1 Q & A til KUNDER OG LEVERANDØRER SKI S NYE KURS Til ski.dk - til kunde- og leverandørmøderne 31. januar og 1. februar 2011 Hvad er baggrunden for SKI s kursskift? Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i en vejledende udtalelse netop slået fast, at der ikke må være frit valg mellem de to tildelingsformer direkte tildeling og miniudbud på samme rammeaftale. Vi har gennemgået SKI s rammeaftaler, og konstateret, at der på en række rammeaftaler er fuldstændig frit valg, mens der på andre rammeaftaler i visse tilfælde er et element af frit valg. Derfor har vi valgt at opsige og genudbyde en række rammeaftaler. Mens andre aftaler vil fortsætte med en uddybende vejledning, der hjælper kunderne til at handle korrekt på aftalen. Vi er tilfredse med, at KFST klart og entydigt har slået fast, hvad der er gældende praksis på området. Også selvom det får den konsekvens, at en række af SKI s aftaler bliver opsagt og genudbudt. KFST har anlagt en mere restriktiv tolkning af EU s udbudsregler. Samme strammere tolkning ligger til grund for det kursskifte (paradigmeskifte), som SKI har indledt i tæt samarbejde med kammeradvokaten.
2 Hvad kommer kursskiftet til at betyde? SKI foretager kursskiftet i tæt samarbejde med Kammeradvokaten for at sikre, at SKI s aftaler er: 1) juridisk uangribelige, 2)brugervenlige, 3) effektive på prisen, 4)rammer kundernes behov. Disse fokuspunkter bidrager også til at mindske transaktionsomkostningerne ved SKI s rammeaftaler mest muligt for kunder og leverandører. Hvordan ser det nye SKI ud? SKI vil fortsat være ejet af Finansministeriet og KL. SKI vil fortsat tilbyde aftaler til alle dele af den offentlige sektor. SKI skal være nøgleaktør i forbindelse med udrulningen af KL s fælleskommunale indkøbsstrategi. Der kommer en klar arbejdsdeling mellem SKI og SI, der vil have et tæt strategisk samarbejde om bl.a. udbudsplaner. SI har fortsat forpligtende aftaler for staten. SKI skal som noget nyt tilbyde forpligtende aftaler til kommunerne. Det vil dog være frivilligt for kommunerne at forpligte sig. SKI vil også have brede, fællesoffentlige aftaler. SKI skal være et kompetencecenter, der kan vejlede offentlige organisationer om udbud og indkøb.
3 Går det mod færre leverandører på hver rammeaftale? Sigtet er, at der skal være færre leverandører på de enkelte delaftaler. Men SKI s paradigme er stadig under udarbejdelse. Antallet af leverandører vil afhænge af en konkret markedsanalyse på de enkelte rammeaftaler. Færre leverandører på hver delaftale, vil gøre det lettere for kunderne at anvende aftalerne både ved direkte tildeling og miniudbud. Når aftalerne bliver lettere for kunderne at anvende, vil leverandørerne også have mulighed for at opnå større omsætning på aftalerne. Når SKI er nødt til at opsige så mange rammeaftaler, har kunder, der har benyttet aftalerne, så et problem? Det er vores klare forventning, at vores kunder ikke vil have problemer, hvis de har benyttet aftalerne. SKI har opsagt aftalerne for at sikre, at kunderne ikke får problemer fremadrettet som følge af den vejledende udtalelse fra KFST Og KFST har meddelt, at de er tilfredse med SKI s reaktion på den vejledende udtalelse, og ikke agter at foretage sig yderligere. Samtidig anfører KFST, at SKIs vejledninger kan være en hjælp for kunder, der har behov for at købe ind SKI har anlagt samme restriktive fortolkning af EU s udbudsregler i forbindelse med det markante kursskifte, som vi er i gang med - i tæt samarbejde med Kammeradvokaten.
