. oktober Turen blev gennemført med ca. 27 deltagere og gruppen bestod af voksne og børn. En stor del var indvandrer. Inden turen var der lagt stort arbejde i at informere og få direkte kontakter. Besøget blev indledt med en kort gennemgang af Experimentariets særudstilling Energi af en de lokale guider. I forbindelse med turen uddelte vi forskelligt sparerådsmateriale og bogen Rejsen til de varme lande. Udflugt 2. til Experimentariet lørdag den 31.10 Da turen til Danfoss Universe måtte aflyses pga. de havde lukket for sæsonen. Valgte man at gennemføre en tur mere til Experimentaritet. Den blev gennemført efter samme koncept som tur 1. På tur 2 deltog lidt færre ca. 23 personer. Turene har for deltagerne helt sikkert været en øjenåbner overfor de energimæssige aspektre men også for andre områder af naturvidenskaben Udflugt til Vestforbrænding den 21.11. Turen blev gennemført men des værre kun med en 2 beboere og flere projektansatte. I evaluering af turen blev det drøftet at temaet måske ikke taler til den brede del af beboerne i bebyggelsen og at turen skulle have været rettet mod de ansatte og bestyrelse. Turen til Danfos Universe blev som nævnt aflyst pga af sæsonlukning, men da i forhåndsinteressen viste sig at være stor, gennemføres den i foråret 2010. i et samarbejde med områdeløftet. Pæreuddeling

Fredag d. 4.12.2009 blev der uddelt 250 indkøbsnet til beboerne i Lundtoftegade. Indkøbsnettet er lavet af 100 % genbrugs plastflasker. Indkøbsnettet indeholdte et stk. sparepære, folder om sparepærer, informationsfoldere/spareråd, klimakbh visitkort, postkort fra Miljøpunkt. Det blev understreget at indkøbsnet er en måde at tilgodese klimaet og alle blev opfordret til ved indkøb at udskifte indkøbsposer med det uddelte klimavenlige indkøbsnet. Ved energicyklen blev der serveret kaffe, te og småkager, samt givet gode spareråd. Arrangementet var en god afslutning på et længere forløb i Lundtoftegade og gaverne blev taget godt imod. Affald Arbejdet med Affald har stort set stået stille i perioden. Det var ellers forudsat og oprindeligt aftalt med driftsledelsen at selve implementeringen skulle være sket i perioden. En plan for etablering af affaldssortering var blevet udviklet til forelæggelse for afdelingsbestyrelsen og ejendommens drift. En ny afdelingsleder viste sig at være ikke at være særlig positiv, og i stedet kom arbejdet til at handle om at forsøge at overbevise denne og berede vejen for at en sortering kan komme i stand senere for andre midler. Det vil miljøpunkt Nørrebro arbejde videre med, og der er foreløbigt aftalt møde med bestyrelsen og driftledelsen i januar. Miljøgruppe, - forankring blandt beboere. På ture og ved forskellige arrangementer eks. Maddag for enlige forsørgere, har vi haft kontakt med 3 4 kvinder og en enkelt mand, der alle har været interesseret i at indgå i et tættere samarbejde omkring miljø og energi. Planen er p.t. at vi sørger for at indkalde til et arbejdsmøde med disse personer (og måske nogle fra bestyrelse og drift). På mødet vil omdrejningspunkterne være. At finde frem til beboernes egne bud på og interesse for miljøarbejde. Der er indkøbt to kufferter med udstyr til energitjek i lejligheder. At vi giver nogle bud på konkret aktiviteter, de kan gå i gang med. Det kunne være et børnemiljøarrangement, en dag om måneden, hvor der blev solgt billige sparepærer til beboerne, arbejde med at få affaldssortering. Arbejdet hermed vil fortsætte i Miljøpunkt Nørrebro regi, som en efter projekt aktivitet, og tænkes altså ikke omfattet af projektet. Hjemmebesøg I løbet af perioden er de sidste 10 hjemmebesøg blevet foretaget. Med dem er der i alt lavet 79 besøg i Lundtoftegade. Der har i perioden været opsat opslag op i opgangene, beboercafeen, ejendomskontoret, på lokal- tv m.m. Der har i perioden ikke været beboere der selv har efterspurgt og bestilt hjemmebesøg. Alle besøg er gennemført ved stemme dørklokker metoden. I denne periode har der været en større grad af genkendelighed af projektet og folk har ikke været helt så afvisende overfor at modtage spareråd ved døren, hvis ikke de lige havde tid eller lyst til hjemmebesøg. Alle der ikke var hjemme ved denne sidste runde har fået en folder med spareråd ind ad brevsprækken, samt en seddel der tilbyder bestilling af hjemmebesøg. Der blev ved pæreuddelingen d.

4.12. informeret om muligheden for fortsat at få energitjek ved andre aktører som KlimaKbh. Status over samarbejdet med andre aktører Samarbejde med AKB Lundtoftegade Projektets sidste fase skulle også bruges til det afsluttende samarbejde med AKB Lundtoftegade både angående projektets resultater og for at forbedre forankringen i bebyggelsen. Der har været løbende drøftelser med de vigtigste samarbejdspartnere der alle har en ledende rolle i AKB Lundtoftegade: Beboerrådgiver Anker Pedersen, Områdekoordinator Dorthe Fensbo og Ejendomsvejleder Kenneth Fuglsang, samt flere af de ansatte ejendomsfunktionærer. Aflevering af projektets resultater til bestyrelsen i beboerforeningen. Udlevering af 2 kufferter med udstyr og materialer til energitjek i lejligheder. Der har fortsat været korte indlæg, hver måned i AKB s Lundtoftegades interne avis AKB News tidligere Lundposten, og kontakt til AKB angående samme. Sammen med helhedsplanen og ansatte i ejendommen, har vi planlagt enkelte opfølgende aktiviteter bl.a. arrangeret udflugt for beboerne i foråret, og skitseret et fremtidigt samarbejde med lokaludvalget omkring affaldssortering. Energitjenesten Det indledte samarbejde med Energitjenesten omkring gennemgang af bygningerne, som planlagt og aftalt i 2. kvartal er det ikke lykkedes at få omdannet til konkrete aktiviteter. Der er mange barriere ligger i bebyggelsens standard og den økonomi og vision det vil koster at få gennemført mærkbare ændringer og forbedringer. Projektets hovedformål var at se på de adfærdsmæssige aspekter, som selvfølgelig også hænger sammen med de bygningsmæssige indretninger. Men skal vel inddrages i forbindelse med gennemførelse EMO ordning. Andre aktører Der har i projekt perioden været et godt og frugtbart samarbejde med Teatro Glimt der i samarbejde med projektet udviklede en forestilling der kombinerede Ny Cirkus med en dialog om CO 2 og energibesparelser. Kampagnestrategi

I fjerde og sidse fase har strategien været at færdiggøre og afvikle energisparearbejdet, herunder de sidste hjemmebesøg, gennemføre studieture og infomøder samt at planlægge tur for April, samt at færdiggøre og afvikle arbejdet med de forskellige beboergrupper, herunder de mange grupper med anden etnisk baggrund. Således har selve implementeringen af aktiviteter fortsat i første del af perioden, og er blevet afsluttet med en I forhold til fremtiden har vi arbejdet meget med forankringen af projektet, igennem etablering af energigruppe og en evt. videreførelse af de fundne muligheder for energisparetiltag i bebyggelsen, så som affaldssortering, og energioptimering af bygningerne. En af de vigtigste ting er forankringen i området, efter at projektet er endt. Miljøpunkt Nørrebro har planlagt at afsætte ressourcer til videreførelse af projektet i form af tovholder til evt. miljøgruppe, og konsulenter til etablering af affaldssortering. Afvigelser/problemer Som tidligere beskrevet har det ikke været muligt at gennemføre turen til Danfoss Univers på Als, denne kunne ikke afvikles da det viste sig ved bestillingstidspunktet at det sæsonlukkede. Turen er i stedet blevet udskudt til om foråret, og dersom der er accept fra Dansk Energi, er midler afsat hertil i det afsluttende projekt. Den planlagte implementering af et pilotprojekt for affaldssortering viste sig ikke at kunne gennemføres grundet modstand fra en ny driftsleder. Selvom projektet er ovre påtænker Miljøpunkt Nørrebro på et tidspunkt af tage affaldssortering i området op igen, og vi vil derfor holde kontakt til de involverede og fortsætte dialogen med ejendommens drift ledelse. Ligeledes har det vist sig svært at gennemføre det påtænkte arbejde omkring energibesparelser i bygningerne dels grundet modstand fra ejendommens drift ledelse som ovenfor, og dels fordi Energitjenesten København ikke har leveret de resultater de er blevet bedt om til tiden.

II. Sammenfattende for hele året. 1.1 Formål Formålet med projektet har været at få den del af befolkningen der bor i et økonomisk og socialt marginaliserede boligområde få del i miljøarbejdet igennem energibesparelser, og at kombinere dette med socialt netværksarbejde. 1.2 Introduktion til projektet Baggrunden for projektet var et ønske fra Miljøpunkt Nørrebro om at lave et energispareprojekt der inkluderede mennesker fra udsatte områder ud fra erfaringen at socialt marginaliserede generelt er overset i forbindelse med energioplysning og -kampagner. Derved mistes dele af de potentielle energibesparelser. I ansøgningen står det således: Igen og igen fremhæves det at det er nødvendigt med en adfærdsændring, bevidstgørelse, oplysning til borgerne. Men de fleste kampagner er ikke målrettet socialt svage borgere, der er mere eller mindre marginaliseret måske fordi man ikke skønner at de forbruger specielt meget energi? Og fordelene ved at bekæmpe klimaændringerne : øget beskæftigelse og ikke mindst sundhedsfordele vil have stor betydning for disse grupper. Ved en målrettet oplysnings indsats, vil disse grupper integreres i miljø- og klimadebatten og udvikling af deres boligområde til gavn for det nære såvel som det globale klima. Miljødagsordenen bliver ofte set som en negativ dagsorden, noget man bør have dårlig samvittighed over, men i selve sparearbejdet ligger den modsatte oplevelse, ved at inkludere svagt stillede i energisparearbejdet, derved kombineres socialt arbejde, netværksdannelse med selve sparearbejdet, om end mængderne der kan realiseres måske er små. Der er fortsat brug for at alle sparer alt hvad de kan på energien. Hver eneste sparet liter olie, kilo kul og kilowatttime har en gavnlig virkning på det globale klima. Det har været ideen at udvikle et koncept til adfærdsændring mht. energiforbrug samt større miljø og klimabevidsthed blandt de enkelte beboerne, og undersøge projektets relevans igennem energisparearbejde blandt beboere. Samt være med til at fremme besparelser og en bæredygtig udvikling i Lundtoftegadeafdelingen i samarbejde med bestyrelsen, beboere, ansatte og boligselskabet. Bl.a. effektivt affaldssortering, (der er affaldsskakte), samt miljørigtige indkøb af hårde hvidevarer (hårde hvidevarer hører til lejemålet) 1.3 Sammenfatning af projektet Der har hele tiden været to store sigter i projektet, dels det sociale beboerarbejde omkring aktiviteter og netværksdannelse igennem energisparearbejde, og for det andet de konkrete fysiske tiltag, - energitjek i