4 Kan kunder og leverandører fortsat handle på allerede indgåede leveringsaftaler? Ja. Leveringsaftalerne fortsætter - som udgangspunkt - jævnfør de konkrete bestemmelser heri, og begge parter skal leve op til de aftalte forpligtigelser. Må der indgås nye leveringsaftaler under de opsagte rammeaftaler? Rammeaftalen er formelt virksom indtil ophørstidspunktet. SKI fraråder dog, at kunder indgår nye leveringsaftaler i opsigelsesperioden, da det altid er kundens ansvar at købe korrekt ind på aftalerne. Hvad med de leveringsaftaler, der løber i flere år. Skal de opsiges? Udgangspunktet er, at leveringsaftaler kan fortsætte i den aftalte periode, såfremt de er indgået inden opsigelsen af rammeaftalerne. Om de kan fortsætte upåvirket kommer dog i det konkrete tilfælde an på rammeaftalens bestemmelser vedr. leveringsaftalernes løbetid i forbindelse med afvikling af rammeaftalen. Dog skal man være opmærksom på, at koordineringskøbsaftaler i mange tilfælde ophører senest samtidig med rammeaftalen. Har kunderne ret til at opsige eksisterende leveringsaftaler? Ja, med de varsler, der er angivet i den enkelte leveringsaftale. Skal leverandører stadig lave en revisorerklæring for 2010 og 2011? Ja, det skal de. Skal leverandører fortsat indrapportere rabatandel for gældende leveringsaftaler? Ja, rabatandel skal indrapporteres helt indtil samtlige indgåede leveringsaftaler på den enkelte rammeaftale er udløbet (enten naturligt eller via opsigelse)
5 Hvordan skal kunder og leverandører forholde sig i den mellemliggende periode frem til et nyt udbud er klar? De må fortsætte med at handle på de allerede eksisterende leveringsaftaler så længe disse løber. Men SKI anbefaler, at kunderne ikke indgår nye leveringsaftaler i opsigelsesperioden. Hvornår får kunder og leverandører at vide, hvornår genudbuddene kommer? Det bliver løbende offentliggjort på ski.dk. Hvad bliver anderledes ved de nye genudbud? SKI er pt. i gang med et større kursskifte, hvor det i højere grad skal sikres, at de enkelte rammeaftaler er 1) juridisk uangribelige, 2) brugervenlige, 3) effektive på prisen, 4) rammer kundernes behov. Hvad er der galt med de fem af aftalerne, der bliver helt lukket og ikke genudbydes? Der ligger bl.a. forskellige kommercielle og forretningsmæssige overvejelser til grund for, at SKI ikke genudbyder de fem rammeaftaler. Fx er det primært statslige kunder, der benytter vores rammeaftale om Design og Tryk 04.14. Og Statens Indkøb har netop gennemført et lignende udbud, der må antages at dække de statslige kunders behov. Hvad er årsagen til, at SKI vælger blot at udstyre otte af rammeaftalerne med en uddybende vejledning, der fastslår, hvilken tildelingsform kundens skal benytte? Vi har skelnet mellem rammeaftaler, der giver fuldstændig frit valg mellem tildelingsformerne og aftaler, hvor der i visse tilfælde er et element af frit valg mellem tildelingsformerne. De rammeaftaler, hvor der i visse tilfælde er et element af frit valg, har vi valgt at udstyre med en individuel uddybende vejledning, der præciserer,
6 hvordan kunderne handler korrekt på aftalerne. Er rammeaftaler, der er udstyret med en vejledning, lovlige at benytte? Det er SKI s klare forventning, at aftalerne er lovlige med den uddybende vejledning, der slår fast hvilken tildelingsform, kunden skal benytte. KFST s direktør Agnete Gersing har i en pressemeddelelse udtalt, at SKI s vejledning om anvendelse af rammeaftalen kan være en hjælp for de kunder, der har behov for at købe ind på aftalen. Hvad vil SKI gøre anderledes fremover for at genvinde kundernes og leverandørernes tillid? SKI er - i tæt samarbejde med Kammeradvokaten - gået i gang med et omfattende kursskifte, der skal sikre, at SKI s aftaler er: 1) juridisk uangribelige, 2) brugervenlige, 3) effektive på prisen, 4) rammer kundernes behov. Som en del af kursskiftet vil SKI gå i tæt dialog med kunder, leverandører og brancheforeninger m.fl. for fremadrettet at skabe rammeaftaler, der mere præcist rammer kundernes behov. Vi håber og forventer, at det målrettede arbejde vi har igangsat, vil betyde, at kunder og leverandører vil fatte tillid til os. Vi er også meget tilfredse med den store opbakning, vi har fået fra vores ejere KL og Finansministeriet i forbindelse med den fremtidssikring af SKI, som vi er i færd med. Vi beklager naturligvis den store ulejlighed, som opsigelsen og