lejligheder, affaldssortering og en gennemgang af de fysiske installationer i bebyggelsen. Et sideresultat af projektet har været at Miljøpunkt Nørrebro har høstet store erfaringer og faglig ekspertise gennem arbejdet, og lært igennem processen. Projektet er undervejs udviklet i forhold til indhøstede erfaringer, og efterhånden som samarbejdsmuligheder er opstået. Til energibesøgene udviklede vi metode og midler selv da en oprindeligt tænkt samarbejdspartner sprang fra. Vi opsøgte alle lejemål ved at gå fra dør til dør, og efterlod foldere om muligheder for besøg hvor ingen var hjemme. Energibesøgene i lejlighederne gennemgik el, varme, vand, kogevaner samt besparelser i anvendelse af frys og køl. Tjek af bebyggelse skete igennem en konsulent fra energitjenesten. Arbejdet med beboere kom konkret til at handle om netværksdannelse, besøg i eksisterende grupper, udflugter til relevante udstillinger, beboermøder, informationsarbejde i beboercafeen samt tæt samarbejde med beboerforeningens bestyrelse. Projektet har indhøstet erfaringer, der er ingen tvivl om at vi er blevet set og hørt i AKB Lundtoftegade og trods de store udfordringer der ligger i netop at arbejde i et socialt belastet område har en stor del af beboerne lært om mere energirigtig adfærd. De enkelte elementer gennemgås i de afsnittene nedenunder. 1.4 Mål og resultater En lang række personer har fået spareråd og viden igennem kontakt til projektet. Projektet har været i kontakt med: 50 deltagere igennem udflugter, 79 beboere igennem lejlighedsbesøg 25 deltagere i andre arrangementer 150 personer på kulturelle markedsdage 75 personer på Nørrebro festival 20 beboere igennem arbejdet i Cafeen 30 beboere igennem Madgruppen 8 beboere igennem arbejdet med Bestyrelsen 10 Ejendomsfunktionærer og andre ansatte ved møder og kontakter 248 beboere der var hjemme ved uddeling af bæreposer, informationsmateriale og sparepærer. Projektet har uddelt en række sparematerialer, herunder 250 genbrugsindkøbsnet 500 sparepærer 2500 foldere med spareråd, inklusive diverse om køl, frys og madlavningsvaner.

Ifølge de beregninger projektet har foretaget er der sandsynligvis i alt sparet 50000 kwh og 21 tons CO 2 årligt. 1.5 Anbefalinger Projektet har igennem året været i kontakt med mange beboere, både igennem lejlighedsbesøg og igennem de forskellige arrangementer undervejs i projektet. Mange vidste ikke meget om energibesparelser, men var interesserede i at lære mere. Der er ingen tvivl om at projektet har efterladt en større bevidsthed omkring energi og ændrede holdninger hos mange i bebyggelsen. Det har været muligt at opgive et rimeligt skøn for effekten af hjemmebesøgene, og uddelingen af pærer og at korrigere dette for evalueringen. Efter evalueringen af lejlighedsbesøgene er det klart at standby forbrug for apparater er det vigtigste enkelt område, det er værd at notere sig. Dette er opgjort til 50,5 MWh årligt. Dette svarer til 21,5 ton CO 2 årligt Effekten af oplysningsarbejdet blandt beboerne er svært at opgøre. Det er en vigtig pointe at folk med færre midler har færre ting og derfor kan spare mindre. Der er andre sider det kunne have været relevant at have arbejdet mere med, bla. bygningerne og affald. Det viste sig svært at gøre. Her havde det været godt med en skriftlig aftale, eller længere tid. Vi er blevet mødt meget positivt og evaluering viser at vi er blevet forstået og at modtagerne har ændret nogle holdninger. Der er for os ingen tvivl om at projektet har haft en berettigelse. Projektets aktiviteter 2. Energi 2.1 Hjemmebesøg med energitjek 2.1.1 Baggrund Energiarbejdet var oprindeligt tænkt at involvere de miljøambassadører der var uddannet i forbindelse med projekt Fra A til Mimersgadekvarteret der havde fokuseret på at uddanne lokale energiambassadører, og ved at bruge erfaringer og arbejdskraft derfra dels støtte den videre implementering af det projekt, og dels bruge den synergi der ville ligge i samarbejdet. Det var tænkt ligeledes at uddanne lokale energiambassadører blandt beboerne i AKB Lundtoftegade. Trods aftaler om det modsatte fik vi ikke engageret de uddannede ambassadører fra Mimersgade projektet. Et alternativ havde været at uddanne ambassadører selv og benytte dem støttet af projekt personale til energitjek i lejlighederne. Vores indledende arbejde i Lundtoftegade viste os i

midlertidigt at involvering af lokale beboere som energikonsulenter ville være meget ressource krævende at løfte, og næppe ville give en reel energigennemgang af lejlighederne. I stedet valgte vi selv at stå for arbejdet, ansatte en tidligere energirådgiver fra energispare projektet i Albertslund Energibesparelser for indvandrere i en måned og brugte hende til at opstarte arbejdet samt i samarbejde med energitjenesten at uddanne konsulenter fra Miljøpunkt Nørrebro til arbejdet. 2.1.2 Metode Valg af metode til besøgene skete med inddragelse af erfaringer fra de tidligere projekter på området. Metoden blev samtidigt sammenholdt med den brugt af KlimaKBH for en synergisk effekt, men det blev klart at metoden brugt af KlimaKBH udelader vigtige områder. Det blev valgt at prioritere el besparelser, da beboerne her selv i høj grad kan ændre deres adfærd, når der ses bort fra hårde hvide varer der i AKB Lundtoftegade indkøbes af ejendommen. Samtidigt er den reelle gevinst for miljøet er højere end den vi opnår pga. produktions og transformerings tab mm. Varme har blev prioriteret lavere, beboerne kan ikke selv vælge isolering, vinduer og varmeinstallationer, så vi valgte kun at rådgive om udluftning. Vedrørende vand prioriterede vi ligeledes dette mindre da problematikken er en anden og ikke direkte er klima og energi relateret. Derudover inkluderede vi råd om madlavning og vask da de blev skønnet at være relevante. Vi prøvede samtidigt at tilgodese såvel det praktiske, - enkelt og håndterligt, såvel som formidlingen af mest muligt, med udgangspunkt i den besøgte. Det har været forudsat at hvert besøg skulle tage en times tid. Der blev lavet en kuffert til besøgene i to eksemplarer. Hvert eksemplar indeholdt palatorer til uddeling til interesserede, flere slags Energisparepærer til forevisning, almindelig samt pc spareskinne, køleskabs termometer, Foodpro food optisk termometer, sparometer samt diverse foldere til udeling. Det var en klar fordel at taskerne var skuldertasker, og derved lette at transportere Der blev uddelt energisparepærer i forbindelse med besøgene, for at skabe interesse og for at fremme brugen, samtidigt udgjorde pærerne en direkte besparelse. Vi valgte at anskaffe et antal palatorer, 70, til uddeling til de der viste sig interesserede. Der har til besøgene været udviklet et afkrydsningsskema til brug i forbindelse med hjemmebesøg. Det blev kraftigt revideret efter de første forsøg da det udarbejdede viste sig at være for teoretisk og uhåndterligt. De anvendte relaterer sig direkte til de spare mål der var valgt som vigtigst og til den praktiske situation under hjemmebesøget. Endeligt relaterer skemaerne til den endelige afrapportering. Der er indkøbt karbon papir, og efter besøget fik de besøgte en kopi.

Se bilag 6 2.1.3 Kampagne forløb Kampagnen startede senere end det oprindeligt var planlagt, det megen udstyr gav en del forsinkelser, således modtog vi først sparepærer til uddeling i forbindelse med besøgene flere uger efter at de første besøg var blevet lavet. Efter ankomsten af vores energimedarbejder fra Albertslund blev den udviklede metodik endeligt fastlagt, ligesom skemaer og arbejdsgange. Dernæst gik det ret stærkt, hurtigere end forventet. Det var forudsat at størstedelen af indsatsen omkring hjemmebesøg i perioden ville være koncentreret omkring opstart af metode, hvilket viste sig at være forkert, - opstarten klarede vi meget hurtigere end forventet, derfor kunne vi i en større del af perioden anvende vores tid på selve besøgene. De første prøve besøg blev foretaget, Miljøpunkt medarbejdere blev uddannet som føl, og i løbet af to måneder var der foretaget 66 besøg. Metoden blev justeret undervejs, det viste sig at ikke alle havde størst sparepotentiale på standby og belysning, og det valgtes derfor at fokusere på vand og varme i de tilfælde. Medio November havde samtlige opgange haft besøg af en energikonsulent, og alle 743 lejemål var blevet opsøgt, og havde modtaget spareinformationsmaterialer, samt til de der ikke var hjemme, oplysninger om hvordan energitjek kunne bestilles. Der blev afslutningsvis informeret om muligheden for at få energitjek ved KlimaKBH. 2.1.4 Dokumentation og Evaluering Til hvert besøg er der udfyldt et fakta ark omkring husstanden, med oplysninger om husstands forhold, installationer mm. Det viste sig at vi ikke brugte det videre, men det blev inkluderet ud fra en betragtning om at det ville have været ærgerligt ikke at have gjort det hvis det viste sig brugbart. Afsluttende i hvert besøg blev udfyldt en seddel med oplysninger om de fundne mulige sparetiltag, samt om den potentielle besparelse i kr på den pågældende adresse. Den er givet i kopi til samtlige husstande. Til at dokumentere det reelle udbytte af hjemmebesøgene samt af øvrige spareaktiviteter var det først påtænkt at sammenligne ejendommens samlede 1.1 2009 forbrug med 1.1 2010. Det viste sig at det ikke var muligt at få de ønskede data, hverken fra dong eller AKB Lundtoftegade. Set i retrospekt havde det måske heller ikke givet så meget mening, da ikke alle faktorer i ejendommen var under vores indflydelse, i.e. ville konjunkturer, arbejdsløshed, skattelovgivning mm kunne øge eller mindske energiforbruget uagtet projektets aktiviteter. Det havde givet mere mening i et isoleret kontrolleret system som en fabriks eller lager hal. Vi valgte ikke at bede om de individuelle regninger i de besøgte lejligheder, pga. erfaringer fra tilsvarende projekter, ikke alle kan finde dem, det er ikke altid muligt at få senere regninger fra de besøgte, og en sammenlignelig periode ville strække udover projektforløbet, og endeligt ville det til en hvis grad være lige så påvirket af andre faktorer som ejendommens samlede forbrug. I stedet valgte vi at lave et spørgeskema, der relaterede direkte til de registrerede energimængder for de opgjorte sparetiltag, eksempelvis, Fik du at vide at du burde ændre temperaturen i din fryser, ja nej har du ændret temperaturen ja, nej, hvor mange grader?.

Derudover spurgte vi til forståelse generelt, holdningsændringer mm. For at gøre det operationelt praktisk at implementere evalueringen vedtog vi at 10% af de besøgte skulle udspørges. De blev fundet ved at tage listen over besøgte fra en ende af, slå adressen op og finde tlf. nr. ved brug af krak. Det viste sig at kun få stod opført. Dernæst ringede vi, og udspurgte de første otte det var muligt at få fat i. En erfaring er at sammen med adresse burde tlf. nr være noteret, det havde gjort det muligt evt. at få fat i flere hvis det have været nødvendigt. Der er usikkerheder i metoden, det er uvist hvor ærlige de adspurgte har været, om evt. ændret er varigt eller blot i en periode Samtidigt er der også en usikkerhed i metoden til udvælgelse, de der var hjemme da vi ringede og ikke havde hemmeligt nummer. De fleste adspurgte er danskere, hvorimod hjemmebesøgene er begge dele. Det kan forklares ved at indvandrere oftere skifter telefoni abonnement, har hemmeligt nr. eller fraflytter adressen hurtigt. Mange af de der var hjemme er måske ældre der har boet på adressen i længere tid. Det er usikkert hvordan den evt. skævhed kan påvirke resultatet. AF de adspurgte: Har ændret nogle ting i deres hverdag 75% Har siden besøget tænkt over klimaet og energien? 75% Mener at have ændret nogle holdninger? 75% Har fulgt vand spareråd efter vejledning - har du fulgt dem 100% Har fulgt spareråd om varme efter vejledning 100% 60% fik gennemgået spareråd Har ændret temperaturen i køleskab efter vejledning 100% 50% havde brug for at ændre Har ændret temperaturen i fryser efter vejledning 100% 60% havde brug for at ændre Har fået råd om vaskevaner 60% Har ændret vask fra 90 o vask til 60 o efter vejledning 100% af vejledte 60% Har ændret vask fra 60 o vask til 40 o efter vejledning 80% af vejledte 48% Har ændret vask fra 40 o vask til 30 o efter vejledning 80% af vejledte 50% Stoppet med tørretumbling efter vejledning 50%* *Drejer sig kun om 12,5% af alle besøgte i alt 12,5% Har skiftet de sparepærer der blev vejledt om 85%