7 genudbuddet af en række af SKI s aftaler vil medføre for både kunder og leverandører. Går det mod færre leverandører på hver rammeaftale? Sigtet er, at der skal være færre leverandører på de enkelte delaftaler. Men SKI s paradigme er stadig under udarbejdelse. Antallet af leverandører vil afhænge af en konkret markedsanalyse på de enkelte rammeaftaler. Færre leverandører på hver delaftale, vil gøre det lettere for kunderne at anvende aftalerne både ved direkte tildeling og miniudbud. Når aftalerne bliver lettere for kunderne at anvende, vil leverandørerne også have mulighed for at opnå større omsætning på aftalerne. Herudover vil en øget lethed i anvendelsen også betyde mindskede transaktionsomkostninger ved anvendelsen af en SKI aftale. Der er tale om jeres kerneforretning. Hvordan kan I have overset, at der ikke må være frit valg mellem direkte tildeling og miniudbud? Det er selvfølgelig ikke i orden, at SKI er i en situation som denne. Og der vil blive arbejdet målrettet mod, at det ikke vil ske igen. EU s udbudsregler er åbne for fortolkning, og på dette område er der ingen fast retspraksis. KFST er nu kommet med en klar og entydig vejledende udtalelse, der anlægger en restriktiv tolkning af EU s udbudsregler.
8 SKI er enig i den strammere tolkning, som vi også har anlagt i forbindelse med det kursskifte, som vi er i gang med i tæt samarbejde med Kammeradvokaten. Halvdelen af SKI s aftaler skal enten gå om eller udstyres med en vejledning, før de er lovlige at bruge. Kan SKI garantere, at der ikke er andre graverende fejl i resten af jeres rammeaftaler? Det giver sjældent mening at udstede garantier. Men vi har nu foretaget en grundig gennemgang af samtlige af vores rammeaftaler i tæt samarbejde med Kammeradvokaten, der hjælper os med vores kursskifte (paradigmeskift). Skulle vi under vores kursskifte støde på andre forhold, der kræver ændringer, vil vi naturligvis foretage de nødvendige korrektioner. Det er afgørende, at SKI s rammeaftaler er juridisk holdbare, brugervenlige og imødekommer kundernes behov. Hvad vil SKI sige til de kunder og leverandører, der er kommet i klemme, fordi SKI s opsiger en række aftaler i utide? SKI beklager den store ulejlighed, som kunder og leverandører vil opleve i forbindelse med den omstillingsproces, vi har indledt. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe kunder og leverandører bedst muligt gennem omstillingsprocessen.
9 Hvilken eksistensberettigelse har SKI, når I har så meget rod i kerneforretningen? Vi er gået i gang med et større kursskifte, der skal fremtidssikre SKI s virke, så vi kan hjælpe kunderne med at købe effektivt ind og opnå besparelser på indkøb. Vi arbejder tæt sammen med Kammeradvokaten i forbindelse med den store omstillingsproces, der bl.a. skal sikre, at SKI s rammeaftaler er juridisk uangribelige. Finansministeriet og KL ser fortsat et stort behov for et tæt, formaliseret offentligt indkøbssamarbejde som SKI Vi er glade for den store opbakning, vi har fået fra vores ejere KL og Finansministeriet i forbindelse med SKI s kursskifte. Ligesom vores ejere også ser kursskifte som en fremtidssikring af SKI. Hvem bærer ansvaret for det kaos, SKI er havnet i. Er det den fyrede direktions skyld? Det spørgsmål må rettes til SKI s bestyrelsesformand. Hvordan bliver snitfladerne mellem SKI og SI Der bliver fremadrettet en klarere arbejdsfordeling mellem SKI og SI. SKI og SI indgår et tættere strategisk samarbejde i forbindelse med fx udbudsplaner og markedsanalyser. De statslige institutioner er fortsat forpligtet til at købe hos SI. SKI bliver en central nøglefigur i KL s fælleskommunale indkøbsstrategi. SKI vil fx etablere forpligtende rammeaftaler for kommunerne. Det vil
10 dog være frivilligt for kommunerne, om de vil forpligte sig. Hvornår bliver de opsagte rammeaftaler genudbudt? ten@ski.dk Genudbuddet af rammeaftalerne vil blive gennemført i løbet af 2011 og 2012.