Har slukket apparater på standby efter vejledning 80% 2.1.5 Resultater 79 ud af 743 lejemål har fået et energitjek, det svarer til 10,6 % af lejemålene, og er højere end det mål der oprindeligt var sat. Der er ved lejlighedsbesøgene blevet givet råd der potentielt kan give en samlet årlig besparelse på 34017 KWh ell. 14,6 tons CO 2. Korrigeret for oplysningerne fra evalueringen er det rimeligt at antage at omkring 28900 KWh ell. 12,4 tons CO 2 er blevet sparet årligt. Den del af den årlige besparelse der hidrører råd om sparepærer vil naturligvis over en årrække blive mindre efterhånden som glødepærer for de enkelte ikke længere er et reelt alternativ. For de enkelte dele af hjemmebesøgene fordeler den opgjorte værdi af gennemgangen sig således på de enkelte områder der er vejledt om: % af samlet besparelse % af samlet besparelse Køleskabs temp. - 0,13 Vask 40 o til 30 o 0,4 Fryser temp. - 0,03 Undgå tørretumb. 1,38 Evt ekstra køl - 0,03 Lys 17,38 Evt ekstra frys - 0,09 Standby 58,74 Vask 90 o til 60 o 0,9 Andet 21,12 Vask 60 o til 40 o 0,31 Tallene skal naturligvis ses i forhold til at det statistisk er et lille materiale, i alt 79 besøg, dvs. de enkelte grupperinger kan præges meget af enkelte atypiske resultater. Det skal naturligvis også erindres at flere af tingene, varme, vand og madlavningsvaner ikke er opgjort, dette kunne forrykke billedet. Det er bemærkelsesværdigt at 59 % af gevinsten fra hjemmebesøgene alene hidrører fra standby, og af resten dækker Lys de 17 og Andet 21. (andet dækker forskellige ting, eksempelvis en enkelt lejlighed hvor radiatorerne ikke virkede og familien i stedet benyttede el varme) Alle de øvrige områder udgør til sammen kun 3%. At tjekke temperaturen på køleskabe og fryser har generelt en negativ effekt, da de fleste ikke har det koldt nok. Ud af det kan man se at i hvert fald i Lundtoftegade var det allervigtigste at tjekke standby forbruget, og at få formidlet de råd. 2.1.6 Erfaringer. Det er en klar erfaring at den direkte personlige kontakt ved dørklokke stemning har givet resultater. Alle der ikke var hjemme eller lukkede op har modtaget en folder der forklarer fordele ved energitjek, at vi har været der og hvordan vi kan kontaktes for booking af besøg, (se bilag 6)

Der er er meget få der enten har henvendt sig telefonisk, eller har kontaktet os i infocafeen. Det er meget få set i forhold til at hjemmebesøgene har været annonceret i AKB Lundtoftegades lokal tv, i beboerbladet og med foldere til alle besøgte lejligheder. Det svarer til 3 % af de lejligheder hvor ingen var hjemme under besøget i dagtimerne. I modsætning hertil skal ses at af de lejligheder hvor beboere var hjemme, tog ca. 40 % imod et energitjek, og ud af alle opsøgte lejligheder modtog 13 % et energitjek. Det kunne selvfølgeligt skyldes at vores annoncering er mangelfuld, men igennem samtaler med de beboere vi har mødt, har de fleste givet udtryk for at de har forstået indholdet af kampagnen, men har blot ikke reageret. (Annonceringen har til gengæld været vigtig i forhold til at skabe tillid, da der netop i området har været mange tricktyverier fra personer der har ringet på dørene og søgt at få adgang til lejligheder.) At der ofte er forskel på hvad folk ved og forstår og det man faktisk reagerer personligt på, svarer godt til miljøpunkt Nørrebros øvrige erfaringer, hvor netop den personlige kontakt har været vigtig i en lang række andre projekter. Det kan forklare den mangel på succes med hvervning til hjemmebesøg andre projekter der primært har opsøgt beboere igennem annoncering har haft. Ifølge samtale med ansvarlig fra KlimaKBH har de haft svært ved at få kontakter til deres hjemmebesøg og de har måttet udvide projekt perioden yderligere. Derudover har det opsøgende arbejde med hjemmebesøg været positivt i forhold til at etablere beboernes kendskab til projektet, samt at skabe yderligere tillid og til at komme i kontakt med beboer grupper. 2.2 Affald Der har fra projektets start været interesse fra AKB Lundtoftegades driftledelse for at vi som del af projektet arbejdede med at søge at etablere en mere effektiv affaldssortering i bebyggelsen. Der er bebyggelsen en meget ringe affaldssortering, og der er store udgifter til renovationsgebyrer grundet den mangelfulde sortering. Det er et område Miljø Punkt Nørrebro har stor ekspertise i. Den eksisterende affaldssortering blev undersøgt, problematikken blev talt igennem med ejendomsfunktionærerne, og en skitseplan udarbejdet. En ny driftsleder i ejendommen der modsat den tidligere var meget negativ, gjorde desværre at arbejdet med et pilotprojekt ikke kunne implementeres indenfor projektets rammer. 2.3 Bygninger og installationer Ejendommen er gammel, bygget i slutningen af 1960erne. Der har været enkelte renoveringer siden, den sidste større renovering i begyndelsen af 1990erne. Ejendommen har en gammel ELO mærkning fra 2005, der angiver at ejendommen for såvel varme, el og vand har et højt forbrug per m 2, mest udtalt for el og vand. Fra projektets opstart har det været klart at der var en stor potentiel gevinst i energibesparelser i bygningerne og bygningernes installationer. Vi har i projektet ved vores arbejde i med beboerne først og

fremmest valgt at prioritere besparelser beboerne selv kan påvirke ved at ændre deres adfærd. Vinduer, mure, varme og vandinstallationer samt hårde hvidevarer der i AKB Lundtoftegade forestås af ejendommen og i de indledende drøftelser med ejendommens driftsledelse blev det aftalt at de ting ville blive drøftet sidst i projektet med ejendommen. Derfor benyttede projektet sig af Energitjenesten til at lave et tjek på de fysiske installation, dvs vægge, vinduer, varme etc. i en lejlighed. Derfra ville vi estimere behovet for videre arbejde på området. I slutningen af sommeren kom en ny ejendomsleder, det skabte et afbræk i det samarbejde vi havde med Boligforeningens driftsledelse, og vi fik ikke taget kontakt til den nye ejendomsleder for at præsentere projektet. Det har nok skabt lidt forvirring og misforståelser samt manglende forventningsafstemning. Det har vi forsøgt at rettet op på ved at mødes i december sammen med repræsentanter Helhedsplanen. Måske det viser det også svagheden ved at starte et arbejde omkring en ejendom hvor ejendommen ikke selv i projekt fasen er medansøger, men blot en positiv recipient og samarbejdspartner. Det samme har jo været tilfældet med beboerne, men i det tilfælde har der været så mange lejemål at arbejde med, at de beboere der var negative overfor ændringer ikke har kunnet stoppe arbejdet da vi blot har kunnet arbejde med de der var positive. 2.4 Uddeling af Sparepærer. Der blev undervejs i projektet uddelt i alt 500 sparepærer. Vi valgte at uddele energisparepærer i forbindelse med besøgene, dels for at skabe interesse og dels fordi at fremmebrugen. Endeligt går vi ud fra at de uddelte pærer bliver brugt og derved medvirker til en direkte besparelse. Der blev indhentet tilbud fra en lang række leverandører og vi valgte den billigste pære indeholdt på A Spare listen udarbejdet af El Sparefonden. I alt blev 500 indkøbt, det gav et godt tilbud på Megaman Compact Classic. Pærene uddeles i forbindelse med besøg, de sidste bliv i forbindelse med en afsluttende dør til dør omdelingen der videre gav videre energitjek i hjemmene til klimakbh uddelt bredt til alle. Som et konkret resultat af uddelingen af sparepærerne regner vi med at alle udskifter en glødepærer med en sparepære. Derved spares 21500 kwh årligt i de år pærerne reelt er alternativ til en sparepære, i længden ville modtagerne jo alligevel være nødt til at anskaffe en sparepære da glødepærer er underudfasning, og de matte der bruges i DK er ved at forsvinde i handelen. 3. Holdningsændring og forankring 3.1 Studie ture og udflugter 3.1.1 Baggrund

Som en del af vores arbejde med at informere og involvere beboere i energi og klima problematikken var det fra starten af planlagt at lave en række udflugter til spændende og relevante steder for de beboere der måtte være interesserede. Formålet med at planlægge turene har været at skabe interesse for energi og miljø/klima og derved skabe motivation blandt beboerne til at indgå i et tænkt senere undervisnings/informationsprogram for beboere i Lundtoftegade og motivere mere aktivt i en senere arbejdsgruppe. Der blev planlagt ekskursioner til 4 forskellige steder: Andelslandsbyen i Nyvang, til Danfoss Univers på Als, Eksperimentariet i Hellerup, Vestforbrænding i Glostrup. Derudover planlagdes et besøg til Augustenborg i Skåne specielt rettet mod ansatte og bestyrelsesmedlemmer. 3.1.2 Afvikling af turene Der blev afviklet i alt fire ture. Den første måtte aflyses grundet manglende deltagelse, turen til andelsbyen i Nyvang da der var kun 5 tilmeldte og det skønnedes at det var for lidt. Det var i starten lavet sådan at interesserede skulle tilmelde sig på forhånd. Til de næste ture blev det derefter besluttet at tilmelding ikke var nødvendig, da tilmelding måske ville afskære nogle fra at komme der ellers ville være dukket op. Det var jo ideen at få flest muligt med. Den ifølge planen næste tur, turen til Danfoss Univers på Als kunne ikke afvikles da det viste sig ved bestillingstidspunktet at det sæsonlukkede. Turen blev i stedet udskudt til om foråret, og midler afsat hertil. Der blev afholdt to ture til eksperimentariets udstilling om bæredygtig energi, oprindeligt var det kun planlagt at der skulle være en, men da der på første tur deltog tredve beboere planlagdes en tur til. På den deltog 25.

Til sidst afvikledes en tur til vestforbrændingen, på den deltog kun to beboere, samt projektansatte. Opreklameringen af turene skete dels igennem omdelte foldere, opslag, indslag til beboerbladet News, indslag til det interne tv samt igennem det opsøgende arbejde i forbindelse med indvandrere og andre grupper. 3.1.3 Erfaringer Det har været vigtigt for inkluderingen af nogle beboergrupper ikke blot at bruge formelle kanaler og skriftlige invitationer, men også at bruge opsøgende arbejde. Det er samtidigt også en klar erfaring at der er grænser for hvad man kan få beboere til at deltage i. at turene til eksperimentariet var de med klart flest deltagere, stort set alle deltagere viser at det er ikke nok at det er fagligt interessant, det er folks fritid og der skal et attraktivt tilbud til at få folk til at deltage. Det er svært at sige om tilmelding på forhånd gjorde en forskel. 3.2. Inddragelse af indvandrergrupper 3.2.1 Baggrund AKB Lundtoftegade har en beboersammensætning med 50-50 af danskere og udlændinge, så i arbejdet for at inddrage og oplyse omkring energi, var det oplagt, at omkring beboerkontakt og forankring fokuserede vi også på beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Det etablerede beboernetværk igennem beboer cafeen, beboerforeningen samt bestyrelse og de forskellige grupper havde - og har, stort set ingen kontakt til den halvdel af beboerne der har anden etnisk baggrund. Kulturen i foreningen er meget præget af en etnisk dansk kultur. Så der var ingen egentlig kontakt til evt. netværk af indvandrere. Derfor kunne arbejdet ikke ske igennem de etablerede kanaler. Derfor valgte vi at fokusere på kontakt til nøglepersoner i bebyggelse: beboerrådgiver, ungerådgiver, Det blev samtidigt også valgt at arbejde igennem opsøgende arbejde netop da der ikke var etablerede kendte netværk vi kunne arbejde igennem.

3.2.2 Opsøgende arbejde på den bemandede legeplads Der ligger som nabo til AKB Lundtoftegade en stor bemandet lejeplads, hvor en stor del af de der bruger legepladsen, er mødre af anden etnisk baggrund fra Lundtoftegade. Legepladsen har gennem en længere periode lagt lokaler til en kvindeklub om aftenen en gang om ugen, samt hold åbnet nogle timer om lørdagen. Det fungerer som socialt samlingssted og ikke mindst som et sted, hvor den enkelte kvinde på en uformel måde kan få informationer og hjælp til eks. Breve til/fra Kommunen, kontakt til børns institutioner og skole. Der blev indledt et godt samarbejde med personalet af lejepladsen, og den blev besøgt gentagne gange, om aftenen og eftermiddagen flere gange ugentligt over en længere periode. På den måde lykkedes det at komme i kontakt med en stor gruppe af de der normalt er udenfor beboerforeningsarbejdet 3.2.3 Udflugter Igennem samarbejdet med lederen og personalet på den bemandede legeplads lykkedes det os at få mange af de etniske minoritetsfamilier til at deltage arrangementer, eksempelvis udflugt til eksperimentariet. Lederen har sørget for information ud i netværket af familier og stod for den praktiske planlægning af en samlet afgang for kvinderne. Hun deltog selv i en af turene til Eksperimentariet sammen med familierne. Af betydning for deltagelse i ture har også været nogle af turenes familierettede karakter og at det var gratis at deltage. At det lykkedes at få rigtig mange minoritetsfamilier og flere blandede familier til at deltage i ture, samtidig med at der kun deltage ganske få etnisk danske familier, kan man forklare med at der ikke i samme grad er blevet arbejdet kontinuerligt med den personlige kontakt til de etnisk danske familier. Først forholdsvis sent er der skabt egentlig kontakt til bl.a. en gruppe enlige forsørgere (kvinder), som omfatter kvinder såvel etnisk danske som etniske minoritetsfamilier. 3.2.4 Erfaringer I en boligforening som Lundtoftegade størrelse/ social sammensætning, kan det forventes at information og kontakter i høj grad skal bygge på kendskab og længere tids personlige kontakte. Man kan sige at kontakten til og formidlingen af informationer skriftligt og mundtligt til etniske minoriteter er en lakmus -prøve på, hvad der virker. Kommunikation der virker i forhold til personer med sproglige barrierer vil sikkert være lige så anvendelig til kommunikation med etniske danskere i særlig grad til de 20 25 % der er i en boligforening som Lundtoftegade, kan forventes at have kort skolebaggrund/ større eller mindre læse-skrive problemer. Derudover kan man forvente at skriftlige opslag i opgange og på det interne lokal TV kun vil blive læst og forstået en del af beboerne. Vi bliver alle dagligt bombarderet med informationer; - og mange lukker bevidst eller ubevidst af for eksempel skriftlige opslag. 3.3 Fællesspisning for enlige forsørgere

Vi har kun nået at deltage to gange ved fællesspisning for enlige forsørgere, og det begge gange sent i projektet. Der er ved fællesspisningsarrangementerne ansat studerende til at lege med børnene for at give mødrene et pusterum og mulighed for at tale sammen. Vi har besluttet at forære boligsocialmedarbejderen som arrangerer fællesspisningen noget energilegetøj, som kan bruges ved arrangementerne. Dette forum kunne have været brugt langt mere aktivt til opreklamering af ture og andre arrangementer, samt til rekruttering af miljøinteresserede til evt. fremadrettet miljøgruppe i Lundtoftegade. 3.4 vaskeaktioner Vi besluttede i efteråret at afholde et par vaskeriaktioner foran de to vaskerier i Lundtoftegade. Hensigten var at indgå en dialog og bl.a. at få vaskeribrugerne til at skrue ned for vasketemperaturen, droppe tørretumbleren, droppe forvasken, anvende miljøvenligt vaskepulver, og det gerne koldtvandsvaskemiddel og droppe skyllemiddel. Vi har haft forskellige vaskepulvere med og tilbudt folk en gratis prøvevask. Vi har ved hvert arrangement haft kontakt med mellem 5 og 15 vaskeribrugere. Der var stor interesse og positive tilkendegivelser fra de fleste brugere. Ideen til vaskeriaktionerne udspringer bl.a. af erfaringerne fra hjemmebesøg. Det var den generelle opfattelse at en del beboere var ligeglade med temperaturen, tørretumbler mm da prisen for vask var den samme uanset temperatur. Ligeledes var mange forståeligt nok kede af at droppe tørretumbleren, da de så var nødsaget til at hænge deres tøj op i lejligheden. Enkelte syntes det kunne være en god ide med et aflåst tørrebur. Vi håber at vi ved den direkte kontakt og vejledning, har fået nogle til at ændre på deres vaskevaner, hvad enten det er temperatur, tørretumbler, miljøvenligt vaskepulver el. lign. I tillæg til vejledning om vaskevaner, fik vi fortalt lidt om energiforbrug generelt, samt opreklameret div. beboerarrangementer. Man kunne have brugt denne direkte kontakt i højere grad og nået ud til en bredere gruppe med vores vejledning vaskeriet er et sted der altid vil være folk at få i tale. 3.5 Kulturelle Markedsdage og Nørrebro festival

Det var fra projektets start, allerede i ansøgningen, planlagt at deltage i den årlige miljø festival holdt af Københavns Kommune. Den planlagte deltagelse i Miljøfestivalen kan ikke gennemføres i fase tre, da der ingen festival er i år. I stedet deltog projektet i Nørrebro festivalen samt i de efterfølgende kulturelle markedsdage. Begge steder var der stand med informationsmaterialer om diverse spare råd og emner, og der var udviklet en belærende klima quiz til arrangementet. Specielt på Nørrebro festivalen blev der uddelt mange pjecer, og vi var i kontakt med flere hundrede mennesker der alle fik de nødvendigste energi spare råd. 3.6 uddeling af pærer og genbrugsposer Afslutningsvis blev der i projektet hustandsomdelt informationsmaterialer for klimakbh, som en art overgivelse. Samtidigt blev der til de der var hjemme givet en pose med materialer som afskedsgave, en sammenfoldelig bærepose lavet af genbrugsplast, en sparepære samt diverse foldere. Arrangementet var en god afslutning på et længere forløb i Lundtoftegade og gaverne blev taget godt imod. Det var lettere at gennemføre og gik hurtigere og bedre end vi havde regnet med. Muligvis fordi projektet allerede er kendt og har good will i bebyggelsen. Det havde måske været oplagt fra starten at starte projektets aktiviteter med en uddeling af materialer igennem en lignende dør til dør aktivitets dag. Derved kunne de øvrige aktiviteter have nydt godt af at vi meget hurtigt var kommet ud til en stor del af beboerne. 3.7 Informationsaftener. 3.7.1 Baggrund Som en vigtig del af projektets to hjørnesten konkrete besparelser og adfærdsændring var det fra starten visionen at lave en række informationsaftener, en slags energi kursus for de interesserede, det var tænkt at de skulle afvikles i sammenkædning med studieturene, så der var forberedelsesmøder samt teoretisk opfølgning. Det indledende arbejde i bebyggelsen gjorde det efterhånden klart at det næppe ville være realistisk at få deltagere til et egentligt kursus. I stedet blev det planlagt at gennemføre informationsaftenerne i andre fora, igennem besøg og gæste indslag i allerede eksisterende grupper samt igennem andre arrangementer, af de sidste blev to blev lavet, en film aften og en teater aften. 3.7.2 Filmaftenen Til filmaftenen var det først planlagt at vise filmen The Age Of Stupid men det viste sig praktisk umuligt at fat i den. Derudover var det måske ikke den nemmeste at finde tilskuere til i Lundtoftegade. I stedet valgte vi at vise filmen The Day after Tomorrow, og holdt det som et beboerforeningsarrangement. Opreklameringen af turene skete dels igennem omdelte foldere, opslag, indslag til beboerbladet News, indslag til det interne tv samt igennem det opsøgende arbejde i forbindelse med indvandrere og andre grupper. Filmaftenen blev

afviklet i beboercafeen en torsdag aften kl. 17., - der mødte ingen beboere op til forevisningen. I retrospekt er det svært at sige hvad der kunne have samlet deltagere. Tidspunktet kl. 17 var måske uheldigt valgt, men samtidigt viser det måske også som erfaringen fra andre arrangementer har vist, at det er svært at samle folk til aktiviteter, der er i forvejen mange mange tilbud, og de fleste almindelige mennesker lever i deres egne planer for deres tid. 3.7.3 Teatro Glimt Som en del af informationsarbejdet planlagdes også en teater aften. Teatro Glimt er et ungt Ny Cirkus ensemble, de havde gjort sig positivt bemærket ved deres optræden på kulturnatten hvor de optrådte med en forevisning der handlede om klima problematikken. Det var derfor oplagt at få dem til at optræde for beboerne i AKB Lundtoftegade. Vi planlagde et arrangement med dem, der var en blanding af cirkus samt snak om de vigtigste klimaproblematikker. På den måde gled tale og teater indslag over i hinanden så det hele flød sammen. Samarbejdet med Teatro Glimt var godt og det planlagdes at lave flere arrangementer sammen i andet regi i fremtiden. Opreklameringen skete på samme måde som i forbindelse med filmaftenen. Derudover var der gjort meget ud af at invitere til arrangementet igennem de møder vi havde med beboere, igennem ansatte samt til arrangementer vi deltog i. Teater aftenen blev ligeledes afviklet i beboercafeen en torsdag aften kl 17., - der mødte otte beboere op til forevisningen, og der var en del der kom forbi der så dele af forestillingen. De fremmødte var meget meget positive bagefter da vi talte med dem, som en udtrykte det, synd at der ikke kom flere, de er virkeligt gået glip af noget. At aftenen var god ændrer naturligvis ikke ved at der ikke kom mange. 3.7.4 Erfaringer Planen var fra starten urealistisk, det var langt over målet i et område som AKB Lundtoftegade at regne med at man kunne samle deltagere til rene kurser og formøder om klima og energi. Tidspunktet kl 17 til filmaftenen var måske uheldigt valgt, men samtidigt viser det måske også som erfaringen fra andre arrangementer har vist, at det er svært at samle folk til aktiviteter, der er i forvejen mange mange tilbud, og de fleste almindelige mennesker lever i deres egne planer for deres tid. I betragtning af hvor interesserede de der kom forbi i cafeen i og så dele af arrangementet blev, ville det måske have været oplagt fra starten at planlægge arrangementet til om sommeren som et udendørsarrangement. Derved ville man sandsynligvis få flere tilskuere end ved det afholdte opreklamerede indendørs arrangement. Det er helt klart at skal man samle mennesker til informationsaftner skal der gode trækplastre til. 3.8 Miljøgruppe, - forankring blandt beboere.